Afsløring: Jurist hos Udlændingestyrelsen er statsborger i
Afghanistan
Kan man være ansat i Udlændingestyrelsen, hvis man er afghansk
statsborger?
Svaret er et klart ‘ja’! I Udlændingestyrelsen sagsbehandler
udlændinge andre udlændinges asylsager.
Muslimske asylansøgere søger i stor stil til Danmark, og hos
udlændingemyndighederne er medarbejderlisterne fyldt med nuværende og tidligere
ansatte med rødder i islamiske lande. En del af disse har selv været klienter i
asylsystemet, men sidder i dag på den anden side af skrivebordet.
En af de ansatte hos Udlændingestyrelsen er muslimske Soma
Mayel, der vokset op i Afghanistans fjerdestørste by.
Soma Mayel er i dag med til at afgøre om, andre udlændinge kan
få opholdstilladelse og familiesammenføring. Det kommer frem, da en række
jobprofiler og CV-oplysninger fra Udlændingestyrelsens medarbejdergruppe bliver
offentliggjort på Facebook i sommeren 2020.
En af medarbejderne, der får sin ‘LinkedIn-profil’ fremvist på
Facebook, er den 26-årige karrierejurist Soma Mayel. Hun er statsborger i Den
Islamiske Republik Afghanistan, men hun skilter ikke med sin tilknytning til
det konfliktfyldte land på CV’et.
Soma Mayel har arbejdet i Udlændingestyrelsen siden sommeren
2015, hvor de syriske migranter gik på motorvejene. Soma Mayel begynder
sommeren 2015 at arbejde på Udlændingestyrelsens kontor i et nordsjællandsk
asylcenter.
Center Sandholm er Danmarks modtagecenter for alle nye
asylansøgere, så Soma Mayel er i første geled, da sagerne fra de
velfærdshungrende migranter samler sig i bunker.
I 2015 blev der givet 84.693 opholdstilladelser i Danmark – det
højeste antal i ti år.
Soma Mayel er stolt af sit islamiske hjemland, og hun fremviser
sit dybblå afghanske pas på de sociale medier i 2015.
Det afghanske pas regnes for at være blandt ‘verdens værste
pas’, fordi det kun giver fri indrejse til 25 af klodens 195 lande.
“Kan man have en fod i to verdener?...Det er jeg ikke i tvivl
om, at man kan,” lyder det retoriske spørgsmål og svar fra Soma Mayel.
Soma Mayel træder sine barnesko i den nordafghanske by Mazar-e
Sharif. Hun og familien rejser til Danmark i 2001. Den syv personer store
familie ender, efter en rum tid i asylsystemets kringelkroge, i et ghettoområde
i Nordsjælland. En bydel, der er berygtet for indvandrernes bandekriminalitet
og arbejdsløshed.
Andre medlemmer af den afghanske Mayel-klan følger efter og
bosætter sig i Danmark, Skandinavien eller andre europæiske lande. I
Mayel-familien betyder børnenes uddannelse alt. Og med et gratis dansk
uddannelsessystem, der er finansieret af danske skatteborgere, er asylvalget
ikke svært.
Soma Mayel vokser op med gratis velfærdsgoder, som man kun kan
drømme om hjemme i Afghanistan. Moren og faren arbejder som henholdsvis frisør
og buschauffør, og den pligtopfyldende datter ender med at studere jura på
Københavns Universitet.
Et populært uddannelsesvalg i indvandrerkredse, hvor en gruppe
studieretninger går under tilnavnet ‘ALI-uddannelser’. Der er tale om
uddannelserne til advokat, læge og ingeniør. For indvandrerforældrene er der
ingen status i at tage en erhvervsfaglig uddannelse, og de stiller ofte
urealistiske krav til deres børn.
Trods de mange velfærdsgoder bliver Soma Mayel i de sene
teenageår overvældet af tanker om uretfærdighed og diskrimination fra
danskernes side.
“Jeg har aldrig følt mig som en fremmed. Ikke indtil jeg blev 18
og skulle tage den test,” fortæller Soma Mayel om statsborgerskabstesten, hvor
‘præmien’ er et rødebedefarvet pas.
Det går op for Soma Mayel, at hun er afghansk statsborger - og
ikke dansk. Det kommer bag på den unge kvinde, at hun ikke automatisk har fået
tildelt et dansk statsborgerskab. I Danmark er reglerne således, at
asylansøgere kan få det eftertragtede danske pas, bare de opholder sig længe
nok i landet:
“Jeg synes, det er problematisk at fremmedgøre unge mennesker,
som føler sig danske, på den måde,” siger Soma Mayel, der føler sig
diskrimineret på grund af det danske samfunds regler.
I statsborgerskabstesten undersøger man udlændinges viden om
Danmark. Men det er for stærk vandpibetobak for den afghanske kvinde.
Soma Mayel forstår ikke, hvorfor udenlandske statsborgere ikke
bare får tilsendt et dansk pas med posten - som en selvfølgelighed.
Den afghanske kvinde melder sig ind i Det Radikale Venstre. I
det regeringsbærende parti kæmpes der for åbne grænser og endeløse
statsborgerskaber til de tusindvis af migranter, der vandrer over de pivåbne
danske grænser.
Da Soma Mayel fylder 18 år, begynder en indædt jagt på det
eftertragtede danske pas. Det vil sikre hende, og eventuelle fremtidige børn,
en guldrandet fremtid i velfærdssamfundet.
Ansøgningsprocessen hos Udlændingestyrelsen er mere krævende,
end den afghanske kvinde har regnet med:
“Alle der kender mig ved, at jeg og mange andre unge i min
situation, der er kommet til Danmark som børn, ikke fortjener at gå denne
proces igennem,” lyder klagesangen fra Soma Mayel.
I vinteren 2015 dumper det danske pas ned i Soma Mayels favn,
der nu kan bryste sig af at være statsborger i to lande - et muslimsk og et
kristent.
"Nu er mine to verdener forenet på papir også! Og det føles
sgu intet mindre end RIGTIGT,” jubler Soma Mayel på de sociale medier.
Den intense jagt på et dansk pas inspirerer den afghanske kvinde
til en karriere med udlændingerettigheder, familiesammenføringer og
asylansøgninger.
Blækket på det nyerhvervede danske pas er knap tørt, da den
jurastuderende Soma Mayel, efter få måneder, bliver tilbudt et studiejob i
Udlændingestyrelsen.
Soma Mayel får sit danske pas i februar 2015 og begynder hos
Udlændingestyrelsen i august 2015. Det er åbenlyst, at udlændingemyndighederne
headhunter medarbejdere med udenlandske pas og fremmede kulturer i bagagen.
Udlændingestyrelsen rekrutterer en indvandrerkvinde med et
afghansk pas - samt et dugfrisk dansk statsborgerskab. Et statsborgerskab, der
er leveret og administreret af selv samme styrelse.
Udlændingestyrelsen uddeler statsborgerskaber med den ene hånd,
mens den anden giver de samme indvandrere en karriere i asylsystemet. Der er
tale om en cirkulær tankegang, hvor Udlændingestyrelsen fodrer sig selv med sin
egen logrende hale.
Få danskere er klar over, at statsborgere, fra eksempelvis
Afghanistan, bestrider disse vitale samfundsposter.
I de seneste år er der sket en mindre stigning i antallet af
godkendte asylansøgere i Danmark. De flygtninge, der de seneste år er
tilvandret til Danmark, kommer i høj grad fra Mellemøsten og Afrika. Særligt
eritreanere og syrere tegner sig for en stor del af asylansøgerne. Andre er
kommet hertil fra Somalia, Marokko, Iran og Irak.
Mange indvandrere kommer fra islamiske lande og har en kulturel
baggrund som Udlændingestyrelsens karrierejurist kan spejle sig i:
“De her mennesker flygter jo fra nogle omstændigheder, hvor de
ikke har tag over hovedet, måske har de ikke engang nok mad,” lyder det fra
Soma Mayel.
Soma Mayel arbejder i dag som fuldmægtig i Udlændingestyrelsen.
En karrierevej, der indtil nu har varet i knap fem år.
Ved siden af asyljobbet forfølger Soma Mayel en politisk
karriere hos Morten Østerggard i Radikale Venstre. Og den afghanske statsborger
lægger ikke skjul på, at hun håber, at endnu flere migranter vil søge mod de
danske grænser:
“Mange (migranter, red.) vil kunne give så meget til samfundet,
hvis der blev taget ordentligt imod dem,” siger Soma Mayel.
Danskerne skal bare gøre, som de får besked på, så skal de
ikke-vestlige indvandrere nok bidrage til samfundet, lyder irettesættelsen fra
den afghanske kvinde.
Læs mere om asyljuristen Soma Mayel fra Udlændingestyrelsen, der
forfølger en politisk kometkarriere hos Det Radikale Venstre:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar