Krigsskat:
KAN BLIVE EN DYR OMGANG FOR DANSKERNE.
Mette Frederiksen vil ikke udelukke det. Lars Løkke Rasmussen har åbnet lidt for at gøre det midlertidigt. Venstre derimod er helt imod. Nye beregninger viser, hvor dyrt det kan blive for danskerne, hvis der indføres en krigsskat.
Illustration: Thorgerd Broni
Statsminister Mette Frederiksen (S) siger, at friheden kommer med en pris.
»Og den skal vi være villige til at betale i Danmark«.
Så er vi det?
Jyllands-Posten har bedt den liberale tænketank Cepos om at beregne, hvad det vil koste forskellige familier og den enkelte dansker, hvis der skal skaffes 30 mia. kr. ekstra til forsvaret via en højere bundskat, som alle betaler.
Resultatet skal læses med tre forbehold.
Det ene er, at det ikke er helt lagt fast, præcis hvor mange ekstra penge SVM-regeringen vil bruge på forsvaret oven i de mange milliarder, der allerede er afsat.
Men udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har talt om, at vi skal tættere på at skulle bruge 3 pct. end 2 pct. af bnp, ligesom V-formand og forsvarsminister Troels Lund Poulsen har sagt, at han forventer, at den nye regning bliver op mod 300 mia. kr. over en årrække.
Hvis der skal bruges 1 pct. af bnp ekstra, så svarer det til 30 mia. kr. om året.
Det andet forbehold er, at regeringen endnu ikke har besluttet, hvordan pengene skal skaffes. Sikkert er det, at Finansministeriet har mange idéer i skuffen.
Man kan lave reformer, der får folk til at arbejde mere, tjene mere og erlægge mere i skat. Man kan spare i den offentlige sektor.
Man kan låne. Eller man kan hæve skatten. Man kan også gøre lidt af det hele – reformere, spare, låne, beskatte – hvilket selvsagt vil begrænse en potentiel skattestigning.
Det tredje forbehold er, at skatten kan hæves på myriader af måder. Man kan skrue op for bundskatten, hvilket ifølge en centralt placeret kilde vil give mening, fordi det er en skat, som alle betaler.
På den måde vil alle skulle bidrage, så regningen minimeres for den enkelte.
Men man kan også skrue op for skatten på industrivirksomheder eller dem, der tjener mest. Det mener SF, der har medvind i meningsmålingerne for tiden, og som står bag hele idéen om at lave en særlig fredsskat til at betale for oprustningen – eller en krigsskat, som den også kaldes på Christiansborg.
Arbejderfamilie får stort minus
Med forbeholdene in mente viser de nye beregninger, hvad der sker, når en til tider flyvsk debat, hvor det fyger med millioner og milliarder, pludselig bliver konkret.
De rejser tilmed det ubehagelige spørgsmål, om danskerne er klar til at betale en direkte pris for forsvar og sikkerhed, sådan helt kontant.
Hvor stor er offerviljen egentlig målt i kroner og øre?
Endelig blotlægger beregningerne, at det bliver dyrt for de enkelte familier, hvis alle de ekstra penge til forsvaret skal opkræves via bundskatten, der i dag er 12,01 pct.
Ifølge Cepos-beregningerne, der bygger på Finansministeriets regneprincipper og eksempler på familietyper, skal bundskatten hæves med 2,67 procentpoint for at skaffe 30 mia. kr.
For en arbejderfamilie med to børn og to voksne, der tilsammen tjener omkring 51.500 kr. om måneden efter skat, vil det betyde, at skatten stiger med 1.600 kr. om måneden – eller hvad der svarer til et skattehop på 7 pct.
Det vil langt overgå lettelsen på ca. 500 kr. om måneden, som arbejderfamilien fik med SVM-regeringens skattereform, der blev kaldt den største lempelse af personskatterne i 10 år.
For en enlig pensionist vil det koste ca. 4.800 kr om året at hæve bundskatten så meget. Forhøjelsen af den årlige ældrecheck med 5.000 kr., som netop er blevet vedtaget, vil på den måde stort set være væk igen.
Du kan klikke her og taste din egen månedsløn for at se, hvad det vil betyde for dig.
Små åbninger
Statsminister Mette Frederiksen udtalte i marts i Børsen, at regeringen ikke havde aktuelle planer om en krigsskat. Men hun afviste det heller ikke.
»Jeg mener ikke, vi er et sted, hvor man skal udelukke noget,« sagde hun.
Siden er det stået mere og mere klart, at der skal investeres endnu flere penge i det danske forsvar for at kunne stille med det, som Nato forventer af os som nation, også kaldet styrkemålene.
De er en konkret udmåling af mandskab og materiel, Danmark skal levere til den fælles forsvarsalliance. Styrkemålene kendes internt i regeringen på skitseniveau, men bliver først endeligt besluttet næste år.
Moderaternes formand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), har afvist en permanent særskat, der skal betale for permanente ekstraudgifter til det danske forsvar.
Men han har åbnet døren på klem for en midlertidig skatteforhøjelse, som kan bruges til at betale for støtte til Ukraine.
»Den eneste lille åbning, jeg vil lave, er, når det handler om Ukraine,« sagde han til Berlingske for nylig.
Omvendt har Venstre helt udelukket en krigsskat – bl.a. med den begrundelse, at der er skrevet et skattestop ind i regeringsgrundlaget.
Spørgsmålet afventer en endelig afklaring i regeringstoppen i det nye år, når der er større vished om den eksakte forsvarsregning plus størrelsen på andre udgifter, som presser sig på – f.eks. klimasikring, højere EU-kontingent, prisen på den grønne omstilling og ikke mindst pensionsalderen, der spøger som en sprængfarlig sag i SVM-regeringen.
Socialdemokratiet har gjort det til sit store projekt frem mod næste valg at dæmpe den stigende pensionsalder. Venstre og Moderaterne betvivler, at der er råd til at betale for både mere forsvar og en pensionsalder, der ikke stiger så meget.
Abstrakt bliver konkret
Mia Amalie Holstein, cheføkonom i Cepos, konstaterer, at »en krigsskat bliver dyr for danskerne«.
Hun mener, at de nye penge til forsvaret bør betales via det såkaldte råderum, som kort sagt er et forventet overskud i statskassen.
Hvis det ikke kan dække hele regningen, må der spares i den offentlige sektor, mener Mia Amalie Holstein.
»Det er vigtigt at gøre diskussionen konkret, og det bliver den, når vi sætter tal på. Vi bør tage stilling til, om vi er villige til at skære i velfærden eller effektivisere den offentlige sektor for at få råd til det her i stedet for at indføre en krigsskat, der vil hæmme vækst, velstand og gevinsten ved at arbejde,« siger Mia Amalie Holstein.
V ser det absolut ikke for sig
Jyllands-Posten har bedt Troels Lund Poulsen, Lars Løkke Rasmussen og finansminister Nicolai Wammen (S) om en kommentar. Alle henviser til ordførere i deres partier.
Politisk ordfører Jan E. Jørgensen (V) skriver i en sms, at »danskerne betaler i forvejen rigeligt i skat«:
Så vi ser absolut ikke for os, at der skal indføres nye skatter. I stedet vil vi fokusere på at gøre Danmark rigere, og det kan vi bl.a. gøre ved at gøre det lettere at skaffe international arbejdskraft, ligesom vi også meget gerne ser på tiltag, der kan øge produktiviteten i samfundet«.
Politisk ordfører Christian Rabjerg (S) afviser at svare på, om han vil udelukke at hæve skatten.
»Vi kender ikke regningen på Natos nye styrkemål endnu. Derfor må rækkefølgen være, at vi skal have et bedre overblik, i forhold til hvad det kræver. Så tager vi stilling til, hvordan vi vil finansiere det,« siger han.
SF ønsker ikke at udtale sig.
Kommentar:
Danmark har en regering der er et kæmpeproblem for den danske befolkning, ledet af en krigsgal fruentimmer der ikke bestiller meget andet end at udfordre gud og hvermand.
Den danske befolkning skal ikke betale krigsskat, tværtimod må det blive et krav at nu stopper regeringen med deres kæmpeforbrug af penge i udlandet, penge der i stedet kan bruges til at bringe det danske forsvar på fode igen.
Derudover kan Minky glemme alt om lønforhøjelse til sig selv og den inkompetente kreds af ministre, fyr 2/3 af spindoktorer, taleskrivere og personlige rådgivere, rejs med traditionelt rutefly i stedet for chartede luksusfly, drop eksterne konsulenter, fjern politikernes himmelråbende pension, der er meget som SVM kan klare internt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar