Kommentar

Tilfældet Soma Mayel – Danmark ændres til et anderledes land

Af: Uwe Max Jensen   23. juni 2020, 13:16

Soma Mayel har gjort lynkarriere såvel indenfor politik som i sin yrkeskarriere. Hun har store ambitioner og har kastet sine øjne også på EU. Men er det danske værdier hun står for, eller er det Danmark som et åbent territorium? Foto: Facebook

Der er mange ‘smuthuller’ i det danske asylsystem. Et af de mest berygtede og benyttede smuthuller er, når migrantfamilier sender et familiemedlem i forvejen til Danmark og råber ‘familiesammenføring’.

De resterende familiemedlemmer, der opholder sig i hjemlandet, afventer så, at de danske udlændingemyndigheder giver efter og åbner grænsen op.

På den måde kan asylsreglerne bøjes til det ukendelige. Og efter nogle år kan de muslimske storfamilier hente et dansk pas i postkassen.

Der findes eksempler på betroede medarbejdere hos Udlændingestyrelsen, der selv er tidligere asylansøgere og har været en del af dette tvivlsomme ‘asyl-trick’.

En af disse er 26-årige Soma Mayel, der arbejder som jurist hos Udlændingestyrelsen, hvor man sagsbehandler asylsager fra migranter, der vil bosætte sig i Danmark.

Afghanske Soma Mayel er selv ‘flygtning’, og hun kender udlændingesystemet til punkt og prikke. Hendes muslimske familie udnyttede selv det omstridte ‘send et familiemedlem i forvejen’-trick.

Dette er historien om en familie, der drev gæk med det danske asylsystem.

Familiefaren Mohammad efterlod kone og børn i Afghanistan, rejste alene til Danmark og krævede ‘familiesammenføring’, hvorefter Soma Mayel og de resterende familiemedlemmer blev fløjet til Danmark. Selvom de opholdt sig i et sikkert land.

Den opførsel blev belønnet med et dansk pas og et magtfuldt job hos udlændingemyndighederne.

Hvordan kan det lade sig gøre, at en indvandrer, der deltog i dette asylcirkus, i dag er ansat i Udlændingestyrelsen?

Den følgende rædselsberetning udstiller de danske myndigheders manglende evne til at skelne mellem flygtninge og velfærdsmigranter.

Det hele handler om et tag-selv-bord af fri uddannelse, gratis sundhedsvæsen og andre velfærdsydelser.

Historien om familien Mayels asylsag tager sin begyndelse omkring årtusindskiftet.
Vi er i Mazar-e Sharif, der er Afghanistans fjerdestørste by. Soma Mayel vokser op i Nordafghanistan sammen med storebroren Mujtaba og lillesøsteren Tamana. Men alt er ikke, som det skal være.

Hele kloden har overstået år 2000-festlighederne, da Mohammad og Sohaila Mayel tager en beslutning. Det muslimske ægtepar vil skabe en bedre fremtid for deres børn.

Familien vil bosætte sig i det danske velfærdssamfund, der ligger tusindvis af kilometer væk. Nærmere betegnet over 6000 kilometer.

Soma Mayels forældre er trætte af de islamiske klanfejder og sharialov, der lader fattigdom og religiøse konflikter sprede sig overalt i Afghanistan.

Du tror måske, at Soma Mayel og hendes familie flygtede fra krigens rædsler, men intet kunne være mere forkert.

Dette er tiden før konflikten mellem de vestlige styrker og de afghanske Taliban-terrorister. Krigshandlingerne bryder først ud adskillige måneder senere – i oktober 2001. En konflikt, der begynder for alvor, da amerikanerne hævner 11. september-angrebet i New York.

Selvom der ikke er krig i Afghanistan, så insisterer Mayel-ægteparret på, at deres børn skal have en skatteyderbetalt opvækst i Danmark.

Et mærkværdigt valg for en muslimsk familie, da Danmark er præget af en sekulær kultur samt et kristent værdigrundlag. Alt peger på, at det er velfærdsmilliarderne, der trækker den afghanske familie til Danmark.

Soma Mayel er seks år, da hendes far – Mohammad Asef Mayel – efterlader sin familie i Afghanistan og drager mod Danmark.

Mohammad Mayel bliver asylansøger, og han fortæller de danske myndigheder om de farlige forhold i Afghanistan. Ingen undrer sig over, at Mohammad Mayel har efterladt sin kone og sine tre børn i det ‘farlige’ hjemland.

Asylprocessen og den langvarige armlægning med udlændingemyndigheder begynder. Målet er at få fløjet de resterende familiemedlemmer til Velfærdsdanmark.

Men det er på dette tidspunkt, at familien afslører sine reelle hensigter. Soma Mayel, hendes mor samt de to søskende rejser også væk fra Afghanistan.

Her efterlader de tanter, onkler, fætre og kusiner i Mazar-e Sharif. Familiemedlemmer, der lever i bedste velgående i den afghanske storby – den dag i dag.

Soma Mayel og hendes familie har udset sig en ny destination og rejser mod den russiske hovedstad Moskva. Her afventer familien de adgangsgivende asylstempler og underskrifter, der skal forene familien i Danmark.

Der er hverken krigshandlinger eller uroligheder i Rusland omkring årtusindskiftet. Familien Mayel udnytter blot Moskva som en ‘venteplads’, inden rejsen mod den danske velstand kan fortsætte.

Ventetiden i Moskva er lang for Soma Mayel. I Danmark kæmper hendes far Mohammad Mayel en utrættelig kamp med udlændingemyndighederne. Han får blandt andet stillet en lejlighed til rådighed i den nordjyske by Tolne.

Det politiske landkort i Danmark er væsentligt anderledes end i dag.

Dette er perioden, inden Anders Fogh Rasmussen kommer til magten – med støtte fra Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaard. Det er derfor venstrefløjen og den asylvenlige politik, der hersker i Danmark.

Den socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen, er kendt for at håne Dansk Folkeparti fra talerstolen, hvor han erklærer, at partiet aldrig bliver ‘stuerent’.

Der er mange år til, at Stram Kurs ser dagens lys, og datidens politiske boksebold er Pia Kjærsgaard og hendes nydannede parti. Dengang er det DF’erne, der må finde sig i den nedrige hån fra journalister og kollegaerne på Christiansborg.

Afghanske Mohammad Mayel er vidne til den slappe danske udlændingepolitik. Ved årtusindskiftet er det Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, der sammen svinger taktstokken i regeringen.

Det Radikale Venstre ledes dengang af den indvandrerglade Marianne Jelved. En politiker, der op gennem 1980’erne og 1990’erne er med til at støbe fundamentet til de omfattende integrationsproblemer, der eksisterer i dag.

Den røde asylpolitik giver Mohammad Mayel blod på tanden. Der er gode odds på, at han kan blive genforenet med hustruen og de tre børn i Danmark.

Den afghanske asylansøger er klar over, at Danmark er underlagt nogle internationale konventioner, der kræver, at myndighederne skal acceptere hans krav om at få sin familie til Danmark.

Mohammad Mayel gentager det adgangsgivende ord ‘familiesammenføring’ igen og igen. Og efter kun et år giver asylkampen det ventede resultat.

Soma Mayel og de andre familiemedlemmer i Rusland får besked om, at familiesammenføringen er en realitet og bliver fløjet fra Moskva til Danmark.

Det store spørgsmål er: Hvorfor kræver de danske myndigheder ikke, at Mohammad Mayel rejser til Moskva, hvor hans kone og tre børn opholder sig i et fredeligt land?

Var formålet med familien Mayels rejse at finde det mest lukrative asylland. Og ikke bare et land med fred og sikkerhed?

På dette tidspunkt er der et halvt år til, at krigen mellem de vestlige tropper og Talibans terrorregime bryder ud i Afghanistan. Populært sagt har familien Mayel taget forskud på krigen, og den er flygtet på forhånd – inden krigshandlingerne flammer op. De to passagerfly har ikke engang ramt World Trade Center endnu.

I slutningen af maj 2001 lykkes det smarte ‘asyltrick’. Den syvårige Soma Mayel, hendes mor og to søskende lander i Aalborg Lufthavn, hvor de bliver genforenet med Mohammad Mayel.

“Da vi ankom til lufthavnen, var der nogle medarbejdere fra Kommunen, som tog imod os…De hilste os velkommen og kørte os til lejligheden i Tolne, hvor min far havde lavet en lækker middag,“ fortæller Soma Mayel om ankomsten til Nordjylland.

Mohammad Mayel har ikke bare kokkereret og gjort lejligheden klar. Han har banet vejen for en fremtid i det velfærdssamfund, som danske skatteydere har opbygget gennem generationer.

Børnenes uddannelse betyder meget for Mohammad og Sohaila Mayel, og de tre søskende får fornemme og bekostelige uddannelser i Danmark. Og ikke at forglemme desuden den månedlige ‘SU’, hvor samfundet ligefrem udbetaler penge til den studerende. En unik velfærdsydelse meget få lande kan bryste sig af.

De tre afghanske børn vælger studieretninger, der er typiske i indvandrerfamilier:

“Man siger, som en joke, at der er tre godkendte uddannelser blandt indvandrerfamilier: Man kan blive advokat, læge eller ingeniør,” fortæller Soma Mayel om de såkaldte ‘ALI-uddannelser’.

Soma Mayel uddanner sig til jurist og sigter tidligt på et job hos udlændingemyndighederne. Hendes storebror Mujtaba bliver ingeniør, og lillesøsteren Tamana uddanner sig til læge.

Soma Mayels far ernærer sig blandt andet som pizzabager og buschauffør. Hendes mor Sohaila Mayel køber en frisørsalon efter næsten et årti udenfor det danske arbejdsmarked.

I offentligheden tegner trofædatteren Soma Mayel et skønmaleri af en velintegreret familie, der omfavner dansk kultur.

Virkeligheden er dog ganske anderledes. Der er tale om en muslimsk familie, der faster og efterlever koranens regler. Soma Mayel er for eksempel rasende, da den islamiske burka bliver forbudt i det offentlige rum:

“Velkommen til det moderne, liberale og frie Danmark anno 2018, hvor vi vil bestemme, hvordan folk skal gå klædt, og hvordan de ikke skal gå klædt,” lyder det vredt fra Soma Mayel.

I Soma Mayels hjemland fastholdt Taliban-styret, at kvinder skulle gå med burka. Alligevel kæmper Soma Mayel for samme burka i sit ny land.

Der er heller ikke meget ‘danskhed’ at spore på de sociale medier hos Soma Mayels mor. Her er det afghanske politikere og hjemlandets flag, der fylder.


“Længe leve Afghanistan

,” skriver Soma Mayels mor Sohaila Mayel.

Soma Mayel er i stigende grad utilfreds med den negative omtale af den muslimske masseindvandring til Danmark. Soma Mayel føler, at befolkningen benytter sig af en ekskluderende tone om flygtninge og indvandrere.

“Den fjendtlige tone er så ærgerlig, for mange vil kunne give så meget til samfundet, hvis der blev taget ordentligt imod dem,” erklærer Soma Mayel.

Soma Mayel melder sig ind i Det Radikale Venstre for at kæmpe for flere statsborgerskaber til udlændinge og endnu lempeligere udlændingeregler. Målet er at gøre det nemmere for migranter at bosætte sig i Danmark.

I familien Mayels øjne er det danskerne, der skaber problemerne. Både Soma Mayel og hendes storebror, Mujtaba Mayel, klager over racisme på de sociale medier:

“I Danmark findes der ikke racisme…Det lyder godt, ikk’? Gid det også var sandt…Nu skal jeg ud og have en kebab,” lyder den vrede besked fra Mujtaba Mayel.

Trods den omfangsrige racisme og diskrimination, så har familien Mayel en plan. De vil endegyldigt sikre deres fremtid i Danmark.

Soma Mayel, hendes forældre og to søskende ønsker et supplement til deres dybblå afghanske pas – et rødebedefarvet pas og det medfølgende danske statsborgerskab.

I sidste ende handlede det ikke om at flygte fra usikre afghanske samfundsforhold. Den afghanske familie er i realiteten velfærdsmigranter.

Et dobbelt statsborgerskab vil sikre fremtidige børn og børnebørn en andel i den guldrandede danske velfærd.

De muslimske familiemedlemmer begynder deres målrettede jagt på et dansk pas.

En årelang kamp for statsborgerskabet bærer frugt. Soma Mayels mor får overdraget sit danske pas i december 2015. De glade givere er folketingets naive politikere.

Familieoverhovedet Mohammad Mayel får sit rødebedefarvede pas i sommeren 2017. En afghansk pizzabager og buschauffør fra Mazar-e Sharif kan nu kalde sig ‘dansker’.
Soma Mayels lillesøster – Tamana Mayel – får sit statsborgerskab i december 2016. Storbroren – Mujtaba Mayel – får sit danske pas i sommeren 2011

Sidstnævnte får sit danske pas kun 10 år efter, at familien sætter sine ben på dansk jord. Det går hurtigt, når ‘flygtninge’ bliver ‘danskere’.

Soma Mayal kan efter yderligere tre og et halvt års indædt kamp mod udlændingemyndighederne kalde sig dansk statsborger i december 2014.

Få måneder senere begynder Soma Mayel i sit ny job hos Udlændingestyrelsen. Et job hun besidder den dag i dag. Soma Mayel kan snart fejre femårs jubilæum med stempler, opholdstilladelser og familiesammenføringer.

Udlændingejuristen Soma Mayel var selv en del af af en tvivlsom familiesammenførings-sag. Hendes far var spydspids og blev sendt i forvejen til Danmark. Imens ventede resten af familien tålmodigt i Moskva.

Der er med stor sandsynlighed ikke noget juridisk ulovligt i dette ‘asyl-trick’. Men store dele af danskerne vil se det som en uklædelig udnyttelse af asylsystemet – der tangerer svindel.
For familien Mayel var ikke i fare. Den sad i det sikre Rusland og ventede på, at faren fik styr på det danske asylsystem.

Der var tale om et udspekuleret ‘asyl-skuespil’, der endte med fem styks rødbedefarvede danske pas til den afghanske familie.

Trods dette spegede forløb, så ender den 26-årige Soma Mayel med et job som betroet jurist og fuldmægtig hos Udlændingestyrelsen.

Frækhed og kynisk tankegang hjælper, når muslimske migranter vil bosætte sig i Danmark.
***

https://www.document.dk/2020/06/23/tilfaeldet-soma-mayel-danmark-aendres-til-et-anderledes-land/?fbclid=IwAR0Qye42tHojydsW1Un4-3zh_OUBw8KDadB5xU-05FGXux7YNcbDuTIlKzo#.Xvj0v_wGCjI.facebook

Afsløring: Jurist hos Udlændingestyrelsen er statsborger i Afghanistan

Kan man være ansat i Udlændingestyrelsen, hvis man er afghansk statsborger?

Svaret er et klart ‘ja’! I Udlændingestyrelsen sagsbehandler udlændinge andre udlændinges asylsager.

Muslimske asylansøgere søger i stor stil til Danmark, og hos udlændingemyndighederne er medarbejderlisterne fyldt med nuværende og tidligere ansatte med rødder i islamiske lande. En del af disse har selv været klienter i asylsystemet, men sidder i dag på den anden side af skrivebordet.

En af de ansatte hos Udlændingestyrelsen er muslimske Soma Mayel, der vokset op i Afghanistans fjerdestørste by.

Soma Mayel er i dag med til at afgøre om, andre udlændinge kan få opholdstilladelse og familiesammenføring. Det kommer frem, da en række jobprofiler og CV-oplysninger fra Udlændingestyrelsens medarbejdergruppe bliver offentliggjort på Facebook i sommeren 2020.

En af medarbejderne, der får sin ‘LinkedIn-profil’ fremvist på Facebook, er den 26-årige karrierejurist Soma Mayel. Hun er statsborger i Den Islamiske Republik Afghanistan, men hun skilter ikke med sin tilknytning til det konfliktfyldte land på CV’et.

Soma Mayel har arbejdet i Udlændingestyrelsen siden sommeren 2015, hvor de syriske migranter gik på motorvejene. Soma Mayel begynder sommeren 2015 at arbejde på Udlændingestyrelsens kontor i et nordsjællandsk asylcenter.

Center Sandholm er Danmarks modtagecenter for alle nye asylansøgere, så Soma Mayel er i første geled, da sagerne fra de velfærdshungrende migranter samler sig i bunker.

I 2015 blev der givet 84.693 opholdstilladelser i Danmark – det højeste antal i ti år.

Soma Mayel er stolt af sit islamiske hjemland, og hun fremviser sit dybblå afghanske pas på de sociale medier i 2015.

