MELLEMFOLKELIGT
SAMVIRKE ER VENSTREFLØJENS FORLÆNGEDE ARM – OG ALLE FINDER SIG I DET..
Engang var organisationen noget med udviklingen i de
varme lande. I dag handler det om udviklingen i de kolde lande.
Når der i disse dage lyder
kritik af Danmarks
Naturfredningsforening for at være venstrefløjens forlængede
arm, kan man passende rette præcis samme kritik mod Mellemfolkeligt Samvirke.
I
gamle dage, da jeg var ung, interesserede Mellemfolkeligt Samvirke sig for
udviklingen i de varme lande, ulandshjælp, Opration Dagsværk og den slags.
Sådan er det ikke længere. I dag er fokus drejet over mod udviklingen i de
kolde lande. Helst noget med de kolde landes mangler. Det er vores samfund, der
skal forandres eller skamme sig.
Det
kan man forvisse sig om ved at læse den kronik, som organisationens
generalsekretær Tim Whyte forleden skrev i asylavisen Politiken. Her gør han
sig til talsmand for det synspunkt, at Danmark er ved at udvikle en brun
underklasse.
Den pæne mand må have slugt en kamel eller to. Danmark er ikke ved at udvikle en brun underklasse. Danmark har importeret en brun underklasse, særligt fra muslimske lande, igennem snart 40 år, altså næsten lige så længe som Tim Whyte har levet på denne klode.
Hvordan det er forbigået hans
opmærksomhed, er lidt af et mysterium, men måske skyldes det, at aktivisten,
der blev generalsekretær, er vokset op på Østerbro i København og
vistnok i dag bor i en husbåd ved en fashionabel bådebro, hvor man ikke behøver
forholde sig til globaliseringen af den danske velfærdsstat. Eller også skyldes
det, at han er sådan en, der ”vil verden”.
Derfor
vil han da også have »samlet en handlingsplan mod diskrimination uanset ofrenes
hudfarve, tro eller etniske herkomst«, altså i Danmark, ikke i Tyrkiet, Irak,
Libyen eller Somalia. Hvis du synes, det lyder bekendt, så tager du ikke fejl. Thi
sådan et fjoget-aktivistisk forslag kunne lige så godt komme fra Det Radikale
Venstre, Enhedslisten eller Frie Grønne. Det er politik, dvs. uvirkelighed.
Som
om diskrimination er problemet. Danmark er sammen med få andre vestlige lande
blandt verdens mest åbne og privilegerede lande at vokse op i og indvandre til.
Aldrig nogensinde før i verdenshistorien har indvandrere og efterkommere haft
bedre udfoldelsesmuligheder end i de vesteuropæiske liberale demokratier.
Aldrig. Alligevel himler den skatteyderfinansierede indvandringsindustri
rituelt op om rettigheder, diskrimination og handlingsplaner hele vejen til
Mars ved enhver given lejlighed.
Nej,
problemet, hr. Whyte, er ikke sproget, tonen eller den ”strukturelle racisme”,
men derimod, at årtiers vanvittige asylindvandring er ved at sprænge den
sammenhængskraft, som tidligere generationer møjsommeligt har bygget op.
Her
er jeg enig med statsminister Mette Frederiksen, som under en debat i
Folketinget i januar udtalte følgende:
»Jeg
vil være helt ærlig og sige, at handlingsplaner har jeg helt principielt
utrolig stor modstand imod. Jeg er så træt af handlingsplaner.«
Så
er vi to.
Kommentar:
Det danske tillidssamfund er afgået ved døden. Det forstår man tydeligt når man bevæger sig rundt i f. eks. København. Her er der ingen sammenhængskraft at spore. Der er det alle mod alle.
Hvide gammeldanskere kigger mistroisk mod indvandrerkvinder i flagrende gevanter med en hale af børn efter sig, og tænker at her forsvinder mange af deres skattekroner hen. Langskæggede fundamentalister skuler mod de vantro i en blanding af underlegenheds- og overlegenhedsfølelse.
Tiggende romaer får Danmark til at ligne et tredieverdensland. Illegale migranter, der lever af flaskesamling og smårapserier uden for samfundet, skaber utryghed blandt bedsteborgerne.
Underbetalte pizzabude på turistvisum, der knokler for at dovne danskere kan slippe for selv at hente mad, håber på en bedre fremtid. Narkohandlere i dyre, sorte muskelbiler gasser larmende op, og skræmmer fredelige mennesker ind på fortovet i stor hast.
Unge idealistike venstreorienterede studerende demonstrerer
for et regnbuefarvet, mangekulturelt land, hvor alle taler hvert sit sprog.
Travle erhvervsledere ønsker Danmark omdannet til et internationalt
luksushotel, og må kigge på GPS-en for at finde ud af hvor i verden de nu er.
Hvor længe endnu vil skatteyderne blive ved med at indbetale deres skat
frivilligt til dette dysfunktionelle samfund igang med en opløsningsproces.
Mellemfolkeligt Samvirke
burde ikke tage sig af at bekæmpe diskrimination i Danmark. Det burde være en
samfundsopgave. Diskrimination koster penge og strider mod de principper vores
samfund er bygget på. (Jeg nævner pengene først, da de nok er vigtigere end
principper for dem der ikke kan lide indvandrere.)
Argumentet om at der ikke er diskrimination i Danmark holder
ikke. Det er veldokumenteret at elever med udenlandsk baggrund bliver
diskrimineret i folkeskolen og at ansøgere med udenlandske navne bliver
diskrimineret, når de søger arbejde. Hvis der er nogen som ønsker det, vil jeg
gerne både forklare og komme med dokumentationen.
Til gengæld er jeg glad for at Mikael Jalving bruger
udtrykket "har importeret en brun underklasse". Det dækker faktisk
udmærket over, hvad der var formålet da de borgerllige partier for fyrre år
siden var ivrige efter at få dem der dengang blev kaldt fremmedarbejdere til
Danmark.
De " iih så humane" organisationer Mellemfolkeligt Samvirke og
Læger uden Grænser er udpræget højrøde, frelste og yderst vensreorienterede - -
de udmærker sig i MS ved udpræget kammerateri, ansættelser af ligesindede
personer o.s.v.
- Læger u. Grænser hiver ligefrem afrikanske lykkeriddere op
på eget betalt skib - til videresendelse til Europa og til evig forsørgelse !
-Galskaben er grænseløs i de 2 organisationer !