AARHUS BETALTE INDVANDRERE FOR AT REJSE HJEM, MEN DE KOM TILBAGE
IGEN..
Aarhus Kommune har udbetalt
adskillige hundrede tusinde skattekroner til en række flygtninge og
indvandrere, mod at de til gengæld rejste tilbage til deres oprindelige
hjemland. Men i 17 tilfælde har personerne fortrudt og er vendt tilbage til
Danmark uden at betale en krone af pengene tilbage.
Det viser akter fra Aarhus
Kommune, som B.T. har fået aktindsigt i.
Kender du
nogen, som er vendt tilbage til Danmark, eller har du selv forsøgt at bosætte
dig i dit tidligere hjemland? Hvis ja, så skriv meget gerne til journalist
Peter Astrup på past@bt.dk
»Det er helt uacceptabelt,« siger
Gert Bjerregaard, der er medlem af Aarhus Byråd for Venstre og sidder i Social-
og Beskæftigelsesudvalget i Aarhus Kommune.
»Vi bør sikre, at hvis man
fortryder og vil tilbage til Danmark igen, så skal man stille garanti for, at
man kan betale de penge tilbage, som man har modtaget,« siger han.
I
perioden 2010 til 2020 er i alt 163 personer fra en lang række forskellige
lande rejst ud af Aarhus Kommune for at bosætte sig i deres hjemlande. Med sig
har de fået cirka 20 millioner kroner i alt i såkaldt repatrieringsstøtte.
I alt har 17 personer dog
fortrudt deres hjemrejse og er derfor vendt tilbage igen.
14 af de 17 personer har bosat sig i Aarhus igen. De personer, som er vendt
tilbage i tiden efter 1. juli 2017, er Aarhus Kommune forpligtet til at opkræve
den udbetalte støtte tilbage fra.
Dem, som er vendt tilbage tidligere, er det op til kommunen at vurdere, om
de skal betale pengene tilbage.
Vi ville virkelig
gerne opkræve de her penge, men problemet er, at vi ikke har de værktøjer, som
vi skal bruge
Finn Bruun Ravnsbæk, chef for Backoffice i Aarhus Kommunes Borgerservice
Men i ingen af tilfældene har de tilbagevendte betalt nogen penge. Heller
ikke i de i alt fem tilfælde, som er vendt tilbage efter 1. juli 2017.
I to tilfælde er der givet henstand, da personerne ikke har betalingsevne.
I tre tilfælde er der rejst et betalingskrav. Der er dog ikke betalt. Derfor er
to af sagerne overdraget til Gældstyrelsen.
»Det er fuldstændig uanstændigt,« siger Knud N. Mathiesen, byrådsmedlem i
Aarhus Kommune og medlem af Social- og Beskæftigelsesudvalget.
»Det må være sådan, at hvis man vender tilbage til Danmark uden at kunne
eller ville betale, så skal man udvises igen. Man har ikke overholdt den
aftale, som man har indgået med den danske stat,« siger han.
Både Knud Mathiesen og Venstres Gert Bjerregaard vil nu rejse sagen i
kommunen for at få skærpet den eksisterende praksis.
Balladen er, at det angiveligt slet ikke er spor nemt at kræve penge ind
fra borgerne. I hvert fald ikke, som sagerne står nu.
Det indtryk får man, når man taler med Finn Bruun Ravnsbæk, der er chef for
det såkaldte Backoffice i Aarhus Kommunes Borgerservice. Afdelingen afdækker
blandt andet socialt bedrageri og tager sig af opkrævning af penge fra
borgerne.
»Vi ville virkelig gerne opkræve de her penge, men problemet er, at vi ikke
har de værktøjer, som vi skal bruge,« siger Finn Bruun Ravnsbæk og fortsætter:
Det er fuldstændig uanstændigt
Knud N. Mathiesen, byrådsmedlem i Aarhus for Dansk Folkeparti
»I kommunen har vi ikke hjemmel til at skære i sociale ydelser eller gøre
indhug i de her menneskers løn. De tvangsmidler mangler vi,« siger han.
Men der er jo et lovkrav, der pålægger kommunerne at opkræve de her penge?
»Ja, men det kolliderer med en anden lov, der siger, at hvis folk lever på
et fastsat eksistensminimum, så må vi ikke gøre yderligere. Man skal have et
vist minimum at leve for i henhold til lovgivningen,« siger han.
Han forklarer, at når nogle af de tilbagevendte indvandrere har fået
henstand i deres opkrævning, så skyldes det netop, at de ikke har nogen
betalingsevne. Der er dog to personer, hvis sag er endt i Gældsstyrelsen.
»Her må vi bare konstatere, at vi ikke får en krone ind på den konto. Vi
har netop sendt en pressemeddelelse ud, hvor vi forklarer, at vi årligt taber
35 millioner kroner, fordi vi ikke får penge ind via Gældstyrelsen. Vi vil
hellere have de værktøjer selv,« siger han.
Det er kun personer, som har en reel betalingsevne, der risikerer at få
overdraget deres sag til Gældsstyrelsen. De tilbagevendte indvandrere, som ikke
har betalingsevne, kan ikke få overdraget deres gæld til Gældsstyrelsen.
»I
kommunen har vi ikke hjemmel til at skære i sociale ydelser eller gøre indhug i
de her menneskers løn. De tvangsmidler mangler vi,« siger han.
Men der
er jo et lovkrav, der pålægger kommunerne at opkræve de her penge?
»Ja, men det kolliderer med en
anden lov, der siger, at hvis folk lever på et fastsat eksistensminimum, så må
vi ikke gøre yderligere. Man skal have et vist minimum at leve for i henhold
til lovgivningen,« siger han.
Han forklarer, at når nogle af de
tilbagevendte indvandrere har fået henstand i deres opkrævning, så skyldes det
netop, at de ikke har nogen betalingsevne. Der er dog to personer, hvis sag er
endt i Gældsstyrelsen.
»Her må vi bare konstatere, at vi
ikke får en krone ind på den konto. Vi har netop sendt en pressemeddelelse ud,
hvor vi forklarer, at vi årligt taber 35 millioner kroner, fordi vi ikke får
penge ind via Gældstyrelsen. Vi vil hellere have de værktøjer selv,« siger han.
Det er kun personer, som har en
reel betalingsevne, der risikerer at få overdraget deres sag til
Gældsstyrelsen. De tilbagevendte indvandrere, som ikke har betalingsevne, kan
ikke få overdraget deres gæld til Gældsstyrelsen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar