Kommentar
Tilfældet Soma Mayel – Danmark ændres til et anderledes land
Soma Mayel har gjort lynkarriere såvel indenfor politik som i sin
yrkeskarriere. Hun har store ambitioner og har kastet sine øjne også på
EU. Men er det danske værdier hun står for, eller er det Danmark som et
åbent territorium? Foto: Facebook
Der er mange ‘smuthuller’ i det danske asylsystem. Et af de mest berygtede og benyttede smuthuller er, når migrantfamilier sender et familiemedlem i forvejen til Danmark og råber ‘familiesammenføring’.
De resterende familiemedlemmer, der opholder sig i hjemlandet, afventer så, at de danske udlændingemyndigheder giver efter og åbner grænsen op.
På den måde kan asylsreglerne bøjes til det ukendelige. Og efter nogle år kan de muslimske storfamilier hente et dansk pas i postkassen.
Der findes eksempler på betroede medarbejdere hos Udlændingestyrelsen, der selv er tidligere asylansøgere og har været en del af dette tvivlsomme ‘asyl-trick’.
En af disse er 26-årige Soma Mayel, der arbejder som jurist hos Udlændingestyrelsen, hvor man sagsbehandler asylsager fra migranter, der vil bosætte sig i Danmark.
Afghanske Soma Mayel er selv ‘flygtning’, og hun kender udlændingesystemet til punkt og prikke. Hendes muslimske familie udnyttede selv det omstridte ‘send et familiemedlem i forvejen’-trick.
Dette er historien om en familie, der drev gæk med det danske asylsystem.
Familiefaren Mohammad efterlod kone og børn i Afghanistan, rejste alene til Danmark og krævede ‘familiesammenføring’, hvorefter Soma Mayel og de resterende familiemedlemmer blev fløjet til Danmark. Selvom de opholdt sig i et sikkert land.
Den opførsel blev belønnet med et dansk pas og et magtfuldt job hos udlændingemyndighederne.
Hvordan kan det lade sig gøre, at en indvandrer, der deltog i dette asylcirkus, i dag er ansat i Udlændingestyrelsen?
Den følgende rædselsberetning udstiller de danske myndigheders manglende evne til at skelne mellem flygtninge og velfærdsmigranter.
Det hele handler om et tag-selv-bord af fri uddannelse, gratis sundhedsvæsen og andre velfærdsydelser.
Historien om familien Mayels asylsag tager sin begyndelse omkring årtusindskiftet.
Vi er i Mazar-e Sharif, der er Afghanistans fjerdestørste by. Soma Mayel vokser op i Nordafghanistan sammen med storebroren Mujtaba og lillesøsteren Tamana. Men alt er ikke, som det skal være.
Hele kloden har overstået år 2000-festlighederne, da Mohammad og Sohaila Mayel tager en beslutning. Det muslimske ægtepar vil skabe en bedre fremtid for deres børn.
Familien vil bosætte sig i det danske velfærdssamfund, der ligger tusindvis af kilometer væk. Nærmere betegnet over 6000 kilometer.
Soma Mayels forældre er trætte af de islamiske klanfejder og sharialov, der lader fattigdom og religiøse konflikter sprede sig overalt i Afghanistan.
Du tror måske, at Soma Mayel og hendes familie flygtede fra krigens rædsler, men intet kunne være mere forkert.
Dette er tiden før konflikten mellem de vestlige styrker og de afghanske Taliban-terrorister. Krigshandlingerne bryder først ud adskillige måneder senere – i oktober 2001. En konflikt, der begynder for alvor, da amerikanerne hævner 11. september-angrebet i New York.
Selvom der ikke er krig i Afghanistan, så insisterer Mayel-ægteparret på, at deres børn skal have en skatteyderbetalt opvækst i Danmark.
Et mærkværdigt valg for en muslimsk familie, da Danmark er præget af en sekulær kultur samt et kristent værdigrundlag. Alt peger på, at det er velfærdsmilliarderne, der trækker den afghanske familie til Danmark.
Soma Mayel er seks år, da hendes far – Mohammad Asef Mayel – efterlader sin familie i Afghanistan og drager mod Danmark.
Mohammad Mayel bliver asylansøger, og han fortæller de danske myndigheder om de farlige forhold i Afghanistan. Ingen undrer sig over, at Mohammad Mayel har efterladt sin kone og sine tre børn i det ‘farlige’ hjemland.
Asylprocessen og den langvarige armlægning med udlændingemyndigheder begynder. Målet er at få fløjet de resterende familiemedlemmer til Velfærdsdanmark.
Men det er på dette tidspunkt, at familien afslører sine reelle hensigter. Soma Mayel, hendes mor samt de to søskende rejser også væk fra Afghanistan.
Her efterlader de tanter, onkler, fætre og kusiner i Mazar-e Sharif. Familiemedlemmer, der lever i bedste velgående i den afghanske storby – den dag i dag.
Soma Mayel og hendes familie har udset sig en ny destination og rejser mod den russiske hovedstad Moskva. Her afventer familien de adgangsgivende asylstempler og underskrifter, der skal forene familien i Danmark.
Der er hverken krigshandlinger eller uroligheder i Rusland omkring årtusindskiftet. Familien Mayel udnytter blot Moskva som en ‘venteplads’, inden rejsen mod den danske velstand kan fortsætte.
Ventetiden i Moskva er lang for Soma Mayel. I Danmark kæmper hendes far Mohammad Mayel en utrættelig kamp med udlændingemyndighederne. Han får blandt andet stillet en lejlighed til rådighed i den nordjyske by Tolne.
Det politiske landkort i Danmark er væsentligt anderledes end i dag.
Dette er perioden, inden Anders Fogh Rasmussen kommer til magten – med støtte fra Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaard. Det er derfor venstrefløjen og den asylvenlige politik, der hersker i Danmark.
Den socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen, er kendt for at håne Dansk Folkeparti fra talerstolen, hvor han erklærer, at partiet aldrig bliver ‘stuerent’.
Der er mange år til, at Stram Kurs ser dagens lys, og datidens politiske boksebold er Pia Kjærsgaard og hendes nydannede parti. Dengang er det DF’erne, der må finde sig i den nedrige hån fra journalister og kollegaerne på Christiansborg.
Afghanske Mohammad Mayel er vidne til den slappe danske udlændingepolitik. Ved årtusindskiftet er det Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, der sammen svinger taktstokken i regeringen.
Det Radikale Venstre ledes dengang af den indvandrerglade Marianne Jelved. En politiker, der op gennem 1980’erne og 1990’erne er med til at støbe fundamentet til de omfattende integrationsproblemer, der eksisterer i dag.
Den røde asylpolitik giver Mohammad Mayel blod på tanden. Der er gode odds på, at han kan blive genforenet med hustruen og de tre børn i Danmark.
Den afghanske asylansøger er klar over, at Danmark er underlagt nogle internationale konventioner, der kræver, at myndighederne skal acceptere hans krav om at få sin familie til Danmark.
Mohammad Mayel gentager det adgangsgivende ord ‘familiesammenføring’ igen og igen. Og efter kun et år giver asylkampen det ventede resultat.
Soma Mayel og de andre familiemedlemmer i Rusland får besked om, at familiesammenføringen er en realitet og bliver fløjet fra Moskva til Danmark.
Det store spørgsmål er: Hvorfor kræver de danske myndigheder ikke, at Mohammad Mayel rejser til Moskva, hvor hans kone og tre børn opholder sig i et fredeligt land?
Var formålet med familien Mayels rejse at finde det mest lukrative asylland. Og ikke bare et land med fred og sikkerhed?
På dette tidspunkt er der et halvt år til, at krigen mellem de vestlige tropper og Talibans terrorregime bryder ud i Afghanistan. Populært sagt har familien Mayel taget forskud på krigen, og den er flygtet på forhånd – inden krigshandlingerne flammer op. De to passagerfly har ikke engang ramt World Trade Center endnu.
I slutningen af maj 2001 lykkes det smarte ‘asyltrick’. Den syvårige Soma Mayel, hendes mor og to søskende lander i Aalborg Lufthavn, hvor de bliver genforenet med Mohammad Mayel.
“Da vi ankom til lufthavnen, var der nogle medarbejdere fra Kommunen, som tog imod os…De hilste os velkommen og kørte os til lejligheden i Tolne, hvor min far havde lavet en lækker middag,“ fortæller Soma Mayel om ankomsten til Nordjylland.
Mohammad Mayel har ikke bare kokkereret og gjort lejligheden klar. Han har banet vejen for en fremtid i det velfærdssamfund, som danske skatteydere har opbygget gennem generationer.
Børnenes uddannelse betyder meget for Mohammad og Sohaila Mayel, og de tre søskende får fornemme og bekostelige uddannelser i Danmark. Og ikke at forglemme desuden den månedlige ‘SU’, hvor samfundet ligefrem udbetaler penge til den studerende. En unik velfærdsydelse meget få lande kan bryste sig af.
De tre afghanske børn vælger studieretninger, der er typiske i indvandrerfamilier:
“Man siger, som en joke, at der er tre godkendte uddannelser blandt indvandrerfamilier: Man kan blive advokat, læge eller ingeniør,” fortæller Soma Mayel om de såkaldte ‘ALI-uddannelser’.
Soma Mayel uddanner sig til jurist og sigter tidligt på et job hos udlændingemyndighederne. Hendes storebror Mujtaba bliver ingeniør, og lillesøsteren Tamana uddanner sig til læge.
Soma Mayels far ernærer sig blandt andet som pizzabager og buschauffør. Hendes mor Sohaila Mayel køber en frisørsalon efter næsten et årti udenfor det danske arbejdsmarked.
I offentligheden tegner trofædatteren Soma Mayel et skønmaleri af en velintegreret familie, der omfavner dansk kultur.
Virkeligheden er dog ganske anderledes. Der er tale om en muslimsk familie, der faster og efterlever koranens regler. Soma Mayel er for eksempel rasende, da den islamiske burka bliver forbudt i det offentlige rum:
“Velkommen til det moderne, liberale og frie Danmark anno 2018, hvor vi vil bestemme, hvordan folk skal gå klædt, og hvordan de ikke skal gå klædt,” lyder det vredt fra Soma Mayel.
I Soma Mayels hjemland fastholdt Taliban-styret, at kvinder skulle gå med burka. Alligevel kæmper Soma Mayel for samme burka i sit ny land.
Der er heller ikke meget ‘danskhed’ at spore på de sociale medier hos Soma Mayels mor. Her er det afghanske politikere og hjemlandets flag, der fylder.
“Længe leve Afghanistan
,” skriver Soma Mayels mor Sohaila Mayel.
Soma Mayel er i stigende grad utilfreds med den negative omtale af den muslimske masseindvandring til Danmark. Soma Mayel føler, at befolkningen benytter sig af en ekskluderende tone om flygtninge og indvandrere.
“Den fjendtlige tone er så ærgerlig, for mange vil kunne give så meget til samfundet, hvis der blev taget ordentligt imod dem,” erklærer Soma Mayel.
Soma Mayel melder sig ind i Det Radikale Venstre for at kæmpe for flere statsborgerskaber til udlændinge og endnu lempeligere udlændingeregler. Målet er at gøre det nemmere for migranter at bosætte sig i Danmark.
I familien Mayels øjne er det danskerne, der skaber problemerne. Både Soma Mayel og hendes storebror, Mujtaba Mayel, klager over racisme på de sociale medier:
“I Danmark findes der ikke racisme…Det lyder godt, ikk’? Gid det også var sandt…Nu skal jeg ud og have en kebab,” lyder den vrede besked fra Mujtaba Mayel.
Trods den omfangsrige racisme og diskrimination, så har familien Mayel en plan. De vil endegyldigt sikre deres fremtid i Danmark.
Soma Mayel, hendes forældre og to søskende ønsker et supplement til deres dybblå afghanske pas – et rødebedefarvet pas og det medfølgende danske statsborgerskab.
I sidste ende handlede det ikke om at flygte fra usikre afghanske samfundsforhold. Den afghanske familie er i realiteten velfærdsmigranter.
Et dobbelt statsborgerskab vil sikre fremtidige børn og børnebørn en andel i den guldrandede danske velfærd.
De muslimske familiemedlemmer begynder deres målrettede jagt på et dansk pas.
En årelang kamp for statsborgerskabet bærer frugt. Soma Mayels mor får overdraget sit danske pas i december 2015. De glade givere er folketingets naive politikere.
Familieoverhovedet Mohammad Mayel får sit rødebedefarvede pas i sommeren 2017. En afghansk pizzabager og buschauffør fra Mazar-e Sharif kan nu kalde sig ‘dansker’.
Soma Mayels lillesøster – Tamana Mayel – får sit statsborgerskab i december 2016. Storbroren – Mujtaba Mayel – får sit danske pas i sommeren 2011
Sidstnævnte får sit danske pas kun 10 år efter, at familien sætter sine ben på dansk jord. Det går hurtigt, når ‘flygtninge’ bliver ‘danskere’.
Soma Mayal kan efter yderligere tre og et halvt års indædt kamp mod udlændingemyndighederne kalde sig dansk statsborger i december 2014.
Få måneder senere begynder Soma Mayel i sit ny job hos Udlændingestyrelsen. Et job hun besidder den dag i dag. Soma Mayel kan snart fejre femårs jubilæum med stempler, opholdstilladelser og familiesammenføringer.
Udlændingejuristen Soma Mayel var selv en del af af en tvivlsom familiesammenførings-sag. Hendes far var spydspids og blev sendt i forvejen til Danmark. Imens ventede resten af familien tålmodigt i Moskva.
Der er med stor sandsynlighed ikke noget juridisk ulovligt i dette ‘asyl-trick’. Men store dele af danskerne vil se det som en uklædelig udnyttelse af asylsystemet – der tangerer svindel.
For familien Mayel var ikke i fare. Den sad i det sikre Rusland og ventede på, at faren fik styr på det danske asylsystem.
Der var tale om et udspekuleret ‘asyl-skuespil’, der endte med fem styks rødbedefarvede danske pas til den afghanske familie.
Trods dette spegede forløb, så ender den 26-årige Soma Mayel med et job som betroet jurist og fuldmægtig hos Udlændingestyrelsen.
Frækhed og kynisk tankegang hjælper, når muslimske migranter vil bosætte sig i Danmark.
***
https://www.document.dk/2020/06/23/tilfaeldet-soma-mayel-danmark-aendres-til-et-anderledes-land/?fbclid=IwAR0Qye42tHojydsW1Un4-3zh_OUBw8KDadB5xU-05FGXux7YNcbDuTIlKzo#.Xvj0v_wGCjI.facebook
Der er mange ‘smuthuller’ i det danske asylsystem. Et af de mest berygtede og benyttede smuthuller er, når migrantfamilier sender et familiemedlem i forvejen til Danmark og råber ‘familiesammenføring’.
De resterende familiemedlemmer, der opholder sig i hjemlandet, afventer så, at de danske udlændingemyndigheder giver efter og åbner grænsen op.
På den måde kan asylsreglerne bøjes til det ukendelige. Og efter nogle år kan de muslimske storfamilier hente et dansk pas i postkassen.
Der findes eksempler på betroede medarbejdere hos Udlændingestyrelsen, der selv er tidligere asylansøgere og har været en del af dette tvivlsomme ‘asyl-trick’.
En af disse er 26-årige Soma Mayel, der arbejder som jurist hos Udlændingestyrelsen, hvor man sagsbehandler asylsager fra migranter, der vil bosætte sig i Danmark.
Afghanske Soma Mayel er selv ‘flygtning’, og hun kender udlændingesystemet til punkt og prikke. Hendes muslimske familie udnyttede selv det omstridte ‘send et familiemedlem i forvejen’-trick.
Dette er historien om en familie, der drev gæk med det danske asylsystem.
Familiefaren Mohammad efterlod kone og børn i Afghanistan, rejste alene til Danmark og krævede ‘familiesammenføring’, hvorefter Soma Mayel og de resterende familiemedlemmer blev fløjet til Danmark. Selvom de opholdt sig i et sikkert land.
Den opførsel blev belønnet med et dansk pas og et magtfuldt job hos udlændingemyndighederne.
Hvordan kan det lade sig gøre, at en indvandrer, der deltog i dette asylcirkus, i dag er ansat i Udlændingestyrelsen?
Den følgende rædselsberetning udstiller de danske myndigheders manglende evne til at skelne mellem flygtninge og velfærdsmigranter.
