Fait accompli. Den italienske højrefløjsregerings stramme kurs over for humanitære skibe med migranter har fået de diplomatiske forbindelser med nabolandet Frankrig til at skvulpe over.

EUROPÆISK SLAGSMÅL OM MIGRANTER.

”Der er små lande. Og så er der lande, der endnu ikke har forstået, hvor små de i virkeligheden er. For intet land er stort nok til at klare sig selv.«

Ordene faldt i denne uge fra Italiens præsident, Sergio Mattarella, da han citerede sig selv fra en tale, han for fem år siden holdt i anledning af 60-året for Romtraktaten, EUs fødselsattest.

Mattarella, som tidligere i år nødtvunget accepterede endnu en periode som republikkens præsident, forsøger i disse dage med lodder og trisser og glødende telefonsamtaler at bringe forholdet mellem Italien og Frankrig på ret køl igen, efter at Meloni-regeringens debut i international politik har fået en voldsom diplomatisk krise mellem de to nabolande til at blusse op.

Gnisten var den italienske regerings nye, opstrammede politik over for private humanitære skibe med migranter, som i sidste uge førte til, at fartøjet Ocean Viking fra den franske organisation SOS Méditerranée med 234 migranter ombord, heriblandt 57 børn og 14 kvinder, efter tre ugers flakken omkring på Middelhavet valgte at anløbe den sydfranske havneby Toulon, hvor Frankrig undtagelsesvis lod migranterne gå i land.

Det humanitære redningsskib Ocean Viking sejlede i tre uger rundt med migranter på Middelhavet, før Frankrig undtagelsesvis lod dem gå i land. Foto: Vincenzo Circosta, Scanpix

Forinden havde italienske myndigheder vedholdende ignoreret skibets anmodninger om tilladelse til at anløbe italiensk havn, da italienernes nye holdning over for de humanitære skibe er, at skibene ikke udfører søredning, men systematisk transport af migranter og dermed overtræder italiensk lovgivning.

En fortolkning, som Italien står temmelig alene med, og som nu begynder at skabe problemer for et naboland som Frankrig, hvor man ikke lægger skjul på sin vrede over italienerne, som man mener er løbet fra alle aftaler på migrantområdet. Ikke siden den daværende italienske femstjernepolitiker og vicestatsminister Luigi Di Maio i 2019 aflagde besøg hos Frankrigs protestbevægelse De Gule Veste, har der blæst så kolde vinde mellem Paris og Rom. 

Det forlyder, at Frankrig en overgang var på nippet til at kalde sin ambassadør i Italien hjem. I stedet er der sendt 500 gendarmer til den fransk-italienske grænse for at forhindre andre migranter, der er gået i land i Italien, i at bevæge sig illegalt videre til Frankrig og søge asyl dér, sådan som det er foregået i årevis. Dermed gør Frankrig opmærksom på, at Italien, som det er nu, sandelig ikke bærer hovedbyrden af de migranter, der ankommer til landet, eftersom en stor del drager videre til Frankrig og Tyskland. Italien er i høj grad et gennemgangsland. Frankrig modtager over dobbelt så mange asylansøgere som Italien, Tyskland tre gange så mange.

Frankrig har desuden meddelt, at man opfatter en tidligere aftale med Italien om fordeling af migranter mellem EU-landene som opsagt.

Så kan italienerne ligge, som de har redt, synes budskabet at være. Italienerne har derimod erklæret sig uforstående over for den franske reaktion, som med regeringsleder Giorgia Melonis ord er »aggressiv, uforståelig og ubegrundet«.

Det humanitære skibs ankomst til Toulon er ifølge forlydender kulminationen på en serie misforståelser mellem de to lande, der blev indledt, da den franske præsident Macron under det nylige klimatopmøde i Egypten skulle have rakt hånden ud mod Meloni og antydet, at Frankrig da godt ville hjælpe, hvis det gik helt galt med migranterne.

Ved at afvise Ocean Viking har den italienske regering ikke gjort andet end at respektere det italienske folks vilje.

MARINE LE PEN, LEDER AF DET FRANSKE PARTI RASSEMBLEMENT NATIONAL

Det resulterede i, at den italienske regering kort efter officielt takkede Frankrig for en aftale, der ifølge fransk opfattelse slet ikke var indgået. Tværtimod så man nu Meloni som én, der havde taget hele armen efter at være blevet tilbudt en lillefinger.

Men udmeldingerne fik umiddelbart den konsekvens, at Ocean Viking rettede stævnen mod den franske kyst og fuldendte det nedværdigende fait accompli. Samtidig begyndte Lega-leder og vicestatsminister Matteo Salvini at juble på de sociale medier, hvilket bare gjorde den franske harme endnu større. Præsident Mattarella har nu påtaget sig den svære opgave at rydde op i forholdet mellem de to lande.

Men han har også på sin egen stilfærdige måde nedtonet forventningerne til sin indsats ved at minde om, at det ikke er præsidentens opgave at føre udenrigspolitik, men regeringens. Så alt tyder på, at dette ikke er enden, men kun begyndelsen på et spændt diplomatisk forhold mellem de to lande, som ellers var væsentligt forbedret under den tidligere italienske Draghi-regering.

Det komplicerer ikke tingene mindre, at Frankrigs Marine Le Pen har gjort klart, at hun er på Italiens side. »Italienerne har valgt Giorgia Meloni, som jo er kendt for at være modstander af den anarkistiske illegale indvandring, som ngo'erne forsøger at presse ned over os. Ved at afvise Ocean Viking har den italienske regering ikke gjort andet end at respektere det italienske folks vilje.«

Frankrig tager sig betalt

Til gengæld går det lidt bedre i Frankrigs forhold til et andet naboland, som også lige har fået en ny regering igen igen, nemlig Storbritannien, hvor en voksende strøm af migranter fra blandt andet Albanien fra den franske kyst over Den Engelske Kanal de seneste år har udfordret det bilaterale forhold. I hvert fald blev der kysset kind mellem Frankrigs indenrigsminister, Gérald Darmanin, og hans britiske kollega, Suella Braverman, efter indgåelsen af en udbygning af en allerede eksisterende aftale om bekæmpelse af den illegale strøm af migranter, som i år har slået rekord med 40.000 ankomster på britisk side.

Den samlede aftale, der koster Storbritannien et beløb svarende til omkring en halv milliard kroner årligt, indeholder blandt andet mere fransk afpatruljering af kysterne, tilstedeværelse af britiske myndigheder på fransk jord samt større udveksling af informationer.

»Det britiske folks absolutte prioritering lige nu, som jeg deler, er at tage hånd om den illegale migration,« sagde Storbritanniens nye regeringsleder, Rishi Sunak, på vej til G20-mødet i Indonesien.

Mange tvivler dog på, om de omkring 70 millioner kroner, Storbritannien nu har puttet ekstra i den udvidede aftale, i virkeligheden batter noget som helst. Imens fortsætter strømmen af illegale over Middelhavet til Europa. I år til dato er tallet oppe på 130.000, hvilket ikke afviger væsentligt fra de seneste år.

Kilde: https://www.weekendavisen.dk/2022-46/samfund/europaeisk-slagsmaal-om-migranter

 

MORTEN BEITER (f. 1964) er journalist og forfatter. Morten blev uddannet på Journalisthøjskolen i Århus i 1991 og har tidligere arbejdet på Vestkysten, Jydske Tidende, Flensborg Avis og Berlingske Tidende, og han har som freelance journalist i Italien skrevet om italienske forhold til et væld af danske dagblade. Af bøger har han blandt andet skrevet Mafiaen kommer, om den italienske mafias fremrykken i Europa, Passione, om mad og mennesker i Italien, Mand af ære, om den afhoppede mafioso Claudio Samperi, Vejen til Napoli, en reportagebog fra Italien, samt bidraget til bogen Goethe i Italien, i selskab med Henrik Wivel og Jakob Levinsen.

 

MOBR@WEEKENDAVISEN.DK