torsdag den 27. oktober 2022

 

METTES TRYLLESTØV NARRER IKKE NOGEN

Mette Frederiksen har tryllet milliarder af kroner frem til de offentligt ansatte

METTES LØN – TRYLLERI ER REN VALGFLÆSK


SOM EN anden Houdini har Mette Frederiksen pludselig tryllet milliarder af kroner frem til bedre løn- og arbejdsvilkår for folk ansat i den offentlige sektor.

Det åbenbarede sig, da Socialdemokratiet i går præsenterede udspillet 'Bedre vilkår. Bedre velfærd', hvor specielt sundhedssektoren er udset som et område, der skal have en ordentlig økonomisk saltvandsindsprøjtning.

I de forgangne tre et halvt år har Mette ellers siddet tungt på pengepungen, når det eksempelvis gælder sygeplejerskerne.

DA SYGEPLEJERSKERNE i 2021 strejkede for bedre løn- og arbejdsvilkår, var det regeringen, der med et lovindgreb satte en stopper for strejken.

Senere følte sygeplejerskerne sig voldsomt provokeret af statsministerens retorik. Det vakte vrede, da Mette Frederiksen opfordrede dem til 'at gøre en ekstra indsats' i forbindelse med, at corona-epidemien havde presset sundhedssystemet.

REGERINGENS NYE løfter lugter derfor langt væk af valgflæsk. Havde man haft oprigtige intentioner om at gøre noget, var udspillet naturligvis blevet lanceret for flere år siden og ikke i 11. time lige før et valg.

Det har i hvert fald ikke skortet på advarsler om, at sundhedsvæsenet er i en alvorlig krise. Specielt manglen på sygeplejersker har allerede alvorlige konsekvenser for patienterne.

I 2019 gik Mette Frederiksen til valg med løftet om at skaffe 1000 flere sygeplejersker. Alene det sidste år er antallet af sygeplejersker på landets sygehuse faldet med cirka 2500.

FOR PATIENTERNE på landets sygehuse kommer de nye planer alt for sent. Skaden er sket.

På Aalborg Universitetshospital føler en ledende overlæge, at man er 'i frit fald'. Her lukkes operationsstuer, patienter ligger på gangene, og hospitalet kan ikke leve op til behandlingsgarantien.

DET ER skruen uden ende.

De tilbageværende sygeplejersker må kompensere for manglen af kollegaer ved at løbe hurtigere. Dermed slides de op og forsvinder ud af systemet.

REGERINGENS NYE løfter lugter derfor langt væk af valgflæsk. Havde man haft oprigtige intentioner om at gøre noget, var udspillet naturligvis blevet lanceret for flere år siden og ikke i 11. time lige før et valg.

Det har i hvert fald ikke skortet på advarsler om, at sundhedsvæsenet er i en alvorlig krise. Specielt manglen på sygeplejersker har allerede alvorlige konsekvenser for patienterne.

I 2019 gik Mette Frederiksen til valg med løftet om at skaffe 1000 flere sygeplejersker. Alene det sidste år er antallet af sygeplejersker på landets sygehuse faldet med cirka 2500.

FOR PATIENTERNE på landets sygehuse kommer de nye planer alt for sent. Skaden er sket.

På Aalborg Universitetshospital føler en ledende overlæge, at man er 'i frit fald'. Her lukkes operationsstuer, patienter ligger på gangene, og hospitalet kan ikke leve op til behandlingsgarantien.

DET ER skruen uden ende.

De tilbageværende sygeplejersker må kompensere for manglen af kollegaer ved at løbe hurtigere.

 Dermed slides de op og forsvinder ud af systemet.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/mettes-loen-trylleri-er-ren-valgflaesk/9486136

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

  Jarl Cordua: STATSMINISTERENS SIKKERHEDSPOLITISKE SORTSYN Det stopper, når det kommer til at vælge pensionsalder fremfor forsvar I fors...