Gadefred. Enhedslisten ændrer politik og støtter Gaza-demonstrationer under visse betingelser. Kræfter i baglandet vil gå endnu længere.
Ø mellem flod og hav
På et ekstraordinært møde i Enhedslistens hovedbestyrelse (HB) onsdag i sidste uge traf partiets øverste organ en beslutning, der ændrer den linje, partitoppen har lagt siden Hamas' terrorangreb på Israel 7. oktober sidste år.
Hidtil har partiet ikke officielt været til stede ved de talrige demonstrationer mod krigen, men fremover bakker man op om de landsdækkende demonstrationer, der arrangeres af netværket Stop Annekteringen af Palæstina, hvis ellers grundlaget lever op til en række principper, som hovedbestyrelsen ved samme lejlighed fastlagde.
Få dage efter angrebet 7. oktober var politisk ordfører Pelle Dragsted ganske klar i mælet, da han på det sociale medie X skrev:
»Udover at være en brutal terrororganisation, er Hamas en islamistisk, reaktionær, kvindefjendsk, homofobisk, antidemokratisk og stærkt antisemitisk-racistisk bevægelse, som fortjener modstand fra alle progressive kræfter i verden. Den reaktionære politiske islamismes fremmarch i den arabiske verden siden 80erne er noget af det værste der er sket for den palæstinensiske sag.«
De landsdækkende demonstrationer mod Gazakrigen arrangeres af netværket Stop Annekteringen af Palæstina. Foto: Martin Lehmann, Scanpix.
Opslaget var givet et forsøg på at udøve rettidig omhu, så partiet ikke endte i en situation, der mindede om den, der opstod efter Ruslands invasion i Ukraine, hvor medlemmer af Enhedslistens internationale udvalg valgte at demonstrere foran USAs ambassade, hvilket medførte en del panik i de parlamentariske lag.
Siden oktober har både Dragsted og udenrigsordfører Trine Pertou Mach ganske vist optrappet kritikken af Israels krigsførelse, styrket kravet om en humanitær våbenhvile samt fremsat krav om stop for dansk eksport af dele, der kan anvendes i våbenindustrien. Men kun lokale afdelinger har stedvist bakket op om demonstrationerne.
Afstanden til Hamas
Den beslutning har hele vejen igennem vakt frustration i visse dele af partiet, der har presset på, for at partiet officielt skulle med ud på gaden. Betænkeligheden ved at gøre det skyldes blandt andet, at Stop Annekteringen af Palæstina har haft en noget tvetydig holdning til Hamas og Israel.
I januar fik debattøren Jaleh Tavakoli besked på at fjerne et skilt med teksten »Befri Gaza fra Hamas« fra en demonstration i København med den begrundelse, at skiltet ikke levede op til demonstrationens grundlag.
Ifølge deres egen side på Facebook administreres Stop Annekteringen af Palæstina af organisationen Internationalt Forum, der på sin hjemmeside blandt andet bringer analyser af Israel skrevet af Blekingegade-medlemmet Torkil Lauesen, mens Stop Annekteringen af Palæstinas officielle talsmand, Bilal Al-issa, ved flere lejligheder har kaldt det hetz og en afsporing af debatten, at medier har spurgt, om han vil fordømme Hamas' terrorangreb.
En sekulær, demokratisk stat må give alle palæstinensiske flygtninge og deres efterkommere adgang til at bosætte sig i Palæstina.
MEDLEMSFORSLAG TIL ÅRSMØDET I MAJ
Det er den organisation, Enhedslisten nu rykker tættere på, og et internt referat fra det afgørende hovedbestyrelsesmøde, hvor beslutningen blev truffet, vidner om, hvilken balanceakt der har været. En kamp fra komma til komma.
Forretningsudvalgets oprindelige forslag til en udtalelse begyndte med sætningen »Netanyahus Israels krigsforbrydelser vil ingen ende tage«. Allerede det udløste to ændringsforslag. Ifølge det ene skulle der bare stå »Israels krigsforbrydelser«. Ifølge et andet, som endte med at blive vedtaget, er krigsforbryderen den israelske regering.
