Ønsketænkning. Glem alt
om en tostatsløsning. Hvorfor? Fordi palæstinenserne ikke ønsker det.
Fatah-morgana
I den vestlige verden er det blevet en besværgelse – selv
blandt Israels varmeste støtter – at det er Hamas, der har ødelagt det for
palæstinenserne.
Så hvis bare Hamas kan blive nedkæmpet, er
vejen banet for en tostatsløsning.
Af samme grund har såvel USAs
udenrigsminister, Antony
Blinken, som EUs udenrigschef, Josep
Borrell, for nylig været forbi præsident Mahmoud Abbas på Vestbredden for
at trygle ham om at genetablere kontrollen med Gaza, så snart Hamas er væk. Til
gengæld lover de så at arbejde på den tostatsløsning, som blev umulig, da Hamas
vandt valget i 2006 i det palæstinensiske selvstyre og året efter med vold
tvang det moderate Fatah-parti ud af Gazastriben.
Og man forstår jo godt deres ønske om, at
Abbas skal træde til. Der er ikke andre muligheder.
USAs udenrigsminister, Antony Binken, mødtes med
præsident Mahmoud Abbas i Ramallah den 5. november. Foto: Jonathan Ernst,
Scanpix
Men desværre
ligner en tostatsløsning et fatamorgana.
Forleden, den
14. november, offentliggjorde analyseinstituttet AWRAD (Arab World for Research
and Development) nemlig den første meningsmåling fra Vestbredden og Gaza siden
angrebet på Israel 7. oktober.
Og man kan
roligt kalde den nedslående. Kun 13 procent af de adspurgte tager afstand fra
massakren på civile israelere 7. oktober, mens 59,3 procent støtter den »i
ekstrem grad« og 15,7 procent »i nogen grad«. Særligt på Vestbredden, hvor de
moderate palæstinensere skulle forestille at bo, er støtten til Hamas udtalt:
Her er der henholdsvis 68,3 procent og 14,8 procent, der støtter massakren i
»ekstrem« eller »nogen grad«.
Men det mest
opsigtsvækkende i målingen er nu nok, hvor lav tilslutningen er til netop den
tostatsløsning, som den vestlige verden forestiller sig ville kunne skabe fred.
Kun 17,2 procent af de adspurgte på Vestbredden og i Gaza ønsker sig en
tostatsløsning, kun 5,4 procent ønsker sig en fælles stat for de to folk, mens
hele 74,7 procent vil have en palæstinensisk stat »from the river to the sea«,
det vil sige dér, hvor Israel ligger. Og af svarene på andre spørgsmål i
undersøgelsen fremgår det, at man ikke forestiller sig, at jøderne også skal bo
i den palæstinensiske stat.
NU KAN man selvfølgelig indvende, at
de adspurgte kan være under indtryk af de seneste ugers voldsomme landoffensiv
mod Gaza, og at de på fredeligere tidspunkter måske ville være mere stemt for
en tostatsløsning. Og sandt er det også, at tilslutningen til tostatsløsningen
blandt palæstinenserne er faldet efter krigens udbrud: I ugerne forud for
Hamas' massakre var det ifølge Gallup hver fjerde palæstinenser i Gaza, på
Vestbredden og i Østjerusalem, der ønskede sig en sådan.
Undervisningsbøgerne i Vestbreddens
skoler er derfor også fyldt med antisemitisk propaganda – fra digte, der
lovpriser martyrer, til grammatiske øvelser med udsagn som »Palæstinenserne
ofrer deres blod for at befri Jerusalem«.
Problemet for
Israel er imidlertid, at en tostatsløsning kun er forsvarlig, hvis
palæstinenserne faktisk kan overbevises om, at Israel også har ret til at
eksistere som stat. Kigger man på et kort, er det fuldkommen indlysende, at
Israel – der på det smalleste stykke mellem Vestbredden og Middelhavet er 14,5 kilometer bredt – militært vil blive udraderet,
hvis en selvstændig palæstinensisk stat med hjælp fra Iran, Syrien, Hizbollah,
al-Qaeda og IS og alle de andre, der hader jøder, skulle sætte sig det mål.
Givetvis kan
Israel gøre en del for at vinde palæstinenserne for en tostatsløsning. Man kan
stoppe bosættelserne på Vestbredden og langsomt, men støt, begynde at tvinge
bosætterne hjem. Det vil give palæstinenserne et fremtidsperspektiv. Men Israel
kan sandelig ikke gøre arbejdet alene. For sagen er, at generationer af
palæstinensere er blevet hjernevasket til at hade jøderne, og det vil tage lang
tid at lave om på.
Tag præsident
Abbas, der skal forestille at være repræsentant for de moderate palæstinensere.
I september sagde Abbas i en
stor tale, at Hitler ikke myrdede jøder, fordi han var antisemit, men fordi
de bedrev åger. I en tale i maj sammenlignede han jøderne med nazisterne og
hævdede, at de lyver ligesom Goebbels. At jøderne i virkeligheden selv står bag
Holocaust, har han endda som ung skrevet en hel doktordisputats om ved Patrice Lumumba Universitetet i
Moskva: Den anden side: Det hemmelige forhold mellem nazismen og
zionismen.
Undervisningsbøgerne i Vestbreddens skoler er derfor
også fyldt med antisemitisk propaganda – fra digte, der lovpriser martyrer, til
grammatiske øvelser med udsagn som »Palæstinenserne ofrer deres blod for at
befri Jerusalem«.
I årtier har
selvstyret desuden helt åbent udbetalt bonus til familierne til de martyrer,
der dør i kampen mod Israel. Ifølge ngo'en Palestinian Media Watch har selvstyret
afsat 20 millioner kroner alene i oktober til at belønne familierne til de
terrorister, der skød, brændte, dolkede og halshuggede; ja kort sagt
massakrerede 1.200 helt tilfældige mennesker 7. oktober.
En
tostatsløsning? Dream on. For Israel ville en tostatsløsning, som
tingene står, være en dødsdom.
Kilde: https://www.weekendavisen.dk/udland/fatah-morgana
er udlandsredaktør på Weekendavisen. Siden 1996 har hun
arbejdet i mediebranchen, primært i det Berlingske Hus, hvor hun har været
skrivende journalist og beklædt forskellige redaktørstillinger på Berlingske og
Weekendavisen. Hun har udgivet fire bøger: »Rusland på Røde Plader«, »Poesi for
Papfamilier«, »Forstå populismen!« og senest »Skyldig til det modsatte aldrig
bliver bevist«. Hun er uddannet cand.mag. i samfundsfag og russisk fra Aarhus
Universitet. Hun modtog i 2022 Berlingskes Fonsmarkpris.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar