-Gravskrift over det radikale venstre og enhedslisten..
Mål: At udstille de to partiers forsøg på at udskifte den etnisk danske befolkning, på sigt få både radikale og enhedslisten gjort ulovlige .
Politik: Igennem en effektiv research finde belastende ting omkring begge partier, kombinere dette med tilgængelig fakta og derigennem gjort begge partier ulovlige.
mandag den 28. november 2022
Kommentar. Hvis Jakob
Ellemann-Jensen var et dyr, ville han bruge selvudslettelse som
overlevelsesstrategi.
TUDSEFISK - SYNDROMET
Dybt under overfladen, så langt nede, at solens stråler
ikke trænger igennem, lever en af naturens grimmeste skabninger: Deep
sea angler fish, eller på dansk tudsefisken. Den er et mysterium
for biologer, for hannen opfører sig sådan her:
Under parring bider han sig fast i den meget større hun
og smelter bogstaveligt talt sammen med hende. Gradvist nedbrydes hans øjne,
finner og indre organer, alt undtagen det sædproducerende system, indtil han
til sidst er fuldt indoptaget og koblet op på hendes kredsløb. Han får flydende
ernæring, hun får en medgørlig ægtemand.
Det politiske tudsefisk-syndrom, eller i
hvert fald forspillet til det, er under opførsel i disse uger. Venstres formand
Jakob Ellemann-Jensen overvejer angiveligt fordelene ved at danne regering med
Mette Frederiksen og dermed indgå i en lige så selvudslettende symbiose med en
langt overlegen partner. Også Søren Pape Poulsen har åbnet for at overveje en
regering med socialdemokrater, men hvad sådan en regering skulle være løsningen
på er svært at se.
Med en omskrivning af Barbara Bertelsens
berygtede corona-opsang: Selvudslettelse er ikke en strategi. I hvert fald ikke
en langsigtet en.
Det borgerlige argument for en midterregering
er i store træk, at det er »bedst for Danmark,« hvad det så end betyder. Hvis
de mener, at de borgerlige bør stemme ja til mere socialdemokratisk politik,
står det dem jo frit for også i opposition.
Foto: Tim Kildeborg Jensen, Scanpix.
Det andet og nok mere sandfærdige argument er, at der
efter folketingsvalget ikke findes et borgerligt alternativ. Det må alle der
(stadig) har øjne i hovedet give Jakob Ellemann ret i, men han mangler at forklare,
hvorfor han så ikke bliver hjemme og går i gang med genopbygningen.
Venstres problem er ikke, at de har tabt, men at de
nægter at indse det. Partiet har fortrængt hvert eneste nederlag, de har
akkumuleret siden de tabte til Helle Thorning-Schmidt i 2011.
Da Lars Løkke Rasmussen, dengang formand for Venstre,
tabte i 2011, udnævnte Søren Pind ham alligevel til Danmarks »moralske
statsminister«, fordi partiet gik ét mandat frem. Da Venstre mistede 13
mandater i 2015, vandt de samtidig regeringsmagten tilbage – selvransagelsen
udskudt igen – og da Lars Løkke tabte til Mette Frederiksen i 2019, gik Venstre
frem med ni mandater. Nu er Venstre stort set halveret, har mistet 20 mandater
og straks overvejer man at belønne sig selv med nogle ministerposter. Valgets
tale er tvetunget for det parti: Venstre vinder, hver gang de taber.
Vil de borgerlige endelig lære noget af
Socialdemokraterne, kan de se på den transformerende effekt, det havde at være
i opposition fra 2001-2011. Det var ikke kønt at overvære, mens det stod på,
men se hvad der kom ud af det: Først granatchok, så en famlen rundt i
udlændingepolitikken, så en begyndende strømlining primært fra toppen, der gik
ud på at sige ja til stort set alle stramninger.
Ren strategi, der først rodfæstede sig som en politisk
erkendelse hele vejen ned i partiet under Mette Frederiksens formandskab, og nu
er en integreret del af partiets ideologiske overbevisning. Alt, hvad der truer
velfærdsstaten som konstruktion, vil der blive handlet imod. De tænker, de
skriver bøger (ikke statsministeren dog), og vigtigst af alt er de villige til
at sætte lovgivning bag ordene.
Ender Ellemanns og Pape Poulsens sonderinger med et ja
til en regering med Mette Frederiksen, risikerer de at reducere deres partier
til et støttesystem for Socialdemokratiets dagsorden.
Danmark skal nok overleve endnu en socialdemokratisk
regering. Det er værre med de borgerlige.
Fait accompli. Den italienske
højrefløjsregerings stramme kurs over for humanitære skibe med migranter har
fået de diplomatiske forbindelser med nabolandet Frankrig til at skvulpe over.
EUROPÆISK SLAGSMÅL OM MIGRANTER.
”Der er små lande. Og så er der lande, der endnu ikke har
forstået, hvor små de i virkeligheden er. For intet land er stort nok til at
klare sig selv.«
Ordene faldt i denne uge fra Italiens
præsident, Sergio Mattarella, da han citerede sig selv fra en tale, han for fem
år siden holdt i anledning af 60-året for Romtraktaten, EUs fødselsattest.
Mattarella, som tidligere i år nødtvunget
accepterede endnu en periode som republikkens præsident, forsøger i disse dage
med lodder og trisser og glødende telefonsamtaler at bringe forholdet mellem
Italien og Frankrig på ret køl igen, efter at Meloni-regeringens debut i
international politik har fået en voldsom diplomatisk krise mellem de to
nabolande til at blusse op.
Gnisten var den italienske regerings nye,
opstrammede politik over for private humanitære skibe med migranter, som i
sidste uge førte til, at fartøjet Ocean Viking fra den franske organisation SOS
Méditerranée med 234 migranter ombord, heriblandt 57 børn og 14 kvinder, efter
tre ugers flakken omkring på Middelhavet valgte at anløbe den sydfranske
havneby Toulon, hvor Frankrig undtagelsesvis lod migranterne gå i land.
Det humanitære redningsskib Ocean Viking sejlede
i tre uger rundt med migranter på Middelhavet, før Frankrig undtagelsesvis lod
dem gå i land. Foto: Vincenzo Circosta, Scanpix
Forinden havde italienske myndigheder vedholdende
ignoreret skibets anmodninger om tilladelse til at anløbe italiensk havn, da
italienernes nye holdning over for de humanitære skibe er, at skibene ikke
udfører søredning, men systematisk transport af migranter og dermed overtræder
italiensk lovgivning.
En fortolkning, som Italien står temmelig
alene med, og som nu begynder at skabe problemer for et naboland som Frankrig,
hvor man ikke lægger skjul på sin vrede over italienerne, som man mener er
løbet fra alle aftaler på migrantområdet. Ikke siden den daværende italienske
femstjernepolitiker og vicestatsminister Luigi Di Maio i 2019 aflagde besøg hos
Frankrigs protestbevægelse De Gule Veste, har der blæst så kolde vinde mellem
Paris og Rom.
Det forlyder, at Frankrig en overgang var på nippet til at kalde
sin ambassadør i Italien hjem. I stedet er der sendt 500 gendarmer til den
fransk-italienske grænse for at forhindre andre migranter, der er gået i land i
Italien, i at bevæge sig illegalt videre til Frankrig og søge asyl dér, sådan
som det er foregået i årevis. Dermed gør Frankrig opmærksom på, at Italien, som
det er nu, sandelig ikke bærer hovedbyrden af de migranter, der ankommer til
landet, eftersom en stor del drager videre til Frankrig og Tyskland. Italien er
i høj grad et gennemgangsland. Frankrig modtager over dobbelt så mange
asylansøgere som Italien, Tyskland tre gange så mange.
Frankrig har desuden meddelt, at man opfatter
en tidligere aftale med Italien om fordeling af migranter mellem EU-landene som
opsagt.
Så kan italienerne ligge, som de har redt,
synes budskabet at være. Italienerne har derimod erklæret sig uforstående over
for den franske reaktion, som med regeringsleder Giorgia Melonis ord er
»aggressiv, uforståelig og ubegrundet«.
Det humanitære skibs ankomst til Toulon er
ifølge forlydender kulminationen på en serie misforståelser mellem de to lande,
der blev indledt, da den franske præsident Macron under det nylige klimatopmøde
i Egypten skulle have rakt hånden ud mod Meloni og antydet, at Frankrig da godt
ville hjælpe, hvis det gik helt galt med migranterne.
Ved at afvise Ocean Viking har den italienske regering ikke
gjort andet end at respektere det italienske folks vilje.
MARINE LE PEN, LEDER AF DET FRANSKE PARTI
RASSEMBLEMENT NATIONAL
Det resulterede i, at den italienske regering
kort efter officielt takkede Frankrig for en aftale, der ifølge fransk
opfattelse slet ikke var indgået. Tværtimod så man nu Meloni som én, der havde
taget hele armen efter at være blevet tilbudt en lillefinger.
Men udmeldingerne fik umiddelbart den
konsekvens, at Ocean Viking rettede stævnen mod den franske kyst og fuldendte
det nedværdigende fait accompli. Samtidig begyndte Lega-leder og
vicestatsminister Matteo Salvini at juble på de sociale medier, hvilket bare
gjorde den franske harme endnu større. Præsident Mattarella har nu påtaget sig
den svære opgave at rydde op i forholdet mellem de to lande.
Men han har også på sin egen stilfærdige måde
nedtonet forventningerne til sin indsats ved at minde om, at det ikke er
præsidentens opgave at føre udenrigspolitik, men regeringens. Så alt tyder på,
at dette ikke er enden, men kun begyndelsen på et spændt diplomatisk forhold
mellem de to lande, som ellers var væsentligt forbedret under den tidligere
italienske Draghi-regering.
Det komplicerer ikke tingene mindre, at Frankrigs Marine
Le Pen har gjort klart, at hun er på Italiens side. »Italienerne har valgt
Giorgia Meloni, som jo er kendt for at være modstander af den anarkistiske
illegale indvandring, som ngo'erne forsøger at presse ned over os. Ved at
afvise Ocean Viking har den italienske regering ikke gjort andet end at
respektere det italienske folks vilje.«
Frankrig tager sig betalt
Til gengæld går det lidt bedre i Frankrigs
forhold til et andet naboland, som også lige har fået en ny regering igen igen,
nemlig Storbritannien, hvor en voksende strøm af migranter fra blandt andet
Albanien fra den franske kyst over Den Engelske Kanal de seneste år har
udfordret det bilaterale forhold. I hvert fald blev der kysset kind mellem
Frankrigs indenrigsminister, Gérald Darmanin, og hans britiske kollega, Suella
Braverman, efter indgåelsen af en udbygning af en allerede eksisterende aftale
om bekæmpelse af den illegale strøm af migranter, som i år har slået rekord med
40.000 ankomster på britisk side.
Den samlede aftale, der koster Storbritannien et beløb
svarende til omkring en halv milliard kroner årligt, indeholder blandt andet
mere fransk afpatruljering af kysterne, tilstedeværelse af britiske myndigheder
på fransk jord samt større udveksling af informationer.
»Det britiske folks absolutte prioritering
lige nu, som jeg deler, er at tage hånd om den illegale migration,« sagde
Storbritanniens nye regeringsleder, Rishi Sunak, på vej til G20-mødet i
Indonesien.
Mange tvivler dog på, om de omkring 70
millioner kroner, Storbritannien nu har puttet ekstra i den udvidede aftale, i
virkeligheden batter noget som helst. Imens fortsætter strømmen af illegale
over Middelhavet til Europa. I år til dato er tallet oppe på 130.000, hvilket
ikke afviger væsentligt fra de seneste år.
Bistandsdekret,
Meloni: "Fra regeringen 9,1 milliarder til familier mod dyre
regninger". Om migranter: "Uforståelig og uberettiget reaktion
fra Paris". Det franske svar: "At bryde tilliden til
Italien"
Indkomsterne beregnes ikke
længere på grundlag af ISEE, men på kernens sammensætning. Forlængelsen
til 3 tusinde euro af de frynsegoder, som arbejdsgiveren kan tilføje til den
skattefrie lønseddel er besluttet
ROM. En portefølje på 9,1 milliarder fra skatteindtægter for
at imødegå den høje regning. Det meddelte premierminister Giorgia Meloni
på en pressekonference om resultatet af gårsdagens ministerråd som et
"umiddelbart svar" på stigningen i familiernes omkostninger. Men
mødet med journalister var også en mulighed for at tage fat på
migrantspørgsmålet og reagere især på Frankrig.
