CHOKMÅLING: ET STORT FLERTAL I FRANKRIG FORVENTER EN BEFOLKNINGSUDSKIFTNING,HVOR MUSLIMSKE INDVANDRERE FORTRÆNGER DE EUROPÆISKE FRANSKMÆND.

Karen Jespersen og Ralf Pittelkow

I Frankrig føres der en heftig debat om det, der omtales som ”befolkningsudskiftningen”. Her tænkes på, at den europæiske befolkning i landet vil blive fortrængt af specielt den kraftigt voksende muslimske befolkning.

 

Debatten findes også i Danmark. Men her er den blevet afsporet af politisk korrekte kredse. De lader, som om der bag begrebet ”befolkningsudskiftning” ligger en påstand om, at nogle onde magthavere bevidst har arbejdet på at gøre den danske befolkning mere muslimsk. Altså en konspirationsteori.

 

Men den seriøse del af debatten drejer sig ikke om konspirationsteorier. Den drejer sig om konsekvenserne af den faktiske masseindvandring til Danmark, Frankrig og andre europæiske lande.

 

En meget stor del af denne indvandring kommer fra muslimske lande.

 

Konsekvensen af denne indvandring er, at islam og muslimske parallelsamfund sætter et stadig kraftigere præg på de europæiske modtagerlandene. Der finder en islamisering sted.

 

Dette er ikke en påstand. Det er en ubestridelig kendsgerning.

 

En opsigtsvækkende meningsmåling

Denne kendsgerning skaber foruroligelse i de berørte lande.

 

En opsigtsvækkende meningsmåling fra Frankrig afspejler denne foruroligelse. Den viser en meget stor folkelig frygt for, at den eksisterende franske befolkning med dens værdier og kultur trænges tilbage gennem den ikke-vestlige indvandring.

 

Målingen er foretaget af opinionsinstituttet Harris Interactive for det franske magasin ”Challenges”. (Le Figaro)

 

Man har spurgt folk, hvem de har tænkt sig at stemme på ved præsidentvalget i 2022. I den forbindelse beder man de adspurgte om at forholde sig til et udsagn, der meget direkte går på spørgsmålet om befolkningsudskiftning. 

 

Klar tale

Harris Interactive formulerer det således:

 

”Nogle mennesker taler om ’den store befolkningsudskiftning’. Med det menes, at de hvide og kristne europæiske befolkningsgrupper er truede af udslettelse i kølvandet på den muslimske indvandring, der kommer fra Nordafrika (Maghreb-landene) og det sorte Afrika. Tror De, at en sådan udvikling vil finde sted i Frankrig?”

 

67 procent af franskmændene – altså to tredjedele – frygter, at dette vil ske. Et stort flertal på 61 procent tror, at det vil ske!

 

Frygten findes bredt i befolkningen

Samtidig viser meningsmålingen fra Harris Interactive det opsigtsvækkende resultat, at frygten for ’befolkningsudskiftningen’ findes meget bredt i vælgerkorpset.

 

Denne frygt er ikke kun stærkt repræsenteret hos de normalt indvandringskritiske vælgere på højrefløjen – såsom Marine le Pens Rassemblement National og Les Républicains. Den er også fremtrædende blandt vælgere på midten og sågar blandt et stort antal vælgere til venstre for midten.

 

Omkring halvdelen af dem, der siger, at de vil stemme på Emmanuel Macrons parti LREM eller Socialistpartiet, har denne frygt!

 

Udsigten til en ’befolkningsudskiftning’, der i den grad er et tabuemne i danske politisk korrekte miljøer, betragtes altså med meget stor alvor hos de almindelige franskmænd.

 

Det gælder i stort set alle aldersgrupper. Det gælder mænd og kvinder. Det gælder folk med høje arbejdsindtægter, folk med lave arbejdsindtægter og folk på overførselsindkomster.

 

Manden, der talte rent ud om befolkningsudskiftningen

Den folkelige bekymring, der slår ud i denne meningsmåling, er vokset eksplosivt.

 

Dette skyldes ikke mindst en politisk personlighed, som foreløbig ikke engang har meldt sit kandidatur til præsidentvalget. Det drejer sig om journalisten og forfatteren Éric Zemmour.

 

Zemmour har talt meget klart og direkte om den ’befolkningsudskiftning’, som i den grad foruroliger franskmændene.

 

Vælgerne mærker, hvor radikalt ændringen i befolkningens sammensætning forandrer det franske samfund. De har mærket det hver eneste dag i dagliglivet og i samfundsudviklingen. Men mange har tiet af frygt for at blive fordømt for politisk ukorrekthed.

 

Men nu begynder den politiske korrektheds diger at bryde sammen. Presset fra problemerne er simpelt hen blevet for stort.

 

Den franske selvforståelses forlis

I Frankrig er problemerne kommet meget langt ud sammenlignet med for eksempel Danmark.

 

Man har enorme muslimske parallelsamfund, hvor islamister, klaner og bander reelt har taget magten, men myndighederne ser hjælpeløse til.

 

Udviklingen er gået særlig galt i Frankrig, fordi politikere og myndigheder længe har nægtet at se situationens alvor i øjnene.

 

Man har levet på den illusion, at alle, der bor i Frankrig, er franskmænd – og så er der ikke mere at sige om den sag.

 

Først gradvist og nødtvunget har politikere og meningsdannere måttet erkende, at Frankrig er et samfund med enorme kløfter og enorme kultursammenstød.

 

De tæt befolkede muslimske ghettoer lever i den grad deres eget liv med deres egne islamiske og kriminelle regler.

 

Det franske samfund er i opløsning. Illusionen om, at alle indbyggere bare er franske borgere med ”frihed, lighed og broderskab”, bliver mere og mere absurd.

 

Har man ikke har styr på befolkningens sammensætning, har man ikke styr på sin skæbne

Indvandringens voldsomme ændring af befolkningen – eller om man vil: befolkningsudskiftningen – trækker stadig dybere spor gennem det franske samfund.

 

Frygten og fortvivlelsen breder sig i befolkningen. De etablerede politikere, med præsident Macron i spidsen, møder stor mistillid fra borgerne.

 

Franskmændene vil ikke have befolkningsudskiftning. De vil have et stærkt forsvar for den eksisterende franske befolkning og dens værdier. Nu siger de fra.

 

Frankrig er ikke Danmark. Men franskmændenes stærke afvisning af ’befolkningsudskiftningen’ har også et budskab til os:

 

Hvis et land ikke har styr på, hvordan befolkningens sammensætning udvikler sig, har det ikke styr på sin egen skæbne.

 

Det er problemet i Danmark, Frankrig og resten af Europa.

Kommentar:

Det er også ved at ske i Danmark, bare vent til de sidder i regering, kommunalbestyrelser og hos udlændingestyrelsen og dermed får stor indflydelse på hvordan Danmark skal se ud.

Udlændingestyrelsen består næsten kun af indvandrere, i FT og kommunalbestyrelser er de allerede repræsenteret mange steder fordi migranter/indvandrere har stemmeret og kan stemme og stille op.

Bare vent ?.
De sidder alleredet i Folketing, Kommunal bestyrelse og Udlændestyrelse, Bla en Afghaner der er med til at bestemme om Afghanske immigranter kan få deres Kameler og andet til DK, på Skatteydernes regning.
Men det er desvære ikke noget der bekymre det meget store flertal.
Ved sidste valg stemte ca 95,8% for mere, som i meget mere af det samme.
Og det gør de også næste gang.
Problemet går først op for de danskere der betaler , når Araberne har opnået kritisk masse ( ca 20 % ). men så er toget kørt, medmindre man vi tage noget der ligner en borgerkrig, og det er set i historiens lys særdeles tvivlsom om den Etniske danske befolkning har lyst til det.
Ps, det kan undre en, at efter al den snak om af radikalisering, at underfrankeret typer som Rosa Pigen, og alle dem fra Svinger Partiet ( tidligere Radigale ) ikke bliver af radikaliseret ?, bare en tanke.

Hverken franskmænd eller danskerne ønsker denne befolkningsudskiftning.
Men hvad hjælper det, når vi er blevet afhængige af det EU, der som en gøgeunge har indtaget vor rede. Det er jo ikke længere os almindelige borgere der bestemmer.
EU har udvikler sig til en stat i staten, og har nu ret til at fortrænge vore nationale love.
EU befaler, og vi er forpligtet til at rette ind og følge Der Führers befaling.

Det er jo det samme her i landet mange politikere nægter at se den virkelighed i øjnene at i takt med at den muslimske befolkning vokser
kommer der også et pres på velfærd,sikkerhed,flere No-Go zoner.

Der indføres nu vagtværn i Århus for at sikre borgerne frit kan færdes,det kommer der mere af for politiet har kastet håndklædet i ringen.

