"Sverige befinder sig i krig"
- I 2017 viste den svenske politirapport "Utsatta områden 2017" ("Udsatte områder 2017"), at der i Sverige er 61 af sådanne områder – også kendt som no-go zoner. Områderne omfatter 200 kriminelle netværk, der vurderes at bestå af 5.000 kriminelle. Størstedelen af beboerne er ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere.
- Sveriges nationale kriminaltekniske center vurderede i marts, at antallet af skyderier klassificeret som mord eller mordforsøg er steget næsten 100% siden 2012.
- "Sverige befinder sig i krig, og det er politikerne, der bærer ansvaret. Fem nætter i streg er biler blevet sat i brand i universitetsbyen Lund. Sådanne vanvittige handlinger er foregået ved hundredvis af lejligheder forskellige steder i Sverige de seneste femten år. Fra 1955 til 1985 blev der formodentlig ikke sat ild til en eneste bil i Malmø, Gøteborg, Stockholm eller Lund... Ingen af disse kriminelle sulter eller mangler adgang til rent vand. De har tag over hovedet og de er blevet tilbudt gratis skolegang.... De bor ikke i faldefærdige huse.... Det kaldes opdragelse, og det savnes for tusindvis af piger og drenge i svenske hjem i dag." -- Björn Ranelid, svensk forfatter, Expressen, 5. juli 2019.
- "Meget få ting var bedre i Sverige [førhen].... Vi har opbygget et stærkt land, hvor vi tager hånd om hinanden. Hvor samfundet tager ansvar og ingen svigtes." – den svenske statsminister Stefan Löfven.
- Desværre føler mange svenskere sig nok frygteligt svigtet i et land, der i stigende grad ligner en krigszone.
Der
var i 2018 et rekordhøjt
antal dræbte ved skyderier i
Sverige, 306 i alt. På landsplan blev 45 dræbt og 135 såret, og de
fleste skuddrab skete i Region Syd, hvor Malmø ligger. Sveriges
nationale kriminaltekniske center vurderede i
marts, at antallet af skyderier klassificeret som mord eller
mordforsøg er steget næsten 100% siden 2012.
Centret fandt også,
at det mest
populære våben benyttet ved
skyderierne er Kalashnikov-stormgeværet. Det er et af verdens mest
producerede våben, og det anvendes i mange krige", siger centrets
gruppechef Mikael Högfors. "Når der ikke længere er brug for
dem... smugles de ind i Sverige."
I
de første seks måneder af 2018 fandt næsten hvert
andet skyderi sted
i et "udsat område", også kendt som no-go zoner, ifølge
politiet. I 2017 viste den svenske politirapport "Utsatta
områden 2017" ("Udsatte
områder 2017"),
at der i Sverige er 61 af sådanne områder.
Områderne omfatter 200
kriminelle netværk, der vurderes at bestå af 5.000 kriminelle.
Størstedelen af beboerne er ikke-vestlige indvandrere og deres
efterkommere.
"... [det svenske] retsvæsen og resten af [det svenske] samfund forstår ikke disse konflikter og har ingen svar på, hvordan de kan løses. Politiet har derfor brug for at få mere viden om verden og forståelse af begivenheder for at kunne tolke, hvad der sker i områderne. Tilstedeværelsen af hjemvendte, folk, der sympatiserer med terrorgrupper såsom Islamisk Stat, al Qaeda eller al-Shabaab og repræsentanter for salafist-orienterede moskeer bidrager til spændinger mellem disse grupper og andre beboere i de udsatte områder. Siden sommeren 2014, hvor et kalifat blev proklameret i Syrien og Irak, er sekteriske spændinger øget, særligt mellem sunnier, shiiter, mellemøstlige kristne og nationalister af kurdisk oprindelse." (s. 13)
Politiet offentliggjorde den
3. juni en ny liste, hvoraf det fremgik, at der nu er 60 af sådanne
områder, mod tidligere 61. Det betyder dog ikke, at meget er blevet
bedre. Tværtimod.
Skyderierne
fortsætter i
2019 i en lind strøm. I Malmø – en by med mere
end 300.000 indbyggere,
hvoraf en trediedel ifølge byens
statistikker blev "født i udlandet" – blev en 25-årig
mand skuddræbt udenfor et socialkontor den 10. juni, mens politiet
samme dag ved Malmøs centralstation skød en mand, der sagde, at han
havde en bombe i sin taske, og han skulle have opført sig truende.
Samme aften blev to mænd beskudt i Malmøs bydel Lorensborg. Senere,
samme nat, rystede to eksplosioner byen.
På
grund af det stigende antal skyderier er kommunalt ansatte nu
tilsyneladende så utrygge ved at arbejde i Malmø, at kommunen har
udstukket retningslinier for, hvordan kommunalt ansatte – især
dem, der arbejder i hjemmeplejen, med rehabilitering og midlertidig
boliganvisning – sikrest færdes i byen i forbindelse med deres
arbejde.
