fredag den 7. maj 2021

 


Mikael Jalving

HVAD CÆSAR KAN LÆRE OS OM MODTAGERCENTRE I RAWANDA,ETIOPIEN OG TUNESIEN..

Europæerne – og Socialdemokratiet – kan med fordel studere deres egen historie lidt mere.



I den store folkevandringstid omkring år 400 drog hele stammer af germanere og anglere til det, vi i dag kalder England. De var inviteret af de stedlige romere, der havde boet der og koloniseret det sydøstlige hjørne af øen, siden Cæsar og hans hær krydsede Den Engelske Kanal i 55 f.Kr.

Germanerne skulle hjælpe romerne med at forsvare sig mod skotter, irere og pictere fra nord. Hele stammer blev lastet på skibe – våbenføre mænd, kvinder og børn – og sejlet i land i velanlagte romerske havne på den engelske østkyst.

Men det blev langtfra bare ved det. ”Hjælperne” tog nye sprog og vaner med sig, giftede sig indbyrdes og lod sig ikke assimilere i den romano-britiske kultur. Da immigranterne ikke fandt noget, der var værd at efterligne det nye sted, holdt de trygt fast i deres egen kultur og blev flere og flere. Hvad gjorde den gamle elite? Ja, den tilpassede sig de nye tider, opsat på at redde sig selv.

Erobringen var i fuld gang. Det England, vi kender i dag, er grundlagt på masseindvandring. Det – og meget mere – kan man læse om i James Hawes’ glimrende korte og koncise englandshistorie, som jeg allerede har nævnt på dette sted.

Først kom romerne. Så kom germanerne. Så kom danerne. Så kom normannerne. Og derefter opstod der borgerkrig, revolution og alt muligt andet, som var med til at gøre England til Storbritannien.

Som læserne nok har gættet, kan jeg ikke undgå at bemærke en oplagt parallel til i dag, hvor vi som bekendt lever i en ny folkevandringstid, tusind år efter normannernes erobring af England.

Ligesom Den Engelske Kanal ikke ydede nogen som helst beskyttelse mod erobring udefra, beskytter Middelhavet ikke Europa i dag. Tværtimod. Middelhavet er nøglen til asyl og politiske rettigheder i EU.


Det har de europæiske befolkninger opdaget for længst. Nu er politikerne også så småt ved at fatte, hvad der sker år efter år, årti efter årti. Europa bliver koloniseret udefra.

Til trods herfor er det stadig tabu at sige det højt.

Derfor har det også vakt en del røre på venstrefløjen, Facebook og Danmarks Radio, at der øjensynlig foregår visse forhandlinger mellem den danske regering og myndighederne i Rwanda, Etiopien og Tunesien.

På venstrefløjen, Twitter og Facebook vil man hjertens gerne have mere ikkeassimilerbar indvandring, mens Socialdemokratiet har lugtet lunten og forstår, at vi ikke kan blive ved med at tage imod mennesker med helt andre dagsordener, vaner og værdier. Hvad de borgerlige partier mener, står endnu hen i det uvisse, bortset fra Nye Borgerlige, som er grundlagt på en erkendelse af situationens alvor – og til trods for Dansk Folkepartis historiske fortjenester.

Som en konsekvens af den symbolpolitiske virkelighed er regeringen begyndt at tale om at lave nogle ”modtagecentre” i de pågældende lande i stil med Inger Støjbergs planer. Navnet er stærkt misvisende. Modtagecentrene skal netop sørge for, at Danmark ikke modtager flere migranter. Modtagecentrene er afvisningscentre.

Men, altså, når man ikke vil gribe om nældens rod, vil ukrudtet gro. Når man ikke vil lave et moratorium, altså et stop for indvandring sydfra, må man ty til politiske aftaler med menneskeeksporterende lande som Rwanda, Etiopien og Tunesien.

Så længe europæerne ikke vil forsvare sig med mure og militær, må de betale. Enten med mere ødelæggende immigration eller med bestikkelse af eksotiske regeringer som den i Kigali. En slags mening giver det da.

Cæsar ville nok have forstået det politiske dilemma. Men mon ikke, han havde foretrukket at bygge en mur?

https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mikaeljalving/ECE12955921/hvad-caesar-kan-laere-os-om-modtagecentre-i-rwanda-etiopien-og-tunesien/

Kommentarer:

        

                    Bemærk de mange kvinder og børn på båden....

De sidste 50 års indvandring forårsaget af efter min mening vanvittige politikere, og grådige godhedsindustri vil bringe Danmark ned og forandre befolkningssammensætningen for altid.Men rent demografisk er løbet måske allerede kørt: For 50 år siden i 1971 ca et par tusinde muslimer i Danmark; nu 50 år efter i 2021 ca 650.000 og om yderlige 50 år
flere millioner...Murrays bog Europas Selvmord er fantastisk. Det er verdenshistoriens største eksperiment vi har været vidne til som arme europæere de sodste 40-50 år med en langsom men sikker total udskiftning af en befolkning.Og tempoet vil snart accellerere med den Marrakech lov Løkke skrev under på for et par år siden.Efter min mening:
En forbrydelse mod menneskeheden.

Danmarks politikere kan/vil ikke forhindre, at muslimerne - stille og roligt – overtager regeringsmagten i Danmark. - Indvandrenes andel af befolkningen øges kraftig - især gennem enorme børnefødsler. Denne udvikling vendes ikke – trods spidsbelastninger i de danske fødeafdelinger.

Den islamiske trussel er især en følge af sit enorme befolkningsoverskud. Islams magtfulde våben er fertiliteten som, defineret af den algierske leder Houari Boumédienne, i 1974 i en tale i FN: "En dag vil millioner af mænd forlade den sydlige halvkugle for at tage til den nordlige. Og de vil ikke tage dertil som
 venner. De vil tage dertil for at erobre den. Og de vil erobre den med deres sønner. Vore kvinders skød vil give os sejren."

OG - Den afdøde muslimske diktator oberst M. Gaddafi sagde: "Europa og Vesten skal ikke besejres med krudt og kugler, men med barnevogne"! - ”Fjerner i mig, så fjerner I den sidste bastion mod en voldsom indvandring fra Afrika.

Andreas Kamm, fhv. generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp, siger: ”DER ER GRÆNSER FOR, HVOR MANGE FLYGTNINGE ET LAND KAN OPSLUGE, OG VI ER IKKE FORPLIGTEDE TIL AT ØDELÆGGE VORES EGET SAMFUND.”

Dalai Lama: ”DE VESTLIGE LANDE BURDE IKKE SMADRE EGNE LANDE, FOR AT KUNNE TAGE IMOD FREMMEDE.” - Men denne visdom ignoreres eller modarbejdes af de politisk korrekte politikere.

”TAKING CARE OF OUR PLANET IS TO LOOK AFTER OUR OWN HOME”, siger Dalai Lama. - Men de "politisk korrekte" tier.

Under alle omstændigheder så er det jo såre logisk at vi for de penge som vi bruger herhjemme på flygtningeområdet p.t. kan hjælpe langt flere af disse asylansøgere og fattigdomsflygtninge i deres nærområder - men det er hele godhedsindustrien herhjemme jo imod da det jo kan overflødiggøre disse højtlønnede mennesker i branchen....

Politikerne har stadig ikke fattet, at de såkaldte migranter fra Mellemøsten og Nordafrika ønsker at komme hertil for at opnå en bedre tilværelse - i ly af lallegode og naive politikere - og meget gerne uden at yde noget som helst til fællesskabet !
-at det betyder en møllesten om halsen større end Rundetårn på det danske samfund plejer heller ikke at interessere de venstresnoede, radigale og utallige ligesindede !

 


søndag den 25. april 2021

 

Mikael Jalving

MELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE ER VENSTREFLØJENS FORLÆNGEDE ARM – OG ALLE FINDER SIG I DET..

Engang var organisationen noget med udviklingen i de varme lande. I dag handler det om udviklingen i de kolde lande.



Når der i disse dage lyder kritik af Danmarks Naturfredningsforening for at være venstrefløjens forlængede arm, kan man passende rette præcis samme kritik mod Mellemfolkeligt Samvirke.


I gamle dage, da jeg var ung, interesserede Mellemfolkeligt Samvirke sig for udviklingen i de varme lande, ulandshjælp, Opration Dagsværk og den slags. Sådan er det ikke længere. I dag er fokus drejet over mod udviklingen i de kolde lande. Helst noget med de kolde landes mangler. Det er vores samfund, der skal forandres eller skamme sig.

Det kan man forvisse sig om ved at læse den kronik, som organisationens generalsekretær Tim Whyte forleden skrev i asylavisen Politiken. Her gør han sig til talsmand for det synspunkt, at Danmark er ved at udvikle en brun underklasse.


Den pæne mand må have slugt en kamel eller to. Danmark er ikke ved at udvikle en brun underklasse. Danmark har importeret en brun underklasse, særligt fra muslimske lande, igennem snart 40 år, altså næsten lige så længe som Tim Whyte har levet på denne klode.


Hvordan det er forbigået hans opmærksomhed, er lidt af et mysterium, men måske skyldes det, at aktivisten, der blev generalsekretær, er vokset op på Østerbro i København og vistnok i dag bor i en husbåd ved en fashionabel bådebro, hvor man ikke behøver forholde sig til globaliseringen af den danske velfærdsstat. Eller også skyldes det, at han er sådan en, der ”vil verden”.


Derfor vil han da også have »samlet en handlingsplan mod diskrimination uanset ofrenes hudfarve, tro eller etniske herkomst«, altså i Danmark, ikke i Tyrkiet, Irak, Libyen eller Somalia. Hvis du synes, det lyder bekendt, så tager du ikke fejl. Thi sådan et fjoget-aktivistisk forslag kunne lige så godt komme fra Det Radikale Venstre, Enhedslisten eller Frie Grønne. Det er politik, dvs. uvirkelighed.

