mandag den 10. februar 2020


GYMNASIEHYKLERI FRA REKTORER..
Klanen står langt over fucking Danmark.


MICHAEL JALVING.

Det er nedslående at opleve gymnasierektorer sætte danmarksrekord i forsætlig blindhed, når det gælder de såkaldt ”brune gymnasier”. Efter at JP og andre medier har skildret nogle af de problemer, der opstår på gymnasier med en høj andel af ”tosprogede” elever, er det nu rektorernes tur til at udtale sig. Og hvad svarer de så om uroen og de faglige udfordringer på deres skoler? Ja, rigtigt gættet. Alt er godt. Vi, de intolerante, herunder folketingsmand Henrik Dahl, ser spøgelser.

Rektorerne kan selv være spøgelser. Den gymnasiale virkelighed anno 2020 er med garanti ikke så evigglad, som rektorerne foregiver i pagt med multikulturalismens trossætninger om gensidig forståelse og lagkage til alle.

Det har de unge da også for længst erfaret på egen krop. Det er ikke bare deres forældre, der er ”fordomsfulde” og foretrækker skoler uden alt for mange fremmede. De ”hvide” elever vender selv ryggen til multikultiskolerne, mens de ”brune” elever søger mod dem. For begge parter gælder det, at de hellere vil være sammen med nogen, der ligner dem selv. Hvorfor? Fordi mange af dem er blevet tvunget til det modsatte i grundskolen. Nu, hvor de endelig kan bestemme selv, vælger de etnisk og kulturelt.

Selvsegregering, hedder det med et fint ord, som jeg lærte i 
Rådet for demokratisk dannelse. Også her kom hykleriet frem. Mens vi talte løs om dannelse, og hvor vigtig den er, var rådets medlemmer fuldstændig på det rene med, at den voksende andel af muslimske, arabiske og somaliske elever på ungdomsuddannelserne skubber en stedse større pukkel af problemer foran sig, herunder ballade, mangel på respekt for lærere, negativ social kontrol med både drenge og piger, faglige tabuer, kulturkonflikter og ”udadreagerende” Ali'er og Hasan'er. Lagt sammen med de lave adgangskrav giver en høj andel af elever med ikkevestlig indvandrerbaggrund kort og godt lavere kvalitet i gymnasieskolen, fagligt såvel som socialt. Man må bare ikke sige det højt.

Man kan spekulere over årsagen til sidstnævnte tabu. Jeg hælder mod den fortolkning, at hvis man indrømmer, at den er gal, indrømmer man også indirekte, at årtiers massive tilvandring hertil har været et fejlslagent socialt eksperiment, som det formentlig er umuligt at omgøre. Indvandrerne og deres efterkommere er her allerede og bliver flere og flere. Nu må vi bare få det til at køre, hvor ”køre” er nydansk for at lukke øjnene og tænke på noget andet, herunder jobbet og den latente trussel mod karrieren, hvis man galper for meget op.

Jeg ved det, fordi jeg har bekendte, der arbejder i gymnasieskolen, som udmærket ved, hvad kulturkonflikten handler om, men ikke ønsker deres navne frem. Hvis de siger deres mening, sker det altid anonymt eller over et glas. Efter to glas bliver de som regel endnu mere ærlige. Men de skal fandme ikke have klinket noget. Er du da rigtig klog?

Jeg forstår dem godt. Få er i en så privilegeret situation, at de kan ytre sig så frit, som jeg kan takket være min uafhængige platform. Det er andre ikke, og jeg misunder dem ikke deres prekære situation.

I sommer blev jeg kontaktet af en gymnasielærer, som tidligere var helt almindeligt venstreorienteret, sådan som man plejer at være på lærerværelset. Det eneste, der pinte hende, da hun fandt ansættelse på et ”brunt” gymnasium, var, at hun skridt for skridt måtte revidere sine Uffe Elbækagtige synspunkter og erkende, at unge andengenerationselever i det store og hele var ligeglade med Danmark og temmelig uvidende om landet og dets kultur. De var desuden fagligt ringe. Selvfølgelig var der enkelte lyspunkter, glædelige overraskelser osv. Men generelt stod det grelt til, især blandt drengene.