Det afghanske pas regnes for at være blandt ‘verdens værste pas’, fordi det kun giver fri indrejse til 25 af klodens 195 lande.

“Kan man have en fod i to verdener?...Det er jeg ikke i tvivl om, at man kan,” lyder det retoriske spørgsmål og svar fra Soma Mayel.

Soma Mayel træder sine barnesko i den nordafghanske by Mazar-e Sharif. Hun og familien rejser til Danmark i 2001. Den syv personer store familie ender, efter en rum tid i asylsystemets kringelkroge, i et ghettoområde i Nordsjælland. En bydel, der er berygtet for indvandrernes bandekriminalitet og arbejdsløshed.

Andre medlemmer af den afghanske Mayel-klan følger efter og bosætter sig i Danmark, Skandinavien eller andre europæiske lande. I Mayel-familien betyder børnenes uddannelse alt. Og med et gratis dansk uddannelsessystem, der er finansieret af danske skatteborgere, er asylvalget ikke svært.

Soma Mayel vokser op med gratis velfærdsgoder, som man kun kan drømme om hjemme i Afghanistan. Moren og faren arbejder som henholdsvis frisør og buschauffør, og den pligtopfyldende datter ender med at studere jura på Københavns Universitet.

Et populært uddannelsesvalg i indvandrerkredse, hvor en gruppe studieretninger går under tilnavnet ‘ALI-uddannelser’. Der er tale om uddannelserne til advokat, læge og ingeniør. For indvandrerforældrene er der ingen status i at tage en erhvervsfaglig uddannelse, og de stiller ofte urealistiske krav til deres børn.

Trods de mange velfærdsgoder bliver Soma Mayel i de sene teenageår overvældet af tanker om uretfærdighed og diskrimination fra danskernes side.

“Jeg har aldrig følt mig som en fremmed. Ikke indtil jeg blev 18 og skulle tage den test,” fortæller Soma Mayel om statsborgerskabstesten, hvor ‘præmien’ er et rødebedefarvet pas.

Det går op for Soma Mayel, at hun er afghansk statsborger - og ikke dansk. Det kommer bag på den unge kvinde, at hun ikke automatisk har fået tildelt et dansk statsborgerskab. I Danmark er reglerne således, at asylansøgere kan få det eftertragtede danske pas, bare de opholder sig længe nok i landet:

“Jeg synes, det er problematisk at fremmedgøre unge mennesker, som føler sig danske, på den måde,” siger Soma Mayel, der føler sig diskrimineret på grund af det danske samfunds regler.

I statsborgerskabstesten undersøger man udlændinges viden om Danmark. Men det er for stærk vandpibetobak for den afghanske kvinde.

Soma Mayel forstår ikke, hvorfor udenlandske statsborgere ikke bare får tilsendt et dansk pas med posten - som en selvfølgelighed.

Den afghanske kvinde melder sig ind i Det Radikale Venstre. I det regeringsbærende parti kæmpes der for åbne grænser og endeløse statsborgerskaber til de tusindvis af migranter, der vandrer over de pivåbne danske grænser.

Da Soma Mayel fylder 18 år, begynder en indædt jagt på det eftertragtede danske pas. Det vil sikre hende, og eventuelle fremtidige børn, en guldrandet fremtid i velfærdssamfundet.

Ansøgningsprocessen hos Udlændingestyrelsen er mere krævende, end den afghanske kvinde har regnet med:

“Alle der kender mig ved, at jeg og mange andre unge i min situation, der er kommet til Danmark som børn, ikke fortjener at gå denne proces igennem,” lyder klagesangen fra Soma Mayel.

I vinteren 2015 dumper det danske pas ned i Soma Mayels favn, der nu kan bryste sig af at være statsborger i to lande - et muslimsk og et kristent.

"Nu er mine to verdener forenet på papir også! Og det føles sgu intet mindre end RIGTIGT,” jubler Soma Mayel på de sociale medier.

Den intense jagt på et dansk pas inspirerer den afghanske kvinde til en karriere med udlændingerettigheder, familiesammenføringer og asylansøgninger.

Blækket på det nyerhvervede danske pas er knap tørt, da den jurastuderende Soma Mayel, efter få måneder, bliver tilbudt et studiejob i Udlændingestyrelsen.