Det hele handler om et tag-selv-bord af fri uddannelse, gratis sundhedsvæsen og andre velfærdsydelser.
Historien om familien Mayels asylsag tager sin begyndelse omkring årtusindskiftet.
Vi er i Mazar-e Sharif, der er Afghanistans fjerdestørste by. Soma Mayel vokser op i Nordafghanistan sammen med storebroren Mujtaba og lillesøsteren Tamana. Men alt er ikke, som det skal være.
Hele kloden har overstået år 2000-festlighederne, da Mohammad og Sohaila Mayel tager en beslutning. Det muslimske ægtepar vil skabe en bedre fremtid for deres børn.
Familien vil bosætte sig i det danske velfærdssamfund, der ligger tusindvis af kilometer væk. Nærmere betegnet over 6000 kilometer.
Soma Mayels forældre er trætte af de islamiske klanfejder og sharialov, der lader fattigdom og religiøse konflikter sprede sig overalt i Afghanistan.
Du tror måske, at Soma Mayel og hendes familie flygtede fra krigens rædsler, men intet kunne være mere forkert.
Dette er tiden før konflikten mellem de vestlige styrker og de afghanske Taliban-terrorister. Krigshandlingerne bryder først ud adskillige måneder senere – i oktober 2001. En konflikt, der begynder for alvor, da amerikanerne hævner 11. september-angrebet i New York.
Selvom der ikke er krig i Afghanistan, så insisterer Mayel-ægteparret på, at deres børn skal have en skatteyderbetalt opvækst i Danmark.
Et mærkværdigt valg for en muslimsk familie, da Danmark er præget af en sekulær kultur samt et kristent værdigrundlag. Alt peger på, at det er velfærdsmilliarderne, der trækker den afghanske familie til Danmark.
Soma Mayel er seks år, da hendes far – Mohammad Asef Mayel – efterlader sin familie i Afghanistan og drager mod Danmark.
Mohammad Mayel bliver asylansøger, og han fortæller de danske myndigheder om de farlige forhold i Afghanistan. Ingen undrer sig over, at Mohammad Mayel har efterladt sin kone og sine tre børn i det ‘farlige’ hjemland.
Asylprocessen og den langvarige armlægning med udlændingemyndigheder begynder. Målet er at få fløjet de resterende familiemedlemmer til Velfærdsdanmark.
Men det er på dette tidspunkt, at familien afslører sine reelle hensigter. Soma Mayel, hendes mor samt de to søskende rejser også væk fra Afghanistan.
Her efterlader de tanter, onkler, fætre og kusiner i Mazar-e Sharif. Familiemedlemmer, der lever i bedste velgående i den afghanske storby – den dag i dag.
Soma Mayel og hendes familie har udset sig en ny destination og rejser mod den russiske hovedstad Moskva. Her afventer familien de adgangsgivende asylstempler og underskrifter, der skal forene familien i Danmark.
Der er hverken krigshandlinger eller uroligheder i Rusland omkring årtusindskiftet. Familien Mayel udnytter blot Moskva som en ‘venteplads’, inden rejsen mod den danske velstand kan fortsætte.
Ventetiden i Moskva er lang for Soma Mayel. I Danmark kæmper hendes far Mohammad Mayel en utrættelig kamp med udlændingemyndighederne. Han får blandt andet stillet en lejlighed til rådighed i den nordjyske by Tolne.
Det politiske landkort i Danmark er væsentligt anderledes end i dag.
Dette er perioden, inden Anders Fogh Rasmussen kommer til magten – med støtte fra Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaard. Det er derfor venstrefløjen og den asylvenlige politik, der hersker i Danmark.
Den socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen, er kendt for at håne Dansk Folkeparti fra talerstolen, hvor han erklærer, at partiet aldrig bliver ‘stuerent’.
Der er mange år til, at Stram Kurs ser dagens lys, og datidens politiske boksebold er Pia Kjærsgaard og hendes nydannede parti. Dengang er det DF’erne, der må finde sig i den nedrige hån fra journalister og kollegaerne på Christiansborg.
Afghanske Mohammad Mayel er vidne til den slappe danske udlændingepolitik. Ved årtusindskiftet er det Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, der sammen svinger taktstokken i regeringen.
