Brændpunkt. Det danske udspil til et forbud mod offentlig afbrænding af hellige skrifter efterlader Sverige helt alene: uden for NATO og med fuldt blus på koranafbrændinger. Det er så farligt, at Finland overvejer at flytte sit personale i lande, hvor Sverige og Finland deler ambassader.

Sverige ladt i

stikken

Under sommerens dansk-svenske drama med koranbrande har Sveriges statsminister, den konservative Ulf Kristersson, gentagne gange forsikret den svenske offentlighed om, at man ikke stod helt alene. På stort set hvert eneste pressemøde har Kristersson understreget, at han samme dag eller dagen forinden havde talt med kollega Mette Frederiksen i Danmark.

Også udenrigsminister Tobias Billström og justitsminister Gunnar Strömmer har fremhævet, at de løbende har rådført sig med danske ministre. Et parløb i krisehåndtering og stigende ængstelse.

Fredag ved middagstid var parløbet slut. Den danske regering præsenterede et udspil til ændring af straffeloven, så koranafbrænding – eller med justitsminister Peter Hummelgaards ord: »utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund« – kriminaliseres.

Det danske udspil var ventet. Efter sommerens mange koranafbrændinger i Danmark oplyste udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i slutningen af juli, at regeringen søgte efter et juridisk redskab til at bremse aktionerne.

»Det er nogle ganske få individer, der sender et signal, der ude i verden bliver opfattet, som om vi faciliterer en forhånelse af de lande og deres kulturer. Og det er det signal, vi skal have sat en stopper for,« udtalte Lars Løkke Rasmussen 30. juli til DRTV.

Demonstranter i Beirut brænder svenske flag i protest mod koranafbrændinger. foto: Bilal Hussein, AP, Scanpix.

I en ondsindet fortolkning stod svenskerne altså tilbage som de eneste, der tillader en sådan forhånelse.

Et rent svensk problem

Og det danske pressemøde med justitsminister Peter Hummelgaard, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen udløste straks to pressemøder i Stockholm. Mindre end en time efter at de danske ministre havde afsluttet deres fremtræden, trådte Socialdemokraternas partileder, tidligere statsminister Magdalena Andersson, frem for den svenske presse.

»Det, der sker, når Danmark ændrer sin lovgivning, er, at vi kommer til at stå alene og i en udsat position. Verden vil rette blikkene mod os,« erklærede Magdalena Andersson. I et interview med Sveriges Television understregede Magdalena Andersson, at dagens melding fra København udgjorde en markant forandring: »Vi har hele tiden haft hinandens ryg.«

Som oppositionsleder indskærpede Magdalena Andersson: »Regeringen må tydeligt vise, hvordan den vil garantere det svenske folks sikkerhed i en sådan situation.«

En time senere stod justitsminister Gunnar Strömmer da også på podiet til et hasteindkaldt pressemøde i Regeringskancelliet i Stockholm. Justitsminister Strömmer understregede ligeledes den løbende kontakt med Danmark: »Der har været enighed om, at det trusselsbillede, som genereres af forskellige manifestationer, er et fælles problem for vore respektive landes sikkerhedssituation.«

Med de tre danske ministres erklæring var trusselsbilledet tilsyneladende blevet et overvejende svensk problem.

Justitsminister Strömmer udstråler normalt tung ro og troværdighed, men virkede denne fredag en anelse stakåndet efter beskeden fra København. Han benyttede dog det danske udspil til at fremhæve den svenske regerings egne tiltag: »Det er klogt, at vi også iværksætter en forberedende proces.«

Strömmer annoncerede for et par uger siden, at den borgerlige regering ser på muligheden for at udvide bestemmelserne i Ordningslagen, så der fremover kan gives afslag på ansøgninger om demonstrationer med henvisning til nationens sikkerhed. På sit tv-transmitterede pressemøde udtalte Strömmer: »Andre lande finder åbenbart, at det er nødvendigt at give lovgivningen et eftersyn.«

Terrororganisationer som al-Qaeda har opfordret til angreb mod begge landes ambassader, men hen over sommeren er det Sverige, der har oplevet de kraftigste reaktioner fra den muslimske verden, herunder en ambassadestorm i Bagdad og et mislykket brandbombeangreb i Beirut. Samtidig har den hjemlige sikkerhedstjeneste, Säpo, hævet trusselsniveauet fra tre til fire på en skala med fem trin. Sverige er gået fra at være »et legitimt mål« til at være »et prioriteret mål« blandt islamiske terrororganisationer, lyder vurderingen fra Säpo.

Finland overvejer at flytte

Allerede fire dage før meldingen om den danske lovændring blev den svenske regering bestyrket i fornemmelsen af at stå alene. Mandag i sidste uge forklarede Finlands udenrigsminister, Elina Valtonen, i et interview i Helsingfors-dagbladet Hufvudstadsbladet, at den finske regering overvejer at flytte Finlands repræsentation i de lande, hvor Finland deler adresse med svensk diplomati.

»Hvis der findes en sikkerhedstrussel mod Sverige, og Finland er til stede i de samme bygninger, må vi tage hensyn til det, og vores personale må flyttes til sikre steder,« udtalte udenrigsminister Valtonen.

Hun understregede, at hun løbende var i kontakt med sine to kolleger, Tobias Billström i Sverige og Lars Løkke Rasmussen i Danmark: »Vi må følge situationen nøje, specielt når det gælder lovgivning i Sverige og Danmark omkring koranafbrændinger. Vi må se, om det er sikkert for Finland, og om vi kan forblive i de samme bygninger.«

Modsat Sverige blev Finland i april optaget i NATO, så Sverige har gennem hele sommeren befundet sig i en dobbeltkrise. Ud over koranbrandene står den svenske regering med en ikkeafklaret NATO-optagelse.

Der er tale om to forbundne kriser: Koranafbrændingerne anvendes af Tyrkiets præsident Erdogan til at blokere for ratificeringen af Sveriges NATO-medlemskab, og de svenske sikkerhedsmyndigheder har påvist, at Rusland i høj grad understøtter uroen og manifestationerne.

Så dér står Sverige: Man har bekendt kulør i forhold til det aggressive Rusland, men er endnu ikke lukket ind i varmen i den vestlige forsvarsalliance. Dette ubehagelige ophold i vadestedet er hovedårsagen til, at Sverige trods velvilje over for Ukraine ikke har doneret et antal JAS Gripen-kampfly – modsat Danmark, Holland og Norge, der hver især har lovet Ukraine et antal F-16-kampfly. Det svenske forsvar mener ganske enkelt ikke at kunne undvære kampflyene lige nu.

»Det har at gøre med, at Rusland nok er svækket i sin kapacitet på landjorden, men ikke når det gælder luftkamp,« udtalte forsvarsminister Pål Jonson i torsdags til nyhedsbureauet TT.

En ensomhedens sommer for Sverige: utrygt selskab for finnerne, i nervepirrende venteposition til NATO. Og i fredags gik danskerne deres egen vej med et afbrændingsforbud.

Kilde: https://www.weekendavisen.dk/2023-35/udland/sverige-ladt-i-stikken

JOAKIM JAKOBSEN (f. 1963) er journalist. Fra 2005 til 2012 reporter og anmelder, og fra 2012 til 2015 kulturredaktør. Kom til journalistikken efter mange, mange års litteraturstudier ved Københavns Universitet og har tidligere arbejdet på Politiken, Jyllands-Posten, Euroman, m.v. Har udgivet flere bøger om sport, herunder Tour de France, Tynd luft og Guld-Harald. 2010 modtager af Berlingske Journalisters Hæderspris.

 

JJAK@WEEKENDAVISEN.DK