Troels Lund Poulsen fik baglandets
opbakning, men han har brug for et stærkere hold.
Chefen for den anonyme flok
Når Venstres nye formand, Troels Lund Poulsen, en af de nærmeste dage
præsenterer sit fremtidige ministerhold, vil det være en indikation på, hvor
radikalt han agter at ændre partiets offentlige fremtræden, og hvilken intern
styrke han har til at lægge sin egen linje.
Det ligger fast, at den genvalgte næstformand
Stephanie Lose genindtræder i regeringen, hvor hun var vikar under Jakob
Ellemann-Jensens sygemelding.
Foto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix
Alt tyder på,
at Troels Lund Poulsen bliver i Forsvarsministeriet og overlader
Økonomiministeriet til Lose.
Hvad der
kommer til at ske derudover, er en anelse mere uklart. Groft sagt er der to
modeller. Den lille, hvor man nøjes med, at Lose bliver økonomiminister, og
resten af Venstres ministerhold fortsætter som hidtil. Og den store, hvor man
også skifter ud på resten af holdet. Begge har været overvejet, men hidtil er
det lykkedes for Venstre-toppen at holde beslutningen hemmelig.
Meget kunne
tale for en lidt større rokade. Søndag offentliggjorde DR en måling fra
Epinion, der viser, at mere end halvdelen af vælgerne ikke kender fire ud af
Venstres seks ministre. De fire ukendte er Jacob Jensen, minister for
fødevarer, landbrug og fiskeri, Louise Schack Elholm, kirkeminister, minister
for landdistrikter og minister for nordisk samarbejde, Thomas Danielsen,
transportminister og Marie Bjerre, digitaliseringsminister og minister for
ligestilling.
Det er
selvsagt ikke godt, og det har da også givet anledning til overvejelser om at
skifte ud på holdet. Et af de mest vedholdende rygter er, at der er ført
samtaler med et ministeremne fra erhvervslivet, der angiveligt skulle kunne
tilføre holdet lidt samme energi, som da Lars Løkke Rasmussen i 2018 hentede
den fra tv kendte Tommy Ahlers.
I
folketingsgruppen er den åbenlyst talentfulde politiske ordfører Morten Dahlin
et oplagt bud, men spørgsmålet er, om han kan undværes på sin nuværende post.
Selvom
betydningen af ministerrokader ofte overdrives, vil en større udskiftning kunne
give Venstre ny energi. På den anden siden vil det også være nogenlunde garanti
for problemer i folketingsgruppen, hvis den får tilført et par misfornøjede
eksministre.
Hvordan Troels
Lund Poulsen løser det, ventes offentliggjort tirsdag eller onsdag. Foreløbig
kan han se tilbage på et landsmøde, hvor han i betydelig grad fik overbevist
partiets organisatoriske bagland om, at Venstre har sin sjæl i behold.
Som
tv-underholdning betragtet var det ikke en stor tale, den nyvalgte formand
holdt lørdag, men i forhold til baglandet ramte den. For den bredere
offentlighed kan det se ud som en detalje, at han lovede, at Venstre i
regeringen vil kæmpe for efterskolerne, når den fremtidige skolepolitik skal
fastlægges. I det, man kan kalde »Folkeoplysningsvenstre«, er fri- og
efterskoler imidlertid hjerteblod. Det fik selveste Anders Fogh Rasmussen at
føle, da hans regering i 2005 lagde op til større tilsyn og indførelse af
obligatoriske test på friskolerne. På landsmødet det år var baglandet tættere
på et egentligt oprør, end det var tilfældet med de siden så berømte ti
liberale teser.
I det hele
taget kunne man på landsmødet fornemme en stemning af, at nok er der krise, men
Venstres politiske kompas er igen blevet kalibreret korrekt. Og Troels Lund
Poulsen kunne vel også tage nogen varsel af en højlydt, spontan klapsalve for
følgende:
»Jeg ved godt,
at der er nogle, som ikke synes, Venstre skal være i regering. At det ville
være lettere og bedre at stå udenfor. Jeg er enig i, at det ville være lettere.
Men det ville ikke være bedre.«
Påfaldende var
det imidlertid, at han overhovedet ikke nævnte Venstres to ligtorne. CO₂-afgiften på landbruget og
diskussionen om en undersøgelse af sagerne omkring Forsvarets
Efterretningstjeneste.
Afgiften på
landbruget gør selvsagt ondt på et parti, hvor erhvervet er stærkt
repræsenteret i både historien og det organisatoriske bagland. Skal man tage
varsel af landsmødet, var det mest markante, at EU-politikeren Asger
Christensen, der har talt imod afgiften, fik det højeste stemmetal, da
rækkefølgen af kandidaterne til det kommende parlamentsvalg blev fastlagt.
Dermed bliver Asger Christensen partiets nummer to efter den allerede valgte
spidskandidat Morten Løkkegaard.
Når det gælder
FE-sagen, foregik debatten mest i kulisserne, og her var det en udtalt
opfattelse, at partiets veteran Claus Hjort Frederiksen er blevet mere end slet
behandlet. Skurkerollerne er man heller ikke tvivl om. De tilfalder
statsminister Mette Frederiksen og departementschef Barbara Bertelsen.
Sagens
hovedperson valgte undervejs at tale et dobbeltsprog, hvor han på den ene side
roste Troels Lund Poulsen for at have foranstaltet en undersøgelse, og på den
anden side gjorde klart, at det ikke er tilfredsstillende, at sagen undersøges
i en lukket kommission.
Problemet for
Troels Lund Poulsen er, at han både skal være loyal regeringspartner og
overbevise sit bagland om, at han ikke freder statsministeren og hendes
departementschef.
Det vigtigste
for den nyvalgte formand er imidlertid at få Venstres vælgertilslutning i bedre
stand. I mandagens måling fra Voxmeter fik Venstre beskedne 9,0 procent efter
9,9 i sidste uge. Et internt delmål er, at partiet fast skal ligge på den gode
side af ti procent. Opfyldelsen af det og helst mere er afgørende for, om
baglandsfolkene er lige så betryggede, når de mødes om et år, som de var, da de
søndag kørte hjem fra Herning.
Kilde:
https://www.weekendavisen.dk/samfund/chefen-for-den-anonyme-flok
Ingen kommentarer:
Send en kommentar