Sverige. »Volden er blevet
mere voldelig.« Læge og kriminolog Ardavan Khoshnood behandler bandefolk med
skudhuller i Malmø og dissekerer deres infrastruktur bagefter.
Det
bliver værre i morgen
Døde
mænd kan stadig sladre. Det konstaterede Ardavan Khoshnood, da en mand blev
bragt ind på skadestuen i bukser og intet andet. Ambulancefolkene havde klippet
hans trøje op for at stoppe blødningen fra skudhullerne i brystet og hovedet,
og selvom han stadig var i bevidstløs tilstand, da han blev rullet ind,
lykkedes det ikke Ardavan Khoshnood at holde ham i live.
»Der var ikke noget at gøre. Det var en ren henrettelse.«
Den likviderede mand fortæller sin egen historie om,
hvordan bandekriminaliteten er eskaleret og forrået i Sverige igennem det
seneste årti. Nytårsaften gik Sverige ind i 2023 med en ny national
skuddrabsrekord på 64 døde. Det er også europarekord. Desuden overlever færre
at blive skudt på. Når mange kriminelle går rundt med skudsikker vest, er der
kun en måde at være sikker.
»Vi kan se på de dræbte, at likvideringer er blevet mere
almindeligt. Banderne skyder deres offer på åben gade, og når han falder,
træder de hen til ham, foran alle andre og uden at stresse, og skyder ham i
hovedet. De ved, at hvis de ikke gør arbejdet færdigt, kommer han eller nogle
andre tilbage og dræber dem som hævn. Volden er blevet mere voldelig.«
Politiet er til stede
efter et tredobbelt drab foran en internetcafé i Malmø. Sverige gik ind i 2023
med ikke bare en ny national rekord, men også en europarekord i skuddrab.
Arkivfoto: Søren Bidstrup.
I sidste måned oplyste den svenske justitsminister på et
pressemøde, at svimlende 30.000 personer i Sverige vurderes at være
bandemedlemmer eller medhjælpere til banderne.
Ardavan Khoshnood tvivler på, at tallet er så højt, men
bortset fra det skal man ikke ringe ham op, hvis man vil høre, om udviklingen
trods alt ikke går den rigtige vej.
»I mine øjne er best case scenario for Sverige, at
vi holder skyderierne på et stabilt niveau. Det er der, vi er. Sverige kan
aldrig vende tilbage til det land, vi var for 20-25 år siden. Vi kan ikke få
det til at stoppe, men vi kan måske få det til at stoppe på det nuværende
niveau.«
Flere børn rammes
Ardavan Khoshnood flygtede som barn fra Iran efter den
islamiske revolution og endte i Sverige med sin familie. Her uddannede han sig
først til læge, siden til kriminolog, og ved siden af sit fuldtidsarbejde på
skadestuen i Malmø laver han forskningsprojekter ved universitetet i Lund og
underviser på den svenske politiskole. Har han lært noget af at studere både
skudhuller og statistiske opgørelser, er det, at situationen altid kan blive
værre.
For det første er banderne blevet ligeglade med, om de
rammer tilfældige på gaden. Ifølge avisen Expressen er 88 uskyldige blevet ramt
af skud og sprængninger siden 2012. 23 af ofrene døde. Det er over to
tilfældigt dræbte hvert år.
For det andet bliver flere børn ramt af volden. I 2016
blev en dreng på otte dræbt, da en håndgranat blev kastet ind i hans lejlighed
i Göteborg, formentlig som led i et opgør i det somaliske miljø. I 2020 blev en
12-årig pige dræbt i et drive by-skyderi på en tankstation.
Ulf Kristersson, i dag statsminister, sagde dengang: »Hvis
ikke det her kan være med til at sætte en stopper for den grove kriminalitet,
er der intet, der kan.«
Året efter blev en dreng på seks og en pige på fem skudt i
benet, da de var ude at lege, og i 2022 blev en kvinde og et fireårigt barn
ramt af skud på en legeplads. Ifølge politiet var det udtryk for en
»ligegyldighed og kynisme, vi ikke har set tidligere«.
Med andre ord: Grænsen for, hvad det svenske samfund kan
tolerere, bliver hele tiden hævet. I juni i år blev syv personer skudt på 24
timer i forskellige byer, herunder en 15-årig dreng, der aldrig nåede at gå ud
af 9. klasse. Svensk politi slog alarm og har krævet, at der nedsættes en
krisekommission imod volden. Den svenske justitsminister, Gunnar Strömmer, sagde:
»Vi skal gøre alt, hvad der står i vores magt for at vende denne tendens.«
To uger senere blev en mand skudt og dræbt i sin bil i
supermarkedet ICAs parkeringskælder i Malmø. I bilen fandt politiet et lille
barn, der havde set det hele.
Ifølge Ardavan Khoshnood har politikerne og politiet for
sent indset, hvad de er oppe imod. Som han siger: »Hvis du har en kræftpatient,
skal du starte en aggressiv behandling med det samme. Venter du, til kræften
har spredt sig, kan du være så aggressiv, du vil, uden at det hjælper.«
Han mener, at det vigtigste sted at sætte ind er ved
rekrutteringen af de børn og teenagere, der vokser op i områder, hvor
bandekriminelle er den lokale samfundsautoritet. Alle instanser er nødt til at
arbejde sammen for tidligt at identificere børn og unge i risiko – børnehaver,
skoler, socialforvaltninger og psykiatrien. En indsats af et overvældende
omfang.
»Problemet er, at der er flere børn i risiko, end der er
ressourcer til at hjælpe dem. For hver dræbt kriminel er der tre, fire, fem
unge, der kan overtage.«
For eksempel dræbes flere bandemedlemmer i dag af nogen,
de ikke kender. Rivaler hyrer bandemedlemmer fra andre byer til at begå
lejemord, og politiet har sværere ved at opklare de mange drab, fordi der ingen
social relation findes mellem parterne.
Desuden dør over dobbelt så mange af skud som for cirka ti
år siden. Omkring 2010 blev 20 procent af alle drab begået med skydevåben.
Sidste år var tallet steget til 54 procent. Skuddrab er også den eneste
drabskategori, der ikke er faldet, i modsætning til for eksempel drab på børn,
drab relateret til alkohol, knivdrab, strangulering og fysiske overfald. Den
udvikling kan han studere i realtid på skadestuen i Malmø.
»Man får en dybere forståelse af den, der ligger med blod
og skudhuller foran dig. Det er ikke bare en statistik eller et tal, men et
menneske med en historie, der har bragt ham til dette punkt på godt og ondt. Du
forstår, hvorfor de er i den situation. Du ser ikke kun klinisk på dem som læge
eller som en levende biologisk mekanisme. Når du har kriminologien med som
viden, kender du personen bedre.«
Truslen udefra
Ardavan Khoshnood lyder dog ikke som en mand, der vil
sætte sin pensionsopsparing ind på det bedst mulige scenario. Han holder
blikket stift rettet mod det, der i hans øjne er det værste, der kan ske: at
udenlandske regimer som Iran, Rusland og Kina vil få øjnene op for at bruge
svenske bander og kriminelle klaner til at jagte politiske opponenter på svensk
jord.
I så fald bliver Sverige ikke det første land: Sidste år
advarede lederen af den britiske efterretningstjeneste, MI5, om, at Iran i
mindst ti tilfælde har forsøgt at kidnappe eller snigmyrde britiske iranere,
der protesterer mod styret i Teheran. De hollandske myndigheder mistænkte også
en marokkansk-hollandsk bandeleder for at være lejemorder for det iranske
regime, da han blev dømt for at stå bag et drab på en hollandsk iraner. I
Tyskland mistænkes et højtstående medlem af Hells Angels for at stå bag angreb
mod både eksiliranere i Tyskland og en synagoge.
»Jeg frygter, at fremmede magter kan udnytte
kriminaliteten til at destabilisere situationen i Sverige endnu mere. Vi har
allerede set Iran bruge bandekriminelle i andre lande til at likvidere
opponenter. Hvis for eksempel den russiske mafia involverer sig med de svenske
bander, har man et meget stærkt og voldsparat kriminelt netværk med våben og
stoffer.«
Selv er han også aktiv i at advare mod Irans indflydelse,
som han mener i sidste ende kan svække den svenske stat og gøre landet til om
ikke en fejlslagen stat så en særdeles svag stat og dermed omstøde landets
politiske fundament.
Ardavan Khoshnood frygter også, at kriminelle klaner i
Sverige kan bidrage til en uhellig treenighed. Storfamilier med
familiemedlemmer ansat i Skattestyrelsen, Socialstyrelsen, kommuner og andre offentlige
institutioner, som har adgang til personoplysninger, kan videregive oplysninger
om adresse eller følsomme forhold i familien.
»Nogle af klanerne er kriminelle netværk, og jeg frygter,
at de kan trække Sverige ind i nogle mafialignende strukturer. Nogle klaner har
været i stand til at infiltrere forskellige institutioner, og de vil kunne
påvirke beslutningsprocesser og i sidste ende skade landets sikkerhed.«
– Ser du så ingen
tegn på, at Sverige kan vende udviklingen?
»Det gør mig optimistisk, at samfundet og politikerne er
meget bevidste om problemerne, men situationen er ret meget ude af kontrol. Som
jeg ser det, kan man gå ind med tiltag for at få det til at stagnere på det
nuværende niveau, så det ikke bliver værre. Vi har for eksempel ikke set masseskyderier
i indkøbscentre som i USA eller drive by-skyderier, hvor der bliver skudt
ind i folkemængder. Spørgsmålet er, om vi har nået et point of no return. Jeg
tror i hvert fald, at det bliver værre, før det bliver bedre.«
Kilde: https://www.weekendavisen.dk/2023-30/samfund/det-bliver-vaerre-i-morgen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar