Feedback. Den største krise siden Anden Verdenskrig er forbi. Bør den nye regering nedsætte en coronakommission for at lære af den? »Det kan vi sagtens drøfte,« siger sundhedsminister Sophie Løhde.

Ude af øje

I weekenden ankommer de første mink siden nedslagtningerne til en farm i Nordjylland. Minkavl er atter lovligt i Danmark. Et klarere symbol på, at normaliteten har indfundet sig i samfundet efter coronakrisens årelange undtagelsestilstand, findes næppe. Vi går på arbejde, i motionscenteret og til nytårsfest uden afstand og bekymring. Støvet har lagt sig. Andre kriser hvirvles op: energikrisen, klimaet, krigen.

Men skal man tro et voksende kor af stemmer, er det bydende nødvendigt at se tilbage for at være i stand til se klart, hvis en ny pandemi rammer os i fremtiden: Ja, Danmark kom relativt godt gennem coronakrisen, men meget gik også galt. Det skal vi lære af, lyder det.

Måske er tiden moden til at gøre boet op. Bemærkelsesværdigt var det, at formanden for Folketingets Epidemiudvalg under coronakrisen, Stinus Lindgreen fra De Radikale, i december åbent ærgrede sig over omfanget af skolelukninger.

»Kunne vi have gjort noget anderledes? Uden tvivl. Derfor er læring vigtigt,« skrev Lindgreen på Twitter.

Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsens direktør, advarede statsministeren mod at lukke skolerne. Foto: Philip Davali, Scanpix

Børn og unges mentale mistrivsel som følge af nedlukningerne af landets skoler »er blot én konsekvens af coronaårenes politiske indgreb«, lød det efterfølgende på lederplads i Berlingske. Stigende inflation efter »coronatidens løsagtige pengepolitik«, minkskandalen, dalende tillid til samfundets institutioner og et hensygnende kulturliv skal også henregnes coronahåndteringens skader. 

Så dybt stikker politikernes beslutninger, mener Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, at der bør nedsættes en bredspektret coronakommission, der undersøger alt fra argumenterne bag restriktioner af borgernes frihed til kapaciteten i sundhedsvæsenet.

Et lignende forslag blev fremsat af Den Lægefaglige Tænketank Atlas, der i en kronik i Information advarede om det mentale efterslæb af nedlukningerne hos børn og unge. Tænketanken efterlyser en coronakommission af uvildige eksperter til at udføre en cost-benefit-analyse af en lang række politiske indgreb. Ikke lidt kunne politikerne lære til næste gang:

»Hvordan kan det påvirke børn og unge på lang sigt at være socialt isoleret? Det spørgsmål burde politikerne have stillet sig selv, da de ad tre omgange uden anbefaling fra sundhedsmyndighederne besluttede at lukke de danske skoler, uddannelsesinstitutioner og fritidsaktiviteter.«

Forklaringsfrihed

Men findes overhovedet viljen til at blive klogere? Skal man tro Berlingskes kronikredaktør, Anne Sofie Allarp, fremstår Danmark et år efter afskaffelsen af coronarestriktionerne som »et forklaringsfrit samfund«:

»Et år senere er vi et sted, hvor vi nægter at lære af, hvad vi gjorde de år under pandemien. Hvor de 120 milliarder, som vi brændte af i testcentre og hjælpepakker og ritualiserede vaskeritualer i skolen, er sådan nogle penge, vi ikke skal tage stilling til effekten af. Vi er uinteresserede i, om smitteopsporingen, vaccinepasset, teststrategien og alt det andet virkede. Vi vil ikke vide det,« skriver hun.

Har Anne Sofie Allarp ret?

Weekendavisen har spurgt samtlige partiledere, om der bør nedsættes en coronakommission. Nogle overlod det til deres sundhedsordfører eller andre at svare.

Vi begynder med oppositionen. Her er bred enighed fra højre til venstre: Samtlige partier uden for regeringen –  på nær SF – svarer positivt, da vi spørger, om der bør nedsættes en coronakommission.

»Coronakrisen var en af de mest skelsættende perioder i moderne danmarkshistorie. Hele samfundet blev lukket ned. Det er relevant at se på, om vi kan lære af det,« siger partiformand for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt.

»Med en kommission vil vi med større sikkerhed vide, hvad der virker, og hvad der ikke gør. På den måde undgår vi, at vores reaktion bygger på frygt og mavefornemmelse,« svarer Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh.

Flere partier støtter en undersøgelse af håndteringen af coronakrisen, men undlader at tale om en »kommission«. Efter Minkkommissionens beretning emmer ordet af embedssvig. Og flere understreger over for Weekendavisen, at det her ikke handler om at placere en abe. Det handler om at lære til næste gang.

»Vi støtter en uafhængig undersøgelse. Hvilken form den skal have, må vi tale videre om,« lyder det fra de konservatives formand, Søren Pape Poulsen.

Partiernes politiske ståsteder skinner igennem i deres respektive begrundelser for en undersøgelse. Enhedslisten, Alternativet og De Radikale fremhæver børn og unges mistrivsel efter skolelukningerne, mens Alex Vanopslagh vægter erhvervslivets tab. Inger Støjberg minder om mink og politikerlede:

»Skal borgerne fortsat have tillid til politikerne, forudsætter det, at vi har en effektiv håndtering næste gang,« siger Danmarksdemokraternes partiformand.