Snart kom der klankonflikter til, hvor den ”tabende” klan måtte forlade skolen. Det fik hende til at tænke over tingene, mens andre arabiske erfaringer førte den anonyme gymnasielærer frem til følgende generalisering:

De ikkevestlige elever ligger fagligt i bunden af klassen. Er der tre eller flere ikkevestlige elever i en klasse, er første skillelinje køn, sådan at samme køn finder sammen. Er der mellem 8 og 10 ikkevestlige elever i en klasse, sker adskillelsen på både køn og etnicitet. Pauser og frikvarter foregår adskilt. Kun meget sjældent er der kontakt med danske elever.

Konklusionen er klar og negativ. Integrationen er aldrig kommet i gang på gymnasiet, selv om alle snakker om den, især ledelsen. Efterkommergenerationen går typisk rundt med et meget negativt billede af Danmark, mens de intuitivt forsvarer islam, hvis emnet kommer op – uden at vide noget nævneværdigt om islam ud over, hvad de måske har hørt på satellit-tv. Endelig er efterkommerne unaturligt optagede af danske partier, som sætter spørgsmålstegn ved ikkevestlig indvandring. Men igen: Efterkommerne ved ikke meget om de pågældende partiers egentlige politik. Derfor er emner som islam, kulturmøder og integrationsproblemer meget svære at undervise i og kan føre til konflikter og dominansadfærd blandt arabiske drenge, selv over for lærere.

Dominansadfærd og klantænkning er, som jeg forsøgte at beskrive det i 
sidste uge, oversete begreb, når vi taler ikkevestlig indvandring. Begge dele giver identitet og tilhørsforhold, bare ikke til Danmark.

Klanen er ophavet, derfra deres verden går. For klanerne eksisterer staten, kommunen, skolen eller andre offentlige instanser slet ikke. Der findes kun territorier. Hvor en klan befinder sig, må den herske, kræve ”beskyttelsespenge”, afvise eller bøje de herskende normer og ressourcer i deres retning. Støder de sammen med en anden klan, opstår der konflikt. Det er derfor, at unge klanmedlemmer render rundt i gaderne; de er klanernes spioner og politi. Og det er derfor, de modsætter sig kulturen og traditionen på de danske skoler. Klanen står langt over fucking Danmark.

P.S. Hør den svenske iagttager og nationaløkonom Hans Jensevik introducere begrebet ”klan” i sidste halvdel af dette interview. Det var efter et besøg i Zimbabwe, at det gik op for ham, hvor stor forskellen er på klanens logik og statens logik. Hvor klanerne vokser frem, svinder staten.

KOMMENTAR :

Vi skal nok ikke håbe på gymnasierektorerne og -lærerne. Hos dem er lukket tæt af for virkeligheden. Men vi kan håbe på, at de danske gymnasieelever på et tidspunkt får nok og gør oprør ...
Margrethe Vestager gik skam foran i 2008, med ikke "at skulle eksperimentere med sine børn" i den lokale sorte skole på Amager. Hun satsede på folk geografiske uvidenhed, og påstod at Den Classenske Legatskole lå på vejen fra hjemmet til Christiansborg.

Senere fulgte som bekendt adskillige socialdemokrater og politiske multikulturalister hendes eksempel helt frem til skattejongløren Thorning..

Hvem er de mest "fordomsfulde" for ikke at sige - hykleriske? Danmarks nomenklatura skal ikke nyde noget af "mangfoldighed," men i Sverige ser man at samfundsopløsningen har nået de finere klasser på Öster- og Södermalm, nu hvor de ædle vilde har udvidet deres jagtmarker til røverier og voldtægter af overklassen.
Det er derfor først nu, det hele bliver lidt spændende, men de flytter formentlig til Jersey, Cayman Islands eller Martinique. 


Gymnasierektorerne kender udmærket mega-problemerne på de brune gymnasier -
- de tør dog ikke sige sandhederne - hvad ville kolleger, undervisere og folk fra Ministeriet dog ikke tænke/reagere på fremkomsten af sandhederne ?!
- så hellere fortsætte skønmaleriet - og fortsat agere lallegod !



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

  Jarl Cordua: STATSMINISTERENS SIKKERHEDSPOLITISKE SORTSYN Det stopper, når det kommer til at vælge pensionsalder fremfor forsvar I fors...