Som om diskrimination er problemet. Danmark er sammen med få andre vestlige lande blandt verdens mest åbne og privilegerede lande at vokse op i og indvandre til. Aldrig nogensinde før i verdenshistorien har indvandrere og efterkommere haft bedre udfoldelsesmuligheder end i de vesteuropæiske liberale demokratier. Aldrig. Alligevel himler den skatteyderfinansierede indvandringsindustri rituelt op om rettigheder, diskrimination og handlingsplaner hele vejen til Mars ved enhver given lejlighed.

Nej, problemet, hr. Whyte, er ikke sproget, tonen eller den ”strukturelle racisme”, men derimod, at årtiers vanvittige asylindvandring er ved at sprænge den sammenhængskraft, som tidligere generationer møjsommeligt har bygget op.

Her er jeg enig med statsminister Mette Frederiksen, som under en debat i Folketinget i januar udtalte følgende:

»Jeg vil være helt ærlig og sige, at handlingsplaner har jeg helt principielt utrolig stor modstand imod. Jeg er så træt af handlingsplaner.«

Så er vi to.

https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mikaeljalving/ECE12919667/mellemfolkeligt-samvirke-er-venstrefloejens-forlaengede-arm-og-alle-finder-sig-i-det/

Kommentar:

Det danske tillidssamfund er afgået ved døden. Det forstår man tydeligt når man bevæger sig rundt i f. eks. København. Her er der ingen sammenhængskraft at spore. Der er det alle mod alle. 

Hvide gammeldanskere kigger mistroisk mod indvandrerkvinder i flagrende gevanter med en hale af børn efter sig, og tænker at her forsvinder mange af deres skattekroner hen. Langskæggede fundamentalister skuler mod de vantro i en blanding af underlegenheds- og overlegenhedsfølelse. 

Tiggende romaer får Danmark til at ligne et tredieverdensland. Illegale migranter, der lever af flaskesamling og smårapserier uden for samfundet, skaber utryghed blandt bedsteborgerne. 

Underbetalte pizzabude på turistvisum, der knokler for at dovne danskere kan slippe for selv at hente mad, håber på en bedre fremtid. Narkohandlere i dyre, sorte muskelbiler gasser larmende op, og skræmmer fredelige mennesker ind på fortovet i stor hast. 

Unge idealistike venstreorienterede studerende demonstrerer for et regnbuefarvet, mangekulturelt land, hvor alle taler hvert sit sprog. Travle erhvervsledere ønsker Danmark omdannet til et internationalt luksushotel, og må kigge på GPS-en for at finde ud af hvor i verden de nu er.

Hvor længe endnu vil skatteyderne blive ved med at indbetale deres skat frivilligt til dette dysfunktionelle samfund igang med en opløsningsproces.

Mellemfolkeligt Samvirke burde ikke tage sig af at bekæmpe diskrimination i Danmark. Det burde være en samfundsopgave. Diskrimination koster penge og strider mod de principper vores samfund er bygget på. (Jeg nævner pengene først, da de nok er vigtigere end principper for dem der ikke kan lide indvandrere.)

Argumentet om at der ikke er diskrimination i Danmark holder ikke. Det er veldokumenteret at elever med udenlandsk baggrund bliver diskrimineret i folkeskolen og at ansøgere med udenlandske navne bliver diskrimineret, når de søger arbejde. Hvis der er nogen som ønsker det, vil jeg gerne både forklare og komme med dokumentationen.

Til gengæld er jeg glad for at Mikael Jalving bruger udtrykket "har importeret en brun underklasse". Det dækker faktisk udmærket over, hvad der var formålet da de borgerllige partier for fyrre år siden var ivrige efter at få dem der dengang blev kaldt fremmedarbejdere til Danmark.

De " iih så humane" organisationer Mellemfolkeligt Samvirke og Læger uden Grænser er udpræget højrøde, frelste og yderst vensreorienterede - - de udmærker sig i MS ved udpræget kammerateri, ansættelser af ligesindede personer o.s.v.
- Læger u. Grænser hiver ligefrem afrikanske lykkeriddere op på eget betalt skib - til videresendelse til Europa og til evig forsørgelse !
-Galskaben er grænseløs i de 2 organisationer !

torsdag den 15. april 2021

 

OPINION

LÆGE: CORONAHÅNDTERINGEN ER DEN STØRSTE SUNDHEDSSKANDALE I MIN LEVETID..

SKREVET AF INDBLIK OPINION.15.04.2021

 



Det her forløb og regeringens politiske håndtering er den største sundhedsskandale og den største politiske skandale, jeg har oplevet i min levetid, skriver Søren Schifter i dette debatindlæg.

 

Af Søren Schifter, læge, dr. med.

 

Der er gået et år siden coronaepidemien startede, og den politiske håndtering er bare blevet værre og værre i løbet af året.  

 

Fra starten skræmte statsministeren på pressemødet den 11. marts 2020 befolkningen fra vid og sans med dommedagsfantasier og paniknedlukning. 

 

De værste skrækscenarier blev stillet i udsigt, medmindre der blev handlet resolut med nedlukning og restriktioner. Også selv om den type indgreb aldrig tidligere har været anbefalet, selv fra WHO, og selv om indgrebene var og er uden videnskabelig evidens. 

