Zelenskyj. Besøget er et kærkomment afbræk for en presset regering, men den politiske gevinst er formodentlig begrænset.

Gode dage med Volodymyr

En klog mand har engang sagt, at valg ikke vindes på udenrigspolitik – men de kan godt tabes.

Det er måske værd at huske for oppositionen, der i disse dage ikke kan andet end smile og bakke op, mens regeringstoppen indtager scenen under besøget af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Ikke mindre end fire topministre skulle der til under præsidentens besøg i Skrydstrup søndag.

Det er uomtvisteligt, at regeringen med beslutningen om sammen med Holland at donere F-16-fly til Ukraine placerer Danmark blandt de fremmeste bidragydere til frihedskampen, hvor vi forresten lå i forvejen. Og dermed er midterregeringens skær af teknokratstyre i hvert fald for en stund erstattet af idealismens noget klarere lys. Selvfølgelig med den biomstændighed, at udenrigsministeren under seancen i Skrydstrup netop var hjemkommet fra Kina, hvor han sammen med en erhvervsdelegation havde givet opvisning i »pragmatisk idealisme«, der er det nye udenrigspolitiske mantra.

Spørgsmålet er så, hvor stor en vindersag det fornemme besøg egentlig er for Frederiksen, Ellemann og Løkke, der trods en lille bedring i de seneste målinger stadig er markant bagud i forhold til valgresultatet.

Ukraines præsident Zelenskyj omfavnes af statsminister Mette Frederiksen efter sin tale til Folketinget. Foto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix.

Erfaringsmæssigt er der ikke store vælgermæssige vitaminer i udenrigspolitik. Især ikke, hvis regeringen fører en politik, der har bred politisk opbakning.

Udenrigs- og sikkerhedspolitik ligger traditionelt langt nede på listen, når man spørger vælgerne om, hvilke emner de finder vigtige. Krigen i Ukraine har dog ifølge flere af de målinger, der blev foretaget under valgkampen sidste år, rykket en kende på det. Men det er stadig de indenrigspolitiske emner og især sundhedspolitik, der fylder.

At udenrigs- og sikkerhedspolitik sjældent kan afgøre valg, erfarede Poul Nyrup Rasmussen, da han i 2001 forsøgte at udnytte efterdønningerne fra 11. september-angrebet i USA til et valg, som skulle handle om lederskab.

Anders Fogh Rasmussen afmonterede den sag ved at sige, at han var fuldstændig enig i den linje, Nyrup havde lagt for Danmark, så derfor kunne man lige så godt gå i gang med at diskutere andre emner som sundhed og udlændingepolitik.

En kende anderledes er det, når udenrigspolitikken en sjælden gang bliver genstand for politisk splid. Eksempelvis under den såkaldte fodnoteperiode i slutningen af 1980erne, hvor den borgerlige regering og især daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen med både held, dygtighed og hjælp fra et slingrevornt Socialdemokrati fik gjort udenrigspolitikken indenrigspolitisk. Lidt det samme skete under optakten til Irakkrigen og til dels under muhammedkrisen. 

Men i forhold til Ukrainekrigen er der ingen opposition at spille imod. Så er det straks vanskeligere med sagen om koranafbrændinger, hvor en næsten unison opposition har erklæret sig som modstander af hensigterne om en juridisk nålestiksoperation, der skal stoppe bålene. Her er regeringen på den ene side presset udefra af både venner og fjender, mens den indenrigspolitisk er tæt på isoleret. Dog kan den trøste sig med, at befolkningsflertallet ser ud til at hælde i regeringens retning.

I de tre regeringspartier er man givet klar over, at det udenrigspolitiske rampelys ikke i sig selv giver den savnede medvind. Socialdemokratiet og Venstre holdt i sidste uge sommergruppemøder, og der var dagsordenen entydigt indenrigspolitisk og helt igennem classic. Erhvervsskoler til socialdemokraterne. Skattelettelser og hjælp til landdistrikterne til Venstre, hvis formand, Jakob Ellemann-Jensen, i øvrigt benyttede lejligheden til for alvor at binde sig til masten i regeringssamarbejdet ved at afskrive blå blok som et realistisk alternativ.

Slaget om de emner bliver omdrejningspunktet i den politiske sæson. Dagene med Volodymyr Zelenskyj er trods det uomtvisteligt historiske i begivenheden kun et for regeringen kærkomment afbræk.

Kilde: https://www.weekendavisen.dk/samfund/gode-dage-med-volodymyr

 

HANS MORTENSEN (f. 1958) er politisk journalist, som siden 1995 har fulgt slagets gang på Christiansborg. Indtil 2002 som journalist og politisk redaktør på Ekstra Bladet siden som reporter på Weekendavisen. Har skrevet bøgerne: De fantastiske fire (2005) om Poul Nyrup Rasmussen, Ritt Bjerregaard, Mogens Lykketoft og Svend Auken, Tid til forvandling (2008) om fornyelsen af Venstre, Det, Svend mener, er... (2009) - en interviewbog med Svend Auken samt redigeret antologien Helt forsvarligt (2009) om udfordringerne i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.

 

HAMN@WEEKENDAVISEN.DK