Islam. Det Muslimske Broderskab har suget milliarder ud af den svenske statskasse, infiltreret partier i Riksdagen og sat sig på landets største moskeer. Det afslørede en ph.d.-afhandling af teologen Sameh Egyptson sidste år. Han blev efterfølgende meldt til politiet. I denne uge blev han renset for anklagerne.
Med to tunger
Intet var normalt, da den svensk-egyptiske teolog Sameh Egyptson skulle forsvare sin ph.d.-afhandling på Lunds universitet for et år siden. Det fandt sted i et tætpakket og sikkerhedsbevogtet auditorium med en alenlang kø. Livestreamingen brød sammen af overbelastning fra de mange interesserede. Inden da havde over 15.000 downloadet afhandlingen, der affødte noget så usædvanligt som en leder i avisen Sydsvenskan, der krævede, at den blev afvist.
Selv sammensætningen af bedømmelsesudvalget var usædvanlig. Flere forskere havde sagt nej, og Lunds universitet måtte således afvige fra deres princip om at have mindst én kvinde i udvalget. Deres sidste samråd varede i to en halv time og endte ganske exceptionelt i uenighed. En af de tre forskere kritiserede Egyptsons teoretiske tilgang og nægtede at godkende den. Som sagt: Intet var normalt.
Når en ph.d.-afhandling kunne afføde så stærke reaktioner, skyldes det, at Sameh Egyptson stillede et på overfladen ganske banalt spørgsmål, der ikke desto mindre resulterede i en række meget kontroversielle og stærkt opsigtsvækkende svar, der satte alvorlige spørgsmålstegn ved flere af det svenske samfunds institutioner. I afhandlingen Global politisk islam? Muslimska brödraskapet & Islamiska förbundet i Sverige forsøgte han at svare på, om Sveriges mest fremtrædende muslimske organisation, Islamisk Forbund i Sverige (IFiS), i virkeligheden er en gren af Det Muslimske Broderskab.
Svaret, han når frem til, er ikke blot et rungende ja; over 744 sider redegør Egyptson også nøgternt og detaljeret for, hvordan Broderskabet har formået at sætte sig på magten i Sveriges største moskeer samt adskillige af landets muslimske friskoler og velgørenhedsorganisationer. De har også infiltreret flere partier i Riksdagen og endda haft magten over en enkelt ministerpost. Gennem de sidste tre årtier har Broderskabet formået at få udbetalt milliarder fra den svenske statskasse til at finansiere deres islamistiske virksomhed.
Foto: Johan Nilsson, Scanpix.
Alt dette er sket, mens man med succes har overbevist store dele af det svenske samfund, ikke mindst adskillige religionsforskere, politikere og aktivister, om, at man blot var demokratisk sindede, integrationsivrige repræsentanter for Sveriges cirka 800.000 muslimer. Ifølge afhandlingen er der tale om et omfattende, snedigt svindelnummer.
I virkeligheden er de største muslimske forbund i Sverige styret af en meget lille kreds af mennesker, der råder over en topstyret, stærkt reaktionær og islamistisk organisation med tætte relationer til Broderskabets europæiske ledelse.
Disse konklusioner betød, at en række personer fra denne kreds anmeldte afhandlingen for brud på den svenske lov om forskningsetik. Ifølge dem havde han afsløret personfølsomme oplysninger, der blandt andet kunne hindre deres fremtidige indrejse i lande som Egypten, hvor Det Muslimske Broderskab er forbudt.
Selv hævdede Egyptson, at han blot havde viderebragt offentligt tilgængelige oplysninger. Anklagerne førte i december til, at Överklagandenämnden för etikprövning anmeldte Egyptson til politiet for brud på loven om forskningsetik. I februar igangsatte politiet en forundersøgelse om, hvorvidt der kunne indledes en straffesag.
Postkoloniale vildfarelser
Weekendavisen fanger Sameh Egyptson på en telefon i Egypten for at høre om hans spektakulære afhandling og det afledte drama. Efter et års usikkerhed kan han overbringe en – for ham – glædelig nyhed: Sagen er blevet afvist af anklagemyndigheden. »I dag er en af de bedste dage i mit liv,« lyder det fra en tydeligt lettet Egyptson, der gerne vil give sit bud på, hvorfor han mødte så megen modstand fra andre forskere.
»Det skyldes til dels, at jeg har anvendt en helt anden metode end andre religionsforskere. Der er flere steder i Sverige, hvor man har islamiske studier, men de er som regel præget af postkolonial teori og anvender en interviewbaseret metode, hvor man ikke må sætte spørgsmålstegn ved det, folk udtrykker omkring deres tro. En sådan tilgang ville jeg ikke kunne bruge, når jeg skulle undersøge en bevægelse, der er kendt for at tale med to tunger og leve i det skjulte,« siger han.
Ifølge Egyptson er de fund, han når frem til, også pinlige for mange
indflydelsesrige personer, ikke blot for dem i Islamisk Forbund i Sverige (IFiS), men også for politikere, der har samarbejdet med islamister og ladet dem repræsentere det muslimske mindretal. Og ikke mindst for dele af forskningsmiljøet, hvor mange i årevis har afskrevet bekymringer om politisk islam som nonsens. Han nævner eksempelvis Sveriges første og mest kendte professor i islamologi, Jan Hjärpe, der i årtier har beskrevet Broderskabet som en slags kristendemokrater og været hurtig til at anklage andre udlægninger for islamofobi.
»Professorer som Hjärpe har troet på disse folk, når de har fortalt ham, at de gik ind for demokrati og menneskerettigheder, uden at forstå, at de mente en helt særlig form for islamisk demokrati og nogle særlige islamiske menneskerettigheder. De svenske forskere forstod ikke denne form for tvetungethed,« siger han.
Sameh Egyptson selv er født i Egypten og har koptisk baggrund. Han hed oprindeligt Khalil til efternavn, men ændrede det, efter at han fik asyl i Sverige. Han er uddannet teolog fra Lund, men har aldrig haft en fast ansættelse som forsker. I stedet har han eget firma og lever af at være rejseleder i Egypten. Siden 1999 har han selv finansieret den tid, han har brugt på sin afhandling.
»Det har givet mig frihed til at forske i dette område uden at opleve for mange komplikationer fra det øvrige forskningsmiljø,« siger han.
En konspiration
Det er dog ikke helt uden grund, at mange har beskrevet mistanker om Broderskabets operationer i Europa som konspirationsteorier, for ret beset er der tale om en konspiration.
Det Muslimske Broderskab blev grundlagt i Egypten i 1928 af skolelæreren Hassan al-Banna. Ambitionen var fra begyndelsen at genoprette det kalifat, som var blevet nedlagt få år forinden af Tyrkiets grundlægger, Mustafa Kemal. Vejen mod en islamisk stat skulle ifølge al-Banna ske ved at kultivere en islamisk samfundsorden i befolkningen baseret på en meget tekstnær salafistisk forståelse af islam.
I sine tidlige år var Broderskabet en synlig politisk organisation med et populistisk program, der modsatte sig det britiske styre i Egypten, udtrykte sympati med aksemagterne under Anden Verdenskrig og deltog i de arabiske landes invasion af den nyoprettede israelske stat i 1948.
Men da Egypten blev overtaget af Gamal Abdel Nasser ved et militærkup i 1952, blev Broderskabet forbudt, hvorefter de gik under jorden. Siden har de (med enkelte undtagelser) eksisteret som en hemmelig organisation og har gennem tiden udviklet en kultur for at holde deres dagsordener, organisation og medlemskab skjult for omverdenen. Med andre ord: en konspiration.
Det var Hassan al-Bannas privatsekretær og svigersøn, Said Ramadan (Tariq Ramadans far), der med grundlæggelsen af en moské i München i 1956 bragte Broderskabet til Europa. I det tidlige år så man det som en base for at bekæmpe militærstyret i Egypten, men i takt med den øgede tilstrømning af muslimske indvandrere begyndte Broderskabet i de efterfølgende årtier at fokusere på islam i Europa.
Man udviklede en strategi om at komme i en position, hvor man kunne tale på vegne af de nyankomne muslimske indvandrere og forme deres og omverdenens opfattelse af islam. Indadtil blandt muslimer ønskede man at promovere en islamistisk, bogstavtro opfattelse af religionen, mens man udadtil præsenterede sig som demokratiske og reformistiske samarbejdspartnere over for beslutningstagere, myndigheder og meningsdannere.
»Selvom Broderskabet ikke er forbudt i Europa, så er det deres tradition at være en hemmelig orden. Samtidig kan de jo heller ikke være åbne om, at deres endemål er indførelse af sharia og et verdensomspændende kalifat, for så er der ingen fra majoritetssamfundet, der gider samarbejde med dem. Det vil blot medføre, at de mister deres økonomiske bidrag fra eksempelvis den svenske stat,« siger Sameh Egyptson.
Milliarder i statsstøtte
Der er skrevet adskillige bøger, der kortlægger Broderskabets historie i lande som Frankrig og Tyskland. Men i Skandinavien er det mere sparsomt. Indtil udgivelsen af Sameh Egyptsons afhandling var det et uafklaret, omstridt spørgsmål blandt islamforskere, om Broderskabet overhovedet eksisterede i Sverige. Der er stadig svenske religionsforskere, der afskriver det som en konspirationsteori, men læser man Egyptsons afhandling, efterlader den dog ikke megen meningsfuld tvivl.
Han har ikke blot finkæmmet adskillige organisationers hjemmesider og litteratur, dokumenteret deres udenlandske netværk og personsammenfald, han har også været dybt i de svenske statsarkiver, hvor offentligt støttede foreninger har skullet indsende oplysninger.
Han dokumenterer, at der er tale om en lille kreds af mennesker med tætte bånd til Broderskabets internationale ledelse, der kontrollerer adskillige muslimske organisationer, friskoler og moskeer og skovler svimlende beløb ind fra den svenske statskasse.
»Jeg fandt ud af, at blot tre organisationer, alle kontrolleret af Broderskabet, i 2016 formåede at indkassere mere end 400 millioner svenske kroner alene det år,« siger Sameh Egyptson.
Gennem årene løber den samlede statsstøtte op i milliarder. Ifølge ham har Broderskabets foreninger i Sverige i dag en egenkapital på cirka 250 millioner svenske kroner.
»IFiS har kontrol med moskeer i samtlige store svenske byer som Stockholm, Göteborg og Malmø, hvorfra der prædikes en form for islam, der er i overensstemmelse med Broderskabets ideologi,« siger han.
Jeg fandt ud af, at blot tre organisationer, alle kontrolleret af Broderskabet, i 2016 formåede at indkassere mere end 400 millioner svenske kroner alene det år.
SAMEH EGYPTSON, SVENSK-EGYPTISK TEOLOG
Afhandlingen dokumenterer, hvordan IFiS og deres underorganisationer systematisk har pumpet deres medlemstal op, når der skulle søges midler fra det offentlige. Et eksempel: I 1997 hævdede de, at deres lokalafdeling i Skåne havde 3.622 medlemmer. Det viste sig under et kontrolbesøg, at der blot var cirka 100.
Man skal have over 3.000 medlemmer i et trossamfund for at kunne modtage offentlig støtte af den svenske stat. For hele Sverige har forbundet hævdet at repræsentere cirka 50.000 medlemmer. Men ifølge Egyptsons forskning er forbundet slet ikke en massebevægelse, men en stramt styret eliteorganisation, der højst består af 3-400 mennesker.
For at blive anerkendt som en fuldgyldig »bror« skal man have aflagt troskabsed, baya, til Broderskabet – og det får kun de færreste lov til.
Entristisk strategi
Noget af det mærkeligste i afhandlingen er at læse om Broderskabets infiltration af svenske partier. Særligt Miljöpartiet har haft flere profilerede partimedlemmer, der har været en del af Broderskabet. De har udført en form for »entrisme« – en leninistisk strategi, hvor kommunister meldte sig ind i socialdemokratiske arbejderpartier for at præge dem i en revolutionær retning.
Mest iøjnefaldende er den tidligere politiker fra Miljöpartiet Mehmet Kaplan, der nåede at blive boligminister i 2014. I 2016 blev han dog afsløret i at have møder med ledere af den tyrkiske højreradikale gruppering De Grå Ulve og måtte forlade politik. Mehmet Kaplan kom fra en position som talsmand for IFiS’ datterorganisation Sveriges unge muslimer.
Et andet eksempel er Moderaternes riksdagsmedlem Abdirizak Waberi, der også kom fra IFiS og i en periode havde sæde i Riksdagens forsvarsudvalg. I 2022 blev han idømt 4,5 års fængsel for svindel med offentlige midler til en muslimsk friskole.
»I Sverige er der en gammel tradition for at have en kristen venstrefløj, samtidig har identitetspolitik også været en stærk kraft i Sverige. Det har betydet, at der har været en tolerance også på venstrefløjen for religiøse politikere, særligt hvis de også kunne udtrykke antiimperalistiske holdninger og kritisere USA,« siger Egyptson.
Ifølge afhandlingen har Broderskabet i Sverige muligvis opgivet entrismen som strategi og i stedet forsøgt sig med deres helt eget parti, Nyans, der blev stiftet i 2019, og hvis partiprogram ifølge ham har slående ligheder med Broderskabets europæiske strategi.
De stillede op til riksdagsvalget i 2022 med erklæret støtte fra IFiS. Et ledende medlem af IFiS, Bashir Aman Ali, var da også på kandidatlisten. Men partiet fik under 30.000 stemmer, sølle 0,4 procent af stemmerne – langt fra den svenske spærregrænse på fire procent.
Større var Broderskabets mobiliseringskraft blandt svenske muslimer alligevel ikke, da det endelig kom til stykket. IFiS havde i årtier hævdet at repræsentere landets 800.000 muslimer. »Det viste sig at være en illusion,« som Egyptson konkluderer i sin afhandling.
Rettelse: I en tidligere version fremgik det, at Abdirizak Waberi blev idømt 4,5 års fængsel i 2014. Det korrekte årstal er 2022.
https://www.weekendavisen.dk/2024-12/samfund/med-to-tunger
Ingen kommentarer:
Send en kommentar