SF afviser som eneste parti i oppositionen ideen. Ifølge partiets sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, har vi allerede indsamlet meget viden, vi kan lære af. Hun fremhæver en ekspertgruppe bestående af fem medlemmer, som i september 2021 præsenterede en langsigtet strategi for håndteringen af corona. Den har været med til klæde os godt på til fremtiden.

»Man skal også passe på med at nedsætte kommissioner hele tiden,« siger Normann Andersen.

Hudløst ærlig erfaringsopsamling

Inden vi kommer til de tre regeringspartier, er det vigtigt at nævne, at en del af politikernes håndtering af coronakrisen allerede er belyst. Foruden Minkkommissionens granskning har en uvildig udredningsgruppe anført af professor emeritus Jørgen Grønnegaard Christensen undersøgt den politiske og administrative håndtering af kriseforløbet fra januar til april i 2020. Grønnegaard-rapporten blev afleveret i januar 2021.

»Derfor skal man ind og overveje, hvad man virkelig er interesseret i, hvis man vil nedsætte en kommission. Det vil være en fordel at stramme kommissoriet så meget op, at man ikke ender med at traske rundt i noget, vi allerede ved. Men der er en masse ting, som ville være interessant at få belyst,« siger Jørgen Grønnegaard Christensen og understreger, at repræsentanter fra vidt forskellige sagkundskaber fra sundheds- til samfundsvidenskaben i så fald skulle i spil. Det vil blive en »meget stor opgave«. Grønnegaard Christensen tilføjer:

»Når det kommer til stykket, tvivler jeg på, at der vil være stor politisk interesse for at nedsætte en kommission. Det ser ud til, at corona er noget, vi har lagt bag os.«

Tankevækkende er det, at den første politiker, der i medierne foreslog nedsættelsen af en coronakommission, var partiformand for Moderaterne og nuværende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. I foråret 2020 kritiserede han flittigt Frederiksen-regeringens coronapolitik på sin blog hos B.T.

»Når Danmark er åbent igen, bør der nedsættes en corona-kommission. EU og WHO burde gøre det samme, men vi kan begynde med os selv,« skrev Lars Løkke Rasmussen i april 2020 og efterlyste en »hudløs ærlig erfaringsopsamling«.

Står Løkke Rasmussen ved sit forslag i dag? Selv har udenrigsministeren ikke haft mulighed for at svare. Partiets sundhedsordfører, Monika Rubin, fremhæver, at Jørgen Grønnegaard Christensens udredning allerede har frembragt værdifuld viden. Men hun udtaler, at hun –  i tæt dialog med indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde – vil undersøge, om »en egentlig kommission fortsat er den bedste løsning«.

Moderaterne afviser altså ikke, at en coronakommission kan være vejen frem. Men hvad mener statsministeren? I marts 2020 – under en af sine taler, hvor hun forsvarede regeringens politik over for danskerne – sagde Mette Frederiksen:

»Vi kan heller ikke læse i en lærebog – hverken sundhedsfaglig eller økonomisk – hvad der er det rigtige at gøre. Vi kan ikke sætte to streger under. Men når krisen er slut, kan man se, hvad der gik godt og dårligt i de forskellige lande. Det skal vi selvfølgelig evaluere.«

Weekendavisen ville gerne have spurgt Mette Frederiksen, om tiden er inde til en evaluering. Og om en coronakommission i så fald er det rette sted at søge feedback. Men det har ikke været muligt. Statsministeriet sender vores forespørgsel videre til indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde fra Venstre. Hende fanger vi over telefonen torsdag morgen, hvor vi spørger, om den nye regering bør nedsætte en coronakommission.

Sophie Løhde mener, at Danmark bør lære af de »klare mangler og brister«, der viste sig i beredskabet, da coronaen ramte. Hun peger på, at regeringen og myndighederne allerede er i gang med en »meget stor og grundig indsats«: Blandt andet planlægger Sundhedsstyrelsen at offentliggøre en ny epidemiplan, som vil dække »et bredere trusselsbillede, end den tidligere plan fra 2013 gjorde, hvor vi netop har hele læringen fra coronaepidemien med«.

Hun henviser til, at Venstre tilbage i 2020 gik ind for en kommissionsundersøgelse, men at der ikke var flertal for det.

»I stedet blev kompromiset, at vi fik den grundige ekspertudredning med Grønnegaard i spidsen. Er der behov for noget, der er meget bredere og dybere, som handler om at lære af coronahåndteringen? Mit klare svar er: Ja. Skal det være i en kommission eller i regi af nogle af de andre spor, som er sat i gang uafhængig af en kommission? Det kan vi sagtens drøfte,« siger ministeren.

Kilde: https://www.weekendavisen.dk/2023-2/samfund/ude-af-oeje

MADS STAGHØJ (f.1988) er journalist, uddannet fra Journalisthøjskolen i Aarhus og San Francisco State University i 2015. Han trådte sine journalistiske sko her på avisen og arbejdede som fast skribent for Zetland fra 2016-2018. Staghøj har skrevet indgående om integration, flygtningekrisen og udenrigspolitik og har rapporteret fra flere lande i Europa og Mellemøsten.

 

MSTA@WEEKENDAVISEN.DK