Sverige. »Volden er blevet mere voldelig.« Læge og kriminolog Ardavan Khoshnood behandler bandefolk med skudhuller i Malmø og dissekerer deres infrastruktur bagefter.

Det bliver værre i morgen

Døde mænd kan stadig sladre. Det konstaterede Ardavan Khoshnood, da en mand blev bragt ind på skadestuen i bukser og intet andet. Ambulancefolkene havde klippet hans trøje op for at stoppe blødningen fra skudhullerne i brystet og hovedet, og selvom han stadig var i bevidstløs tilstand, da han blev rullet ind, lykkedes det ikke Ardavan Khoshnood at holde ham i live.

»Der var ikke noget at gøre. Det var en ren henrettelse.«

Den likviderede mand fortæller sin egen historie om, hvordan bandekriminaliteten er eskaleret og forrået i Sverige igennem det seneste årti. Nytårsaften gik Sverige ind i 2023 med en ny national skuddrabsrekord på 64 døde. Det er også europarekord. Desuden overlever færre at blive skudt på. Når mange kriminelle går rundt med skudsikker vest, er der kun en måde at være sikker.

»Vi kan se på de dræbte, at likvideringer er blevet mere almindeligt. Banderne skyder deres offer på åben gade, og når han falder, træder de hen til ham, foran alle andre og uden at stresse, og skyder ham i hovedet. De ved, at hvis de ikke gør arbejdet færdigt, kommer han eller nogle andre tilbage og dræber dem som hævn. Volden er blevet mere voldelig.«

Politiet er til stede efter et tredobbelt drab foran en internetcafé i Malmø. Sverige gik ind i 2023 med ikke bare en ny national rekord, men også en europarekord i skuddrab. Arkivfoto: Søren Bidstrup.

I sidste måned oplyste den svenske justitsminister på et pressemøde, at svimlende 30.000 personer i Sverige vurderes at være bandemedlemmer eller medhjælpere til banderne.

Ardavan Khoshnood tvivler på, at tallet er så højt, men bortset fra det skal man ikke ringe ham op, hvis man vil høre, om udviklingen trods alt ikke går den rigtige vej.

»I mine øjne er best case scenario for Sverige, at vi holder skyderierne på et stabilt niveau. Det er der, vi er. Sverige kan aldrig vende tilbage til det land, vi var for 20-25 år siden. Vi kan ikke få det til at stoppe, men vi kan måske få det til at stoppe på det nuværende niveau.«

Flere børn rammes

Ardavan Khoshnood flygtede som barn fra Iran efter den islamiske revolution og endte i Sverige med sin familie. Her uddannede han sig først til læge, siden til kriminolog, og ved siden af sit fuldtidsarbejde på skadestuen i Malmø laver han forskningsprojekter ved universitetet i Lund og underviser på den svenske politiskole. Har han lært noget af at studere både skudhuller og statistiske opgørelser, er det, at situationen altid kan blive værre.

For det første er banderne blevet ligeglade med, om de rammer tilfældige på gaden. Ifølge avisen Expressen er 88 uskyldige blevet ramt af skud og sprængninger siden 2012. 23 af ofrene døde. Det er over to tilfældigt dræbte hvert år.

For det andet bliver flere børn ramt af volden. I 2016 blev en dreng på otte dræbt, da en håndgranat blev kastet ind i hans lejlighed i Göteborg, formentlig som led i et opgør i det somaliske miljø. I 2020 blev en 12-årig pige dræbt i et drive by-skyderi på en tankstation.

Ulf Kristersson, i dag statsminister, sagde dengang: »Hvis ikke det her kan være med til at sætte en stopper for den grove kriminalitet, er der intet, der kan.«

Året efter blev en dreng på seks og en pige på fem skudt i benet, da de var ude at lege, og i 2022 blev en kvinde og et fireårigt barn ramt af skud på en legeplads. Ifølge politiet var det udtryk for en »ligegyldighed og kynisme, vi ikke har set tidligere«.

Med andre ord: Grænsen for, hvad det svenske samfund kan tolerere, bliver hele tiden hævet. I juni i år blev syv personer skudt på 24 timer i forskellige byer, herunder en 15-årig dreng, der aldrig nåede at gå ud af 9. klasse. Svensk politi slog alarm og har krævet, at der nedsættes en krisekommission imod volden. Den svenske justitsminister, Gunnar Strömmer, sagde: »Vi skal gøre alt, hvad der står i vores magt for at vende denne tendens.«

To uger senere blev en mand skudt og dræbt i sin bil i supermarkedet ICAs parkeringskælder i Malmø. I bilen fandt politiet et lille barn, der havde set det hele.

Ifølge Ardavan Khoshnood har politikerne og politiet for sent indset, hvad de er oppe imod. Som han siger: »Hvis du har en kræftpatient, skal du starte en aggressiv behandling med det samme. Venter du, til kræften har spredt sig, kan du være så aggressiv, du vil, uden at det hjælper.«

Han mener, at det vigtigste sted at sætte ind er ved rekrutteringen af de børn og teenagere, der vokser op i områder, hvor bandekriminelle er den lokale samfundsautoritet. Alle instanser er nødt til at arbejde sammen for tidligt at identificere børn og unge i risiko – børnehaver, skoler, socialforvaltninger og psykiatrien. En indsats af et overvældende omfang.

»Problemet er, at der er flere børn i risiko, end der er ressourcer til at hjælpe dem. For hver dræbt kriminel er der tre, fire, fem unge, der kan overtage.«

For eksempel dræbes flere bandemedlemmer i dag af nogen, de ikke kender. Rivaler hyrer bandemedlemmer fra andre byer til at begå lejemord, og politiet har sværere ved at opklare de mange drab, fordi der ingen social relation findes mellem parterne.

Desuden dør over dobbelt så mange af skud som for cirka ti år siden. Omkring 2010 blev 20 procent af alle drab begået med skydevåben. Sidste år var tallet steget til 54 procent. Skuddrab er også den eneste drabskategori, der ikke er faldet, i modsætning til for eksempel drab på børn, drab relateret til alkohol, knivdrab, strangulering og fysiske overfald. Den udvikling kan han studere i realtid på skadestuen i Malmø.

»Man får en dybere forståelse af den, der ligger med blod og skudhuller foran dig. Det er ikke bare en statistik eller et tal, men et menneske med en historie, der har bragt ham til dette punkt på godt og ondt. Du forstår, hvorfor de er i den situation. Du ser ikke kun klinisk på dem som læge eller som en levende biologisk mekanisme. Når du har kriminologien med som viden, kender du personen bedre.«

Truslen udefra

Ardavan Khoshnood lyder dog ikke som en mand, der vil sætte sin pensionsopsparing ind på det bedst mulige scenario. Han holder blikket stift rettet mod det, der i hans øjne er det værste, der kan ske: at udenlandske regimer som Iran, Rusland og Kina vil få øjnene op for at bruge svenske bander og kriminelle klaner til at jagte politiske opponenter på svensk jord.

I så fald bliver Sverige ikke det første land: Sidste år advarede lederen af den britiske efterretningstjeneste, MI5, om, at Iran i mindst ti tilfælde har forsøgt at kidnappe eller snigmyrde britiske iranere, der protesterer mod styret i Teheran. De hollandske myndigheder mistænkte også en marokkansk-hollandsk bandeleder for at være lejemorder for det iranske regime, da han blev dømt for at stå bag et drab på en hollandsk iraner. I Tyskland mistænkes et højtstående medlem af Hells Angels for at stå bag angreb mod både eksiliranere i Tyskland og en synagoge.

»Jeg frygter, at fremmede magter kan udnytte kriminaliteten til at destabilisere situationen i Sverige endnu mere. Vi har allerede set Iran bruge bandekriminelle i andre lande til at likvidere opponenter. Hvis for eksempel den russiske mafia involverer sig med de svenske bander, har man et meget stærkt og voldsparat kriminelt netværk med våben og stoffer.«

Selv er han også aktiv i at advare mod Irans indflydelse, som han mener i sidste ende kan svække den svenske stat og gøre landet til om ikke en fejlslagen stat så en særdeles svag stat og dermed omstøde landets politiske fundament.

Ardavan Khoshnood frygter også, at kriminelle klaner i Sverige kan bidrage til en uhellig treenighed. Storfamilier med familiemedlemmer ansat i Skattestyrelsen, Socialstyrelsen, kommuner og andre offentlige institutioner, som har adgang til personoplysninger, kan videregive oplysninger om adresse eller følsomme forhold i familien.

»Nogle af klanerne er kriminelle netværk, og jeg frygter, at de kan trække Sverige ind i nogle mafialignende strukturer. Nogle klaner har været i stand til at infiltrere forskellige institutioner, og de vil kunne påvirke beslutningsprocesser og i sidste ende skade landets sikkerhed.«

– Ser du så ingen tegn på, at Sverige kan vende udviklingen?

»Det gør mig optimistisk, at samfundet og politikerne er meget bevidste om problemerne, men situationen er ret meget ude af kontrol. Som jeg ser det, kan man gå ind med tiltag for at få det til at stagnere på det nuværende niveau, så det ikke bliver værre. Vi har for eksempel ikke set masseskyderier i indkøbscentre som i USA eller drive by-skyderier, hvor der bliver skudt ind i folkemængder. Spørgsmålet er, om vi har nået et point of no return. Jeg tror i hvert fald, at det bliver værre, før det bliver bedre.«

Kilde: https://www.weekendavisen.dk/2023-30/samfund/det-bliver-vaerre-i-morgen

 

LENY MALACINSKI (f. 1975) er journalist og uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole. Hun er forfatter til bogen Den dag jeg opdagede jeg var undertrykt, og har tidligere været ansat på blandt andet Jyllands-Posten og den nu lukkede gratisavis Nyhedsavisen. Hun skriver blandt andet om køn, globalisering på gadeplan og forliste borgerlige drømme.

 

LENY@WEEKENDAVISEN.DK