KLUMME : PALUDAN VS SIKANDER..
26. juni 2022 Klaus Ewald Klummer
I HBO-serien Vikings kan man
følge hverdag, fest og krig blandt vore skandinaviske forfædre for 12-1.400 år siden. Serien var
oprindelig planlagt af canadieren Michael Hirst som en dramadokumentar om
vikingernes liv og levned, og blev så i sin endelige udformning til en føljeton
med den historiske person, Ragnar Lodbrog, og hans ætlinge. Skuespillerrækken
er allerede nu ikonisk med hovedpersonen Ragnar i skikkelse af den australske
skuespiller, Travis Fimmel. Ragnar gik fra at være fattig agerbruger i den næstlaveste
ende i hierarkiet efter trællene til at blive en kriger og siden hen konge over
bygden Kattegat.
Man følger ham i vesterled til
England på togt, og
hvor han siden ender sine dage efter at have raidet klostret Lindisfarne i år
793. Det første kendte vikingeangreb beskrevet i The Anglo Saxon Chronichle.
Siden hen som den, der fik etableret Danelagen, den danske provins i nutidens
England. Ragnars sønner, der også er historiske personer, som bl.a. Ivar
Benløs, huserede langs den spanske og nordafrikanske kyst, i østerled i Rusland
og helt over til Vinland, dagens New Foundland.
Det var dengang man ikke var
nærig og tilbageholdende i sin udenrigs- og angrebspolitik. Det var før bureaukrater i Bruxelles
havde kastreret Danmark og danske mænd. Det var, da den danske jord blev
forsvaret med blod og stål.
Når jeg reflekterer over min yndlingsserie, hænger det sammen
med at sammenligne dengang med nu. Vikings er så tæt på samtiden som tænkes
kan. Nutiden oplever vi selv. Den er endnu mere grum og forfærdelig end den,
der udspandt sig på Ivar the Boneless og Bjørn Ironsides tid.
Vi er gået fra et asatro (dyrkelsen af de gamle
nordiske guder – red.) macho-samfund, vores oprindelige stammefællesskab, til
kristendommens svøbe og så nu til et afkristnet og degenereret woke og
islamiseret samfund baseret på politisk korrekthed.
Der er intet i dagens
samfund, som blot i uddrag minder om fortidens glorie og krigerkultur.
Dagens høvdinge og
ledere i Kattegat er for mændenes vedkommende født kønsløse. De er bange for
deres egen skygge, og den presse, som nidkært vogter over en afdød nidding,
Karl Marx, hvis eftermæle og åndelige udøvere ligger lige så langt fra mindet
om vikingernes dåd og virke som afstanden mellem månen og jorden.
Parfumerede svæklinge
huserer i overført betydning på træmurene af det, der i fordums tid husede
krigere og skjoldmøer som Ragnars første ægtefælle, Lagertha.
Som eneste minde om fortidens høvdinge og
skjoldmøer ser jeg Rasmus Paludan, Martin Henriksen, 4-banden fra Nye
Borgerlige og Inger Støjberg. Mænd og kvinder, der trodser enhver
modstand og trussel og giver sig ud i en nærmest umulig kamp mod tidens største
trussel mod Kattegat i skikkelse af Danmark islam.
Fortæl hvem eksempelvis af dagens jarler, høvdinge og
konger som turde tage på togt blandt udefrakommende fjender af Kattegat andre
end Paludan? Fortæl mig, om Ragnar eller hans ætlinge havde lukket udefrakommende
fjender ind i Kattegat, fordi nogen syntes, at det i år 800 var politisk
korrekt at åbne byporten?. At det var racistisk ikke at gøre det. En høvding
skal altid være parat til at træde fra slagmarken ind i Valhalla, hvis det
gælder forsvaret af hans land og kæreste, og de tapreste af hans krigere vil
altid følge ham. Det ved han.
Kun et degenereret samfund som
vores, der er dømt til undergang, ville lade islamister og fjender af vores
eget folk få opholdsgrundlag inden for palisaderne.
Som et af de
bedste og måske værste eksempler på fjender af bygden, folket og dagens
Kattegat befinder sig niddingen og pakistaneren Sikander Siddique.
Kun tåber og trælle ville i
fordums tid have ladet en fjende som ham komme ind. En ynk er han, men farlig en af slagsen.
Han indtager kontinuerligt offerrollen præcis som koranen tilsiger. Han venter
blot på, at hans ånds- og stammefæller bliver mange nok til, at de kan komme ud
af den trojanske hest og banke os ud af vort elskede Kattegat. Dagens Danmark.
Trods at hans tankesæt og ideer
fortaber sig i sandstorme syd for Sahara, så formår han ustraffet og nærmest upåagtet at ture frem med
krav og beskyldninger mod os efterkommere af Ragnar Lodbrog. Vi lader det ske i
den politiske korrektheds navn. Havde dagens ånd hvilet over Kattegat på
Ragnars tid, havde vi ikke som efterkommere levet i 2022. Så havde byen været
jævnet med jorden og vores forfædres hoveder hængt på stager oppe på bymuren.
Stav til skik-følge-eller-land-fly og forsøg ikke at kolonisere dansk jord som
var du en invasiv art, Sikander og ligesindede. Vi har kigget jer ud, vi
vogtere over Danas have.
Mit budskab er, at vi aldrig må
glemme, hvor vi kommer fra, hvor vi skal hen, og hvem vi er. Hvis dagens Danmark, og fortidens
Kattegat, skal overleve fordrer det, at vi fostrer flere krigere som Rasmus
Paludan. Det fordrer også, at vi viser fjender af bygden som Sikander Siddique
vintervejen. Landsforvisning har altid været et konsekvensmæssigt begreb, der
virkede over for ransmænd, tabere og landstrygere som ham.
Glem aldrig de
kinesiske visdomsord om, at i fredstid skal man forberede sig på krig. Thi kun
en tåbe ser ikke en fjende i et kvindagtig, kaglende fjols som Sikander. Ragnar
havde på en hverdag gjort ham et hoved kortere og på en festdag givet ham en
blood eagle.
https://24nyt.dk/klumme-paludan-vs-sikander/?fbclid=IwAR3LKZTkRCduHAw1iaYebLMdkYhdzKnt3u3xRKHS4U5zYhoSGKYy3UQzc8A