Under
overskriften "Personlig sikkerhed – tips og råd til, hvordan
du undgår at havne i uønskede situationer" giver kommunen sine
ansatte råd som
"Planlæg din færden – kend dit område.... Forsøg at
minimere tiden fra du parkerer din cykel/bil til du går indenfor hos
brugeren". Endvidere: "Inden du forlader en trappeopgang,
kig da først ud og vurder omgivelserne for at undgå at havne i en
uønsket situation.... hold afstand til personer, der vurderes som
potentielt truende eller farlige og øg afstanden, hvis der ikke er
andre personer i nærheden".
En
kommunalt ansat, der modtog retningslinierne, beskylder kommunen
for hykleri: "I medierne går kommunen ud og siger, at alt er
godt, selv om det ikke er det. Derefter udsender de denne slags mail
til sine ansatte".
Kommunens
retningslinier vedrørende sikkerhed ville være passende i et område
hærget af borgerkrig, sådan som Beirut engang var, fremfor i den
engang fredelige by Malmø.
Tanken
falder også på Beirut i forbindelse med den svenske by Linkøping,
hvor en eksplosion i
begyndelsen af juni bortsprang dele af en boligblok, så man skulle
tro, at den lå i en krigszone. Som ved et mirakel blev ingen dræbt
ved eksplosionen, men der var 20 sårede. Politiet har mistanke om,
at det er bande-relateret. Få uger senere blev to mænd beskudt i
Linkøbings bydel Skäggetorp, der er på politiets
liste over
"udsatte områder" eller "no-go zoner".
Herefter
var der den 30. juni igen banderelaterede hændelser, hvor tre
skyderierfandt
sted i tre forskellige forstæder til Stockholm. To personer, hvoraf
den ene blev skudt i hovedet, døde. En af de myrdede mænd var
rapperen Rozh Shamal, der tidligere var blevet dømt for
blandt andet overfald, røveri og narkoforbrydelser. I år er 11
mennesker allerede
blevet skuddræbt bare
i Stockholm – det er samme antal som for hele 2018. I år er mere
end 20 menneskerforeløbigt
blevet skuddræbt i Sverige.
"Udviklingen
er uacceptabel", udtaler lederen
af politiets nationale operative afdeling (Noa)
Mats Löfving. "I mange tilfælde bruges der militære
automatvåben. Vi ser en nedgang i antallet af sårede ved
skududvekslinger, men antallet af drab går ikke ned".
Den
1. juli udtalte rigspolitichef
Anders Thornberg, at situationen er "overordentlig alvorlig".
Han hævdede imidlertid, at politiet ikke har mistet kontrollen over
banderne og at den vigtigste opgave er at standse væksten i antallet
af unge kriminelle. "For hver unge mand, der bliver skudt, er
der 10-15 nye, der er rede til at træde til", sagde han.
Blot få dage senere tilføjede han dog, at svenskerne skal vænne
sig til skyderierne i de næste mange år:
"Vi
mener, at det her [skyderierne og den grove vold] kan fortsætte
fem-ti år i de særligt udsatte områder", sagde Thornberg.
"Det handler også om narkotika. Narko er udbredt i samfundet,
og det er almindelige mennesker, som køber det. Der findes et
marked, som banderne vil fortsætte med at slås om".
Lederen
af oppositionspartiet Moderaterna, Ulf
Kristersson, kalder situationen
for "ekstrem for et land, der ikke er i krig".
Det
er ikke kun bombede bygninger og skyderier, der plager Sverige.
Herudover bliver der jævnligt sat ild til biler. Den lille idylliske
universitetsby Lund, der ligger tæt på Malmø, har for nylig været
udsat for omfattende
bilbrande.
Politiet har endnu ikke identificeret mistænkte.
"Vi
ser en stigning i antallet af bilbrande lige nu, det er naturligvis
bekymrende", siger Patrik
Isacsson, der er det lokale politis områdechef i Lund. Han bemærker,
at antallet af bilbrande normalt stiger i sommermånederne, men
antallet er også steget hen over årene. "Vi ved endnu ikke,
hvem gerningsmændene er, så jeg kan kun spekulere, men denne type
ildspåsættelser begås normalt af unge mennesker. At det sker i
sommerperioden kan skyldes, at unge mennesker er arbejdsløse og
færdes meget udendørs".
Retssociolog
ved Malmø Universitet Ingela Kolfjord, udtaler:
"Jeg tror bestemt at det her er unge mennesker, som ikke har
fundet deres plads i samfundet. Som føler, at de ikke accepteres, at
klimaet er blevet hårdere og at de konstant betragtes som 'de
andre'. Bilbrande er ikke kun en måde at vise sin utilfredshed, men
også en måde at vise, at man er frustreret, fortvivlet og vred."
Den
svenske forfatter Björn Ranelid er uenig. "Sverige befinder sig
i krig, og det er politikerne, der bærer ansvaret", skriver han
i Expressen.
"Fem nætter i streg er biler blevet sat i brand i universitetsbyen Lund. Sådanne vanvittige handlinger er foregået ved hundredvis af lejligheder forskellige steder i Sverige de seneste femten år. Fra 1955 til 1985 blev der formodentlig ikke sat ild til en eneste bil i Malmø, Gøteborg, Stockholm eller Lund... Når en kvindelig sociolog ved Malmø Universitet forklarer forbrydelserne med, at de unge er frustrerede... så vrøvler hun... Hun gentager ting, der kunne være blevet sagt af en papegøje. Ingen af disse kriminelle sulter eller mangler adgang til rent vand.
De har tag over hovedet og de er blevet tilbudt gratis skolegang i ni eller tolv år. De bor ikke i faldefærdige huse. De har alle... en højere materiel standard i deres hjem end adskillige tusind børn og unge mennesker, der voksede op i Ellstorp i Malmø, hvor jeg boede med mine forældre og to søskende på 47 m2 i to små rum og et køkken fra 1949 til 1966".
Ranelid
konkluderer:
"Det kaldes opdragelse, og det savnes for tusindvis af piger og drenge i svenske hjem i dag. Det handler ikke om penge eller hvor man måtte være født i verden. Det har ikke noget at gøre med politik eller ideologi. Det handler om etik, moral og samværet mellem mennesker".
De
jævnlige og udbredte bilbrande er blot et af de nye aspekter ved
livet i den førhen så idylliske by Lund. I januar prøvede en
såkaldt uledsaget mindreårig fra Afghanistan, Sadeq Nadir, at myrde
adskillige mennesker i Lund ved at køre ind i dem med en stjålet
bil.
Selvom
han påstod, at han var konverteret til kristendommen, viste
materiale fundet i hans lejlighed, at han ønskede at begå jihad og
blive en martyr. Han fortalte politiet, at hans intention havde været
at dræbe. Hændelsen blev oprindeligt klassificeret som et forsøg
på en terroristisk forbrydelse, men det blev senere ændret til en
sigtelse for ti mordforsøg. Selv om Sadeq har indrømmet, at det var
hans intention at slå ihjel, fandt den svenske byret ikke,
at Sadeq kunne dømmes for hverken terrorisme eller mordforsøg.
Retten
fremførte som argument, at han ikke havde kørt "hurtigt nok"
til at forårsage en konkret risiko for dødsfald. På samme vis
fandt retten heller ikke, selv om det var påvist, at Sadeq havde
skrevet tekster om jihad og martyrdøden og påstod at kæmpe Allahs
sag, at han havde handlet ud fra noget religiøst terrormotiv. Han
blev kun dømt for at være til fare for andre og true dem.
Hvad
er den svenske regerings vurdering af den voldelige og ustabile
situation? Sveriges statsminister Stefan Löfven fordømte de
seneste skyderier:
"Vi har skærpet flere straffe betragteligt, inklusiv straffen for ulovlig besiddelse af våben og sprængstoffer såsom håndgranater. Vi har også givet politiet øgede beføjelser til for eksempel kameraovervågning og informationsindsamling."
Den
2. juli præsenterede regeringen
forslag til bekæmpelse af væbnede angreb, herunder hårdere straffe
for ulovlig besiddelse af sprængstoffer og nye beføjelser til
toldere, så de kan tilbageholde pakker, der mistænkes for at
indeholde våben eller sprængstoffer.
Forslagene
er ifølge oppositionen kommet for sent. "Dette kunne også have
været gjort for et år siden. Der har aldrig været så mange
skyderier i Sverige. Jeg tror, at det for de fleste er åbenlyst, at
det, som regeringen har gjort, ikke er nok", sagde Johan
Forssell fra oppositionspartiet Moderaterna.
Så
sent som den 6. juni, på Sveriges
nationaldag, bemærkede statsminister
Stefan Löfven, mens han anerkendte, at Sverige "stadig har
alvorlige samfundsmæssige problemer", at "Meget få ting
var bedre i Sverige førhen":
"Men selv om vi kan tænke på gamle dage som en idyl med røde hytter og grønne enge, så var meget få ting bedre førhen. Ved fejringen af nationaldagen synes jeg, at vi skal fejre netop det, hvor meget vi har opnået som land. Vi har opbygget et stærkt land, hvor vi tager hånd om hinanden. Hvor samfundet tager ansvar og ingen svigtes."
Desværre
føler mange svenskere sig nok frygteligt svigtet i et land, der i
stigende grad ligner en krigszone.
Judith Bergman, klummeskribent, jurist og politisk kommentator, er Distinguished Senior Fellow ved Gatestone Institute.