Jarl Cordua:
STATSMINISTERENS SIKKERHEDSPOLITISKE SORTSYN

Det stopper, når det kommer til at vælge pensionsalder fremfor forsvar

I forsøget på at få politisk kant til nogen, er regeringen nu begyndt også at diskutere med sig selv.

Søndag fylder SVM-regeringen to år, og det kan flere af regeringens ministre fejre med nye ordner fra kong Frederik. 

Vælgerne giver dog ingen fødselsdagsgave til regeringen i den anledning, for i de to seneste meningsmålinger fra Voxmeter mandag og Epinion fredag er billedet det samme og triste: SVM står til at tabe 30 mandater. S ligger under 20 procent, V på omkring ti procent og M kun på 3,5 procent.

Vælgerne lader sig hverken købe af socialdemokraternes pensionsløfter eller lader sig overbevise af, at regeringen ifølge Venstres formand bør bruge yderligere 300 milliarder kroner på Forsvaret i de kommende år, oveni i de godt 200 milliarder, politikerne allerede har afsat.

Den sølle vælgeropbakning får dog ikke statsministeren til at varsle et kursskifte. Snarere tværtimod. Fremtiden indeholder nærmest kun dårlige nyheder, når man læser de interviews, som Mette Frederiksen har givet i flere af fredagens aviser. 

Her må man forstå, at freden også for Danmark er endegyldigt forbi: Vesten står over for en ond alliance af slyngelstater med Putin i spidsen, hvor krigen i Ukraine kan vise sig kun at være første halvleg i en kamp, der også for danskerne kan vare i årtier.

De lykkelige tidender om Bashar Al-Assads fald fra magten, som herhjemme nok kun kan ærgre folk med større forståelse for hans styre end for de islamistiske oprørsgrupper, såsom Rune Selsing, får kun liden betydning i det store spil, hvor kineserne trækker i trådene bag de mere udfarende parter i aksen som Rusland, Iran og Nordkorea

Budskabet til danskerne fra den åbenlyst stærkt bekymrede statsminister er, at de sidste rester af 90er-ubekymrethed og naivitet nu må bortvejres til fordel for en – sådan lyder det – bunkermentalitet, hvor tiden er kommet til at sanke forråd og forberede os mentalt og praktisk på, at en militær konfrontation kan komme, og at lidelserne og afsavnene kan blive endnu større, hvis ikke vi i rette tid gør os klar. 

Mette Frederiksen har adopteret et tankesæt som balternes, finnernes og polakkernes, hvor alle fortsætter dagligdagen som altid, men hvor man er klar til militært at sætte alt ind mod, hvad man nu måtte møde fra russisk side.

Det er et klart budskab og ansvarligt af statsministeren at varsle, men det er nok også spørgsmålet om det er noget, der får vælgerne til at vende hjem til SVM. For bortset fra Morten Messerschmidt og de få Putin-apologeter/verstehere, der findes så som en popmusiker, en filminstruktør, en forsker på DIIS, dele af den russiske diaspora i Danmark, Marie Krarup, liberalistiske nihilister samt i lommer på yderfløjene, så er der ingen i oppositionen, der reelt indtager det modsatte synspunkt. Alle er enige.

I forsøget på at få politisk kant til nogen, er regeringen nu begyndt også at diskutere med sig selv. Det så man et eksempel på i ugens løb, hvor Socialdemokratiet indrykkede annoncer med overskriften »PENSION«, hvor partiet gentager det selvfølgelige budskab om, at pensionsalderen ikke kan stige uendeligt. 

»Mette Frederiksen har adopteret et tankesæt som balternes, finnernes og polakkernes, hvor alle fortsætter dagligdagen som altid, men hvor man er klar til militært at sætte alt ind mod, hvad man nu måtte møde fra russisk side.«

Foto: Søren Bidstrup.

Det fik regeringspartneren Moderaterne til at reagere med en modkampagne på de sociale medier med helt samme annoncetyper, hvor budskabet lød, at den nuværende privilegerede generation burde tage et halvt år mere på arbejdsmarkedet for ikke at overlade næste generation byrden med en sen pensionsalder.

Udefra ligner det umiddelbart en regering i splid med sig selv, hvor den mulige SVM-vælger kan være i tvivl om, hvad regeringen samlet vil på området. I »spinrummet« forklarer regeringspartierne debatlysten med ord som »oplyst uenighed« eller »kontrolleret uenighed«.

For S ligner det kold beregning, hvor man satser på, at vælgerne til sin tid stående i stemmeboksen vægter tilliden til, at regeringspartiet endnu en gang leverer varen, som man så det med Arne-pensionen. 

»Vi vil hjertens gerne tale pension. Det har vi ingen problemer med«, lyder det fra S.

Det samme lyder fra M: »Vi vil gerne tale pension, og hvor vi finder de penge, der mangler mellem 2030-2045 for, at regnskabet hænger sammen«.

I Venstre er holdningen den, at regeringen inden sommerferien først skal finde 300 milliarder kroner til Forsvaret for at leve op til NATOs styrkemål, men også penge til klimasikring af kyster, byer, boliger og infrastruktur, som kan koste op imod 150 milliarder kroner. Og så må man se, hvor meget, der om fem år bliver tilovers til at sænke tempoet i justeringen af pensionsalderen.

Især S kan dog hænge hatten på den Wilke-måling i Jyllands-Posten, der for nylig viste, at halvdelen af vælgerne foretrak tidligere pension frem for flere udgifter til Forsvaret. Man må så forstå på statsministeren i interviewet med Berlingske fredag, at vælgerne hos S kan få begge dele, selvom Frederiksens hovedbudskab er, at Europa risikerer at blive skyllet væk uden et stærkt forsvar. 

Hvis ikke S havde indrykket pensionsannoncerne i denne uge, ville man tro, at hun var mest enig med Venstre.

Jarl Cordua er politisk kommentator

Kommentar:

Den danske befolkning skal holdes i et jerngreb af frygt, det er det eneste magtmidel vores afskyelige fruentimmer af en statsminister kan forholde sig til.Frygten bygger hun selv op gennem sin markante krigsretorik, en retorik der efterhånden er så afskyelig at man mangler ord.

Ikkke desto mindre får de tre store medier til at ligge spalteplads til vanviddet, for at styrke effekten kan man dagen efter – på DR – se tre velbetalte eksperter bygge et forsvar for statsministerens udtalelser. De sætter ord på alle de ulykker der vil ramme Danmark.

Fakta er jo at der pt absolut INTET er der truer Danmark, den eneste trussel vi oplever, er en statsminister der arbejder med en kortslutning i sine holdning, hun ser efterhånden fjender på hvert eneste gadehjørne og gør alt for at fjendskabet udvikler sig konstant, kun dermed kan hun styre sin magt- og krigsliderlighed.

https://www.berlingske.dk/kommentatorer/jarl-cordua-statsministerens-sikkerhedspolitiske-sortsyn-stopper