Morten Uhrskov Jensen

Tommy Robinson idømt 13 måneders fængsel for at stå på gaden

Storbritannien er ikke længere et retssamfund.

Tommy Robinson stiftede i 2009 English Defence League, der ville protestere mod den stigende islamisering af det britiske samfund. Tommy Robinson forlod EDL i 2013, fordi højreekstremister havde infiltreret organisationen. Siden da har Tommy Robinson først og fremmest arbejdet selvstændigt, men også i et samarbejde med ”Rebel Media”, hvor canadiske Ezra Levant er kendt for sin ætsende kritik af bagsiden af det multikulturelle og –etniske.

Tommy Robinson har på det seneste dækket de uhyggelige grooming-sager i Storbritannien i bl.a. Rotherham, Rochdale, Oxford og Newcastle, hvor voksne mænd har drevet en sexring, hvor unge kvinder og piger ned til 11 år er blevet systematisk voldtaget. Næsten alle ofre er hvide piger, næsten alle gerningsmænd muslimer.

Den 25. maj stod Tommy Robinson så foran en retsbygning i Leeds, hvor en lignende sag er under oprulning. Tommy Robinson fik for kort tid siden en betinget dom for foran en anden retsbygning i Canterbury at konfrontere de formodede gerningsmænd, inden de skulle ind i retsbygningen. Det skete med kamera, mikrofon og en række spørgsmål. Klassisk opsøgende journalistik, men ikke i Storbritannien, hvor det som nævnt udløste en betinget dom.

Tommy Robinson blev arresteret den 25. maj for, ser det ud til, en anklage om ”breach of the peace”, som i dette tilfælde er at forsøge at påvirke udfaldet af en retssag, herunder oplæsning af navnene på flere af de tiltalte, skønt disse navne er offentligt tilgængelige. Det er meget svært at se, at der er begået en kriminel handling her. Tommy Robinson har ikke forsøgt at påvirke nævninge i sagen. Han har alene dækket disse sager som journalist, og han har modigt spurgt nogle af de anklagede – ude på gaden – om de var skyldige.

I tilfældet Tommy Robinson ser det ud til, at det britiske retssystem har handlet hurtigt. Ifølge kilder er Tommy Robinson blevet idømt 13 måneders ubetinget fængsel uden at have haft adgang til advokat.

Som om denne drakoniske dom ikke var nok, forbød dommeren medierne at skrive om sagen og dommen. Det førte til, at de etablerede medier måtte fjerne historien fra deres hjemmesider.

Tommy Robinson har tidligere fortalt, at han, da han afsonede to ugers fængsel, blev placeret i en fløj af fængslet med mange muslimske indsatte, og at der blev lovet en større dusør, hvis man slog ham ihjel.

Jeg er ikke jurist og da slet ikke en engelsk sådan, men meget tyder på, at de britiske myndigheder slår skånselsløst ned på Tommy Robinson. At give en mand 13 måneders fængsel for at stå uden for en retsbygning i Leeds og reportere fra sagen er vildt og en reel ophævelse af retsstaten. Til sammenligning har man mere end svært ved at forestille sig, at det samme var sket for en journalist ved et etableret medie.

Det er meget skræmmende. Ret beset burde alle med hang til demokrati og retsstat være dybt foruroligede over dette. Heldigvis ser det ud til, at der har været mindst én støttedemonstration for Tommy Robinsson.
, ligesom en politiker fra UKIP og hollandske Geert Wilders har udtrykt forfærdelse.

Noget er råddent i Storbritannien, engang den fornemste forpost for frihedsrettigheder, i dag et krybende land, der gør livet surt og farligt for nationalt sindede, mens man lefler for særligt ét religiøst mindretal.

https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mortenjensen/ECE10635931/tommy-robinson-idoemt-13-maaneders-faengsel-for-at-staa-paa-gaden/

Kommentar :

Han er dømt efter en paragraf ,som kun kan bruges i civile sager i Storbritannien. Han har desuden ikke haft adgang til sin advokat som heller ikke var til stede i retten eller ved "strafudmålingen". Det burde være noget hans advokat får omgjort rimeligt let, men hvor længe kommer det til at tage? Vi taler om manden, som var den første der rapporterede om grooming skandalen i England - en skandale hvor myndighederne ingenting foretog sig i næsten 40 år trods kendskab til sagen. Sagen hvor over 1000 piger helt ned til 11 år blev seksuelt udnyttet af hovedsageligt muslimske bander. Storbritannien er ikke længere noget retssamfund, og han har hverken overtrådt loven eller begået en kriminel handling - det vil hans frigivelse også vise, når den kommer.

I Storbritannien findes der tilsyneladende ingen større, organiseret modstand mod islamiseringen, hvilket formentlig skyldes landets fortid. Englænderne har altid levet i deres egen verden, og det gør de den dag i dag. Hvad skulle vi frygte? tænker de, alt imens det gamle imperium nu også smuldrer på eget territorium. Da jeg sidst var i London for 40 år siden, var byen et etnisk kaos. Jeg tør ikke tænke på, hvordan der ser ud i dag. For turister eller priviligerede borgere i visse kvarterer har byen sikkert stadig meget at byde på, men under overfladen er en forrådnelsesproces i gang som i andre europæiske storbyer.

Det er 10 år siden "hvide" eller etniske briter kom i mindretal i London. Frit efter hukommelsen 14 år siden "Muhammed" blev det mest populære drengenavn. Men i London er der også områder domineret af russiske oligarker, og du har en stor polsk og baltisk gruppe osv. Den muslimske borgmester for London Sariq Khan affejede forrige års terrorangreb med: Det er "part and parcel' of living in a major city". Islamisk terrorisme er simpelthen noget vi skal opfatte som et vilkår. Han udmærkede sig i øvrigt ved at hans kone fremtonede vestlig og moderne under valgkampen. samme aften som sejren var i hus trak hun i tørklædet. Hun har ikke taget det af siden ...

Kommentar.

EN BEKYMRET BORGER….

Af: Peter Qvistgaard   14. december 2019, 22:00

Nørrebro. Foto: Steen Raaschou

Forleden dag havde jeg et ærinde i min nærmeste by. Min destination var en bank, der ligger midt i hovedgaden. Klokken var 12. Og banken havde naturligvis middagslukket til kl.13. Suk. Nå, men jeg gik så lidt rundt og kiggede på butiksvinduer, mens jeg ventede. Jeg kiggede også på de mennesker, jeg mødte.

Så blev jeg overrasket.

For kiggede jeg til højre op ad gaden, så jeg nogle få etniske danskere, der besøgte de traditionelle danske butikker. Det overraskede mig ikke, idet de fleste danskere klokken 12 om formiddagen jo enten er i skole eller på arbejde.

Men kiggede jeg til venstre, opdagede jeg, at gaden her var indtaget af arabere, der myldrede foran de mange arabiske butikker. Spredte flokke af unge gik forbi mig. Men også voksne mænd, hvis koner gik flere meter bag dem. Længere henne holdt en bil, hvor fire mænd i fyrreårsalderen sad og diskuterede højlydt. Og foran flere butikker stod flokke af andre fremmede, der højrøstet snakkede. Overalt i denne halvdel af gaden blev der talt et sprog, som jeg ikke forstod.

– Hvorfor er disse mennesker ikke i skole eller på arbejde, tænkte jeg?

For jeg har jo læst, at indvandrere skal i skole for bl.a. at lære det danske sprog, og jeg har jo læst, at dansk erhvervsliv skriger efter arbejdskraft.

Så satte jeg mig på en bænk – og tænkte. Tænkte på, at vore politikere konstant fortæller os om integration.

Nu stammer jeg godt nok fra Sydfyn, og jeg skal da med det samme indrømme, at vi fra denne egn ikke er de skarpeste knive i skuffen. Men bare ved at vende hovedet henholdsvis til højre og til venstre kunne jeg bogstaveligt talt se, at selv i en mindre by betyder integration åbenbart, at danskerne holder sig til den ene ende, og araberne til den anden. De lever begge i separate boligkvarterer og de foretrækker egne caféer, klubber, butikker etc.

Kort sagt, både danskere og arabere vælger fortsat at leve i den kultur, som de er opvokset med.

Det hedder ikke integration. Der hedder parallelsamfund.

Da jeg senere kørte hjem, tænkte jeg, at der er uhyggeligt, at vore politikere ikke kan forstå, at arabisk kultur aldrig vil kunne forenes med en demokratisk kultur. Og derfor vil Danmark om føje år være endnu mere splittet – i to dele: Det religiøse samfund og det frie. To diametrale modsætninger, der allerede nu kæmper om det samme lille stykke land.

Men hvad ved jeg om de lokale, undskyld, globale lyksaligheder?

PQ – en mand fra provinsen.

Kommentar :

medfølelse for børn på Sjælsmark, som vel har det mere end rimeligt set i relation til at deres forældre nægter at rejse ud af landet. Derimod mindes jeg ikke, at den samme Morten Østergaard er ude og udtrykke sin medfølelse hver gang en kvinde bliver gruppevoldtaget, eller en mand bliver gruppeoverfaldet af de kulturfremmede. Men det er selvfølgelig heller ikke så belejliget for Morten Østergaard, da han så skulle gøre det stort set dagligt, og det måske ville være ilde set af hans vælgersegment. Modløs, ja i den grad.

Efter ca. 40 års massiv propaganda er det så småt ved at gå op for politikerne og journalister at folk med mellemøstlig baggrund kommer til Danmark ikke for at blive integreret og selvforsørgende men for at leve i sin egen kultur og på overførselsindkomst. Det koster det danske samfund ufattelig stort beløb, når man regner udgifter grundet manglende integration. 

Pengene går ikke til de fattige i tredje verden, men bare til dem, der har fået opholdstilladelse i landet. Alt imens deres søstre og brødre lever i ufattelig fattigdom i tredje verdens lande. Er det en fornuftig politik? Som tak for det, har vi også fået problemer der skyldes import af tilbagestående kultur, med vold, kriminalitet m.m.

https://www.document.dk/2019/12/14/en-bekymret-borger/?fbclid=IwAR31xtQQa2JNYFmkMdjfUN6KwpyrGm0L5xA_4IriLSO02ZsP9gzpKLGyGiY#.XfZuXqq5Z4A.facebook