Spådom. Det
franske forsvarsministerium har hyret en række analytikere,
forskere, militærfolk og science fiction-forfattere til at udtænke
scenarier for mulige krige og konflikter langt ude i fremtiden. Det
er skræmmende og dystopisk læsning.
Et
kig i krigens
krystalkugle
Året
er 2060. Tyrkiet har forladt NATO 20 år forinden efter at have
annekteret hele Cypern og Dodekaneserne, og situationen i Middelhavet
er højspændt. Siden 2028, da Mærsk som de første rullede systemet
ud, har over halvdelen af klodens fragtskibe været ubemandede, og
for at undgå pirateri har den internationale maritime organisation
IMO accepteret, at der indsættes fuldautomatiske våbensystemer på
de ubemandede fragtskibe.
Omtrent
samtidig har det franske militær indført NeTAM-systemet – en
videreudvikling af Elon Musks Neuralink: et avanceret
hjerneimplantat, som skal hjælpe forsvarets soldaters effektivitet
på slagmarken ved at optimere beslutningsprocessen og kompensere for
menneskelige fejl.
Tidligt
om morgenen passerer fregatkaptajn Lilia Duquesnoy østaten Malta,
som nu er NATOs knudepunkt i Middelhavet. Duquesnoy er
øverstbefalende på fregatten La Louve, der eskorterer en
fragtskibskortege. Men sindrige hackere har kapret kaptajnens NeTAM
og får hende ved hjælp af en »cerebral deep fake« til at tro, at
hendes skib er under angreb, hvorefter hun indleder offensive
manøvrer mod både Valetta og kortegens førerskib. Disse manøvrer
bliver registreret af de automatiske forsvarsværn, som via den
kunstige intelligens’ højhastighedsalgoritmer iværksætter
modtræk. Samtidig bryder spontane kampe ud mellem de soldater, der
har NeTAM-implantater, og dem, der ikke har, og forsøger at stoppe
eskaleringen af konfrontationen mellem allierede skibe.
Det hele viser sig at være en operation iværksat af Les Barberousses, en terrorgruppe under Det Frie Kalifat, der dækker den tunesiske og libyske kyststrækning. I forvirringen, der koster adskillige allierede soldater livet, lykkes det gruppen at erobre syv af de i alt 15 fragtskibe, som NATO-skibene eskorterede.
DET LYDER MÅSKE som handlingen i en ny futuristisk spændingsserie på HBO eller Netflix, men det er faktisk blot et af flere scenarier for fremtidens forsvar og væbnede konflikter, som er udtænkt af The Red Team. Det sælsomme nom de plume dækker over en række analytikere, forskere, forfattere, tekniske eksperter og militærfolk, som netop har affattet scenarierne i to bind under titlen Ces guerres qui nous attendent 2030-2060 I & II (De krige, der venter os).
Den implicitte motivation for de to kompakte værker er den fortærskede – men ikke desto mindre sande – floskel, at generaler oftest synes at udkæmpe den foregående krig. Enhver væbnet konflikt bliver som regel anskuet med den militære optik, der gjaldt, da de nuværende befalingsmænd, strateger og politikere sidst var i krig. Og derfor risikerer man ofte at blive taget på sengen. Som i tilfældet med Ruslands storstilede invasion af Ukraine, der hurtigt viste resten af Europa, at fremtidens væbnede konflikter handler om andet end blot nedkæmpelse af terrorgrupper og militære interventioner langt fra det nationale territorium.
De to bøger beflitter sig dog ikke med muligheden for en ny russisk offensiv mod Baltikum, Moldova eller Abkhasien eller en kinesisk invasion af Taiwan. For hvis man skal være forberedt på et strategisk plan, kræver det, at man tænker endnu længere frem. Også længere, end de nuværende magtbalancer og militære styrkeforhold umiddelbart synes at kræve.
NOGLE AF FORFATTERNE optræder ved navns nævnelse, mens andre bruger gådefulde pseudonymer som Colonel Hermès og Capitaine Numericus. Det skyldes, at det er det franske forsvarsministerium, som står bag det exceptionelle initiativ i samarbejde med Université Paris Sciences et Lettres. Det er også derfor, læseren ikke får adgang til alt i de to bøger, men kun udvalgte dele, som ministeriet har valgt at bryde fortrolighedsseglet på, mens andet fortsat er hemmeligstemplet.
Men det, man bliver delagtiggjort i, er også uhyggeligt nok (og man gruer for, hvad der så forbliver hemmeligt). Vi får historien om P-Nation, en sammenslutning af økopirater, der bor på løst sammenkoblede bådebyer, og som i 2060 med elektromagnetiske kanoner angriber Vestens rumelevator i Kourou i Fransk Guyana, angiveligt med hjælp fra en ukendt rumfartsnation, fordi rumelevatoren truer deres økonomi ved at decimere opsendelsesomkostningerne for rumlast fra 5.000 til blot 25 dollar kiloet. Det hele er udførligt beskrevet med videnskabelige detaljer om nye nanorørskonstruktioner, som muliggør rumelevatoren (hvis kablet var lavet af stål, ville det have været flere kilometer tykt) og illustreret med uddrag af (fiktive) officielle rapporter, nyhedsudklip og uddrag af notesbøger fra en sociolog, der har sluttet sig til piraterne.
Vi får også historier om bioterrorisme og genmodificerede insektsværme, der truer med at ændre øko- og biosystemernes skrøbelige balance; om kognitiv krigsførelse og svampesporebaserede underjordiske varslingssystemer – ikke ulig det vidtstrakte netværk af alarmsporetråde, som cordyceps-svampen væver sammen i den dystopiske HBO-serie The Last of Us.
Og her gik man og troede, at det kun var amerikanerne, der lod sig inspirere af Hollywoods science fiction.
MUNTER LÆSNING ER det ikke, men rigeligt til ikke blot at vække, men ligefrem sætte enhver slumrende paranoia i vild galop. Skrevet med journalistisk flair og dyb teknisk indsigt. Så der er stof nok til at sætte gang i tankerne om, hvilken retning fremtidens forsvar kan bevæge sig i, hvad man kan gøre for at imødegå kommende trusler – og med en umiskendelig grundklang fra en ildevarslende, om end videnskabeligt saglig dommedagsgongong.
Den vigtigste lære synes dog stadig at være, at jo mere teknologisk avanceret og tæt sammenvævet vore samfund bliver, desto mere sårbare bliver vi over for krig, terrorisme og pludselige sammenbrud.
Red Team: Ces guerres qui nous attendent 2030-2060 I & II. 222 sider & 204 sider. 18 euro & 22 euro. Éditions des Équateurs/Université Paris Sciences et Lettres.
KILDE: https://www.weekendavisen.dk/2023-13/boeger/et-kig-i-krigens-krystalkugle
Spådom. Det
franske forsvarsministerium har hyret en række analytikere,
forskere, militærfolk og science fiction-forfattere til at udtænke
scenarier for mulige krige og konflikter langt ude i fremtiden. Det
er skræmmende og dystopisk læsning.
Et
kig i krigens krystalkugle
Året
er 2060. Tyrkiet har forladt NATO 20 år forinden efter at have
annekteret hele Cypern og Dodekaneserne, og situationen i Middelhavet
er højspændt. Siden 2028, da Mærsk som de første rullede systemet
ud, har over halvdelen af klodens fragtskibe været ubemandede, og
for at undgå pirateri har den internationale maritime organisation
IMO accepteret, at der indsættes fuldautomatiske våbensystemer på
de ubemandede fragtskibe.
Omtrent samtidig har det franske militær indført NeTAM-systemet – en videreudvikling af Elon Musks Neuralink: et avanceret hjerneimplantat, som skal hjælpe forsvarets soldaters effektivitet på slagmarken ved at optimere beslutningsprocessen og kompensere for menneskelige fejl.
Tidligt om morgenen passerer fregatkaptajn Lilia Duquesnoy østaten Malta, som nu er NATOs knudepunkt i Middelhavet. Duquesnoy er øverstbefalende på fregatten La Louve, der eskorterer en fragtskibskortege. Men sindrige hackere har kapret kaptajnens NeTAM og får hende ved hjælp af en »cerebral deep fake« til at tro, at hendes skib er under angreb, hvorefter hun indleder offensive manøvrer mod både Valetta og kortegens førerskib. Disse manøvrer bliver registreret af de automatiske forsvarsværn, som via den kunstige intelligens’ højhastighedsalgoritmer iværksætter modtræk. Samtidig bryder spontane kampe ud mellem de soldater, der har NeTAM-implantater, og dem, der ikke har, og forsøger at stoppe eskaleringen af konfrontationen mellem allierede skibe.
Det hele viser sig at være en operation iværksat af Les Barberousses, en terrorgruppe under Det Frie Kalifat, der dækker den tunesiske og libyske kyststrækning. I forvirringen, der koster adskillige allierede soldater livet, lykkes det gruppen at erobre syv af de i alt 15 fragtskibe, som NATO-skibene eskorterede.
DET
LYDER MÅSKE som
handlingen i en ny futuristisk spændingsserie på HBO eller Netflix,
men det er faktisk blot et af flere scenarier for fremtidens forsvar
og væbnede konflikter, som er udtænkt af The Red Team. Det
sælsomme nom
de plume dækker
over en række analytikere, forskere, forfattere, tekniske eksperter
og militærfolk, som netop har affattet scenarierne i to bind under
titlen Ces
guerres qui nous attendent 2030-2060 I & II (De
krige, der venter os).
Den
implicitte motivation for de to kompakte værker er den fortærskede
– men ikke desto mindre sande – floskel, at generaler oftest
synes at udkæmpe den foregående krig. Enhver væbnet konflikt
bliver som regel anskuet med den militære optik, der gjaldt, da de
nuværende befalingsmænd, strateger og politikere sidst var i krig.
Og derfor risikerer man ofte at blive taget på sengen. Som i
tilfældet med Ruslands storstilede invasion af Ukraine, der hurtigt
viste resten af Europa, at fremtidens væbnede konflikter handler om
andet end blot nedkæmpelse af terrorgrupper og militære
interventioner langt fra det nationale territorium.
De to bøger beflitter sig dog ikke med muligheden for en ny russisk offensiv mod Baltikum, Moldova eller Abkhasien eller en kinesisk invasion af Taiwan. For hvis man skal være forberedt på et strategisk plan, kræver det, at man tænker endnu længere frem. Også længere, end de nuværende magtbalancer og militære styrkeforhold umiddelbart synes at kræve.
NOGLE AF FORFATTERNE optræder ved navns nævnelse, mens andre bruger gådefulde pseudonymer som Colonel Hermès og Capitaine Numericus. Det skyldes, at det er det franske forsvarsministerium, som står bag det exceptionelle initiativ i samarbejde med Université Paris Sciences et Lettres. Det er også derfor, læseren ikke får adgang til alt i de to bøger, men kun udvalgte dele, som ministeriet har valgt at bryde fortrolighedsseglet på, mens andet fortsat er hemmeligstemplet.
Men det, man bliver delagtiggjort i, er også uhyggeligt nok (og man gruer for, hvad der så forbliver hemmeligt). Vi får historien om P-Nation, en sammenslutning af økopirater, der bor på løst sammenkoblede bådebyer, og som i 2060 med elektromagnetiske kanoner angriber Vestens rumelevator i Kourou i Fransk Guyana, angiveligt med hjælp fra en ukendt rumfartsnation, fordi rumelevatoren truer deres økonomi ved at decimere opsendelsesomkostningerne for rumlast fra 5.000 til blot 25 dollar kiloet. Det hele er udførligt beskrevet med videnskabelige detaljer om nye nanorørskonstruktioner, som muliggør rumelevatoren (hvis kablet var lavet af stål, ville det have været flere kilometer tykt) og illustreret med uddrag af (fiktive) officielle rapporter, nyhedsudklip og uddrag af notesbøger fra en sociolog, der har sluttet sig til piraterne.
Vi får også historier om bioterrorisme og genmodificerede insektsværme, der truer med at ændre øko- og biosystemernes skrøbelige balance; om kognitiv krigsførelse og svampesporebaserede underjordiske varslingssystemer – ikke ulig det vidtstrakte netværk af alarmsporetråde, som cordyceps-svampen væver sammen i den dystopiske HBO-serie The Last of Us.
Og her gik man og troede, at det kun var amerikanerne, der lod sig inspirere af Hollywoods science fiction.
MUNTER LÆSNING ER det ikke, men rigeligt til ikke blot at vække, men ligefrem sætte enhver slumrende paranoia i vild galop. Skrevet med journalistisk flair og dyb teknisk indsigt. Så der er stof nok til at sætte gang i tankerne om, hvilken retning fremtidens forsvar kan bevæge sig i, hvad man kan gøre for at imødegå kommende trusler – og med en umiskendelig grundklang fra en ildevarslende, om end videnskabeligt saglig dommedagsgongong.
Den vigtigste lære synes dog stadig at være, at jo mere teknologisk avanceret og tæt sammenvævet vore samfund bliver, desto mere sårbare bliver vi over for krig, terrorisme og pludselige sammenbrud.
Red Team: Ces guerres qui nous attendent 2030-2060 I & II. 222 sider & 204 sider. 18 euro & 22 euro. Éditions des Équateurs/Université Paris Sciences et Lettres.
KILDE: https://www.weekendavisen.dk/2023-13/boeger/et-kig-i-krigens-krystalkugle
Ingen kommentarer:
Send en kommentar