LÆGE:
CORONAHÅNDTERINGEN ER DEN STØRSTE SUNDHEDSSKANDALE I MIN LEVETID..
SKREVET AF INDBLIK OPINION.15.04.2021
Det her
forløb og regeringens politiske håndtering er den største sundhedsskandale og
den største politiske skandale, jeg har oplevet i min levetid, skriver Søren
Schifter i dette debatindlæg.
Af Søren
Schifter, læge, dr. med.
Der er gået et år siden coronaepidemien startede, og den
politiske håndtering er bare blevet værre og værre i løbet af året.
Fra starten skræmte statsministeren på pressemødet den 11. marts
2020 befolkningen fra vid og sans med dommedagsfantasier og paniknedlukning.
De værste skrækscenarier blev stillet i udsigt, medmindre der
blev handlet resolut med nedlukning og restriktioner. Også selv om den type
indgreb aldrig tidligere har været anbefalet, selv fra WHO, og selv om
indgrebene var og er uden videnskabelig evidens.
Mange borgere blev skræmt fra vid og sans, og man må gå ud fra
det har været formålet. I modsat fald har alle de ansvarlige brug for intensiv
kommunikationsuddannelse.
Coronaepidemien er den eneste erklærede pandemi i denne
sammenhæng, men i Danmark og internationalt har politikernes og
sundhedsmyndighedernes kontinuerlige skræmmekampagner oven i coronaepidemien
induceret en slags pandemisk massepsykose, som specielt har ramt de
autoritetstro og derfor modtagelige, skræmte borgere.
Skadevirkningerne vil det i bedste fald tage mange år at få
repareret blot nogenlunde og en del af skaderne er irreversible.
Pressen har igennem det år, der nu er gået, overvejende været
understøttende for regeringens historiefortælling om, hvor godt nedlukninger og
restriktioner virker.
Det
bidrager til at holde den forfejlede håndtering af epidemien i gang.
I denne sammenhæng har begrebet kritisk journalistik været svær
at få øje på det seneste år, med enkelte undtagelser.
Et eksempel på ukritisk journalistik er en artikel,
der for nylig blev delt bredt i pressen. Den viderebragte en af regeringens
“eksperters” historiefortælling om, at restriktionerne har afværget 35.000
dødsfald. Det er ca. 2,6 gange det antal dødsfald med en positiv coronatest,
der indtil nu er registreret i Sverige.
Hvor havde det været nærliggende og en god idé, hvis nogle
journalister havde overvejet, om det lød realistisk.
Et andet eksempel, der for nylig er viderebragt uden nogen form
for kritisk journalistisk interesse, er en modelberegning foretaget af
regeringens “eksperter”.
Den finder, at der med de planlagte genåbninger må forventes 870
indlagte med COVID-19 medio april. Pr. 15. april 2021 er der 191 indlagte med
en positiv coronatest.
Og som
det må formodes bekendt har langt fra alle af dem COVID-19.
Selv hvis der var 870 indlagte, kan det aldrig være argument for
at gennemføre samfundsskadelige restriktioner, som ikke virker.
Ingen beregningsmodeller er bedre end deres
forudsætninger. ”Garbage in, garbage out”. Hvorfor lader den danske
presse den form for skræmmekampagner passere ukritisk, når det er helt
åbenbart, at forudsætningerne for beregningerne i bedste fald er at sammenligne
med gæt, og at man med modelberegninger kan få et hvilket som helst resultat,
man ønsker?
Det eneste formål, jeg kan forestille mig med modelleringerne,
er, at de skal bruges til legitimering af regeringens politik. Det er ikke en
opgave for “eksperter”, og det burde journalister og pressen generelt se
kritisk på.
Men intet
sker.
Der er absolut ingen evidens for, at nedlukninger af samfundet
virker. Det var der ikke for et år siden, og det er der ikke i dag. Alligevel
tog man dette yderst samfundsskadelige indgreb i brug, og man fik endog de
sundhedsfaglige myndighedspersoner til at legitimere det.
En af de seneste
videnskabelige artikler,
hvor problemstillingen er undersøgt, er publiceret i Nature, 5. marts 2021. Heri undersøges “the association between staying at
home (%) and the reduction/increase in the number of deaths due to COVID-19”.
87 lande/regioner over hele verden er undersøgt med i alt 3.741
parrede sammenligninger. I 98,4% af sammenligningerne fandtes ingen signifikant
sammenhæng. Og det her drejer sig vel at mærke om objektive data – ikke mere
eller mindre subjektive modeller.
Adskillige andre videnskabelige artikler finder lignende
resultater uden holdepunkt for effekt af nedlukninger.
Der er heller ingen evidens for effekt af ansigtsmasker ved
luftbårne virusinfektioner. De 15 randomiserede undersøgelser, jeg har kendskab
til, er alle uden signifikant effekt. Randomiserede undersøgelser er det
højeste kvalitetsniveau af kliniske undersøgelser.