Det Radikale Venstre ledes dengang af den indvandrerglade Marianne Jelved. En politiker, der op gennem 1980’erne og 1990’erne er med til at støbe fundamentet til de omfattende integrationsproblemer, der eksisterer i dag.
Den røde asylpolitik giver Mohammad Mayel blod på tanden. Der er gode odds på, at han kan blive genforenet med hustruen og de tre børn i Danmark.
Den afghanske asylansøger er klar over, at Danmark er underlagt nogle internationale konventioner, der kræver, at myndighederne skal acceptere hans krav om at få sin familie til Danmark.
Mohammad Mayel gentager det adgangsgivende ord ‘familiesammenføring’ igen og igen. Og efter kun et år giver asylkampen det ventede resultat.
Soma Mayel og de andre familiemedlemmer i Rusland får besked om, at familiesammenføringen er en realitet og bliver fløjet fra Moskva til Danmark.
Det store spørgsmål er: Hvorfor kræver de danske myndigheder ikke, at Mohammad Mayel rejser til Moskva, hvor hans kone og tre børn opholder sig i et fredeligt land?
Var formålet med familien Mayels rejse at finde det mest lukrative asylland. Og ikke bare et land med fred og sikkerhed?
På dette tidspunkt er der et halvt år til, at krigen mellem de vestlige tropper og Talibans terrorregime bryder ud i Afghanistan. Populært sagt har familien Mayel taget forskud på krigen, og den er flygtet på forhånd – inden krigshandlingerne flammer op. De to passagerfly har ikke engang ramt World Trade Center endnu.
I slutningen af maj 2001 lykkes det smarte ‘asyltrick’. Den syvårige Soma Mayel, hendes mor og to søskende lander i Aalborg Lufthavn, hvor de bliver genforenet med Mohammad Mayel.
“Da vi ankom til lufthavnen, var der nogle medarbejdere fra Kommunen, som tog imod os…De hilste os velkommen og kørte os til lejligheden i Tolne, hvor min far havde lavet en lækker middag,“ fortæller Soma Mayel om ankomsten til Nordjylland.
Mohammad Mayel har ikke bare kokkereret og gjort lejligheden klar. Han har banet vejen for en fremtid i det velfærdssamfund, som danske skatteydere har opbygget gennem generationer.
Børnenes uddannelse betyder meget for Mohammad og Sohaila Mayel, og de tre søskende får fornemme og bekostelige uddannelser i Danmark. Og ikke at forglemme desuden den månedlige ‘SU’, hvor samfundet ligefrem udbetaler penge til den studerende. En unik velfærdsydelse meget få lande kan bryste sig af.
De tre afghanske børn vælger studieretninger, der er typiske i indvandrerfamilier:
“Man siger, som en joke, at der er tre godkendte uddannelser blandt indvandrerfamilier: Man kan blive advokat, læge eller ingeniør,” fortæller Soma Mayel om de såkaldte ‘ALI-uddannelser’.
Soma Mayel uddanner sig til jurist og sigter tidligt på et job hos udlændingemyndighederne. Hendes storebror Mujtaba bliver ingeniør, og lillesøsteren Tamana uddanner sig til læge.
Soma Mayels far ernærer sig blandt andet som pizzabager og buschauffør. Hendes mor Sohaila Mayel køber en frisørsalon efter næsten et årti udenfor det danske arbejdsmarked.
I offentligheden tegner trofædatteren Soma Mayel et skønmaleri af en velintegreret familie, der omfavner dansk kultur.
Virkeligheden er dog ganske anderledes. Der er tale om en muslimsk familie, der faster og efterlever koranens regler. Soma Mayel er for eksempel rasende, da den islamiske burka bliver forbudt i det offentlige rum:
“Velkommen til det moderne, liberale og frie Danmark anno 2018, hvor vi vil bestemme, hvordan folk skal gå klædt, og hvordan de ikke skal gå klædt,” lyder det vredt fra Soma Mayel.
I Soma Mayels hjemland fastholdt Taliban-styret, at kvinder skulle gå med burka. Alligevel kæmper Soma Mayel for samme burka i sit ny land.
Der er heller ikke meget ‘danskhed’ at spore på de sociale medier hos Soma Mayels mor. Her er det afghanske politikere og hjemlandets flag, der fylder.
