10.December 2018:
DANMARK HAR TILTRÅDT MARAKECH – AFTALEN – OG DET
FORPLIGTER, MENER POLITISK KOMMENTATOR.
Af
Danmark tilsluttede sig mandag FN-aftalen om migration ved en
konference i Marrakech i Marokko. Mu får migrant-aftalen følgeskab af en aftale
om flygtninge. Foto: AP Photo/Mosa'ab Elshamy/Scanpix
Politisk kommentator Hans Engell
beskylder statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for at lyve om konsekvenserne
af FN-pagten Global Compact, som mandag formiddag blev tiltrådt i Marrakech.
Statsministeren fastholder, at aftalen er en fordel for Danmark og ikke skaber
nye forpligtelser
Så
har Danmark tiltrådt den omstridte FN-pagt ”Global Compact for Safe and Orderly
Migration”. Med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) som Danmarks
repræsentant blev FN-pagten mandag formiddag godkendt med akklamation på en
konference i Marrakech i Marokko. FN-pagten skal nu endeligt godkendes på FNs
generalforsamling i New York senere på måneden.
Den
danske statsminister fløj til Marokko søndag, og i flyet på vej til det
nordafrikanske land, har Løkke muligvis haft tid til at bladre Ekstra Bladet
igennem. Hvis han gjorde det, er han næppe blevet i bedre humør, end da han i
sidste uge i Folketinget forsvarede FN-pagten overfor Dansk Folkeparti, der som
det eneste parti i Folketinget er modstander af aftalen, som partiet mener vil
åbne op for flere migranter fra Afrika og Mellemøsten.
For
i Ekstra Bladet beskylder politisk kommentar Hans Engell direkte Lars Løkke
Rasmussen for at lyve om FN-aftalen. En ”stangsur og bister Lars Løkke
Rasmussen”, som Engell skriver, sagde i Folketingssalen, at FN-pagten ikke er
juridisk bindende, ikke betyder meget for Danmark og ikke vil ændre et komma i
dansk udlændingepolitik.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen taler på
migrantkonferencen i Marokko, hvor Løkke på Danmarks vegne har tilsluttet sig
aftale. Foto: AP Photo/Mosa’ab Elshamy / Scanpix
Hans
Engell: Rent nonsens
Men
det er ikke rigtigt, mener Hans Engell. Den tidligere forsvars- og
justitsminister afviser Løkkes argumentation om, at FN-pagten er vigtig, fordi
udviklingslande nu siger ja til at hjemtage egne borgere, som er illegale
migranter, samtidig med at Danmark og Europa ikke er forpligtet den anden vej,
dvs. til at åbne op for flere migranter. Den logik ”hænger i laser”, mener Hans
Engell:
”Afrika
er forpligtet. Vi er ikke. Hvilket selvfølgelig er rent nonsens,” skriver Hans
Engell i sin søndagsklumme i Ekstra Bladet, og fortsætter:
”
(…) Sandheden er nemlig, at erklæringen ikke er juridisk bindende, men politisk
forpligter Danmark til en tekst, som på adskillige vigtige punkter er lodret
imod den udlændingepolitik, Løkkes regering sammen med DF og S står for. At
påstå, at vi er helt uforpligede, passer simpelthen ikke”.
“POLITISK
FORPLIGTER DANMARK TIL EN TEKST, SOM PÅ ADSKILLIGE VIGTIGE PUNKTER ER LODRET
IMOD DEN UDLÆNDINGEPOLITIK, LØKKES REGERING SAMMEN MED DF OG S STÅR FOR”
Hans Engell i Ekstra Bladet Søndag
Tysklands kansler Angela Merkel ankommer til migrationskonferencen i Marrakech. Foto: AP Photo/Mosa’ab Elshamy/Scanpix
NGOer vil bruge aftalen
Hans Engell fortsætter:
”Løkke snyder folk, fordi han lader som om, at FN-teksten ikke forpligter.
Sådan fungerer dansk og nordisk politik ikke, og Løkke ved det. Jura er ét,
politik noget andet.”
Den tidligere minister og konservative partileder forudsiger, at danske
regeringer i fremtiden vil blive mindet om indholdet i FN-aftalen fra NGOer
mv.:
”FN vil aldrig kunne samle enstemmighed om at ændre Flygtningekonventionen
fra 1951. Derfor prøver man på andre områder at omdefinere flygtninge-og
indvandrer-begreberne, så de dækker nye grupper (klimaflygtninge og andre, som
ikke opfylder konventionerne, red.). Til det formål er den nye FN-pagt
velegnet. Ikke juridisk bindende, men alligevel. Løkke og hans efterfølgere vil
i kommende år blive mindet om vores forpligtelser af Dansk Flygtningehjælp,
Amnesty, Røde Kors, FN-forbundet plus Venligboerne og andre NGO’er i flygtninge
og indvandrer-miljøet,” skriver Hans Engell.Statsminister Lars Løkke Rasmussen i aftes på
facebook.
Løkke på facebook: Fordel for Danmark
Statsminister Lars Løkke Rasmussen fastholdt søndag aften, at Global
Compact ikke lægger nye forpligtelser på Danmark. Det skete i et længere
live-indslag på hans facebook, hvor han gentager, at FN-pagten er en fordel for
Danmark.
“Der er ingen nye retlige forpligtelser på Danmark i aftalen, og jeg er
overbevist om, at aftalen vil stille os stærkere i vores arbejde med at passe
på Danmark,” siger statsministeren med henvisning til, at aftalen gentager udviklingslandenes
forpligtelse til at hjemtage egne borgere.
https://ditoverblik.dk/danmark-har-tiltraadt-marrakech-aftalen-og-det-forpligter-mener-politisk-kommentator/
12. september
2019
Nye Borgerlige:
LAD OS KOMME UD AF MARAKECH AFTALEN.
Jeg deltager i samråd med udenrigsministeren om
Marrakesh-aftalen i morgen fredag den 13.09. Den har jeg skrevet om flere gange
før. Der er to aftaler, som ofte forveksles: Marrakesherklæringen, som er en
aftale mellem europæiske og afrikanske lande, og FN’s globale aftale om migration.
Der er mange ligheder mellem aftalerne. I morgen handler det om FN-aftalen.
Marrakesherklæringen blev
underskrevet uden den store offentlige debat. Som interesserede kan erindre,
blev der heller ikke talt meget om FN-aftalen, indtil kort før den skulle
underskrives, hvor der kom stor debat om den. Aftalen er positiv overfor multikultur
og vil fremme ikke-vestlig migration til blandt andet Danmark.
Det skal ske gennem en lang række tiltag herunder at sætte
positiv omtale af migration og multikultur på skoleskemaet, fremme multikultur
gennem sport, festivaler med meget mere, stoppe statsstøtte til medier som er
kritiske overfor masseindvandringen (det er defineret som intolerance, xenofobi
og racisme, men vi ved jo allerede i dag, hvordan disse begreber misbruges til
at lukke debatten ned) og meget andet.
Der var ikke rigtig nogen, som kunne forsvare indholdet, men det
blev understreget, at den ikke var juridisk bindende, og at det derfor ikke
betød noget, at vi skrev under.
Man kan spørge om, hvorfor i alverden man tiltræder en aftale,
samtidig med at man gør sig alle anstrengelser for at forsikre om, at den skam
ikke kommer til at betyde noget. Hvis man tiltræder en aftale, må det vel være
fordi, at man er enig i indholdet. Man må vel forventes at agere i
overensstemmelse med det, man har skrevet under på. Hvorfor skulle man ellers gøre
det?
Den daværende regering med Lars Løkke Rasmussen i spidsen
forsikrede, at aftalen ikke var bindende. ”Eksperterne” var sikre på, at den
ikke var. Vi blev altså lovet, at den ikke var juridisk bindende. Et lækket
notat fra EU-Kommissionens juridiske tjeneste viser, at de mener, at pagten
alligevel vil have retslige virkninger.
Samrådet i morgen handlen om netop dette: har aftalen juridisk
betydning for Danmark?
Lars Løkke Rasmussen måtte selv rejse til Marokko for at
underskrive aftalen, da hverken Inger Støjberg eller Ulla Tørnæs ville gøre
det. Han bød ikke debatten velkommen, men kom med nogle besynderlige udtalelser
om, at det var robotter på internettet, som havde blæst sagen op. Jeg var og er
meget optaget af sagen, og jeg er ikke robot. Det kender jeg mange andre, som
heller ikke er.
Nu er Lars Løkke Rasmussen væk, så var det ikke en ide at få
opsagt de to aftaler. Så slipper vi også for diskussionen om, hvorvidt de er
juridisk bindende eller ej.
Link til FN-aftale https://undocs.org/en/A/CONF.231/3
Peter Seier Christensen
Udenrigs- og EU-ordfører
Ingen kommentarer:
Send en kommentar