 

Mange borgere blev skræmt fra vid og sans, og man må gå ud fra det har været formålet. I modsat fald har alle de ansvarlige brug for intensiv kommunikationsuddannelse. 

 

Coronaepidemien er den eneste erklærede pandemi i denne sammenhæng, men i Danmark og internationalt har politikernes og sundhedsmyndighedernes kontinuerlige skræmmekampagner oven i coronaepidemien induceret en slags pandemisk massepsykose, som specielt har ramt de autoritetstro og derfor modtagelige, skræmte borgere. 


Skadevirkningerne vil det i bedste fald tage mange år at få repareret blot nogenlunde og en del af skaderne er irreversible. 

 

Pressen har igennem det år, der nu er gået, overvejende været understøttende for regeringens historiefortælling om, hvor godt nedlukninger og restriktioner virker.

 

Det bidrager til at holde den forfejlede håndtering af epidemien i gang. 

 

I denne sammenhæng har begrebet kritisk journalistik været svær at få øje på det seneste år, med enkelte undtagelser. 

 

Et eksempel på ukritisk journalistik er en artikel, der for nylig blev delt bredt i pressen. Den viderebragte en af regeringens “eksperters” historiefortælling om, at restriktionerne har afværget 35.000 dødsfald. Det er ca. 2,6 gange det antal dødsfald med en positiv coronatest, der indtil nu er registreret i Sverige. 

Hvor havde det været nærliggende og en god idé, hvis nogle journalister havde overvejet, om det lød realistisk. 

 

Et andet eksempel, der for nylig er viderebragt uden nogen form for kritisk journalistisk interesse, er en modelberegning foretaget af regeringens “eksperter”. 

Den finder, at der med de planlagte genåbninger må forventes 870 indlagte med COVID-19 medio april. Pr. 15. april 2021 er der 191 indlagte med en positiv coronatest.

 

Og som det må formodes bekendt har langt fra alle af dem COVID-19. 

Selv hvis der var 870 indlagte, kan det aldrig være argument for at gennemføre samfundsskadelige restriktioner, som ikke virker.

 

Ingen beregningsmodeller er bedre end deres forudsætninger.  ”Garbage in, garbage out”. Hvorfor lader den danske presse den form for skræmmekampagner passere ukritisk, når det er helt åbenbart, at forudsætningerne for beregningerne i bedste fald er at sammenligne med gæt, og at man med modelberegninger kan få et hvilket som helst resultat, man ønsker? 


Det eneste formål, jeg kan forestille mig med modelleringerne, er, at de skal bruges til legitimering af regeringens politik. Det er ikke en opgave for “eksperter”, og det burde journalister og pressen generelt se kritisk på.

 

Men intet sker.  

 

Der er absolut ingen evidens for, at nedlukninger af samfundet virker. Det var der ikke for et år siden, og det er der ikke i dag. Alligevel tog man dette yderst samfundsskadelige indgreb i brug, og man fik endog de sundhedsfaglige myndighedspersoner til at legitimere det. 

 

En af de seneste videnskabelige artikler, hvor problemstillingen er undersøgt, er publiceret i Nature, 5. marts 2021. Heri undersøges “the association between staying at home (%) and the reduction/increase in the number of deaths due to COVID-19”. 

 

87 lande/regioner over hele verden er undersøgt med i alt 3.741 parrede sammenligninger. I 98,4% af sammenligningerne fandtes ingen signifikant sammenhæng. Og det her drejer sig vel at mærke om objektive data – ikke mere eller mindre subjektive modeller. 

 

Adskillige andre videnskabelige artikler finder lignende resultater uden holdepunkt for effekt af nedlukninger. 

 

Der er heller ingen evidens for effekt af ansigtsmasker ved luftbårne virusinfektioner. De 15 randomiserede undersøgelser, jeg har kendskab til, er alle uden signifikant effekt. Randomiserede undersøgelser er det højeste kvalitetsniveau af kliniske undersøgelser. 

 

Men et bestillingsarbejde fra WHO, som organisationen fik publiceret i The Lancet uden inklusion af én eneste af de randomiserede undersøgelser og udelukkende baseret på observationsstudier – det laveste kvalitetsniveau af kliniske undersøgelser – er af Sundhedsstyrelsen brugt som legitimering for brug af ansigtsmasker. 


Heterogeniteten imellem de inkluderede undersøgelser er så stor, at forfatterne selv beskriver validiteten i beregningerne som lav. Desuden fremgår det, at sponsor, WHO, helt usædvanligt har foretaget review af manuskriptet, før det blev indsendt. 

 

Søren Brostrøm kaldte undersøgelsen evidens. Men artiklen er ikke i nærheden af begrebet evidens. I bedste fald ved Søren Brostrøm ikke, hvad man forstår ved evidens, og i værste fald taler han mod bedre vidende. 

 

Evidens for en hypotese opstår ud fra den akkumulerede viden fra pålidelige undersøgelser, som ikke forkaster hypotesen, sammenlignet med de undersøgelser der forkaster den. WHO-artiklen er da også efterfølgende blevet mødt af faglig kritik, bl.a. her.

