KULTURKAMPEN I SKOLERNE ER I FULD GANG – NY UNDERVISNINGSBOG VISER, HVORDAN ELEVERNE INDOKTRINERES

En gymnasielærer, Iman Hassani, har skrevet en undervisningsbog om Danmarks kulturmøde med muslimer. Det er en dybt problematisk bog, der giver et ensidigt billedet af kulturmødet på muslimske præmisser. Man frygter for, hvad hun fortæller eleverne.

Omar el-Hussein angreb Krudttønden og synagogen i 2015. I Iman Hassanis undervisningsbog om kulturmødet mellem danskere og muslimer beskrives Anders Breivik som terrorist og højreekstremist, men Omar el-Hussein som en socialt forstyrret ung mand. Det er symptomatisk for en ensidig bog, der gør muslimer og imamer til lige så udsatte som Flemming Rose efter Jyllands-Posten trykte Muhammed-tegningerne. Værdikampen er i fuld gang i undervisningssektoren, og man gruer for, hvad eleverne får fortalt.

Værdikampen er i fuld gang. Den har spredt sig fra universiteterne og medierne til hele uddannelsessektoren. Normstormerne, der er udtryk for den nye identitetspolitiske woke-venstrefløj, har fået millioner fra Københavns og Aarhus Kommune til at nedbryde samfundets normer i skolerne. Men de er kun en flig af den kulturkamp, der nu udkæmpes i uddannelsessektoren.

Det er en ny bog et tydeligt bevis på. Bogen er skrevet af Iman Hassani, cand.mag. i historie og engelsk og lektor på Falkonergårdens Gymnasium. Den hedder »Danmarks kulturmøder med Mellemøsten – fra vikingetiden til krigen mod terror.« Den er en undervisningsbog til folkeskoleklasser og gymnasier og til historielærere på ungdomsuddannelserne og vil muligvis blive brugt af mange lærere. Dét er dybt bekymrende, for Iman Hassani er en repræsentant for yderliggående synspunkter.

I et afsnit om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger skriver hun om dengang, daværende kulturredaktør Flemming Roses og daværende chefredaktør Jørn Mikkelsens (som ikke var chefredaktør, det var Carsten Juste) trykte tegningerne i Jyllands-Posten med den begrundelse, at muslimerne »må acceptere at deres religiøse følelser bliver udsat for hån, spot og latterliggørelse.«

»Både Mikkelsen og Roses udtalelser er udtryk for en ekskluderende sprogbrug, hvor muslimer ikke inkluderes i det nationale fællesskab, men derimod bliver forstået som nogen, der truer det,« hedder det.

Nej, det er jo netop det modsatte, man ville med tegningerne, nemlig at gøre muslimer til en del af fællesskabet, fordi vi i Danmark også udsætter religioner for latterliggørelse og satire.

I Iman Hassanis fortolkning er Muhammed-krisens konsekvenser lige fordelt, idet tegneren Kurt Westergaard og Flemming Rose ganske vist blev udsat for trusler og måtte leve med konstant PET-beskyttelse, men »en del muslimske debattører oplevede også chikane som følge af deres involvering i debatten.«

Der følger så en beskrivelse af disse muslimer og imamer, der fik begrænset deres muligheder for at bidrage til den offentlige debat, og en forsker citeres for: »det er blevet svært at være muslim og have religiøse synspunkter i Danmark, og imamerne har vanskeligt ved at træde frem uden at brænde nallerne …«

Iman Hassani konkluderer: »På den måde kan man sige, at nogles ret til at ytre sig har kostet andres ret til ytring.«

Altså, hvis jeg forstår forfatteren ret, så blev muslimerne ofre for Jyllands-Postens tegninger og fik begrænset deres ytringsfrihed. Men ingen har forhindret muslimer og imamer i at deltage i den offentlige debat – tværtimod. At gøre dem til ofre for Jyllands-Posten er at vende tingene på hovedet, og at ligestille Kurt Westergaard og Flemming Rose med fanatiske imamer er jo på grænsen til det uanstændige.

Men det slutter ikke der, for Iman Hassanis forståelsesramme er, at det politiske klima lagde op til at definere et DEM (muslimer) over for et OS (danskerne). Altså at skabe en kløft og modsætning:

»Tegningskrisen udsprang fra en allerede eksisterende debat om værdier i Danmark, der var præget af en Os (majoriteten) vs. Dem (minoriteten)-diskurs«.

Iman Hassani nævner daværende kulturminister for Konservative Brian Mikkelsen og Dansk Folkeparti-medlemmer som debattører, der skærpede holdningerne og gjorde kløften mellem »dem« og »os« større. Konklusionen ligger lige for, nemlig at muslimers vrede over tegningerne skyldtes den voksende vrede over en fjendtlig dansk holdning.

Den subjektive fremstilling er tydelig hele bogen igennem. I omtalen af Anders Breivik kaldes han terrorist og en »norsk højrenational ekstremist«. Men når det drejer sig om Omar El-Hussein, der angreb Krudttønden og synagogen, så er han »en ung mand«: »Hans motiv bag gerningerne kendes ikke, men efter drabene var der en del debat om, hvorvidt drabene var begået af en socialt forstyrret ung mand, eller om de havde et større ideologisk mål og dermed kunne være et terrorangreb.«

Men vi ved, at terroristen Omar El-Hussein var påvirket af islamisk ideologi, så hvorfor skjule det?

Selvfølgelig skal forfatteren have Israel/Palæstina-konflikten med, for det er jo en uundgåelig ønskeforklaring, når venstrefløjen vil bortforklare hjemlig terrorisme. Ifølge Iman Hassani blev der begået stor uret mod palæstinenserne: »I et brev fra 2. november 1917 til den zionistiske leder Lionel Walter Rothschild (1868-1937) havde den engelske udenrigsminister Arthur J. Balfour (1848-1930) erklæret sin støtte til oprettelsen af en jødisk stat i Palæstina. Erklæringen blev senere kendt som Balfour-erklæringen, som var medvirkende til Israels oprettelse i 1948, og som gjorde palæstinenserne statsløse.«

Dette er en forvrængning af fortællingen om Israel. Balfour-erklæringen var en af mange erklæringer og løfter til både jøder og arabere, og det afgørende, som Iman Hassani udelader, er, at med FNs delingsplan i 1947 fik palæstinenserne tildelt en stat, men de nægtede at acceptere den, og sammen med arabiske hære angreb de den nye jødiske stat. Iman Hassani fortæller de unge elever en dolkestødslegende, som svarer til tyskernes fortælling om forræderiet mod Tyskland efter Versailles-freden.

Der foregår som sagt allerede en voldsom kulturkamp i undervisningssektoren. Elever skal nu indoktrineres med storm mod normerne og med venstreekstreme holdninger til kulturmødet og Muhammed-tegningerne. Det lover ikke godt for fremtiden, og man gruer for, hvad eleverne bliver fortalt på Falkonergårdens Gymnasium.

Forfatter: Iman Hassani Titel: Danmarks kulturmøder med Mellemøsten – fra vikingetiden til krigen mod terror Sider: 223 Pris: 249,95 kr Forlag: Frydenlund

 

https://www.berlingske.dk/litteratur/kulturkampen-i-skolerne-er-i-fuld-gang-ny-undervisningsbog-viser?fbclid=IwAR0MZXRtG8rlEwKFAOyiNLr9gOHkWu1Gmmd4m7P8K-nlFPVeCHvchJ2cJ3w