DE
ØKONOMISKE FORANSTALTNINGER Forlængelsen af skattefradraget
"Der er støtte til virksomhederne til de dyre regninger, der vedrører
forlængelsen af skattefradraget - premierminister Meloni har altid meddelt
-. Derefter tillader vi for energiforbrug frem til 31. marts
2023 en rate af stigningerne i forhold til året før i minimum 12 og højst 36
rater og dækket af en Sace statsgaranti ».
Frynsegoder på 3 tusinde euro
"Der er en regel, som vi tolker til støtte for betaling af energipriser,
og det er udvidelsen af de frynsegoder, som arbejdsgiveren kan tilføje på lønsedlen, som
er skattefri, og som er en en slags trettende skattefritagelse for at hjælpe
arbejdere med at betale deres regninger. det er en vigtig foranstaltning.”
Premierminister Giorgia Meloni sagde dette under pressekonferencen.
Super
-bonussen Super -bonussen, der "har skabt et hul på 38 milliarder",
falder fra 110 til 90 pct. "Den 110 % dækning - forklarede Meloni -
tog ansvaret fra dem, der brugte den: Hvis man ikke blev bedt om at bidrage,
spurgte han ikke, om prisen var passende". Dette "har fordrejet
markedet til fordel for hovedsageligt mellem-høje indkomster". I
stedet ”har vi valgt at gribe ind, og vi går til 90 %, bortset fra dem, der
allerede har godkendt indgrebet til dato og indsender varsel om påbegyndelse af
arbejder senest den 25. november. Men med besparelserne har vi besluttet
at genåbne for enfamiliehuse, så længe det er en første bolig og mellem-lav
indkomst ». For økonomiminister Giancarlo Giorgetti er det "et
indgreb, der sikrer de offentlige finanser".
Med hensyn til definitionen af mellem-lav indkomst, "har vi
derfor indført et princip - understreget Meloni -: de vil blive beregnet ikke
på grundlag af den traditionelle ISEE, men på grundlag af sammensætningen af familieenheden,
en første antydning af familiekvotient".
Overførsel af skattefradraget
Med hensyn til den eksisterende bestand "studerer vi en vej ud, men jeg
vil sige, at overdragelsen og overførbarheden af skattefradraget er en mulighed, ikke
retten". Således økonomiminister, Giancarlo Giorgetti i en
pressekonference med premierminister Giorgia Meloni. ”De, der vil lave de
her indgreb, har en vished om at kunne udnytte fradrag gennem årene, men de har
ikke sikkerhed for at kunne sælge skattefradraget, ellers havde vi skabt en
valuta, der ikke har været oprettet". Tanken er gået - siger
ministeren - at skattefradraget i bund og grund er penge, men det er ikke
tilfældet. Så "den, der skal foretage en investering, skal vurdere,
om byggefirmaet eller banken er villig til at anerkende skattefradraget, for
hvis det ikke er tilfældet, skal de beregne projektet investering på en
anden måde". På eksisterende kreditter "forsøger vi at skabe
yderligere plads til kreditselskaber, der har udtrykt ubehag med hensyn til en
uholdbar situation, som vi vil forsøge at rette op på, men systemet kan ikke
fortsætte sådan", konkluderede han.
Brug af
kontanter
Forhøjelsen af kontantloftet til 5 tusinde euro er blevet godkendt, et
valg "som er på linje med det europæiske gennemsnit, og som var i
programmet," siger premieren. »I EU er der en diskussion, fordi der i
de forskellige nationer er meget forskellige tiltag, og det skaber uligheder. EU
stiller dette problem ved at ræsonnere ».
To tusinde kubikmeter gas til energiintensive virksomheder Med denne regel forlænges støtten til dyrt
brændstof, og gasprisbeskyttelsesordningen for husholdningsbrugere forlænges
også til 10. januar. Dette dekret indeholder reglen om koncessioner til
udvinding af national gas, "i kraft af hvilken vi tillader nye
koncessioner og låser op for nogle koncessioner til gengæld for, at
koncessionshaverne sælger en væsentlig del af den udvundne gas til en
kontrolleret pris", siger premieren. Målet, forklarede
premierministeren, er "at frigøre omkring 2 milliarder kubikmeter gas, der
kan dække hele vores gasintensive virksomheders behov: vi reducerer Italiens
energiafhængighed mht.
