Kommentar
NEJ, DE VIL IKKE VÆRE LIGESOM OS..
Af: Asger Aamund 7. september 2021,
Strøget,
København. Foto: Steen Raaschou
I Danmark stiller politikere og journalister sig foran spejlet og siger: ” Vi er så heldige, at vi lever i en demokratisk retsstat med lige ret og lige pligt for alle, høj som lav. Vi lever i et tolerant og gæstfrit samfund, hvor alle kan leve i fredelig sameksistens.
Migranter, der kommer hertil fra tyranniske formynderstater, vil i løbet af en
generation eller to lære at værdsætte folkestyret og vores nationale fællesskab
og blive lige som os andre.”
Uanset kendsgerningerne nægter medier og politikere
at forlade deres overbevisning om den glidende integration ind i det folkelige
fællesskab. Det er jo klart for enhver, at årtiers integrationspolitik er en
tordnende fiasko, men det skyldes ifølge den officielle forklaring, at vi ikke
har været dygtige nok til at sluse de nye danskere ind i samfundet.
På Christiansborg ser man integrationen som en samfundsopgave. I virkeligheden er det ikke samfundets ansvar at integrere indvandrere. Det er indvandrernes ansvar at integrere sig i deres nye hjemland. Danske udvandrere fik ikke modersmålsundervisning i USA eller Australien, hvor de heller ikke kunne forvente, at deres børn kom i danske friskoler og, at de selv kunne leve for andre menneskers penge, hvis de fravalgte arbejdsmarkedet.
Hvis ikke man hurtigt lærte sig engelsk og skaffede sig et arbejde var der kun
tiggerskålen tilbage, en skæbne værre end døden for tidligere tiders migranter.
Indvandrere fra islamiske kultursamfund har
konsekvent og permanent forkastet den danske demokratiske retsstat. De er
derimod dybt og uløseligt rodfæstet i islams kultur, samfundssystem og tro, som
er fuldstændigt uforenelige med vestlige værdier. En omfattende
Wilke/Jyllandsposten- opinionsundersøgelse fra 2015 viste, at hele 77 procent
af de adspurgte, herboende muslimer ønskede, at det danske folkestyre blev
udskiftet med en islamisk formynderstat styret efter sharia-loven.
Det er altså ligegyldigt, om man som muslim har
været her i én, to eller tre generationer. Er man muslim, skrotter man
folkestyre og retsstat, fordi man vil jo ikke være forræder mod Allah’s
personlige påbud om, hvordan en troende muslim skal leve sit liv.
Hvad enten vi vil eller ej, må vi leve med den
kendsgerning, at migranter fra de islamiske kultursamfund aldrig nogen sinde
bliver en del af det danske folkestyre og kulturelle fællesskab. Men ikke desto
mindre er vi nu parate til at åbne dørene for endnu flere migranter, der til
deres død vil afvise og foragte det danske samfund.
I de kommende år vil tusindvis af afghanere finde vej
ind i Danmark uanset, hvad politikerne siger lige i øjeblikket. Vi ved med
sikkerhed, at de vil have samme politiske og religiøse indstilling som andre
indvandrere fra islamiske kultursamfund.
Det amerikanske PEW opinionsinstitut foretog i 2013 en
omfattende meningsmåling i Afghanistan, der jo dengang ikke var under Talibans
kontrol. Undersøgelsen viste, at hele 99 procent af de adspurgte afghanere
ønskede sharia som landets forfatning. 73 procent anså sharia for Allah’s egne
ord og 61 procent mente, at sharia også skulle gælde for ikke-muslimer.
Endelig ønskede 81 procent, at sharias straffelov
skulle indføres konsekvent i Afghanistan. Det er den såkaldte Hudud, som
omfatter halshugning, stening, piskning og afhugning af lemmer. Det mener de
stadig, når de er landet i Danmark, og det mener også deres senere børn og
børnebørn.
Vi skal hjælpe ægte flygtninge, men helst til et nyt
liv i et islamisk samfund, hvor de vil føle sig hjemme. Og ikke i Danmark, hvor
de alligevel aldrig ’bliver som os andre’.