Krigsskat:

KAN BLIVE EN DYR OMGANG FOR DANSKERNE.

Mette Frederiksen vil ikke udelukke det. Lars Løkke Rasmussen har åbnet lidt for at gøre det midlertidigt. Venstre derimod er helt imod. Nye beregninger viser, hvor dyrt det kan blive for danskerne, hvis der indføres en krigsskat.

Illustration: Thorgerd Broni

Statsminister Mette Frederiksen (S) siger, at friheden kommer med en pris.

»Og den skal vi være villige til at betale i Danmark«.

Så er vi det?

Jyllands-Posten har bedt den liberale tænketank Cepos om at beregne, hvad det vil koste forskellige familier og den enkelte dansker, hvis der skal skaffes 30 mia. kr. ekstra til forsvaret via en højere bundskat, som alle betaler.

Resultatet skal læses med tre forbehold.

Det ene er, at det ikke er helt lagt fast, præcis hvor mange ekstra penge SVM-regeringen vil bruge på forsvaret oven i de mange milliarder, der allerede er afsat.

Men udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har talt om, at vi skal tættere på at skulle bruge 3 pct. end 2 pct. af bnp, ligesom V-formand og forsvarsminister Troels Lund Poulsen har sagt, at han forventer, at den nye regning bliver op mod 300 mia. kr. over en årrække.

Hvis der skal bruges 1 pct. af bnp ekstra, så svarer det til 30 mia. kr. om året.

Det andet forbehold er, at regeringen endnu ikke har besluttet, hvordan pengene skal skaffes. Sikkert er det, at Finansministeriet har mange idéer i skuffen.

Man kan lave reformer, der får folk til at arbejde mere, tjene mere og erlægge mere i skat. Man kan spare i den offentlige sektor.

Man kan låne. Eller man kan hæve skatten. Man kan også gøre lidt af det hele – reformere, spare, låne, beskatte – hvilket selvsagt vil begrænse en potentiel skattestigning.

Det tredje forbehold er, at skatten kan hæves på myriader af måder. Man kan skrue op for bundskatten, hvilket ifølge en centralt placeret kilde vil give mening, fordi det er en skat, som alle betaler.

På den måde vil alle skulle bidrage, så regningen minimeres for den enkelte.

Men man kan også skrue op for skatten på industrivirksomheder eller dem, der tjener mest. Det mener SF, der har medvind i meningsmålingerne for tiden, og som står bag hele idéen om at lave en særlig fredsskat til at betale for oprustningen – eller en krigsskat, som den også kaldes på Christiansborg.

Arbejderfamilie får stort minus

Med forbeholdene in mente viser de nye beregninger, hvad der sker, når en til tider flyvsk debat, hvor det fyger med millioner og milliarder, pludselig bliver konkret.

De rejser tilmed det ubehagelige spørgsmål, om danskerne er klar til at betale en direkte pris for forsvar og sikkerhed, sådan helt kontant.

Hvor stor er offerviljen egentlig målt i kroner og øre?

Endelig blotlægger beregningerne, at det bliver dyrt for de enkelte familier, hvis alle de ekstra penge til forsvaret skal opkræves via bundskatten, der i dag er 12,01 pct.

Ifølge Cepos-beregningerne, der bygger på Finansministeriets regneprincipper og eksempler på familietyper, skal bundskatten hæves med 2,67 procentpoint for at skaffe 30 mia. kr.

For en arbejderfamilie med to børn og to voksne, der tilsammen tjener omkring 51.500 kr. om måneden efter skat, vil det betyde, at skatten stiger med 1.600 kr. om måneden – eller hvad der svarer til et skattehop på 7 pct.

Det vil langt overgå lettelsen på ca. 500 kr. om måneden, som arbejderfamilien fik med SVM-regeringens skattereform, der blev kaldt den største lempelse af personskatterne i 10 år.

For en enlig pensionist vil det koste ca. 4.800 kr om året at hæve bundskatten så meget. Forhøjelsen af den årlige ældrecheck med 5.000 kr., som netop er blevet vedtaget, vil på den måde stort set være væk igen.

Du kan klikke her og taste din egen månedsløn for at se, hvad det vil betyde for dig.

Små åbninger

Statsminister Mette Frederiksen udtalte i marts i Børsen, at regeringen ikke havde aktuelle planer om en krigsskat. Men hun afviste det heller ikke.

»Jeg mener ikke, vi er et sted, hvor man skal udelukke noget,« sagde hun.

Siden er det stået mere og mere klart, at der skal investeres endnu flere penge i det danske forsvar for at kunne stille med det, som Nato forventer af os som nation, også kaldet styrkemålene.

De er en konkret udmåling af mandskab og materiel, Danmark skal levere til den fælles forsvarsalliance. Styrkemålene kendes internt i regeringen på skitseniveau, men bliver først endeligt besluttet næste år.

Moderaternes formand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), har afvist en permanent særskat, der skal betale for permanente ekstraudgifter til det danske forsvar.

Men han har åbnet døren på klem for en midlertidig skatteforhøjelse, som kan bruges til at betale for støtte til Ukraine.

»Den eneste lille åbning, jeg vil lave, er, når det handler om Ukraine,« sagde han til Berlingske for nylig.

Omvendt har Venstre helt udelukket en krigsskat – bl.a. med den begrundelse, at der er skrevet et skattestop ind i regeringsgrundlaget.

Spørgsmålet afventer en endelig afklaring i regeringstoppen i det nye år, når der er større vished om den eksakte forsvarsregning plus størrelsen på andre udgifter, som presser sig på – f.eks. klimasikring, højere EU-kontingent, prisen på den grønne omstilling og ikke mindst pensionsalderen, der spøger som en sprængfarlig sag i SVM-regeringen.

Socialdemokratiet har gjort det til sit store projekt frem mod næste valg at dæmpe den stigende pensionsalder. Venstre og Moderaterne betvivler, at der er råd til at betale for både mere forsvar og en pensionsalder, der ikke stiger så meget.

Abstrakt bliver konkret

Mia Amalie Holstein, cheføkonom i Cepos, konstaterer, at »en krigsskat bliver dyr for danskerne«.

Hun mener, at de nye penge til forsvaret bør betales via det såkaldte råderum, som kort sagt er et forventet overskud i statskassen.

Hvis det ikke kan dække hele regningen, må der spares i den offentlige sektor, mener Mia Amalie Holstein.

»Det er vigtigt at gøre diskussionen konkret, og det bliver den, når vi sætter tal på. Vi bør tage stilling til, om vi er villige til at skære i velfærden eller effektivisere den offentlige sektor for at få råd til det her i stedet for at indføre en krigsskat, der vil hæmme vækst, velstand og gevinsten ved at arbejde,« siger Mia Amalie Holstein.

V ser det absolut ikke for sig

Jyllands-Posten har bedt Troels Lund Poulsen, Lars Løkke Rasmussen og finansminister Nicolai Wammen (S) om en kommentar. Alle henviser til ordførere i deres partier.

Politisk ordfører Jan E. Jørgensen (V) skriver i en sms, at »danskerne betaler i forvejen rigeligt i skat«:

Så vi ser absolut ikke for os, at der skal indføres nye skatter. I stedet vil vi fokusere på at gøre Danmark rigere, og det kan vi bl.a. gøre ved at gøre det lettere at skaffe international arbejdskraft, ligesom vi også meget gerne ser på tiltag, der kan øge produktiviteten i samfundet«.

Politisk ordfører Christian Rabjerg (S) afviser at svare på, om han vil udelukke at hæve skatten.

»Vi kender ikke regningen på Natos nye styrkemål endnu. Derfor må rækkefølgen være, at vi skal have et bedre overblik, i forhold til hvad det kræver. Så tager vi stilling til, hvordan vi vil finansiere det,« siger han.

SF ønsker ikke at udtale sig.

Kommentar:

Danmark har en regering der er et kæmpeproblem for den danske befolkning, ledet af en krigsgal fruentimmer der ikke bestiller meget andet end at udfordre gud og hvermand.

Den danske befolkning skal ikke betale krigsskat, tværtimod må det blive et krav at nu stopper regeringen med deres kæmpeforbrug af penge i udlandet, penge der i stedet kan bruges til at bringe det danske forsvar på fode igen.

Derudover kan Minky glemme alt om lønforhøjelse til sig selv og den inkompetente kreds af ministre, fyr 2/3 af spindoktorer, taleskrivere og personlige rådgivere, rejs med traditionelt rutefly i stedet for chartede luksusfly, drop eksterne konsulenter, fjern politikernes himmelråbende pension, der er meget som SVM kan klare internt.

https://jyllands-posten.dk/.../en-krigsskat-kan-i.../...

 

VOR TIDS RACISTER OG FASCISTER

 

” Man er ikke antisemit, fordi man ikke bryder sig om jøder, erklærede den ansete religionsforsker, filosof og rabbiner, Dr. Jonathan Sacks” i sin tale til EU-Parlamentet i 2016.

” Vi har jo alle sammen nogen, vi af en eller anden grund ikke kan lide”, fortsatte han, ” men hvis man ønsker at fratage jøder rettigheder og friheder, som andre mennesker har, er man antisemit”. Her mente dr. Sacks retten til livet, til arbejde, til ejendom og retten til at tro, tænke og udtrykke sig frit.

Hermed frikender Sacks vores medfødte, biologiske varslingssystem, der intuitivt drager os mod nogle mennesker, men frastødes af andre. Ofte uden påviselig grund.

Vi tiltrækkes og væmmes instinktivt på samme måde, som dyr uden egentlig årsag kan vise spontan glæde eller aggression mod andre dyr eller mennesker. Man er således ikke racist, bare fordi man ikke kan lide nogen.

Kun hvis man ønsker at skade eller undertrykke sine anderledes medmennesker. Ikke desto mindre er etiketten ’racist’ noget, vi hæfter på dem, vi ikke er enige med, fordi er man først stemplet som racist – eller endnu værre – islamofob, er man dømt ude af den offentlige debat og det gode selskab.

Hvis man er imod, at Danmark importerer klienter fra islamiske kultursamfund, er man racist. Hvis man kritiserer, at det ifølge finansministeriet koster over 90 milliarder kroner om året i overførselsindkomster til migranter uden for arbejdsmarkedet, er man racist. 

Hvis man ønsker fængselsdømte migranter udvist, er man racist. Skriver man kritisk på de sociale medier om de militante bevægelser Black Lives Matter og LGTB+, er man racist og udelukkes fra at ytre sig.

Så lad os prøve dr. Sacks’ racisme-lakmusprøve på os danske: ønsker vi at likvidere sorte og brune mennesker? Ønske vi at fratage muslimer deres tro, deres frihed og deres borgerrettigheder?

Ønsker vi at begrænse muslimers ret til at arbejde? Vi kan svare nej til det hele.

Tværtimod ser vi gerne, at flere migranter fra islamiske kultursamfund slap vandpiben og søgte ud på arbejdsmarkedet, så smeden, sygeplejersken og kassedamen ikke fortsat skal finansiere deres selvvalgte lediggang.

Vi kan således frikende det store flertal af danskere for racisme, men nok ikke for det snæversyn og den intolerance, der bor i os alle. Der er mange, der væmmes ved erhvervsledere, NATO-officerer og borgerlige politikere. Og der er også mange, der afskyer mennesker, der lugter af hvidløg, cyklister og udlændinge fra de varme lande.

Specielt de alternativt pigmenterede.

Det er naturligvis usympatisk og kritisabelt, men sådan er den menneskelige natur nu engang. Vi er ikke alle lige flinke og forstående. Men det gør os ikke til racister, skal vi hilse og sige fra Jonathan Sacks, en af sin generations mest betydningsfulde moralister. Og at et overvældende flertal af danskere afviser og fordømmer den islamiske samfundsmodel, gør os ikke til racister. Det gør os til antifacsister.

 Heldigvis er de tre store fascistiske bevægelser, kommunismen, Italo-fascismen og nazismen lagt i graven og kommer ikke igen. Alligevel fyger luften med beskyldninger om fascisme og nazisme, som især rammer de europæiske grundborgerlige partier som tyske AFD og det franske Rassamblement National til trods for, at begge partiers politiske programmer er fast forankret i forfatning og den demokratiske retsstat. 

Også USA’s kommende præsident har i otte år måttet leve med at fjendtlige medier og politikere har ’trukket nazi-kortet’, som det hedder på moderne vulgær-dansk.

Trumps indvielsestale i januar 2017 blev af tv-kanalen ABC kommenteret med, at ” man kunne høre suset fra tredivernes Tyskland”, og den kommende præsidents store valgmøde i Madison Square Garden i oktober blev i medierne direkte sammenlignet med Hitlers grandiose partikongresser i Nürnberg.

Det er således uhyre let at blive hængt ud som fascist af medier og politikere, der ikke aner, hvad de taler om.

Sovjetkommunismen er al fascismes moder. Benito Mussolini, hvis parti kom til at lægge navne til fascismen som begreb, var som sin far glødende kommunist.

Han gjorde karriere i partiet, blev redaktør af partibladet ’Klassekampen’, men blev smidt ud af kommunistpartiet efter en lang række stridigheder. Mussolini syntes om kommunismens totalitære styreform, men lagde efterhånden afstand til parolen om proletariatets diktatur, da han havde visioner om en genrejsning af det romerske imperium med ham selv som en ny tids Cæsar. Uden sovjetkommunismen havde der ikke været et italiensk fascistparti eller Tysklands nationalsocialistiske parti.

De tre fascistiske bevægelser var ganske vist forskellige, men havde nogle afgørende fællestræk: en ideologisk bevægelse, der med udgangspunkt i en totalitær, centralstyret stat forfølger, undertrykker og myrder sine egne borgere, ikke for, hvad de har gjort, men for, hvad de er.

Sovjetstaten likviderede fire millioner ukrainske husmænd, fordi de ejede en stump jord samt millioner af officerer, embedsmænd og intellektuelle, der blev dødsdømt som ’fjender af staten’. Mussolini fængslede socialister og fagforeningsfolk, og Hitler foranstaltede folkemordet på jøderne samt massedrab på seksuelle minoriteter, sigøjnere og psykisk syge kun, fordi de nu engang var det, de var.

Til trods for, at der i de vestlige demokratier ikke findes hverken partier eller grupperinger, der identificerer sig med fascismens grusomme ideologi, har pressen, politikere og sociale medier let til anklager eller hentydninger, der sætter fascistetiketten på folk, vi ikke kan lide.

Den vaskeægte fascisme lever dog i bedste velgående i Nordkorea, men også i den islamiske ideologi, der lever helt op til definitionen.

Sagesløse jøder og kristne i de islamiske lande er næsten alle fordrevet, fordi islam anser dem for undermennesker og uværdige.

Islam forudsætter et totalitært styre med begrænsede eller ingen rettigheder for ’vantro’, som reelt er fredløse i flere islamiske samfund som for eksempel Pakistan.

Vores kollektive ængstelse forbyder os imidlertid at se disse kendsgerninger i øjnene. I stedet har vi udnævnt islam til kærlighedens og fredens religion.

’Lev med det’, som det hedder i Christiansborg-jargonen.

Åh ja, det gør vi så. Hellere end gerne.

Og takker rørt for dialog-kaffe.

24. november 2024

Asger Aaamund

Indlægsnavigation

 

HVORFOR RIGSRET ?

HVORFOR IKKE LANDSSKADELIG VIRKSOMHED ?

Landsforræderi, højforræderi, traditionel betegnelse for grove forbrydelser mod et land eller de øverste statsmyndigheder. I Danmark kan landsforræderi fx være handlinger, der har til formål at bringe den danske stat helt eller delvist under fremmed herredømme eller at løsrive en del af staten ved hjælp af udenlandsk bistand eller ved magtanvendelse eller trussel om magtanvendelse.

Omfattende sabotage, produktionsstandsning eller trafikstandsning med samme formål straffes ligeledes som landsforræderi efter Straffelovens § 98. Ordet landsforræderi benyttes ikke i loven.

Det videre begreb landsskadelig virksomhed, som oprindelig blev benyttet i Straffelovstillægget af 1945 (se Forræderiloven og retsopgøret i Danmark), dækker desuden over anstiftelse af krig eller besættelse, bistand til fjenden ved krigstjeneste, angiveri, propaganda, værnemageri, spionage samt anden bistand til fremmed efterretningsvæsen.

Reglerne om såvel landsforræderi som landsskadelig virksomhed står i Straffelovens kapitel 12, som blev omarbejdet og udvidet i 1952 under indtryk af Besættelsen 1940-45. Visse af straffebestemmelserne beskytter tillige danske forbundsfæller; straffen kan blive livsvarigt fængsel.

Kommentar:

Jeg er ikke jurist, men når man kigger godt og grundigt på Danmarks statsminister Mette Frederiksen og hendes udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, vil jeg vove den påstand at de vil kunne dømmes for direkte landsskadelig virksomhed. Det må være landsskadeligt at man involverer sig i krigen i Ukraine, forærer milliarder væk til slyngelstater i både Mellemøsten og Afrika. Det hele uden dem der betaler pengene – de danske skatteborgere er blevet spurgt.

Den arbejdsdygtige danske befolkning arbejder direkte som slaver / skaffere for en regering, hvis top udelukkende bruger danske skattekroner på områder, hvor det samtidig kan befæste deres personlig ønsker om job i udlandet

Samtidig skal man ike glemme at Danmark, rent faktisk deltager i krigen i Ukraine, dermed ændrer strafferammerene sig, således at man for landsskadelig virksomhed / landsforræderi kan idømmes livsvarigt fængsel.

Dette er dog udelukkende min personlig mening ud fra ren fornuft, men jeg er, som sagt, ikke jurist så jeg ser sikkert ikke en masse passende undtagelser, men jeg synes efterhånden at man bør tænke langt mere over hvad det egentlig er vore politikere har gang i.

https://lex.dk/landsforr%C3%A6deri

 

Europa svigter jøderne

I aften kl. 19:15 markeres årdagen for Krystalnatten - som blev starten på holocaust - foran den jødiske ambassade. I dag kommer truslen mod Europas jøder fra islam, mener B.T. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) 

Jøder, der bliver jagtet gennem gaderne. Jøder, der trygler deres overfaldsmænd om at stoppe. Jøder, der springer i byens iskolde kanaler for at undgå tæsk.

I aften kl. 19:15 markeres Krystalnatten foran den jødiske synagoge i Krystalgade i København. En synagoge som er bevogtet af danske soldater året rundt.

Det samme gælder Carolineskolen – den jødiske skole i København. Den er bevogtet af bevæbnet politi og har flere gange været udsat for antisemitisk graffiti.

Vi har vænnet os til, at det er nødvendigt at have politi til at beskytte jødiske børn i Danmark.

Det er jo vitterligt vanvittigt.

Krystalnatten den 9. november 1938 var startskuddet til nazisternes holocaust, som endte med at koste 6 millioner jøder livet.

Efter anden verdenskrig sagde vi kollektivt i Europa – Aldrig mere!

Men aldrig mere er lige nu.

For beskrivelsen af jøder som må flygte gennem gaderne og hopper i byens iskolde kanaler for at undgå tæsk er ikke fra 1938.

Det var virkeligheden torsdag aften i Amsterdam. En hovedstad i Europa.

Vi er nødt til at kunne tale åbent og ærligt om, hvem som står bag den antisemitisme, som ikke er set voldsommere i Europa siden 1940erne.

Den kommer fra islam, og det er muslimer, der udgør truslen mod Europas jøder.

Det kan ikke benægtes og det bør ikke benægtes i et eller andet misforstået hensyn. For benægter vi det, så svigter vi det løfte, som vi gav efter anden verdenskrig.

Det er selvfølgelig langt fra alle muslimer, som er antisemitiske, og de fleste muslimer kunne ikke drømme om at udøve vold.

Men det var også kun et fåtal af tyskerne som deltog i udryddelsen af jøderne under anden verdenskrig.

Det var endda kun et lille mindretal af nazisterne, som deltog aktivt i forfølgelsen og udryddelsen af jøder.

Det faktum har jo ikke forhindret os i at tale om antisemitismen i Tyskland i 1930erne og 1940erne af frygt for, at vi kom til at støde det kæmpe flertal af tyskere, som ikke havde noget med Holucaust at gøre.

Islam har en antisemitisk understrøm.

Et eksempel på det er fra Hadithen, altså de nedskrevne overleveringer af, hvad muslimernes profet, Muhammed, sagde og gjorde.

Ifølge den sagde Muhammed:

»I vil kæmpe mod jøderne, og når så en af dem gemmer sig bag en sten, vil denne sige: 'Du Guds tjener! Det, der er bag mig, er en jøde. Dræb ham!'«

Der er mange andre eksempler på antisemitisme i islams tekster.

Pointen er, at vi ikke kommer uden om, at islam er en del af problemet.

De muslimer, som ønsker at udøve antisemitismen kan finde teologisk dækning for det i islams tekster.

Tekster som efter koranloven endda nyder en helt særlig beskyttelse i dansk lov.

Hvis vi i Europa skal leve op til det løfte, vi gav vores jødiske medborgere efter anden verdenskrig - hvilket vi naturligvis skal - så er vi nødt til at erkende, at indvandringen fra Mellemøsten skal stoppes.

Vi kan i Europa ikke have et stort mindretal af muslimer uden også at have antisemitisme.

Jøder forlader allerede Europa i stor stil og mange overvejer det. 

Det skyldes ikke kun antisemitisme. Men det er en af de væsentlige årsager. 

Vi kan simpelthen ikke tillade, at islam lykkes med at gøre nazisternes arbejde færdigt – at gøre Europa fri for jøder. 

Der er åbenlyst ikke tid til at vente på, at muslimerne tager et hårdt opgør med antisemitismen i egne rækker.

Det kommer næppe til at ske.

Den erkendelse er simpelthen nødt til at indfinde sig.

https://www.bt.dk/debat/bt-mener-europa-svigter-joederne

 

Mona Juul kalder Mette Frederiksen for 'hamrende usympatisk' og får opbakning

Mona Juul (KF) og statsminister Mette Frederiksen (S) efter statsministerens spørgetime i Folketingssalen på Christiansborg, København, tirsdag den 5. november 2024. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix .

De Konservatives formand Mona Juul får opbaking fra sine folketingskollegaer, efter statsminister Mette Frederiksen (S) skældte hende ud i Folketingssalen.

Selv kalder Mona Juul statsminister Mette Frederiksen for »hamrende usympatisk«.

I et opslag på X skriver den konservative formand, at statsministeren begyndte at angribe hende, efter hun ville have regeringen til at finde halvanden million kroner til en sorgorlov til forældre, der mister deres børn.

Udover at tage en alvorssnak med statsministeren i Folketingssalen efter debatten, skriver Mona Juul:

»I stedet for at svare begyndte hun at angribe mig og resten af blå blok. Og så var der vist også noget med min privatøkonomi. Jeg forstod ikke helt sammenhængen, må jeg indrømme.« 

»Men hvor er det hamrende usympatisk, at man som statsminister ikke kan forholde sig menneskeligt til en lille sag, som betyder alt for nogle få danskere,« skriver Mona Juul på X.

Mette Frederiksen kommenterede Mona Juuls privatøkonomi under debatten om sorgorloven.

Det er et forslag, som vil koste halvanden millioner kroner om året og kan hjælpe ti familier, som er i en sådan situation, lød det i debatten. Juul ville vide, om statsministeren kunne støtte forslaget fra De Konservative.

Mette Frederiksen mente, at De Konservative kunne tage forslaget med ind til de igangværende forhandlinger om næste års finanslov. Og i samme forbindelse kommenterede Mette Frederiksen på Juuls privatøkonomi.

»Selv om fru Mona Juul ynder at fortælle historien om, at fru Mona Juul er helt ny i politik og ikke er underlagt samme regler og restriktioner, som vi andre er, og i øvrigt må jeg forstå, er så rig, at fru Mona Juul kan forlade politik med det samme, så ved fru Mona Juul godt, at det er i en finanslov, at vi tilrettelægger den økonomiske politik,« lød det fra Mette Frederiksen blandt andet.

Mette Frederiksen opfordrede derefter Mona Juul til at »blive ved bordet og kæmpe for de her mennesker«.

Udover Mona Juuls svada på det sociale medie har flere opositionskollegaer støttet op om den konservative formand. 

Pernille Vermund bakker sin kollega fra blå blok op og skriver, at statsministeren udviser underskud og temperament.

»Med det underskud og temperament, Mette Frederiksen udstillede under spørgetimen i dag, er det vist meget godt for verdensfreden, at hun ikke blev generalsekretær i NATO. “Vor herre til hest…”,« skriver den tidligere leder af Liberal Alliance.

Partikollegaen Mai Mercado fra De Konservative kalder statsministerens ord for både grov og nedsættende.

»Hold da op et underskud i dagens spørgetime. Den måde, Mette Frederiksen taler til partilederne på, er både grov og nedsættende. Forældre, der skælder ud, ville ikke engang tale så grimt til sine egne børn. Det her er brændt helt sammen,« skriver Mai Mercado.

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt beskylder statsministeren for at bruge den retorik, der skal bruges til at lave klip til sociale medier.

»Mette Frederiksen var i dag taget til spørgetime i Folketingssalen for at lave SoMe-klip. Fair. Det skal hun så få,« skriver partilederen.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, giver ikke meget for Juuls kritik af statsministeren.

»Det er hende selv, der har bragt sin privatøkonomi, sin egen formue, i spil,« siger han om Juul.

»Hun har indirekte sagt, at jeg og andre politikere er i politik for pengenes skyld, og at hun bare kan sige tingene, som hun synes, de er, fordi hun har nok penge selv,« siger Rabjerg Madsen, som dog tilføjer, at han generelt oplever Juul som en 'god kollega, der byder ind med mange ting'.

https://www.bt.dk/politik/mona-juul-kalder-mette-frederiksen-for-hamrende-usympatisk-og-faar-opbakning

 

Formand for sig selv

Vi har det efterhånden vanskeligt med Folketingets formand. Foto: Jens Dresling

VI HAR DET efterhånden vanskeligt med Søren Gade (V). 

Faktisk så svært, at vi spørger os selv, om han er værdig til at beklæde nationens øverste embede. Måske er det bare os på Ekstra Bladet, men vi synes, der bør være en vis taktfuldhed forbundet med at være formand for Folketinget. Dertil kommer, at personen, der beklæder og forvalter hvervet, bør være hæderlig uden for enhver tvivl. Kan man sige det om Gade?

Vi tvivler. 

EKSTRA BLADET BRINGER i dag et udpluk af 'Sørens Gade-uorden' i hans to år som formand. Særligt foruroligende står sagen om, at Folketinget ved en fejl udbetalte i omegnen af fem millioner kroner i skattefri kørselsgodtgørelse til bestemte politikere. Her forventede vi, at de folkevalgte ville gå bodsgang, betale tilbage og fremover følge loven. Og dertil at Folketingets formand helt indlysende ville bede de involverede politikere herom. 

Men med formand Søren Gade i spidsen fremsatte Tingets præsidium i stedet et lusket lovforslag, der skulle lovliggøre det ulovlige med tilbagevirkende kraft i 12 år. Først da vi havde skrevet om, at en lille gruppe politikere nu ville lave favorable skatteregler for sig selv, blev forslaget trukket tilbage. 

ER DET VIRKELIG SØREN Gades tilgang til sit embede?

En 'går den, så går den'-tilgang? 

Da han for to år siden blev indsat som formand for Folketinget, udtalte Søren Gade ellers: - Jeg er opmærksom på, at jeg som formand hele tiden skal gøre mig fortjent til tilliden gennem min adfærd og mine handlinger. 

Vakler vores tillid til Søren Gade, er han sikkert både afholdt og højt værdsat i sin bank. Ud over formandslønnen svarende til statsministerens har han tillige fastholdt bestyrelsesposter, en formand for Folketinget bør fratræde. F.eks. som formand for bestyrelsen i Esbjerg Havn til 300.000 kr. om året. 

MAN KAN DERTIL have Søren Gade mistænkt for ikke at have forstået den uegennyttighed, ydmyghed og pligt, som hans embede bør fremmane. Eller også gør han. Og så meget desto værre, må vi konstatere. I 2021 vedtog alle Folketingets partier - undtagen Nye Borgerlige - at der skal udarbejdes en udredning om den fatale krig i Afghanistan. 

SØREN GADE ER hovedpersonen, når det gælder at udrede fiaskoen. Han var forsvarsminister fra 2004 til 2010. Nu nægter han at lade sig interviewe af undersøgerne. En tilgang så arrogant og selvisk, at han med denne modarbejdelse af et klart folketingsflertal er i åbenlyst klammeri med hvervet som demokratiets øverste figur. 

VI ER SÅLEDES IKKE overraskede over, at Søren Gade ikke vil svare på vores undren. Han synes primært at anvende landets højeste embede som en ret til at være hævet over alle os andre. Og det på trods af at opgaven i al redelighed er det modsatte.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/formand-for-sig-selv/10424778