Soma Mayel får sit danske pas i februar 2015 og begynder hos Udlændingestyrelsen i august 2015. Det er åbenlyst, at udlændingemyndighederne headhunter medarbejdere med udenlandske pas og fremmede kulturer i bagagen.

Udlændingestyrelsen rekrutterer en indvandrerkvinde med et afghansk pas - samt et dugfrisk dansk statsborgerskab. Et statsborgerskab, der er leveret og administreret af selv samme styrelse.

Udlændingestyrelsen uddeler statsborgerskaber med den ene hånd, mens den anden giver de samme indvandrere en karriere i asylsystemet. Der er tale om en cirkulær tankegang, hvor Udlændingestyrelsen fodrer sig selv med sin egen logrende hale.

Få danskere er klar over, at statsborgere, fra eksempelvis Afghanistan, bestrider disse vitale samfundsposter.

I de seneste år er der sket en mindre stigning i antallet af godkendte asylansøgere i Danmark. De flygtninge, der de seneste år er tilvandret til Danmark, kommer i høj grad fra Mellemøsten og Afrika. Særligt eritreanere og syrere tegner sig for en stor del af asylansøgerne. Andre er kommet hertil fra Somalia, Marokko, Iran og Irak.

Mange indvandrere kommer fra islamiske lande og har en kulturel baggrund som Udlændingestyrelsens karrierejurist kan spejle sig i:

“De her mennesker flygter jo fra nogle omstændigheder, hvor de ikke har tag over hovedet, måske har de ikke engang nok mad,” lyder det fra Soma Mayel.

Soma Mayel arbejder i dag som fuldmægtig i Udlændingestyrelsen. En karrierevej, der indtil nu har varet i knap fem år.

Ved siden af asyljobbet forfølger Soma Mayel en politisk karriere hos Morten Østerggard i Radikale Venstre. Og den afghanske statsborger lægger ikke skjul på, at hun håber, at endnu flere migranter vil søge mod de danske grænser:

“Mange (migranter, red.) vil kunne give så meget til samfundet, hvis der blev taget ordentligt imod dem,” siger Soma Mayel.

Danskerne skal bare gøre, som de får besked på, så skal de ikke-vestlige indvandrere nok bidrage til samfundet, lyder irettesættelsen fra den afghanske kvinde.

Læs mere om asyljuristen Soma Mayel fra Udlændingestyrelsen, der forfølger en politisk kometkarriere hos Det Radikale Venstre:

https://tv.frihedensstemme.dk/2020/06/17/udlaendingestyrelsen-afsloeret-afghansk-jurist-laver-politik-med-morten-oestergaard/?fbclid=IwAR3DcFma740FFZ0zKZac1PHVJqpIcc_3QaJ45uUd3nNt_COMyijSwgEAmnM

Knivangrebet i Gellerup: Muslim på førtidspension står bag politisk attentat

Der er kommet nye afsløringer frem om det islamiske knivangreb mod Rasmus Paludan fra Stram Kurs under et grundlovsarrangement i Gellerupparken. Et angreb, der kulminerer med, at politiet affyrer skud mod gerningsmanden.

Det viser sig, at to palæstinensere, der ikke er ubekendte med sociale ydelser i Danmark, spiller hovedrollerne i det rædselsvækkende anslag på demokratiet.

De muslimske mænd, på henholdsvis 52 og 40 år, er varetægtsfængslet ved retten i Aarhus. Den 52-årige ("knivmanden", red.) er sigtet for forsøg på manddrab. Den 40-årige for medvirken til samme forbrydelse.

De to mænd ønsker – mener politiet – at slå Rasmus Paludan ihjel under Stram Kurs’ demonstration i Gellerupparken på grundlovsdag.

“Han skal ikke komme her til os. Jeg slår ham ihjel,” lyder det fra den 52-årige mand, der åbenbart mener, at Gellerupparken er islamisk område, hvor danskere ikke længere har adgang i forbindelse med politiske demonstrationer.

Den midaldrende muslim går under kælenavnet ‘Nour Antar’, der betyder ‘den arabiske ridder’ - en reference til den arabiske helteskikkelse Antarah ibn Shaddad.

Drabstruslerne falder få timer før, at Rasmus Paludan og andre medlemmer af Stram Kurs har annonceret deres ankomst.

Ordene er ikke til at misforstå. Den vantro partileder skal slås ihjel, fordi han viser sig i et islamisk domineret boligområde i Danmark.

Der er trængsel i det mellemøstlige indkøbscenter Bazar Vest, der ligger et intifada-stenkast fra Gellerupparken. Duften af mellemøstlige krydderier blander sig med de arabiske toner i højttalerne i handelsgaderne.

Danskerne fejrer deres nationaldag, men blandt araberne i bazaren er det store samtaleemne Rasmus Paludans politiske arrangement senere på dagen.
Den 52-årige ‘Nour Anta’ er stærkt ophidset, mens han messer sine politiske dødstrusler i den menneskefyldte bazar.

‘Nour Anta’ har tidligere boet i flygtningelejren Nahr Al-Barid, der ligger 16 kilometer fra byen Tripoli i det nordlige Libanon. Han kommer til Danmark i begyndelsen af 1990erne og bor først på Sjælland, men flytter siden til ghettoen Gellerupparken i Aarhus.

Det meste af sit liv i Danmark har ‘Nour Anta’ været førtidspensionist som følge af psykisk sygdom. Det afholder ham ikke fra at stifte familie, og indvandreren får flere sønner.

Den 52-årige er afhængig af nervemedicin, og han har flere gange været indlagt på psykiatriske afdelinger. Tidligere på året var han indlagt på sengeafsnit 10 for psykose på psykiatrisk afdeling ved Aarhus Universitetshospital.

Under sin indlæggelse kontakter den 52-årige araber en ven, der ringer til en kvindelig psykiatrisk patient og udsætter hende for telefoniske sextrusler:

“Det eneste, jeg kunne høre i røret, var mandlige vejrtrækninger og en stemme, der sagde, at han havde lyst til mig. Jeg fandt bagefter ud af, at Nour (den drabssigtede, red.) havde sagt til sin ven, at han kunne ‘ordne’ mig, hvis han ville,” fortæller den chokerede kvindelige patient.

Selv på psykiatriske hospitalsafsnit mærker patienterne den særlige dominerende og truende kultur, der er fulgt i hælene på masseindvandringen.

I dag er den 52-årige palæstinenser fraskilt, og han bruger al sin tid i Bazar Vest ved Gellerupparken. Den palæstinensiske mand lever af danskernes skattepenge, og han har derfor god tid til at hygge sig i det mellemøstlige miljø.

“Alle folk (muslimske migranter, red.) kender ham. De kender ham på hans tøj og de skøre ting, han siger,” fortæller en ven til ‘Nour Anta’.

Den 52-åriges stamsted i Bazar Vest er en falafelrestaurant, der ejes af den medsigtede i sagen om knivangrebet på Rasmus Paludan.

Der er tale om et mindre arabisk spisested med en træbeklædt facade. Her kan man få en ‘rulle falafel’ med sodavand til 40 kroner, der kan indtages ved de små caféborde med hvide træstole.
På grundlovsdag er stemningen på kogepunktet i den arabiske bazar i Danmarks andenstørste by. Det politiske had breder sig blandt de muslimske bosættere.

Der er cirka fem timer til, at Rasmus Paludan ankommer til ghettoområdet. En muslim fortæller, at han prøver at tale den 52-årige ‘Nour Anta’ fra at udføre dødstruslerne:
“Lad være med at gøre noget,” formaner vennen.

Selvom den 52-årige muslim tydeligt udtaler, at han vil dræbe en dansk politiker, bliver myndighederne ikke kontaktet. Mordtrusler mod vantro danskere er ikke noget, man giver myndighederne besked om i Gellerupparken.

Klokken cirka 12.45 går den 52-årige ‘Nour Anta’ til fredagsbøn i den lokale moské. Fredens Moské er et radikaliseret samlingssted, hvor imamen rådgiver kvinder til at finde sig i flerkoneri, og de belæres om, at de ikke må nægte at have sex med deres mænd.

Bønnen i Fredens Moské varer omkring en time, og den 52-årige ‘Nour Anta’ vender derefter tilbage til den travle Bazar Vest.

“Jeg tror, nogle har provokeret ham fremad og tilskyndet ham til at slå Rasmus Paludan ihjel,” fortæller en mangeårig ven til den 52-årige. Om tilskyndelsen er foregået i Fredens Moske fremgår ikke af vennens udsagn.

Klokken er omkring 14. Der er kun en time til, at Rasmus Paludan ankommer til ghettoområdet sammen med livvagterne fra Politiets Efterretningstjeneste.

Det er uklart, hvad, der sker i den aarhusianske bazar i timen op til Paludans ankomst. En kilde mener, at det er i dette tidsrum, at det politiske attentat planlægges:
“De har dummet sig. Nogle af vores venner i bazaren har dummet sig,” fortæller manden, der kender til forholdene omkring Bazar Vest.

Det er ikke slået fast om, den 52-årige ‘Nour Anta’ går direkte fra moskéen til falafelrestauranten i Bazar Vest, hvor han, ifølge politiet, bliver opildnet til at dræbe Rasmus Paludan.

Faktum er, at den 52-åriges stamsted i Bazar Vest, falafelrestauranten, er ejet af den selvsamme mand, den 52-årige nu sidder varetægtsfængslet med.

Den 40-årige restaurantejer, med initialerne ‘AM’, beskrives som en ‘meget stille og rolig person, der ikke hilser, medmindre man hilser på ham’.

Den 40-årige ‘AM’ har en fortid i flygtningelejren Al-Jalil i Baalbek i det østlige Libanon, hvor han har opholdt sig, inden han kom til Danmark.

Efter ankomsten til Velfærdsdanmark har den 40-årige palæstinenser været på kontanthjælp i flere år, og han bor i Gellerupparken med sin kone og små børn. Senere køber han spisestedet i bazaren.

Flere oplysninger peger på, at den 40-årige restauratør leverer stikvåbenet, som den 52-årige ‘Nour Anta’ angriber Rasmus Paludan med.

De to mellemøstlige migranter, der kender alt til kontanthjælp og førtidspension, planlægger angiveligt det voldsomme knivangreb i fællesskab. Mistanken går på, at den 40-årige restaurantejer overrækker gerningsvåbenet, den skarpe kniv, inden Rasmus Paludans ankomst lidt efter klokken 15.

Det er slået fast, at 52-årige ‘Nour Anta’ mødes med den 40-årige ‘AM’. Kort tid efter står den muslimske førtidspensionist foran Rasmus Paludan med en kniv hævet over hovedet.
Flere kilder hører, at den 52-årige ‘Nour Anta’ råber: “Allahu akbar” på klingende arabisk.

Den 52-årige ‘Nour Anta’ svinger med kniven, og han bryder igennem politiets afspærring i form af en blafrende rød-hvid plastikstrimmel. Rasmus Paludan løber ind i en ventende bil med PET-vagter og bliver evakueret fra stedet.

I sekunderne efter trækker betjente fra Østjyllands Politi deres pistoler og beordrer libaneseren til at smide kniven. Den 52-årige ignorerer ordren, og politiet affyrer et varselsskud.

Den muslimske mand er rasende og vifter med kniven. Han råber flere arabiske gloser ud i luften:
"Fjern ham herfra eller jeg slår ham," lyder det fra den muslimske trusselmager.

Politiet handler hurtigt. Få øjeblikke efter ligger den 52-årige ‘Nour Anta’ på jorden – skudt i højre ben.

Myndighederne har mørkelagt det politiske attentat med de islamiske undertoner. Ifølge anklagemyndigheden er der ‘visse detaljer i sigtelsen, som vil skade efterforskningen’. De to sigtede palæstinensere er foreløbigt varetægtsfængslet i fire uger.

Danskerne er endnu engang blevet beriget med voldsparate indvandrere. Det er oven i købet slået fast, at de to drabssigtede muslimer har fået bevilget kontanthjælp og førtidspension.
Men den store regning med læssevis af vold og trusler samt sociale ydelser til kriminelle velfærdsmigranter ser ud til at blive videresendt til de næste generationer.

*
Mere om terrorangrebet på Rasmus Paludan og Stram Kurs på Frihedens Stemme

https://tv.frihedensstemme.dk/2020/06/06/knivangrebet-mod-rasmus-paludan-og-stram-kurs-gerningsmanden-raabte-allah-er-stor/?fbclid=IwAR0Tx0AbRqWcFXRUpr1925-zfNNro0qJTtFqgEP8CR9FOD3hLVDEWVheMmM

https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10157218165636766&set=a.475583641765&type=3&theater