Det er blot begyndelsen dele af samfundet er allerede indrettet efter muslimernes formørkede menneskesyn f.eks. kønsopdelt svømning og der vil komme mere af takket være naive mennesker som er villige til
at fjerne ligestilling.

Kvindeorganisationer angriber danske mænd,men aldrig et pip vendt
mod muslimske mænd behandling af kvinder.

Jo ytringsfriheden er der ikke mere,hvem tør vise muhammedtegningerne i undervisnings brug ? TV taler om det ,men tør ikke vise det det handler om tegningerne,et museum i Viborg holdt en udstilling om blasfemi unde muhammedtegningerne.

Det er blot begyndelsen der kommer mere se blot på sverige og frankrig.

https://denkorteavis.dk/2021/en-chokmaaling-et-stort-flertal-i-frankrig-forventer-en-befolkningsudskiftning-hvor-muslimske-indvandrere-fortraenger-de-europaeiske-franskmaend/

 

DANSKE POLITIKERE ER BLEVET ADVARET I ÅREVIS,MEN DE VIL IKKE FORSTÅ ALVOREN..

Så står det undrende europa igen med en terror handling, i Norge har en konvertit dræbt 5 mennesker  og såret adskillige.

Selvom man kan se terroren udvikle sig lige foran næsen af dem, ja, så er det eneste der sker at landets statsminister, som vanligt, udtrykker sine følelser for de dræbte og såredes familier, og så håber alle at det hurtigt bliver glemt, alle øvrige mainstream medier – incl. DR og TV2 svælger i terroren, men evner ikke at indplacere den i samfundets udvikling, man betragter det stadig som en enkeltsag,- det går snart over igen.

I september 2018 udgav den tyske økonom og forfatter Thilo Sarrazin sin bog ”Fjendtlig overtagelse”, den burde være tvangslæsning for alle politikere i det danske folketing, men selv om den var det, ville hovedparten af politikerne stadig ikke forstå hvad det er de har gang i. 

De har, ved fælles indsats, placeret en trojanske hest i det danske samfund, indholdet er islam og det begynder at kræve flere og flere ofre iblandt den etnisk danske befolkning..

Bedre sent end aldrig følger her et udsnit af føromtalte bog.

OM TO GENERATIONER ER VESTEN UDSLETTET AF ISLAM, SIGER TYSK ØKONOM, DER HAR LÆST KORANEN..

Med bogen ’Fjendtlig overtagelse’ forsøger den tyske økonom og bestsellerforfatter Thilo Sarrazin sig med en analyse af Koranens oplysningsfjendske og antidemokratiske væsen. Modtagelsen er mere interessant end selve bogen, der konkluderer sit udgangspunkt: Vi står midt i civilisationernes kamp, hvor de høje fødselsrater er den ureformerbare islams farligste våben.

KULTUR

14. september 2018

I over et minut lader han sig bade i fotografernes blitzlys, stiv som en saltstøtte og med sin bog foran brystet. På coveret er der hverken bål, brand eller blod, men blot sorte bogstaver på en grøn baggrund. Helt så tør og saglig virker titlen derimod ikke: Feindliche Übernahme – eller den fulde titel oversat til dansk: ’Fjendtlig overtagelse. Hvordan islam hindrer fremskridtet og truer samfundet’.

Titlen er konklusionen. Og den ’fjendtlige overtagelse’ af Vesten vil ud fra forfatterens statistiske fremskrivning tage ca. 75 år.

Dermed kommer han ikke selv til at opleve et islamisk Europa. Manden i blitzlyset er nemlig den 73-årige økonom og socialdemokrat Thilo Sarrazin — et navn, som de fleste tyskere med blandet fornøjelse har prøvet at tage i deres mund, siden han i 2010 vakte ramaskrig og vækkede en hengemt integrationsdebat med bogen ’Tyskland afskaffer sig selv’. 

Med sine delvist racebiologiske teser om, at indvandring på både kort og lang sigt vil sænke det tyske IQ-gennemsnit og føre til det tyske folks langsomme opløsning, solgte bogen i over 1,5 mio. eksemplarer.

Efter skandalebogen måtte Sarrazin i 2010 forlade sin post som bestyrelsesmedlem i den tyske Forbundsbank. Og i det socialdemokratiske SPD, som Sarrazin har været finanssenator for i Berlin, begyndte en heftig strid om, hvorvidt han skulle udelukkes fra partiet. Den strid rumler nu atter i SPD, men skuldertrækkene fylder næsten lige så meget som protesterne.

Ved bogpræsentationen, som havde lokket over hundrede skandalesultne journalister til, lagde forfatteren med det påfaldende højre hængeøje derfor ud med en stikpille til sit eget parti: Siden 2010 er SPD halveret til omkring 15 procents opbakning, fordi ledelsen ikke lyttede til advarslerne om den muslimske indvandring.

Når man ser verden gennem et islam-filter er det åbenlyst ikke nødvendigt med flere forklaringer.

Økonom som teolog

Man skal ikke læse længe i ’Fjendtlig overtagelse’, før man forstår, hvor bogstaveligt man skal tage forfatterens metode med at gøre en dyd ud af sine manglende forkundskaber. Sarrazin vil finde »Islams væsen, som det fremtræder i Koranen«, nemlig »sådan som jeg læser den som lægmand og uden kendskab til det arabiske sprog«. Han udelader således alt, hvad han »ellers har hørt og læst om Koranen og islam« for at erstatte disse rygter med sin »umiddelbare tekstforståelse«.

Sarrazin og Koranen — face to face, helt uden fordomme. Helt sikkert.

Bogens små 500 sider er så resultatet af det, som Sarrazin har fundet ud af. Ikke bare om Koranen, men også om den muslimske verdens miserable tilstand og islams rolle i Vesten. I logisk opbyggede kapitler refererer han egne og andres holdninger samt et væld af islamkritiske debatter og studier. Og lader det munde ud i sidste kapitels bud på »hvad vi skal gøre« som modsvar på den islamiske trussel.

At resultatet er kritiseret sønder og sammen i den tyske presse, er både forventeligt og fair. Bl.a. har Die Zeit rammende kaldt bogen for »et værk fra en flittig mand, der har meget tid og ingen anelse«.

Såvel i bogen som ved præsentationen af den indrømmer Sarrazin da også frejdigt, at der er mange passager i Koranen, hvor han ikke rigtig kan finde nogen rød tråd. Hvilket dog ikke hindrer ham i at servere »de centrale budskaber« og en indsigt i »islams væsen«.

Mejslet i sten

Det kræver tilsvarende tålmodighed at læse bogens første og centrale kapital, hvor Sarrazin belægger sine teser med et hav af Korancitater. Fordi mange muslimer tager Koranens ord bogstaveligt som et direkte budskab fra Gud, gør Sarrazin det i reglen også. Det munder ud i den gængse udlægning af, hvordan urkristendommen levede som en fredelig religion i over 300 år, før den blev politiseret som romersk statsreligion. Islam er derimod født som en politisk religion, der meget tidligt fik stor sekulær magt.

»I samspil med Koranens enorme ærefrygt for Gud lever islam således af hadet til de vantro. Dette had er også en central del af Koranens åbenbaring,« skriver han.

Den politiske dimension og det medfødte had har ført til en ekstrem intolerance over for mindretal og vantroende, mener Sarrazin. Han henviser her med rette til mindretals trange kår i store dele af den arabiske verden. Men i hans bombastiske stil hedder det »komplet undertrykkelse« og »i hele den muslimske verden«, så pointen ikke går tabt i virkelighedens nuancer. Det handler jo om islam an sich, og den grunder i den menneskefjendske Koran, har hans læsning vist.

Sarrazin argumenterer også negativt i forhold til Koranens samfundsmæssige følger: »En statslig instans, der gør krav på et voldsmonopol og tager gennemførelsen af retten i statslig hånd, forekommer ikke i Koranen,« skriver han blandt andet.

Den slags statslære er nu ellers ikke just det, der præger de monoteistiske religioner, kunne man indvende. Men netop der starter ekkoeffekten i Sarrazin-debatten. Som stort set alle større tyske medier er Frankfurter Allgemeine Zeitung gået i flæsket på bogen med analyser af alle dens overdrivelser, generaliseringer og faktuelle fejl — og hvordan Biblen heller ikke er i nærheden af at leve op til Sarrazins standarder og bogstavelige læsning.

I sit opgør med »rethaveren Sarrazin« og hans »makværk« er Der Spiegel mere forsigtig med den slags kritik:

»På den måde løber man i den fælde, som alt for mange af Sarrazins modstandere allerede sidder i: Med deres modargumenter udsætter de sig for mistanken om, at de vil bortforklare de mange eksisterende problemer med den radikale islam eller med mange muslimske migranters kriminalitet.«

Når det først er sket — når kritik af kritikken udstilles som et naivt forsvar — så opstår der nye fronter, som ikke mere handler om det egentlige problem: at Sarrazin hiver Koranen ud af dens sociale kontekst og 1400-årige fortolkningshistorie. At han ikke giver plads til det flertydige og mangfoldige i den islamiske tradition. Og at han dermed isolerer alle problemer til at være en konsekvens af islams inderste væsen, som ikke kan reformeres, forbedres eller integreres. Det har han jo selv fundet ud af ved at læse i Koranen.

Undertrykkelsesfantasier og præstationsangst

Igen og igen havner bogen i sin argumentation ved denne cirkelslutning og ved generaliserende udsagn om Islam — selv om der både geografisk og teologisk er tale om en næsten uoverskuelig mangfoldighed, der tilmed ikke har en øverste autoritativ instans som den katolske kirke, som kunne repræsentere den rette lære.

Denne fundamentale kritik ændrer ikke ved, at Sarrazin tager fat i en masse interessante og kritisable aspekter som islams paradisforestillinger, kvindebillede eller sharialovgivning. Han går bl.a. i kødet på »Islams herskende jomfruhysteri«, som udtrykker »kombinationen af mandlige undertrykkelsesfantasier og mandlig præstationsangst«. Men samtidig kommer han med ekstremt generaliserede udsagn, som at den islamiske verdens kulturelle misere kan føres tilbage til, at en »samfundsmæssig og social omgang mellem mænd og kvinder i den islamiske verden er utænkelig uden for familien«. Den påstand følger han så op med udsagn som »i Vesten er kvinder historisk set aldrig blevet reduceret til deres kønsroller«.

Hans påstand om, at islam bl.a. på grund af kønsadskillelsen aldrig har udviklet nogen nævneværdig kultur, er lige så festlig. Og dog er det så bredt et udsagn, at man til nøds kan diskutere, hvornår ’nævneværdig’ starter og slutter. Men når Sarrazin bliver mere konkret og f.eks. påstår, at der »aldrig er udviklet en selvstændig islamisk arkitektur«, så klapper løgnefælden. Det er også faldet avisen Süddeutsche Zeitung for brystet, som direkte kræver, at Sarrazin som straf for sin himmelråbende uvidenhed burde få livslangt adgangsforbud i Alhambra.

Foregøglet saglighed

Islam-katastrofen er bredere end det kulturelle, mener Sarrazin.

Hele Koranens underkastelseslogik og fjendskab mod selvstændig tænkning »fører til samfund med et ringe uddannelsesniveau og ringe åndelig nysgerrighed, hvilket er med til at forklare den islamiske verden tekniske og civilisatoriske tilbageståenhed«. Et slående argument er, at den islamiske verden kun høster meget få patenter, og aldrig har opnået nobelpriser i fag som fysik, kemi og medicin.

»I årtier har krige og vold især været koncentreret om den islamiske kulturkreds,« skriver Sarrazin andetsteds.

Religionens rolle i denne misere kan man selvsagt godt analysere. Men historiske sammenhænge, postkoloniale forhold, Vestens krige i Mellemøsten, ulige handelsforhold osv. gøres ikke til en del af ligningen. Altså står ikke bare religionen, men islam tilbage som det eneste problem. Det, der blev puttet ind i maskinen, kommer sjovt nok ud igen, og så er der ikke rigtig nogen, der er blevet klogere. Kun hadet til Islam er vokset.

Alt sammen belægges med tal — med »bundsolide tal«, som Sarrazin forsikrer ved bogpræsentationen, hvor han er flankeret af en snes bodyguards og politifolk.

Men med mindre man er statistisk skolet og har en dyb indsigt i de socioøkonomiske forhold i de islamiske lande, er man som læser fuldstændigt prisgivet Sarrazins egen udlægning af bogens mange tal og tabeller. Alligevel vil de mange kvantitative opgørelser af de islamiske landes ringe uddannelsesgrader, deres store konfliktpotentialer eller deres befolkningers begrænsede kognitive evner sikkert imponere et bredt publikum. Af samme grund har den tyske professor i islamvidenskab Johanna Pink — ud over at påpege, at bogen er smækfyldt med faktuelle fejl — konkluderende kaldt Sarrazins værk for »en overvældende foregøgling af saglighed«.

Invasion gennem fødekanalen

Bogens pointe ligger i advarslen om den ’fjendtlige overtagelse’.

»Det hierarkiske forhold mellem kønnene og kvindernes lave position som uuddannede og dermed afhængige mennesker skaber en reproduktion over gennemsnittet i den islamiske verden, hvilket øger dens demografiske ekspansion,« lyder Sarrazins centrale advarsel.

Mindre kryptisk udtrykt: På grund af kvindeundertrykkelsen får muslimer flere børn end ikkemuslimer. Som nævnt er Sarrazins dystre tidshorisont 75 år for denne »fjendtlige overtagelse« for Europas vedkommende.

»I Tyskland og Europa har vi retten, ja endda pligten til rettidigt at modgå den trussel,« mener han.

I praksis hedder det et totalt »muslim ban« — altså et stop for al indvandring fra muslimske lande. Desuden skal der oprettes transitzoner med 30 dages asylprocesser og »tilbageførelse med militære midler«, hvis oprindelseslandene skulle vægre sig.

At der er grundlovssikret religionsfrihed i Tyskland og bevægelsesfrihed i Europa, rager tilsyneladende Sarrazin en papand. Konsekvenserne af bogen burde derimod rage Sarrazin temmelig meget.

Lige nu ligger han i krig med sit gamle forlag Random House, som han kræver en lille million euro fra, fordi de nægtede at trykke bogen, der angiveligt er »for svagt argumenteret« og »kan vække antimuslimske følelser«.

Den svage argumentation er utvivlsom. At den kan vække antimuslimske følelser, vækker derimod den gamle debat om, hvorvidt ytringsfriheden må finde sig i også at bane vejen for tekster, der opildner til had.

På pressekonferencen lyder spørgsmålet, om man skal lade være med at udgive en bog, bare fordi den helt sikkert vil blive misbrugt på det yderste højre spektrum, der fra NPD (Nationaldemokratische Partei Deutschlands) over Pegida til AfD (Alternative für Deutschland) sniger sig stadig længere ind mod det tyske samfunds midte?

Svaret er nej. De skal ikke sætte grænserne for, hvilke bøger der må komme på markedet. Heller ikke selv om konsekvenserne kan vise sig at være fatale, kunne man tilføje.

Vores ulykke

Hvis man skulle være i tvivl, sætter Sarrazin selv fronterne på plads med udsagnet »grænsen går ikke mellem tyskere og indvandrere, men mellem muslimer og ikkemuslimer«.

Han smider dermed ikke bare moderate og fundamentalistiske muslimer i én gryde, men sætter også ekstra fut i en integrationsdebat, hvor man skal veje sine ord, hvis de ikke skal blive til selvopfyldende profetier. Det rager igen åbenlyst Sarrazin.

I dette lys har avisen Die Welt sammenfattet ånden i ’Fjendtlig overtagelse’ med én sætning: »Muslimerne er vores ulykke« — en sætning, der rimer på naziavisen Der Stürmers motto om jøderne. Altså nazikøllen igen igen, vil svaret lyde i ekkokammeret. Men Die Welt fører argumentet videre og konkluderer: Idet Sarrazin med sin monokausale læsning gør Koranen til årsagen til alle den muslimske verdens ulykker, er alle forsøg på integration nyttesløse, da de jo grunder i Koranens væsen. Den egentlige konsekvens af hetzen kan derfor meget vel blive vold og fordrivelse.

Så langt er kun få tyske medier gået i deres kritik, der nærmere har været hovedrystende gennemgange af de voldsomme generaliseringer og fordrejninger.

Selvom ’Fjendtlig overtagelse’ fra førstedagen strøg til tops på bestsellerlisten, ser debatbølgen ud til at lægge sig langt hurtigere end ved Sarrazins bog i 2010.

Både fordi integrationsdebatten i dag udspiller sig for åbent politisk tæppe. Og fordi de fleste forhåbentlig har luret, at effekten for Sarrazin er vigtigere end indholdet.

Thilo Sarrazin: ’Fjendtlig overtagelse’.

https://www.information.dk/kultur/2018/09/to-generationer-vesten-udslettet-islam-siger-tysk-oekonom-laest-koranen

 

 

STORT TERRORNETVÆRK AFSLØRET – MANGE AF DELTAGERNE KOM TIL EUROPA MED FLYGTNINGESTRØMMEN I 2015..

Karen Jespersen og Ralf Pittelkow

Danmark har nu modtaget tre IS-kvinder med dansk baggrund og deres 14 børn. Kvinderne er netop blevet sigtet efter terrorparagraffen.

 

Dette er en uhørt provokation mod den danske befolkning, at disse kvinder er kommet til Danmark.

 

. Disse IS-kvinder rejste ned og tilsluttede sig en terrororganisation, der brugte de mest barbariske metoder mod deres ’vantro’ fjender.

 

Så gik Islamisk Stat i opløsning. Og så ville de terrorsympatiserende kvinder alligevel meget gerne tilbage til det trygge Danmark.

 

Men det blev afvist fra politisk hold. Linjen blev trukket skarpt op, da den socialdemokratiske regering trådte til i 2019:

 

De danskere, der rejste ned til Islamisk Stats rædselsregime skulle ikke forvente konsulær bistand eller anden hjælp fra Danmark. Børnenes skæbne blev anset for forældrenes ansvar. Kun hvis børnenes liv var akut truet, ville Danmark skride ind.

 

Islamisk Stat og nazismen

Siden afsøgte de danske myndigheder mulighederne for at hjemtage børnene uden deres terrorsympatiserende mødre. Men det måtte man opgive, fordi lægefaglige eksperter talte imod.

 

Ifølge DR er de tre mødre i hemmelighed blevet sigtet efter straffelovens afsnit om terrorisme.

 

DR citerer juraprofessor Jørn Vestergaard for følgende: ”Formodningen er jo, at de på et tidspunkt og i en periode aktivt har tilsluttet sig Islamisk Stat.”

 

Disse kvinder burde aldrig have haft lov til at vende tilbage til Danmark. De bør fordømmes med samme styrke, som tilfældet var med folk, der i sin tid støttede de nazistiske jødeforfølgelser – uden sammenligning i øvrigt.

 

Men i venstreorienterede og politisk korrekte kredse er man mere indstillet på at bære over med disse islamiske fanatikere, end man gjorde med de nazistiske fanatikere. Det synes på en eller anden måde ikke at være så slemt at tilslutte sig Islamisk Stat, trods organisationens blodige rædselsregime.

 

Man skubber hensynet til børnene foran sig og beskytter dermed reelt mødrene med de bestialske holdninger.

 

Vores bløde, åbne og ofte naive samfund

Der er tale om et enestående historisk fænomen: En højt udviklet og særdeles human samfundsform som den danske/europæiske smækker helt frivilligt dørene op på vid gab, så islamiske fanatikere får mulighed for at boltre sig i had og aggression mod værdier som åbenhed, frihed, demokrati og ligestilling.

 

I politisk korrekte kredse ses dette som udtryk for en særlig ædel holdning. I islamistiske kredse ses det derimod som en nærmest latterlig hang til at sælge ud af sine egne værdier og invitere sine fjender indenfor.

 

Disse kredse er i den grad parate til at udnytte de chancer, som vores bløde, åbne og ofte naive samfund giver dem.

 

Det understreges af en opsigtsvækkende aktuel sag fra Tyskland.

 

Politiet stormede

Klokken 4 tirsdag morgen stormede specialstyrker i tysk politi en lang række bygninger og kontorer i 25 byer i delstaterne Nordrhein-Westfalen, Niedersachsen og Bremen. De brugte rambukke for at smadre sig vej gennem dørene.

 

Politifolkene jagtede illegale penge … og terrorplaner. Efterretningstjeneste, skattemyndigheder, politi og militær var involveret.

 

”Det var en kæmpestor aktion” siger delstaten Nordrhein-Westfalens indenrigsminister Herbert Reuel (BILD).

 

Aktionerne førte til beslaglæggelse af store værdier: Formuer. Biler. Guld. Kontanter i millionstørrelse. Det stod meget klart, at det ikke var fattiglus, som politiet var brudt ind hos. Man fandt for eksempel et stereoanlæg til en værdi af næsten 800.000 kroner.

 

Under aktionen indfandt man sig i øvrigt også hos en skatterådgiver.

 

 

Ifølge BILD har de personer, som aktionen var rettet mod, haft gang i transaktioner til en værdi af omkring 1 milliard kroner. Pengene er især strømmet ind via narkohandel. Der er tale om et kriminelt netværk, som har været aktivt siden 2016.

 

”Hawala banking” – et enormt økonomisk parallelsamfund

Den slags kriminelle netværk gør brug af såkaldt ”hawala banking”. Her sender man penge rundt, som ikke kan spores via dokumenter med underskrifter på.

 

Netværkene er styret af familiære relationer, uformelle bekendtskaber og anonyme pengeoverførsler.

 

Den slags finansielle transaktioner er en specialitet i muslimske kredse. Her kommer det an på venskaber, storfamilier, oprindelse og den slags – ikke på juridisk korrekte dokumenter.

 

”Hawala banking” er rygraden i kæmpemæssige økonomiske kredsløb. Det er en verden, hvor det kan være særdeles svært at spore pengestrømmene.

 

Systemet er som skabt til kriminelle aktiviteter med rod i muslimske parallelsamfund – herunder terrorrelaterede transaktioner.

 

For efterforskerne er det et enormt vanskeligt arbejde at trænge ind i disse hawala-netværk. Derfor får de i vidt omfang lov til at leve deres eget liv.

 

Mange kom til Europa, da Merkel åbnede for flygtningestrømmen

Med myndigheder som kilder, skriver BILD, at dele af de mange penge er gået til finansiering af terror. Der har tilsyneladende været fuldstændig flydende grænser mellem kriminelle pengestrømme og islamistiske voldsaktiviteter.

 

De kriminelle har på én gang snydt det tyske samfund og kæmpet for dets undergang. De har på én gang beriget sig og ført hellig krig.

 

BILD fremdrager endnu en rystende kendsgerning:

 

Mange af de sigtede i sagen kom til Tyskland som flygtninge i 2015! Altså som et led i den store asylstrøm, som Angela Merkel åbnede for med sit: ”Wir schaffen das.”

 

De mistænkte spænder over otte forskellige nationaliteter. Herunder 44 syrere, ti tyskere, fem fra Jordan, fem fra Libanon (formentlig palæstinensere).

 

Foreløbig har myndighederne beslaglagt økonomiske værdier svarende til adskillige millioner kr. herunder luksusbiler, praleure, guld og smykker. Her er virkelig tale om terrorister med dyre vaner.

 

”De døde af naivitet”

Muslimske kvinder fra Danmark har været part i Islamisk Stats blodbad og får så lov til at slå sig ned i Danmark med deres børn.

 

Islamister disponerer over enorme økonomiske midler, som de kan bruge til at bekæmpe vores samfund.

 

Terrorister kan skaffe finansiering af deres frygtelige aktiviteter ved at kontakte deres ’hawala-bankforbindelse’.

 

Mange af dem, der angriber vores samfund, kom til Europa, fordi man åbnede for de store flygtningestrømme fra 2015. Vi har gravet vores egen grav.

 

Imens går en række danske medier højt op i at få bragt IS-mødre til Danmark – det land, som de har svigtet på den mest modbydelige facon.

 

Muslimske kvinder fra Danmark har støttet Islamisk Stats blodbad og får så lov til at slå sig ned i Danmark med deres børn.

 

Islamister disponerer over enorme økonomiske midler, som de kan bruge til at bekæmpe vores samfund.

 

Måske vil der en dag stå på vores samfunds gravsten: ”De døde af naivitet.”

 

https://denkorteavis.dk/2021/stort-terrornetvaerk-afsloeret-mange-af-deltagerne-kom-til-europa-med-flygtningestroemmen-i-2015/

Kommentar:

I går aftes fra kl. 22:00 og 20 minutter frem forsøgte i ZIB en journalist politisk at "henrette" Europas måske bedste politiske leder siden Thatcher på løse rygter og indbildte indicier. Journalisten spurgte flere gange, med varierende ordvalg, om Sebastian Kurz ville træde tilbage som forbundskansler for Østrig.

En praksis mht. standret og dom uden rettergang, der er blevet yderst populær i mangt et mainstream-medie.
Interkontinentalt!

Dette anti-demokratiske lag i ikke kun statsfinansierede medier har potentiale til, og åbenbart ingen skrupler ved, at sende Europa ud i en ny ødelæggende krig.

Denne såkaldte fjerde statsmagt har glemt alt om egen traditionelle rolle og alt om, hvad demokrati vil sige.

Man skulle ikke have hentet nogen til Danmark fra Syrien uden først at have det retlige på plads, jf. hvad skete efter 2. verdenskrig, og option på opførelse af "skydeskuret", hvilket måske kunne have fået nogen, der ikke er uskyldige, til at holde sig væk.