Kommentar. Nu er
Socialdemokratiet et og-parti. Gode venner hjælper kursskiftet på vej.
Klappet
af
Når folkestemninger udmåles er meningsmålinger
og taxachauffører blandt journalisters foretrukne værktøj, men klappometret kan
nu også noget.
På weekendens socialdemokratiske årsmøde i
Aalborg var jeg så heldig at sidde blot fire-fem meter fra en hæklende kvinde,
hvis klappeteknik skilte sig noget ud fra majoriteten af salen. Da de
delegerede efter Mette Frederiksens tale rejste sig og klappede deres
begejstring ud, som man jo gør ved den slags lejligheder, var der noget tøvende
og afmålt over den hæklendes reaktion.
Ved talens slutning lagde hun roligt
hækletøjet, rejste sig langsomt og tog efter lidt tid fat på at klappe med, men
kun hver anden gang i forhold til salens foretrukne rytme og med meget lidt
tryk på håndfladernes sammenstød.
Nini Oken hedder den skeptiske delegerede, hun er formand for Socialdemokratiet i Ribe, og da jeg spurgte hende hvordan og hvorledes, forklarede hun velvilligt, hvorfor hun havde klappet så fåmælt. Det er SVM-regeringen, afskaffelse af bededagen som fridag og partiets nye glæde ved skattelettelser, hun ikke bryder sig om. Det harmonerer ikke med partiets dna, og medlemmer i Ribe melder sig ud, sagde hun.
Morgensang ved Socialdemokratiets Årsmøde 2023 i Aalborg. Foto: Henning Bagger, Scanpix.
Skønt Nini
Oken nok er blandt de skarpeste kritikere af Socialdemokratiets nye kurs, er
hun en udmærket personificering af, hvor partiet står i dag. Noget
programmatisk landsmøde var det ikke, men det blev det. Weekenden i Aalborg var
første gang, man havde lejlighed til at samles siden de store omvæltninger
efter folketingsvalget. Nu hedder det velfærd og skattelettelser; »eller« er
blevet til »og«.
Skattelettelser
er leveret før, men nu sker det af egen drift. De blev lovet i valgkampen,
flere afleveres på samarbejdets alter.
INDSKIFTNINGEN
AF DET lille bindeord
sker uden påfaldende glæde i baglandet. Man er nået over tidens flod og står på
bredden i det nye SVM-land, men klæderne er våde, og sjælen er ikke kommet med
over.
Da partiet
søndag morgen skulle diskutere sammenhængskraft, valgte mange talere at
fokusere på partiets egen manglende indre sammenhæng. Man var imod den stigende
ulighed, man så voldsomme huller i velfærden, kommunerne var trængt, enkelte
havde det udtrykkelig svært med trekantregeringen. Salen klappede spredt, men
uden kraft. Folk, der håbede på revolte og eksplosioner i Aalborg, blev
skuffet.
Alligevel
mente både ordstyrer Kaare Dybvad Bek og Mette Frederiksen at måtte kommentere
den triste morgenandagt. Så dystert er det altså heller ikke, mente Dybvad. Der
bliver tegnet et lige lovlig deprimeret billede af verdens bedste
velfærdssamfund, formanede partiformanden. Så klappede salen.
Heldigvis for
partitoppen er det i nøden, man skal kende gamle venner, og Radikale giver en
hånd med, når glædens lys søges tændt over Mette Frederiksens nye ruteføring.
I valgkampen
lod partiformanden, som om hun slet ikke var blevet væltet af den daværende
radikale leder. I dag har man travlt med at understrege Sofie Carsten Nielsens
rolle som banemand. »S-regeringen havde en udløbsdato. Vi blev reelt væltet af
dele af vores eget parlamentariske grundlag,« som Frederiksen formulerede det.
Den eventuelt
tilbageværende kærlighed til den gamle makker blev afleveret med så strøget
mål, at det var umuligt at overhøre foragten: Frederiksen havde i
etpartiregeringens tid et tæt samarbejde med SF og Enhedslisten »og i en række
sammenhænge også med Alternativet og De Radikale«.
Også vennerne
i det Scavenius-plagede Alternativet viser med eget eksempel, hvor ustabilt et
samarbejde til venstre side ville have været. Theresa Scavenius er væk, og i
denne uges voxmeter er partiet placeret under spærregrænsen. Det røde flertal
er også forsvundet, og flertallet bag »velfærd eller skattelettelser« kan selv
med den største velvilje højst samle 76 mandater. Så få mandater gør intet
eller, skatten er klappet af.
Kilde: https://www.weekendavisen.dk/2023-39/samfund/klappet-af
Ingen kommentarer:
Send en kommentar