Punktafgiftsnedsættelse: kontant 5 tusind euro
Teksten til støttedekretet quater giver også mulighed for et ekstraordinært
bidrag i form af en skattefradrag til fordel for virksomheder til køb af
elektricitet og naturgas. Med en tildeling på 3,4 milliarder euro blev det
ekstraordinære bidrag til virksomheder og virksomheder såsom barer,
restauranter og virksomheder til køb af elektricitet og naturgas forlænget til
31. december 2022. De forhøjede skattefradragssatser svarende til: 40 %
for energi- og gasintensive virksomheder bekræftes også; 30 % for små
virksomheder, der bruger energi med effekt fra 4,5 kW.
Brændstofkapitlet: 1,3 milliarder euro går til forlængelsen fra
den 19. november 2022 og indtil den 31. december 2022 af afgiftsrabatten på
benzin- og dieselafgifter, som bekræfter nedsættelsen på 30,5 cent pr. liter
(også taget i betragtning effekten på 'moms'). For LPG er rabatten 8
eurocent pr. kilogram værd, hvilket stiger til omkring 10 cents i betragtning
af momspåvirkningen.
MIGRANTSPØRGSMÅLET "Den nuværende ledelse fungerer ikke"
På spørgsmålet rettet "Jeg vil spørge parlamentet, hvad det mener, hvis vi
skal være den eneste anløbshavn for ngo'er - sagde premierminister Meloni, da
han blev spurgt om spændingerne med Frankrig pr. affæren Ocean Viking -. Jeg
ønsker at søge en fælles og seriøs løsning, som jeg også diskuterede, mens jeg
talte med Macron, med Scholz, i EU er der behov for en europæisk mission for at
forsvare de ydre europæiske grænser«. Han tilføjer: "Du ved, hvordan
jeg tænker, for eksempel skal vi åbne hot spots i Afrika".
Den uforståelige franske reaktion
«Når det kommer til gengældelse i sammenhæng med den europæiske dynamik, er der
en tendens til at noget ikke virker. Jeg var meget imponeret over den
franske regerings aggressive reaktion, som fra mit synspunkt er uforståelig og
uberettiget,” sagde Meloni. Han tilføjede: «NGO'en Acean Viking-skib, der
lægger til i Frankrig i dag, er det første NGO-skib, der nogensinde har lagt
til i Frankrig med 230 migranter. Dette har affødt en meget hård reaktion
mod Italien, som har bragt næsten 90 tusinde emigranter ind”.
«Ingen
aftale giver Italien som landingssted»
Indtil videre i Europa, påpeger premierministeren, «er 117 migranter blevet
flyttet, 38 i Frankrig. Skal Italien være den eneste ilandsætningshavn for
dem, der ankommer fra Afrika? Dette er ikke skrevet i nogen aftale, og jeg
synes ikke, det er rigtigt.' «I går - husker Meloni - landede vi 600
mennesker på samme dag, og foran 234 mennesker er diplomatiske forbindelser
tabt? Dette viser, at situationen ikke længere kan være sådan ».
Isolere Italien? Bedre at isolere smuglerne " " Europa kunne også beslutte at tackle
migrantspørgsmålet ved at isolere Italien, men jeg tror, det ville være bedre at isolere
smuglerne," sagde premierminister Giorgia Meloni i en passage af
pressekonferencen. Henvisningen er endnu en gang til spændinger
med Frankrig.
Paris. Tilliden brød med Italien Tilliden brød med Italien: Den franske udenrigsminister for
EU-anliggender, Laurence Bonne, fortalte France Info . Boone mindede om, at Rom "havde
forpligtet sig til EU's solidaritetsmekanisme", og at "traktaterne
gælder ud over en regerings liv, ellers ville det være uholdbart, hvis vi
skulle ændre reglerne hver gang. Den nuværende italienske regering -
fortsatte han - har ikke respekteret den mekanisme, den var forpligtet til, og
har brudt tilliden. Jeg tror, det kan siges, fordi der var en ensidig beslutning, der har
bragt liv i fare, og som i øvrigt ikke er i overensstemmelse med international
lov”.