“Længe leve Afghanistan
Soma Mayel er i stigende grad utilfreds med den negative omtale af den muslimske masseindvandring til Danmark. Soma Mayel føler, at befolkningen benytter sig af en ekskluderende tone om flygtninge og indvandrere.
“Den fjendtlige tone er så ærgerlig, for mange vil kunne give så meget til samfundet, hvis der blev taget ordentligt imod dem,” erklærer Soma Mayel.
Soma Mayel melder sig ind i Det Radikale Venstre for at kæmpe for flere statsborgerskaber til udlændinge og endnu lempeligere udlændingeregler. Målet er at gøre det nemmere for migranter at bosætte sig i Danmark.
I familien Mayels øjne er det danskerne, der skaber problemerne. Både Soma Mayel og hendes storebror, Mujtaba Mayel, klager over racisme på de sociale medier:
“I Danmark findes der ikke racisme…Det lyder godt, ikk’? Gid det også var sandt…Nu skal jeg ud og have en kebab,” lyder den vrede besked fra Mujtaba Mayel.
Trods den omfangsrige racisme og diskrimination, så har familien Mayel en plan. De vil endegyldigt sikre deres fremtid i Danmark.
Soma Mayel, hendes forældre og to søskende ønsker et supplement til deres dybblå afghanske pas – et rødebedefarvet pas og det medfølgende danske statsborgerskab.
I sidste ende handlede det ikke om at flygte fra usikre afghanske samfundsforhold. Den afghanske familie er i realiteten velfærdsmigranter.
Et dobbelt statsborgerskab vil sikre fremtidige børn og børnebørn en andel i den guldrandede danske velfærd.
De muslimske familiemedlemmer begynder deres målrettede jagt på et dansk pas.
En årelang kamp for statsborgerskabet bærer frugt. Soma Mayels mor får overdraget sit danske pas i december 2015. De glade givere er folketingets naive politikere.
Familieoverhovedet Mohammad Mayel får sit rødebedefarvede pas i sommeren 2017. En afghansk pizzabager og buschauffør fra Mazar-e Sharif kan nu kalde sig ‘dansker’.
Soma Mayels lillesøster – Tamana Mayel – får sit statsborgerskab i december 2016. Storbroren – Mujtaba Mayel – får sit danske pas i sommeren 2011
Sidstnævnte får sit danske pas kun 10 år efter, at familien sætter sine ben på dansk jord. Det går hurtigt, når ‘flygtninge’ bliver ‘danskere’.
Soma Mayal kan efter yderligere tre og et halvt års indædt kamp mod udlændingemyndighederne kalde sig dansk statsborger i december 2014.
Få måneder senere begynder Soma Mayel i sit ny job hos Udlændingestyrelsen. Et job hun besidder den dag i dag. Soma Mayel kan snart fejre femårs jubilæum med stempler, opholdstilladelser og familiesammenføringer.
Udlændingejuristen Soma Mayel var selv en del af af en tvivlsom familiesammenførings-sag. Hendes far var spydspids og blev sendt i forvejen til Danmark. Imens ventede resten af familien tålmodigt i Moskva.
Der er med stor sandsynlighed ikke noget juridisk ulovligt i dette ‘asyl-trick’. Men store dele af danskerne vil se det som en uklædelig udnyttelse af asylsystemet – der tangerer svindel.
For familien Mayel var ikke i fare. Den sad i det sikre Rusland og ventede på, at faren fik styr på det danske asylsystem.
Der var tale om et udspekuleret ‘asyl-skuespil’, der endte med fem styks rødbedefarvede danske pas til den afghanske familie.
Trods dette spegede forløb, så ender den 26-årige Soma Mayel med et job som betroet jurist og fuldmægtig hos Udlændingestyrelsen.
Frækhed og kynisk tankegang hjælper, når muslimske migranter vil bosætte sig i Danmark.
***
https://www.document.dk/2020/06/23/tilfaeldet-soma-mayel-danmark-aendres-til-et-anderledes-land/?fbclid=IwAR0Qye42tHojydsW1Un4-3zh_OUBw8KDadB5xU-05FGXux7YNcbDuTIlKzo#.Xvj0v_wGCjI.facebook
Ingen kommentarer:
Send en kommentar