Næste stridspunkt var følgende tilsyneladende uskyldige formulering:
»Enhedslisten arbejder for en fredelig og retfærdig løsning på konflikten, der sikrer lige rettigheder for palæstinensere og israelere og retten til at leve i deres egen stat med frihed og tryghed for begge parter.«
Her var der ikke mindre end to ændringsforslag. Det første var, at ordene »i deres egen stat« skulle slettes. Begrundelsen var, at man ikke skal forholde sig til en bestemt forhandlingsløsning, men reelt dækker det over, at en fløj i Enhedslisten ikke støtter den officielle partilinje om en tostatsløsning, hvilket vi vender tilbage til.
Dette ændringsforslag faldt med stemmerne 7-8, mens et forslag om at slette formuleringen »for begge parter« faldt med 6-9.
Vigtige stiløvelser
Man skal ikke tage fejl af, at det hele kan ligne semantiske stiløvelser. I venstrefløjskulturen er udformningen af resolutioner en klassisk disciplin, der tillægges betydelig politisk betydning. Eksempelvis ligger der stor symbolværdi i hovedbestyrelsens diskussion om følgende formulering:
»Enhedslisten kræver, at Hamas frigiver deres gidsler uden modkrav. Vi kræver også, at Israel uden modkrav skal løslade de tusinder af palæstinensere, der er fængslede og tilbageholdte uden rettergang.«
Ændringsforslaget til det punkt siger det samme, men er alligevel anderledes. Forslaget gik nemlig ud på at bytte rundt, så der stod:
»Enhedslisten kræver, at Israel uden modkrav skal løslade de tusinder af palæstinensere, der er fængslede og tilbageholdt uden rettergang, samt at Hamas frigiver deres gidsler uden modkrav.«
Krav til Hamas først eller krav til Israel først? Det er spørgsmålet, og det er ikke uvæsentligt for et parti, der forsøger at balancere. Det blev Hamas først som i det oprindelige udkast, da otte stemte for ændringsforslaget og otte imod, hvorefter det faldt.
Efter en halv snes af den slags debatter kunne man klokken 22.05 afslutte punktet med at vedtage en udtalelse med 13 stemmer for og to, der undlod med en skriftlig forklaring.
»Det er dejligt, at Enhedslisten nu som udgangspunkt vil anbefale de store demonstrationer. Det skulle vi have gjort for længe siden, hvilket et HB-mindretal, som også vi er en del af, har presset på for siden oktober. Vi undlod dog at stemme til det samlede forslag, fordi vi mener, at vi bør afstå fra at komme med en politisk løsning for fredsbetingelser i Palæstina. (...) Vi bemærker, at det er Enhedslistens vedtagne politik at bakke op om en tostatsløsning. Samtidig bemærker vi, at der er stillet et årsmødeforslag om at ændre denne politik. Derfor ville vi gerne have undladt at forholde os til formuleringen om en tostatsløsning i denne vedtagelse,« skriver Pia Thorsen og Gitte Christensen.
Sidstnævnte siger til Weekendavisen, at hun trods alt er lettet.
»Vi har haft meget svært ved at få en forklaring på, hvorfor Enhedslisten ikke har været en del af de største fredsdemonstrationer i 20 år. Det er vi nu, fordi vi er mange, der har presset på og vist, at Enhedslisten er et parti, der styres af medlemmerne,« siger Gitte Christensen, mens forretningsudvalgsansvarlig Rasmus Holme Nielsen vurderer beslutningen til at være mindre vidtrækkende.
»Det er jo ikke ofte, vi behandler deltagelse i demonstrationer i hovedbestyrelsen. Men situationen i Gaza bliver værre for hver dag, der går, og derfor mener vi, at det er vigtigt at vise støtte med vores budskab om våbenhvile og et frit Palæstina i en tostatsløsning, når så mange mennesker råber op og går på gaden i landsdækkende demonstrationer. På den baggrund ser jeg det egentlig heller ikke som det store kursskifte, og forslaget blev da også vedtaget i HB, uden at nogen stemte imod,« siger han til Weekendavisen.
From the river to the sea
Beslutningen er imidlertid ikke ensbetydende med, at der nu er fodslag i partiet.
Når Enhedslisten holder årsmøde i begyndelsen af maj, kan netop spørgsmålet om holdningen til Israel og Palæstina ende i et større opgør. En gruppe medlemmer har nemlig indsendt flere forslag, der lægger op til et markant brud med den kurs, Pelle Dragsted har lagt.
Et af forslagene er en udtalelse med overskriften: »From the river to the sea – Palestine will be free.«
Teksten lægger op til et opgør med tostatspolitikken og rejser reelt krav om afvikling af Israel i landets nuværende form som jødisk stat.
»Enhedslisten kan kun forestille sig en befrielse af det palæstinensiske folk, når der etableres en sekulær, demokratisk stat i hele Palæstina. En sekulær, demokratisk stat må give alle palæstinensiske flygtninge og deres efterkommere adgang til at bosætte sig i Palæstina,« lyder det i forslaget, der kalder tostatsløsningen for »et fantasifoster«.
Selvom man internt i partiet spår det ringe chancer for at blive vedtaget, vil det givet komme til at fylde på årsmødet og dermed skabe uro om Enhedslistens placering. Det samme vil et andet forslag fra samme personkreds med overskriften »Enhedslisten er et antizionistisk parti« givet også, og hermed stopper det ikke.
I oktober kom det frem, at Enhedslistens mangeårige samarbejdspartner i Gaza, DFLP, tilsyneladende havde deltaget i angrebet 7. oktober gennem organisationens militære gren. Det fik Enhedslisten til øjeblikkeligt at afbryde samarbejdet. I en pressemeddelelse udtalte forretningsudvalgsansvarlig Rasmus Holme Nielsen:
»Vi er dybt ulykkelige over oplysningerne om, at en del af en organisation, som vi tidligere har haft samarbejde med, angiveligt har deltaget i angrebet den 7. oktober. Det er helt forfærdeligt – og vi tager den kraftigst mulige afstand.«
Nu skal årsmødet imidlertid behandle et forslag om at genoptage samarbejdet med DFLP. Det begrundes blandt andet således:
»Enhedslisten afbrød sidste år sit langvarige samarbejde med det palæstinensiske venstrefløjsparti DFLP. Det skete på baggrund af anklager om, at DFLP skulle havde deltaget i terror og drab på civile. Anklager, der aldrig er blevet dokumenteret eller bevist, og som DFLP gentagne gange har afvist fuldstændig både mundtligt og skriftligt. Her flere måneder efter må vi konstatere, at der stadig ikke er fremkommet beviser for, at DFLP skulle have deltaget hverken i drab på ubevæbnede civile israelere eller i gidseltagninger af civile,« skriver forslagsstillerne og fortsætter:
»Af DFLPs egne oplysninger såvel som fra de oplysninger, der er blevet fremlagt i den højreorienterede presse og internt i Enhedslisten, fremgår det, at DFLPs væbnede gren alene har deltaget i kampe imod israelske soldater, ikke imod civile. At kalde DFLP for terrorister i denne sammenhæng er i praksis at erklære al væbnet kamp fra et besat og undertrykt folk for terror. Hvilket strider imod Enhedslistens hidtidige politik.«
Ej heller det forslag spås store chancer for at blive vedtaget. Men det vidner om, at den linje, Pelle Dragsted og den øvrige partitop hidtil har forsøgt at holde, langtfra har entydig opbakning i et parti, der har mere komplekse historiske rødder, når det gælder mellemøstpolitik.
https://www.weekendavisen.dk/2024-13/samfund/oe-mellem-flod-og-hav
Ingen kommentarer:
Send en kommentar