ÆLDREPLEJEN ER UDSAT FOR GENERATIONSTYVERI I EN FORM,VI SJÆLDENT TALER OM..

Velfærden er underbudgetteret, og plejen og omsorgen til ældre rammes endnu hårdere i de kommende år, hvis vi ikke som samfund tager fat om nældens rod.

Dennis Kristensen, fhv. forbundsformand, FOA

Antallet af hjemmehjælpstimer styrtdykker, besøgene i hjemmene reduceres og tiden til den enkelte skæres ned. Vi bruger ganske vist flere penge i alt, men vi bruger for lidt på den enkelte.

Selvom budgetterne for ældreplejen er steget fra 2018 til 2019, så er udgiften pr. borger over 80 år faldet med 1,4 pct. Forklaringen ligger på den flade hånd: Antallet af borgere i den aldersklasse stiger betydeligt mere end befolkningstilvæksten.

Med udsigten til at vi bliver mange flere ældre og især borgere over 80 år i de kommende årtier, er det en glidebane uden lige ikke at budgettere fuldt ud med denne stigning.

Kommunerne er da også stærkt bekymrede over ældreplejens økonomi i fremtiden.

Og det har de god grund til at være.

Af alle kommunernes serviceområder er det ældreplejen, der påvirkes mest af ændringer i befolkningens sammensætning.

Budgetterne på plejeområdet skal frem til 2040 øges med 2,1 pct. om året, hvis der skal være det samme at gøre godt med for den enkelte ældre i 2040.

Det betyder, at vi i 2040 skal anvende 56 pct. mere til pleje og omsorg, hvis niveauet i ældreplejen ikke skal forringes. I kroner og ører er det intet mindre end 24 milliarder, som Christiansborg skal skaffe. Vel at mærke uden at bruge flere kroner pr. ældre.

Opgaven kan kun løses, hvis de ældre får en fair andel af væksten i den danske økonomi efter krisen.

Dansk økonomi er ifølge Finansministeriet i stærk form, og dermed er mulighederne til stede for snarest at tage fat på det, som Finansministeriet diplomatisk og underspillet betegner således: »På lidt længere sigt trækker befolkningsudviklingen med blandt andet flere ældre i retning af større offentlige underskud, som før eller siden skal håndteres gennem den økonomiske politik.«

Derfor ærgrer det mig, at det ellers udmærkede fælles forståelsespapir, »Retfærdig retning for Danmark«, mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, som den socialdemokratiske mindretalsregering hviler på, ikke fokuserer mere på ældreplejens udfordringer.

Forståelsespapiret anerkender, at velfærden i en årrække har været underfinansieret. Og regeringen vil i fremtiden lade pengene følge de flere børn og de flere ældre. Det er godt, og det er rigtigt.

»Pleje og omsorg til flere ældre skal ikke alene finansieres. Serviceniveauet i ældreplejen skal øges.«

Men der skal mere til. Det økonomiske efterslæb i ældreplejen skal ikke blot indhentes, og pleje og omsorg til flere ældre skal ikke alene finansieres. Serviceniveauet i ældreplejen skal øges. Det handler om kvalitet og tid.

Ældreplejen har i årevis lidt under relativt større besparelser end de fleste af kommunernes øvrige store driftsområder. Først og fremmest fordi ældreplejen ikke i synderligt omfang er lovreguleret. I den politiske debat optræder regningen i børneværelset ofte som billede på generationstyveri. Ældreplejen er udsat for generationstyveri i en helt anden form, som vi sjældent taler om.

Det tyveri begås, når vi stiller os tilfreds med at give ældre med behov for pleje- og omsorg vilkår, der modsvarer den forudgående generations levevilkår og ikke den nuværende generations. Her bliver regningen efterladt på plejecentret.

Det kan et så velstående samfund ikke være bekendt.

Derfor en opfordring til regeringen og dens støttepartier: Hæv baren i forhold til ældreplejen, og lav en ambitiøs flerårig investeringsplan, som ikke alene sikrer, at pengene følger med de flere ældre, men også sikrer de ældre vilkår, der modsvarer samfundets velstand nu og i fremtiden og ikke i går og dengang.

https://www.berlingske.dk/kommentatorer/aeldreplejen-er-udsat-for-generationstyveri-i-en-form-vi-sjaeldent

KOMMENTAR:

Kan man spare 33 mia. om året på udlændinge, så er der 33 mia til de ældre, til skolerne, til hospitalerne o.s.v. Alt det der bliver skåret ned på, for at opretholde "flygtningeindustrien" på et halt absurd niveau. Selvfølgelig får den yderste venstrefløj stadig 20% af stemmerne, når man tænker på hvor mange der udelukkende har et job på grund af netop de tilrejsende.

>Hvad skulle vores mange dommere dog lave, hvis deres "kundegrundlag" forsvandt ud af landet?
>Hvad skulle dem på udrejsecentre og asylcentre lave?

>Hvad skulle dem der laver statistikker og fylder regneark lave?

>Hvad skulle halvdelen af de ansatte på jobcentre og kommunekontorer lave hvis ikke de skulle agere oppassere for de tilrejsende?

Vi ville helt sikkert ikke have mangel på ledige hænder, hvis man tog fat om nældens rod.

Ud over alle de nødvendige udgifter til husleje/kreditforeningslån, ejendomsskatter, forsikringer, lys, varme, og måske lidt mad engang imellem, så har de ældre ofte dårligt helbred, der kræver medicin, og den er altså ikke gratis. Mange har et stort medicinforbrug om måneden, så de svimlende ca. 7500 kr. efter skat rækker ikke til mange fornøjelser.

Jeg ved ikke hvor der er pensionistrabatter til seniorer - det kræver forresten, at der er offentlig transport hvor man bor. Har I forresten også læst, at en meget stor del af de ældre er ensomme? Men det rager tilsyneladende ingen. Pensionisterne har betalt skat hele livet, for da de startede arbejdslivet og indtil arbejdsmarkedspensionen blev indført, var udgangspunktet, at man betalte sin skat og modtog så en folkepension, der tillod et sparsommeligt, men værdigt liv.

Tja nu skulle jeg mene at istedet for at bryde den "kontrakt" man i sin tid indgik med de nuværende ældre - blot du betaler din høje skat så skal staten nok tage dig af dig på dine ældre dage - ja så skulle man hellere se på det enorme bureaukrati (kolde hænder) man har opbygget gennem de sidste 40 år.

I 1980 var vi omkring 500.000 offentlige ansatte og det var med fuld militær samt politi. Et postvæsen der fungerede og som var synligt med posthuse overalt. Et DSB som havde en kiosk og billetkontor på nærmest hver en station samt restaurant på de større. I dag 40 år efter har vi stort set det dobbelte antal offfentige ansatte og hvor militær samt politi er beskåret ind til benet. Et postvæsen der er usynligt og et DSB hvor det meste er udskiftet med automater.

Alligevel er der til forskel fra 1980 utallige ventelister og servicen overfor den almene borger er nærmest ikke eksisterende.

Så hvis man sparede lidt på det enorme bureaukrati - ja så var der penge til både de ældre og de unge

I den aktuelle situation kan man ikke lade være med at rejse spørgsmålet :

HVOR ER ÆLDRESAGEN ?

Denne lobby virksomhed elsker at hæve stemmen, når de ældre blev trådt under fode, desværre viser artiklen her at der udelukkende er tale om ren teatertorden, ældresagen har ikke løftet de ældre en eneste centimeter, men har opbygget en lobby virksomhed til egen og ledelsens fornøjelse.