Leder. Mette Frederiksen lyder borgerlig. Desværre er det ikke alle i blå blok, der kan høre det.

Fra rød til grøn til blå

 

IKKE mange minutter var gået, efter at Mette Frederiksen havde afsluttet sin åbningstale, før flere blå oppositionspartier stod klar til at undsige den. Morten Messerschmidt fra DF og De Konservatives Mette Abildgaard hævdede samstemmende, at den burde have handlet meget mere om de ældres usle vilkår. Mens Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne savnede, at hun talte om alt muligt andet, herunder for eksempel de psykisk syge. Som den eneste roste Liberal Alliances Alex Vanopslagh statsministeren, fordi hun opfordrede til reformer af folkeskolen, som han allerede havde foreslået for et år siden.

ALLE vi andre, der hørte talen og ikke er medlem af et oppositionsparti, studsede imidlertid allermest over én ting: Og det var, hvor borgerlig Mette Frederiksen egentlig lød. For hvad sagde hun i den tale? Ja, hun sagde, at forældrene skal understøtte læreres autoritet i klasselokalet og opdrage deres børn, så undervisningen kan gennemføres i god ro og orden. Hun sagde også, at de adskillige tusind forpligtende og vejledende læringsmål for folkeskolen, som flytter fokus fra færdigheder til fine fraser, skal væk. Eleverne skal ikke lære at tale om mad i madkundskab. De skal simpelthen lære at lave mad. 

Elever i idræt skal ikke sætte idrætten ind i en kulturhistorisk kontekst, de skal dyrke sport. Og nok så vigtigt slog hun fast, at når hver syvende elev i dag forlader folkeskolen uden at kunne regne eller skrive på trods af alle gode viljer og kæmpestore reformer, så skyldes det ikke, at skolen er underfinansieret. For der bruges flere penge pr. folkeskoleelev end nogensinde før i Danmark. Derfor skal den enkelte skole sættes fri til at gøre tingene på nye måder. For man vokser med ansvar. So what's not to like?

KNEB det alligevel for de borgerlige partier med at genkende sig selv i talen, er det ikke første gang. For nylig var det Mette Frederiksens udsagn om, at alle, der kan arbejde, skylder at arbejde, hvis velfærdsstaten skal bestå, som det borgerlige Danmark tog anstød af. Søren Pape mente, at statsministeren ville reducere alle til skaffedyr, mens Nye Borgerliges Pernille Vermund skosede statsministeren for at kræve, at vi alle skal løbe stærkere i velfærdsstatens hamsterhjul. 

Den reaktion var mildest talt overraskende, eftersom det i årtier har været en borgerlig mærkesag at få borgerne til at forstå, at man må yde, hvis man vil nyde: Hvad var ellers meningen med at levetidsindeksere pensionsalderen, beskære dagpengeperioden og indføre kontanthjælpsloft? Og når det nu viser sig, at der mangler hænder i den offentlige sektor blandt netop de faggrupper, der sværger til deltid, er det så ikke god blå politik at gøre opmærksom på, at pligt og ret hænger sammen? 

Det kan man da ikke bare som Pape affærdige med, at hvis man ellers kan forsørge sig selv, så skylder man ikke samfundet mere, for helt ærligt: Skylder staten så stadig et gratis velfungerende sundhedsvæsen? Uddannelse? Forsvar? Ældrepleje? Kollektiv trafik?

VIRKER kritikken fra borgerlig blok temmelig løjerlig, så kender vi jo godt den egentlige forklaring. Det er dybt frustrerende at være oppositionsparti under en flertalsregering, hvor det ikke umiddelbart gør den store forskel, om man siger det ene eller det andet. I den situation kan det virke sikrest at kritisere statsministeren, uanset hvad hun siger: i tillid til – hvad meningsmålingerne da også tyder på – at befolkningen heller ikke bryder sig om flertalsregeringer som koncept, fordi det lugter langt væk af magtbrynde, selvtilstrækkelighed og nej tak til dialogkaffe. 

Alligevel bør blå blok nok overveje, om den ikke svækker sig selv ved gennem sin kritik af statsministeren at nedgøre sit eget værdigrundlag: at det er borgerne, der skaber samfundet, og at vi hver især skal gøre vores til, at det samfund bliver et godt samfund. Ved at dygtiggøre os. Ved at gå på arbejde. Ved at opdrage vores børn.

Foto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix

I sagens natur betyder det selvfølgelig ikke, at blå blok skal gøre sig til heppekor for Mette Frederiksen. Og ikke kun, fordi regeringen fører masser af politik, der ikke er spor borgerlig; tag arnepensionen og top-topskatten som bevis på det. Men allermest, fordi det jo ikke er nok at flashe borgerlige værdier, man skal også kunne handle på dem. Og her kan man ærligt talt godt have sine tvivl, om regeringen vitterligt er parat til det. 

Hvis lærerens autoritet skal genoprettes, er det ikke gjort med at sige det. Det bør følges op af konkrete sanktioner, der kan matche dem, der får forældre over hele landet til i stadig højere grad at sende deres børn i privatskole. Ustyrlige elever, der ødelægger det for resten af klassen, skal kunne sættes uden for døren, idømmes eftersidninger, anbringes i støtteklasser, dumpes og ultimativt henvises til skoler for særligt vanskelige elever. 

På samme vis begynder danskerne heller ikke bare at arbejde mere, fordi Mette Frederiksen opfordrer til det. Når incitamentet til at arbejde mere i Danmark er så begrænset, skyldes det vores skattesystem, som gør det til filantropi at give den en ekstra skalle. Her er der brug for borgerlige partier til at hjælpe Mette Frederiksen med at hæve ambitionerne, så hun kan få indfriet sine målsætninger.

POLITIK er det muliges kunst, siger man, og som opposition til en flertalsregering er mulighederne få. Men man kommer aldrig til magten ved at tage afstand fra egne principper, blot fordi det er modstanderen, der forfægter dem. Det bør man i stedet omfavne som et vidnesbyrd om, at blå politik har fremtiden for sig.

Kilde: https://www.weekendavisen.dk/2023-40/samfund/fra-roed-til-groen-til-blaa

 

ANNA LIBAK er udlandsredaktør på Weekendavisen. Siden 1996 har hun arbejdet i mediebranchen, primært i det Berlingske Hus, hvor hun har været skrivende journalist og beklædt forskellige redaktørstillinger på Berlingske og Weekendavisen. Hun har udgivet fire bøger: »Rusland på Røde Plader«, »Poesi for Papfamilier«, »Forstå populismen!« og senest »Skyldig til det modsatte aldrig bliver bevist«. Hun er uddannet cand.mag. i samfundsfag og russisk fra Aarhus Universitet. Hun modtog i 2022 Berlingskes Fonsmarkpris.

 

ANNL@WEEKENDAVISEN.DK