Men et bestillingsarbejde fra WHO, som organisationen fik publiceret i The Lancet
uden inklusion af én eneste af de randomiserede undersøgelser og udelukkende
baseret på observationsstudier – det laveste kvalitetsniveau af kliniske undersøgelser
– er af Sundhedsstyrelsen brugt som legitimering for brug af ansigtsmasker.
Heterogeniteten imellem de inkluderede undersøgelser er så stor,
at forfatterne selv beskriver validiteten i beregningerne som lav. Desuden
fremgår det, at sponsor, WHO, helt usædvanligt har foretaget review af
manuskriptet, før det blev indsendt.
Søren Brostrøm kaldte undersøgelsen evidens. Men artiklen er
ikke i nærheden af begrebet evidens. I bedste fald ved Søren Brostrøm ikke,
hvad man forstår ved evidens, og i værste fald taler han mod bedre vidende.
Evidens for en hypotese opstår ud fra den akkumulerede viden fra
pålidelige undersøgelser, som ikke forkaster hypotesen, sammenlignet med de
undersøgelser der forkaster den. WHO-artiklen er da også efterfølgende blevet
mødt af faglig kritik, bl.a. her.
Det værste i alt det her er imidlertid, at regeringen og
sundhedsmyndighederne med skræmmekampagne strategien har ødelagt
tillidsforholdet imellem politikere, myndigheder og store dele af befolkningen.
De skader er for mange borgere uoprettelige, eller de tager i
bedste fald mange år at genoprette. -“Trust takes years to build, seconds to
break”.
Hvordan burde coronaepidemien så håndteres? Det er glimrende
beskrevet i The Great Barrington Declaration, som er formuleret af tre
top-epidemiologer fra universiteterne Harvard, Oxford og Stanford. Du kan læse
deklarationen her,
hvor du også kan skrive under, hvis du er enig.
Det her forløb og regeringens politiske håndtering er den
største sundhedsskandale og den største politiske skandale, jeg har oplevet i
min levetid. Aldrig, mig bekendt, har en regering på så kort tid gennemført så
mange meningsløse og virkningsløse foranstaltninger med så store
samfundsskadelige effekter.
I mange år fremover vil vi alle komme til at slæbe på denne
klods om benet. Det er en regning, vi overlader til de næste generationer at
betale.
Tænk engang, hvad vi kunne have investeret i, i stedet for denne
meningsløse nationale selvdestruktion. Hvis du altså kan holde tanken ud.
Vi kunne have fået veldimensionerede, apparaturmæssigt up to
date og personalemæssigt velnormerede nye “supersygehuse”.
Vi kunne
have igangsat tiltrængte infrastrukturprojekter. Vi kunne have finansieret grøn
omstilling.
Og vi
behøvede ikke engang at vælge imellem investeringerne, hvis vi havde disponeret
over de eksorbitante beløb, der nu fuldkommen meningsløst er smidt ud ad
vinduerne.
https://indblik.net/laege-coronahaandteringen-er-den-stoerste-sundhedsskandale-i-min-levetid/
Kommentarer:
Jeg er slet ikke i tvivl om, at denne artikel fortæller sandheden om de sidste 13 måneder. Men det er ufatteligt for mig, at så få kan se det.
Mange der nu må erkende ...HVEM var det der fik ret ??? man glemmer vist at disse såkaldte sølvpapirs hatte ikke kommer sovende til detes viden .. de undersøger tingene ebdda HELT tilbunds netop fordi regeringen og myndighederne Kan man ikke ha tillid til .... så snart man kommer lidt ned i overfladen..så begynder man at kunne se og gennemskue eb hel masse ting. og Jeg vil gerne personligt give DIG garanti for ar vores samfund her i Danmark hele vores system lige fra enhver kommune ..en hver borgmester post og HELE vejen op til vores såkaldte RETS system er så bund hamrende råddent og KORRUPT ..der er
MANGE mange mennesker der burde få sig en forstyrret nattesøvn ... de BURDE skamme sig for de må ha solgt deres sjæl til Danmark . og jeg Vil også garantere dig at Danmark er færdig som velfærds samfund vi kendte INDEN Corona ankom ..der er mange der glæder sig til vi får hverdagen tilbage .danskeren er NØDT TIL AT INDSE intet BLIVER som før det der var før ER og bliver fortid ... Den er ikke rar nej ikke for nogen af os men det er sandheden . Jeg håber ikke at man har ladet sig vaccinere fordi man er i den tro at vi kommer tilbage det det gamle .
Dejligt at der stadig er læger der tør komme med deres mening om det unødvendige KAOS Mette har bragt os i..
Som du skriver har jeg også undret mig over hvor de ellers kritiske journalister var blevet af.
Men de var tavse underlag censur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar