POLITIK ER BARE NOGET VI LEGER…

27.06.2019 kl. 18:30

Pengene? Dem taler vi ikke om

Danskerne står i den ildevarslende situation, at de har fået præsenteret et billede af, hvad mindretalsregeringen og dens ”forståelsespartier” agter, men hverken hvad det kommer til at koste, eller hvem der skal betale.

Et politisk ”forståelsespapir” kalder den nytiltrådte regering under statsminister Mette Frederiksen den aftale, som det tog en snes dage at forhandle på plads med De Radikale, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Et ”forståelsespapir”, kan hænde, men sandt for dyden ikke et ”talforståelsespapir”. Hver af de 18 sider har i gennemsnit taget én dag at udarbejde, men intet sted er mangfoldigheden af udgiftskrævende politiske løfter ledsaget af så meget som ét konkret forslag til finansiering.

Danskerne står dermed i den ildevarslende situation, at de har fået præsenteret et billede af, hvad mindretalsregeringen og dens ”forståelsespartier” agter, men hverken hvad det kommer til at koste, eller hvem der skal betale.

En ny regering skal ikke nødvendigvis i detaljer kunne fremlægge detaljerede finansieringsløsninger for alle påtænkte politiske tiltag, men i dette tilfælde er detaljeringsgraden i de mange ønsker ikke-eksisterende.

Ambitionerne på klimaområdet vil blive særdeles indgribende i hver eneste familie, i hver eneste virksomhed og i hvert eneste landbrug. Bærende søjler i samfundet, der træffer langsigtede beslutninger, herunder om vidtrækkende investeringer, men som nu er efterladt i total vildrede om, hvordan de skal kunne disponere.

”Retfærdig retning for Danmark” lyder den særegne titel på ”forståelsespapiret”, da intet er mere uretfærdigt, end at danskerne ikke må kende prisen.

Uvægerligt efterlader det indtrykket af, at politik bare er noget vi leger. 

Mette Frederiksens regering består for to tredjedeles vedkommende af ministre med en fortid i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), hvor man per definition leger politik, og måske derfor er den ny regering tankevækkende fattig på ministre med rod i og erfaring fra den virkelige virkelighed i det private erhvervsliv. Netop her kan forklaringen ligge på den nonchalante tilgang til, at man gerne oplister udgifter, men ikke anviser indtægter.

Interessant skal det blive at se, om statsministeren agter at realisere sine tidligere fremsatte betragtninger om at stække Finansministeriets magt og at få en anden tilgang til at konsekvensberegne politiske tiltag. Dette kan i teorien være en overvejelse værd at prøve, men det ligner alkymi og er i disharmoni med, at Økonomiministeriet nu nedlægges.

Den kendsgerning, at regeringen og dens støttepartier har ulideligt lettere ved at enes om at bruge penge end at tjene penge, vidner ikke blot om manglende seriøsitet, men også at det med overvejende sandsynlighed bliver en markant hårdere beskatning af samfundets skaffedyr, der vil blive den primære og måske endda eneste finansieringskilde.

For Mette Frederiksen var valgkampens helt store slagnummer retten til en tidligere folkepension for nedslidte på arbejdsmarkedet, og her var der sat tal på: 3 mia. kr. Et præcist beløb, der står i skærende kontrast til, at Danmarks nye statsminister på intet tidspunkt har evnet at forklare, hvem der skulle have ret til at gå før tid, og i særlig grad hvem der ikke skulle. At der nu er tale om et klokkeklart løftebrud, er skæbnens ironi, men det frigiver da 3 mia. kr., eller gør det?

Den første lakmusprøve på regeringens tilgang til danskernes penge kommer i forbindelse med finanslovforslaget, der offentliggøres i slutningen af august.

Når partierne bag ”forståelsespapiret” efter næsten tre uger ikke har evnet at kvantificere deres mangfoldige løfter, hvordan skal de da kunne gøre det, når de skal realiseres?

”Retfærdig retning for Danmark” lyder den særegne titel på ”forståelsespapiret”, da intet er mere uretfærdigt, end at danskerne ikke må kende prisen.

https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE11463858/Pengene-Dem-taler-vi-ikke-om/