KØBENHAVNER – MOSKÈ AGERER SOM ISLAMISK DOMSTOL: NU VARSLER MINISTER OPGØR MED SHARIA RÅD I DANMARK.

Islamisk Center for de Europæiske Lande, der holder til på Bispevej i København Nordvest fungerer efter eget udsagn som en art Sharia-domstol, der »udsteder legale islamiske domme og besvarelser i alle sager vedrørende den islamiske tro, regler, ægteskab, skilsmisse, handlemåde, arv samt halal/haram spørgsmål«.

Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Toppolitikere har i flere år krævet et opgør med islamiske sharia-domstole. Nu viser det sig, at en moské i København udsteder »legale islamiske domme« i eksempelvis skilsmissesager, ligesom to andre moskeer fungerer som sharia-råd. Imamernes indblanding i skilsmissesager udgør en af de »store« udfordringer for muslimske kvinder, siger imam.
»Jeg tog altid ud til nye steder, som andre fortalte mig om, men det var det samme, jeg fik at vide alle steder,« har Samira, der er anonym, for nylig udtalt i forbindelse med en omfattende rapport om problemerne med som muslim at opnå en religiøs skilsmisse:

»Jeg talte med rigtig mange imamer og bad dem alle sammen om at give mig noget dokumentation på, at jeg var skilt islamisk, men de sagde alle sammen, at de ikke kunne det,« sagde Samira.

Samiras ægteskab var indgået uden om de danske myndigheder, og derfor var det så heller ikke muligt for myndighederne at annullere ægteskabet. Det kan kun en islamisk autoritet, men her blev der blandt andet henvist til, at også den mandlige del af det muslimske ægteskab skulle godkende skilsmissen.

Samiras historie blotlægger et fænomen i muslimske kredse, som statsminister Mette Frederiksen (S) tidligere har advaret imod: Sharia-domstole og sharia-råd.

»Jeg vil ikke have det i Danmark,« har Mette Frederiksen blandt andet sagt.

Fænomenet findes i Danmark, kan Berlingske nu fortælle. Ifølge en ekspert er der tale om såkaldte sharia-råd, hvor imamer eksempelvis kan vende tommelfingeren op eller ned i forhold til, om en kvinde kan blive skilt fra sin mand.

Således fremgår det af oversigten over anerkendte trossamfunds »centrale ritualer«, der er at finde på Kirkeministeriets hjemmeside, at Islamisk Center for de Europæiske Lande på Bispevej i København efter eget udsagn fungerer som en art sharia-domstol.

»Derudover udsteder Centeret legale islamiske domme og besvarelser i alle sager vedrørende den islamiske tro, regler, ægteskab, skilsmisse, handlemåde, arv samt halal/haram spørgsmål, alt baseret på Al-Qur´an, Sunnah og muslimske lærdes enighed og analogislutninger,« skriver trossamfundet blandt andet.

De nye oplysninger får udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til at bebude et opgør med moskeer i Danmark, som har etableret særlige sharia-domstole eller sharia-råd:

»Hvis man ønsker et land med sharia-domstole, er der masser af lande, man kan rejse til. Der er ingen, der tvinger den slags mennesker til at blive her. Jeg bliver virkelig harm langt ned i maven over at høre om den slags. Vi har ikke særlige domstole for muslimer, og det skal vi heller ikke have. Det er tværtimod kernen i det danske samfund, at vi har fælles domstole, der gælder os allesammen,« siger Mattias Tesfaye.

https://www.berlingske.dk/hovedstaden/koebenhavner-moske-agerer-som-islamisk-domstol-nu-varsler-minister

Kommentar:

Den trojanske hest!

Politikerne har berøringsangst. De røde fordi de, som de humanister, de regner sig selv for, ikke kan få over deres læber at kritisere fredens religion og deres tro og deraf lovbundne levevis. Her ofrer de deres medsøstre på globaliseringens alter, for de har lært, at alle er lige gode, bare vi giver dem lov. Så de lader alt passere, og når der dukker grimme sandheder op, er det vores skyld, fordi vi er intolerante og ikke har et bankende hjerte for anderledes tænkende.

De blå har også berørings angst, for de skal på den ene side leve op til det nye Tusindårsrige EU, hvor Kejser Merkel sidder og leger dukkefører for EU´s tidligere ledere Juncker og hans tro væbnere udenrigschefen og præsidenten. De kan desværre ikke lukke grænsen permanent, for det strider mod konventionerne og EU's menneskerettigheder.

Resultatet er en zigzag kurs hen over virkelighedens forfærdende realitet, at vi har lukket en trojansk hest ind i vor midte. Vores åbne samfund kan ikke på nogen måde undgå at bukke under, når bugen åbner sig på hesten og ud vælter nye 1000 vis af indvandrere, hvis tro aldrig vil tillade en assimilation.

Det allerværste er, at der ikke vil gå mere end max 10 år, så har vi et nyt nordisk kalifat. Det muslimske samfund behøver ikke at blive valgt ind i vores demokrati. De skal blot undlade at følge vores regler, det sker der nemlig intet ved. De har deres parallelsamfund, hvor de dumme danskere servere alt på et sølvfad, samtidig med at ganske almindelige danskere må gå fra hus og hjem og leve for småpenge, fordi migranter, østeuropæere og udlicitering underminerer vores arbejds og boligmarked.

Problemet er, at ikke blot vore politikkere men også vi som samfund er ekstremt naive. Vi tror, at alle religioner inkl. Islam bare er en anden religion på ligesom vores allesammens folkekirke. Vi har vænnet os til, at religion er tandløst, fordi vi i det store og hele sætter lighedstegn mellem religion og folkekirken, der som statskirke er gjort bevist tandløst, - hvilket ikke er det samme som, at det er staten/politikkerne der kan diktere, "hvad præsten prædiker".

Vi har vænnet os til, at det verdslige samfunds love står over religionen, og i al vores naivitet tror vi, at andre ser ligesådan på det, eller at de kommer til det, når de kommer til vort skønne land. Vi og vore politikkere vil ikke se virkeligheden i øjnene, nemlig den virkelighed at i mange lande, - især i de muslimske lande, - står religionen over loven eller religionen er loven.

Naivt tror vi, at de nytilkommende naturligvis kan forstå det, for det er jo soleklart for os, at sådan må det være. Men sådan er det bare ikke for de fleste af de muslimer, der kommer hertil, og vi og vore politikkere har undladt at slå i bordet og gøre dem klart, at den går bare ikke i dette land. 

I stedet lukker vi øjnene, lader stå til i "humanismens" navn, som vi ynder at kalde det, for vi skal jo være åh noget så gode og menneskelige.

Men vi er alt andet end gode og menneskelige, vi er godtroende og tåbelige, ligeså godtroende og tåbelige, som de politikkere vi har valgt. 

Det eneste de kan er at skræppe op og snakke om "sociale" problemer, men handling ser vi ikke noget af, altså lige ud over, at de bruger vores penge på såkaldte integrationsprojekter.