 

Det værste i alt det her er imidlertid, at regeringen og sundhedsmyndighederne med skræmmekampagne strategien har ødelagt tillidsforholdet imellem politikere, myndigheder og store dele af befolkningen. 

 

De skader er for mange borgere uoprettelige, eller de tager i bedste fald mange år at genoprette. -“Trust takes years to build, seconds to break”.

 

Hvordan burde coronaepidemien så håndteres? Det er glimrende beskrevet i The Great Barrington Declaration, som er formuleret af tre top-epidemiologer fra universiteterne Harvard, Oxford og Stanford. Du kan læse deklarationen her, hvor du også kan skrive under, hvis du er enig.

 

Det her forløb og regeringens politiske håndtering er den største sundhedsskandale og den største politiske skandale, jeg har oplevet i min levetid. Aldrig, mig bekendt, har en regering på så kort tid gennemført så mange meningsløse og virkningsløse foranstaltninger med så store samfundsskadelige effekter. 

 

I mange år fremover vil vi alle komme til at slæbe på denne klods om benet. Det er en regning, vi overlader til de næste generationer at betale. 

Tænk engang, hvad vi kunne have investeret i, i stedet for denne meningsløse nationale selvdestruktion. Hvis du altså kan holde tanken ud. 

 

Vi kunne have fået veldimensionerede, apparaturmæssigt up to date og personalemæssigt velnormerede nye “supersygehuse”.

 

Vi kunne have igangsat tiltrængte infrastrukturprojekter. Vi kunne have finansieret grøn omstilling.

 

Og vi behøvede ikke engang at vælge imellem investeringerne, hvis vi havde disponeret over de eksorbitante beløb, der nu fuldkommen meningsløst er smidt ud ad vinduerne.   


https://indblik.net/laege-coronahaandteringen-er-den-stoerste-sundhedsskandale-i-min-levetid/





Kommentarer:


Jeg er slet ikke i tvivl om, at denne artikel fortæller sandheden om de sidste 13 måneder. Men det er ufatteligt for mig, at så få kan se det. 


Mange der nu må erkende ...HVEM var det der fik ret ??? man glemmer vist at disse såkaldte sølvpapirs hatte ikke kommer sovende til detes viden .. de undersøger tingene ebdda HELT tilbunds netop fordi regeringen og myndighederne Kan man ikke ha tillid til .... så snart man kommer lidt ned i overfladen..så begynder man at kunne se og gennemskue eb hel masse ting. og Jeg vil gerne personligt give DIG garanti for ar vores samfund her i Danmark hele vores system lige fra enhver kommune ..en hver borgmester post og HELE vejen op til vores såkaldte RETS system er så bund hamrende råddent og KORRUPT ..der er


MANGE mange mennesker der burde få sig en forstyrret nattesøvn ... de BURDE skamme sig for de må ha solgt deres sjæl til Danmark . og jeg Vil også garantere dig at Danmark er færdig som velfærds samfund vi kendte INDEN Corona ankom ..der er mange der glæder sig til vi får hverdagen tilbage .danskeren er NØDT TIL AT INDSE intet BLIVER som før det der var før ER og bliver fortid ... Den er ikke rar nej ikke for nogen af os men det er sandheden . Jeg håber ikke at man har ladet sig vaccinere fordi man er i den tro at vi kommer tilbage det det gamle .


Dejligt at der stadig er læger der tør komme med deres mening om det unødvendige KAOS Mette har bragt os i..
Som du skriver har jeg også undret mig over hvor de ellers kritiske journalister var blevet af.
Men de var tavse underlag censur.


torsdag den 8. april 2021

 

»Tosprogede« står ifølge borgmester bag høje smittetal i Ishøj: »Mange af dem forstår heller ikke engelsk. Det er et stort problem«

Borgmesteren i Ishøj, Ole Bjørstorp, har i mere end et halvt år kæmpet for at få kommunens borgere med indvandrerbaggrund til at forstå alvoren i covid-19-pandemien og de tilhørende retningslinjer. Ishøj har gennem hele anden bølge været den kommune i Danmark, der har været hårdest ramt.



Der er efterhånden ikke nogen vej uden om. Siden anden bølge ramte Danmark, har boligområder med en høj andel af beboere med anden baggrund end dansk været overrepræsenterede i statistikkerne.

Især i Ishøj er smitten konstant høj. Lige nu er den rekordhøj.

Styrelsen for Patientsikkerhed har i samarbejde med kommunen gået fra boligblok til boligblok, men lige lidt hjælper det, og borgmester Ole Bjørstorp og Ishøj Kommune har i mere end et halvt år forsøgt at rulle en kæmpe sten op ad et bjerg. Den kommer ingen vegne, men det er ikke en mulighed at indstille sisyfosarbejdet.

»Men vi er nødt til at mase videre. Der er ikke andet at gøre. Vi har rigtigt mange tosprogede, og selvom de siger, at de overholder retningslinjerne, så må vi konstatere, at det kan ikke være rigtigt, for smitten bliver ved med at være høj. Som det ser ud nu, så kommer vi ikke til at åbne skolerne på den her side af sommerferien,« siger borgmesteren.

»Vi kan se på smittetallene, at de fleste af dem, der er smittede, er de tosprogede befolkningsgrupper. Vi har 125 forskellige etniciteter. De forstår ikke de ting, der bliver sendt ud på dansk – heller ikke når de indkaldes til vaccination – og mange af dem forstår heller ikke engelsk. Det er et stort problem,« siger Ole Bjørstorp.

Hvad gør I ved det? Har I været ude og ringe på døre? Har I været opsøgende nok?

»Ork ja. Og nu genoptager vi de her spildevandsprøver, så vi kan se, præcist hvilke områder der er specielt inficerede, og så kan vi sætte en speciel indsats ind i området. Det har virket meget godt tidligere,« siger Ole Bjørstorp.

»Men det der med at ringe på døre er ikke altid sagen. De tager ikke så godt imod det. De bliver irriterede og afvisende, så vi prøver at finde en måde at kontakte dem på. Vi ringer oftest til dem,« siger borgmesteren.

Hvor længe har I gjort det? Smitten har jo været høj meget længe. Ishøj har i et halvt år suverænt været den kommune med mest smitte, og det ser ud som om, at det bliver ved og ved?

»Jamen, det har vi gjort i et halvt års tid efterhånden, men det bringer jo ikke smitten ned. Der må være et eller andet specielt i luften blandt forskellige befolkningsgrupper, som gør, at smitten spredes mere, end hvis det kun var danske statsborgere. Jeg kan ikke give dig anden forklaring. Vi kan se, at det er blandt de tosprogede, at smitten breder sig. Vi er i en speciel situation, og vi vil altid ligge højt i smittetal, fordi vi er et meget koncentreret område med mange tosprogede mennesker, som bor tæt sammen, og som ikke overholder retningslinjerne, og det gør selvfølgelig, at vores incidenstal har ligget højt. Det har været højt hele tiden, og nu ligger det ekstraordinært højt.«

Imamer prædiker retningslinjer

Ishøj er ikke den eneste kommune, som har problemer med »tosprogede« og covid-19. Vollsmose i Odense har også været hårdt ramt, og allerede i maj kom det frem, at smitten var tre gange så høj blandt yngre med indvandrerbaggrund. Problemet er ikke nyt.

Og Danmark er ikke det eneste land, hvor borgere med indvandrerbaggrund driver smittetallene i vejret. I Norge kunne Aftonbladet for nylig fortælle, at 57 procent af de indlagte på landets covid-19-afsnit havde indvandrerbaggrund.

Kombinationen af covid-19 og borgere med indvandrerbaggrund har givet problemer mange steder – også i andre lande. Har I i Ishøj afsøgt erfaringer fra andre lande?

»Ikke fra andre lande, men vi følger meget med i, hvad man gør i andre områder i Danmark, og vi ved lidt om, hvad der virker. Vi har været helt nede på 150 per 100.000 på et tidspunkt, men problemet er, at så går det op igen. Så det, der virker, virker desværre ikke særligt længe,« siger borgmesteren.

Det aktuelle incidenstal er 411,2 per 100.000 indbyggere, og det redskab, der virker bedst, er desværre ude af kommunens hænder.

»Det virker rigtigt godt, når et højtstående medlem af familien eller af miljøet bliver rigtigt syg. Så kan folk godt forstå, at de skal passe på, og at det her altså er alvorligt. Men så glemmer de det igen,« siger borgmesteren og sukker.

»Vi holder møder med de forskellige grupper, og vi taler også med imamer. Jeg ved, at imamerne fortæller om retningslinjer til fredagsbønnen. Vi gør virkelig, hvad vi kan,« siger han så.

Styrelsen for Patientsikkerhed tager hjem igen

Nu er skolerne lukkede, og du siger, at de nok ikke åbner på denne side af sommerferien. Tosprogede har vel også en interesse i, at deres børn går i skole. Har I prøvet at forklare det?

»Jamen, det har vi da. Men vi har jo nærmest ikke haft nogen smittede skolebørn, og hvis man mest reagerer på, hvad der sker i sin egen familie eller inden for sin egen gruppe, så kan det jo være svært at forstå. Det er det faktisk også for mig. Vi kunne sagtens åbne skolerne, for i Ishøj er det jo ikke børnene, der bliver smittet,« siger Ole Bjørstorp.

Borgmesteren kæmper videre, for han har ikke noget valg, men han føler sig ikke særligt godt hjulpet af de nationale myndigheder. På de store pressemøder er der tegnsprogstolke på, men der er ingen oversættelse til de tosprogede i Ishøj, og det er der heller ikke i de officielle breve fra de danske myndigheder.

»Vi har vel omkring 20-30 forskellige sprog herude, så jeg kan godt forstå, at man nogle gange bare sender breve ud på engelsk. Men det hjælper ikke, for vi har mange, der ikke engang forstår engelsk,« siger Ole Bjørstorp.

»Styrelsen for Patientsikkerhed har været her med en indsats, og så går vi fra dør til dør sammen. Det hjælper i en periode, men så tager Styrelsen for Patientsikkerhed hjem igen. Jeg synes ikke, at vi er særlig godt hjulpet af de nationale myndigheder,« siger borgmesteren.

»Men vi må bare blive ved med at prøve. Der er ikke andet for. Lige nu er det et stort problem, at vores tosprogede borgere ikke forstår deres indkaldelses til vaccination, så det skal vi hjælpe med,« siger han.

Kommentar:

Danmark og ikke mindst den danske befolkning er rent til grin. Medens vi kæmper en kamp for at komme Covid19 til livs, sidder en stor flok indvandrere i deres parallelsamfund og gør nøjagtig hvad der passer dem. De lader hånt om alle de tiltag der gøre, bliver ovenikøbet smask fornærmede hvis man ringer på deres dør for at hjælpe og vejlede.

Vi er efterhånden så langt ude at det kun kan være et spørgsmål om kort tid før man  skal opleve en reaktion fra etnisk danske borgere, INGEN, absolut ingen vil, på hverken kort eller langt sigt blive ved med at finde sig i at vi har en stopr befolkningsgruppe der absolut INTET bidrager med.

En stor del af dem arbejder ikke, de taler ikke dansk, de gør kun hvad deres imamer siger de skal, de bidrager absolut ikke med noget som helst til det danske samfund. Giv dem 3 måneder til at finde et arbejde - både mænd og kvinder - efter 3 måneder bortfalder ALLE sociale ydelser og de må enten klare sig selv eller forlade landet.

Nok må være nok. Danmark kan ikke brødføde alverdens velfærds migranter, hvis ikke de vil arbejde, skal de ikke være her.

onsdag den 31. marts 2021

 


HVORFOR IKKE SENDE ROSA LUND OG RESTEN AF VENSTREFLØJEN PÅ BETALT STUDIETUR TIL MOZAMBIQUE.?

Medens hele venstrefløjen stråler af godhed og kæmper for at få endnu flere medlemmer af Islamisk stat til Danmark, er der nu en mulighed for, ved selvsyn, at få bekræftet de gode intentioner og ved selvsyn få klarlagt hvad det er for et skræk scenario man har gang i.

Almindelig sund fornuft har for længst sagt farvel og nu kæmpes der fra ”hus til hus” med partiets ideologi og mangel på almindeligt overblik, det hele handler nu om følelser og intet andet.

Giv de pågældende partier en frirejse til det nye kalifat i Mozambique, det er tilsyneladende de rene facts der skal på bordet for at banke sund fornuft ind i hovedet på venstrefløjens amatør politikere.

Rigtig god tur.

Islamisk Stat har taget kontrol over olierig by Palma i Mozambique

Professor kalder kontrol over Palma i Mozambique »strategisk ganske forfærdeligt«.



 

Halshugninger, belejrede hoteller og angreb på bilkonvojer. Scenerne fra byen Palma i det nordlige Mozambique ligner et regulært blodbad, efter at hundredvis af militante islamister knyttet til Islamisk Stat onsdag i sidste uge angreb byen.

Mandag erklærede de væbnede oprørere kontrol over banker, regeringskontorer, virksomheder og militære barakker i byen i den olierige provins Cabo Delgado. Hundredvis af mennesker er flygtet ind i skoven til nærliggende landsbyer eller er blevet fragtet væk.

https://jyllands-posten.dk/international/Afrika/ECE12866206/islamisk-stat-har-taget-kontrol-over-olierig-by-palma-i-mozambique/

 

 

 


torsdag den 18. februar 2021

 


EFTER MIN MENING, BURDE SAMTLIGE DE POLITIKERE, DER HAR GIVET DISSE PERSONER DANSK STATSBORGERSKAB STILLES FOR EN RIGSRET, MED EN ANKLAGE FOR LANDSSKADELIG VIRKSOMHED..

Når vi får oplyst navnene, kan vi se hvilke politikere der har stemt for tildeling.

 


BRØDRE,SØSTRE, PAR OG FORÆLDRE – TRE FAMILIER ER INVOLVERET I TERRORSAG FRA HOLBÆK..

Det er usædvanligt, at både par, søskende, forældre og ikke mindst en række kvinder er involveret i terrorsagen, siger tidligere PET-chef.

 

Hele tre familier er involveret i terrorsagen fra Holbæk, og blandt de sigtede er både brødre, søstre, forældre og par.

 

Det viser TV 2s gennemgang af oplysninger om de sigtede og deres relationer.

 

I alt er 14 personer anholdt i terrorsagen. De fordeler sig på to grupper, hvor syv af dem er sigtet for at have forsøgt at planlægge et eller flere terrorangreb. En mand er desuden anholdt i Tyskland.

 

Yderligere seks af de anholdte har ifølge PET tilknytning til sagen, men PET afviser at oplyse, hvad de er sigtet for.

 

De nægter sig alle skyldige.




 

 

 

Familie 1: Syriske brødre og forældre

Den ene familie består af tre syriske brødre og deres forældre. To af brødrene har adresse i Tyskland, hvor den ene er anholdt, mens den anden er anholdt i Danmark. Den tredje bror og brødrenes forældre bor i Danmark.

Ifølge det tyske medie Der Spiegel har familien været i Tyskland og Danmark i omkring to årtier, og brødrene er i 30-40-års alderen.

 

Faren har dansk statsborgerskab, viser oplysninger fra Retsinformation.




 

Familie 2: To irakiske søstre

 

Den anden familie består af to søstre, der har irakisk oprindelse. Den ene af de to søstre danner par og har barn med den af de tre syriske brødre, der bor i Danmark.

 

Den anden søster har barn med en anden mand, der også er sigtet i sagen. Han har bopæl i Malmø og svensk statsborgerskab.

 

Det er et meget usædvanligt persongalleri, vurderer Frank Jensen, der er tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET).

 

- Det er en utrolig interessant konstellation. Det er meget sjældent, at man ser hele familier være involveret i terrorsager, siger han.



 

Familie 3: Tre syriske søskende


I den anden gruppe er tre af de sigtede søskende i form af to mænd og en kvinde fra Syrien. Ifølge TV 2s oplysninger kom de til Danmark som flygtninge og fik ophold i midten af 2010'erne.

 

Kvinden er i begyndelsen af 40'erne og har børn, mens de to mænd er henholdsvis i begyndelsen af 30'erne og i midten af 20'erne.

 

De har været en del af et integrationsforløb og har gået på sprogskole, og den ene af brødrene har været i praktik i en dansk virksomhed i 2016.

 

Tidligere PET-chef: Som regel spiller kvinder mere passiv rolle

Ifølge den tidligere PET-chef er det særlig interessant, at både par og en del kvinder er anholdt i terrorsagen.

 

- Som regel har vi set, at kvinder har spillet en langt mere passiv rolle. Normalt ser man, at familierne måske godt er klar over, hvad der foregår, men dermed ikke sagt, at de er blandet ind i det, som det virker til, at de er her.

 

Det er helt usædvanligt, siger Frank Jensen.

 

Ifølge den seneste trusselsvurdering fra Center for Terroranalyse er det ofte unge mænd, der er tilknyttet islamistiske miljøer, hvor der fysisk eller online er aktivitet, der kan have en radikaliserende indvirkning.

 

- Men der findes også enkelte små religiøse kvindefællesskaber, hvor der kan foregå radikalisering. Ofte vil der være personlige og/eller religiøse forbindelser mellem de pågældende mænd og kvinder, står der videre i vurderingen.

 

Frank Jensen understreger, at ingen er dømt i sagen, og at det er normalt, at politiet og efterretningstjenesten anholder mange i den indledende fase i en terrorefterforskning og efterfølgende løslader nogle af dem igen.

 

Men han hæfter sig ved, at tre af kvinderne også er sigtet efter terrorparagraffen.

Sagen er mørkelagt

 

Sagen kører for dobbeltlukkede døre, hvilket betyder, at offentlighedens mulighed for indsigt i sagen er begrænset.

 

- Da vi ikke kender sigtelserne for hver enkelt person, er spørgsmålet, hvad de er involveret i, ville have gjort eller har gjort. Lige nu ser de sigtede ud til at være en del af hele den formodede terroroperation, men det kan være, at de ikke vidste det. For eksempel den person der har leveret en jagtriffel - vidste vedkommende, hvad den skulle bruges til?, siger Frank Jensen.

Kommentar :

En af mine Facebook venner skriver således :

"Brødre, søstre, par og forældre - tre familier er involveret i terrorsag fra Holbæk."

 

Familierne, der primært er fra Syrien, er kommet til Danmark sammen med den store asylindvandring der fandt sted i 2015. En hel del af dem har sidenhen fået dansk statsborgerskab.

 

Hvis jeg havde haft navnene på nogle af de der har fået dansk statsborgerskab, så kunne jeg ved hjælp af afstemningsresultatet have fundet frem til hvilke partier og folketingsmedlemmer der havde stemt ja til at disse personer har fået dansk statsborgerskab.

 

Nu har jeg ikke nogen navne, så derfor kan jeg kun oplyse at det er samtlige partier i Folketinget - undtagen DF og Nye Borgerlige - der har stemt ja til at give disse ekstremistiske islamister dansk statsborgerskab, for det gør de nemlig hver eneste gang.

 

Efter min mening, så burde samtlige af de politikere, der har givet disse personer dansk statsborgerskab, stilles for en rigsret.

https://nyheder.tv2.dk/2021-02-18-broedre-soestre-par-og-foraeldre-tre-familier-er-involveret-i-terrorsag-fra-holbaek?fbclid=IwAR2m1IhQi-22vRU3FAfiIfkZuXmy3hCRa28jebtEZiPw-QkdeMAWALq0Ykg

 

https://nyheder.tv2.dk/politik/2021-02-17-sigtet-i-terrorsag-har-skrevet-om-jihad-is-og-had-mod-obama-paa-sin-facebook

 

https://nyheder.tv2.dk/politik/2021-02-14-under-stor-terroraktion-stormede-politiet-den-forkerte-lejlighed-sigtede-paa-mand

 


  FACEBOOKS MODERATORER ER GÅET HELT AMOK Det ligner mere og mere personlige hetz mod de profiler der har en kritisk holdning til vort samf...