Marie Høgh

LEGER LIGE BØRN OGSÅ BEDST, HVIS DE IKKE SELV MÅ BESTEMME..

Staten forgriber sig på borgernes initiativ og civilsamfundets frihed, når man vil fordele elever på gymnasier efter forældres indkomst.

 

Dengang for små 20 år siden skænkede man ikke for alvor klimaet en tanke, og Greta Thunberg var blot et vuggebarn – ellers havde klimaaktivismen sikkert sat dagsordenen på Rosborg Gymnasium, hvor flipperne gik. Drenge med langt hår og dreadlocks, piger i storblomstrede, omsyede genbrugskjoler og en fælles ideologisk drøm om mangfoldighed og harmoni, fri hash og fred i verden.

Der var lidt mere guitar og lejrbål end på Rødkilde (dengang) Amtsgymnasium ved den stille fjord og bløde bøgeskov, hvor borgerskabets børn, velhaverbørnene i Dieselbukser (og fars bil i skole) fra Bredballe og så alle os, der kom ude fra landet, gik. 

Her kunne man tilmed tage en klassisksproglig studentereksamen og sejle i kajak på fjorden i idrætstimerne. To gymnasier, to kulturer og værdigrundlag, der kaldte på hvert deres segment af unge i Vejle og opland, to forskellige udbud af fag og studieretninger.

Nu vil staten i klassisk småkommunistisk ånd med en klasseren fordelingsnøgle skabe de lige børn.

”Det bedste valg” – står der på Rødkilde Gymnasiums hjemmeside. Ja, jeg var i hvert fald lykkelig for valget dengang. Men nu er det snart slut med valget, det frie valg, hvis det står til regeringen, støttepartierne, Alternativet og de skindborgerlige venner Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti.

Lige børn leger bedst. Sådan er det, hvad enten man er borgerskabsbarn, arbejderbarn eller ghettobarn.

Men nu vil staten i klassisk småkommunistisk ånd med en klasseren fordelingsnøgle skabe de lige børn: Omkring Aarhus, Odense og København skal elever fremover fordeles på gymnasierne ud fra forældrenes indkomst. 

Ventelisterne til populære gymnasier forsvinder, og der sættes et loft over elevtallet på private gymnasier i zonerne. Læs det igen: private gymnasier.

Staten forgriber sig på borgernes initiativ, civilsamfundets frihed og hjerteblod. Aftalen skal afhjælpe gymnasier med dalende elevtal i landdistrikterne og forhindre større grupperinger af unge med anden etnisk baggrund – altså forhindre det, vi i folkemunde kalder indvandrergymnasier med bederum, social kontrol og andre mangfoldige mellemøstlige lyksaligheder.

Og det er selvfølgelig grunden til, at DF tilslutter sig aftalen, for i kampen mod islamiseringen gælder alle magtmidler, om de så er aldrig så betonsocialistiske – og så om deres sidste troværdighed som borgerligt parti ryger i svinget sammen med etnisk danske unges frihed. 

Hvis det så bare virkede. Men det er, som om selv DF har brugt de dyrekøbte lærepenge fra 30 års fejlslagen integration, som det postkristne humanistiske blændværk om menneskets væsen har skaffet os på halsen.

For integrationsproblemet forsvinder ikke, fordi det bliver smurt ud i et tyndere lag, tvangsflytning af mennesker flytter ikke nedarvede tankesæt, nedbrudt beton i en ghetto bryder ikke kulturelle, religiøse, eksistentielle og åndelige barrierer mellem folk ned.

Assimilation er et hjerteforhold – noget, der kun kan ske i frihed båret af en oprigtig vilje til at være en del af et folk, tilhøre et land, en kultur, et fællesskab.

På integrationsområdet får vi altså intet ud af det. Intet. Tilbage står vi med velfungerende, populære gymnasier, der hurtigt bliver ødelagt; unge, der ikke får opfyldt deres ønske om gymnasie og studieretning, men til gengæld har fået en times transport til deres uddannelsesinstitution langt væk fra deres nærmiljø og venner, med hvem de deler værdier, fritid, øller, tanker og unge skrøbelige liv.

Hvis de længtes efter mangfoldighed, havde de nok selv opsøgt det. Men hvor blev hun af hende børnenes statsminister? Børnene er blevet unge – og deres trivsel og fremtid er på spil. Og det kan gå rigtig galt.

 

Kommentar:

Både Helle Thorning og Mette Frederiksen havde begge undskyldninger for at flytte deres børn væk fra problemerne.

Hykleri af værste skuffe.

De siger noget om de vælgere som støtter venstrefløjen. Suk.

Afsindigheden stiger. Men så længe vælgerne vælger de samme partier, ændres der ikke noget.
Men jeg har et andet forslag: Alt for mange ministre klumper sig sammen omkring København.

Det er jo ganske urimeligt. På den måde lærer de jo aldrig den jævne befolkning at kende. Så:

- Statsministeren skal bosætte sig i Skjern
- Undervisningsministeren i Thyborøn
- Boligministeren i Lohals
- Udenrigsministeren i Sønderborg
- Integrationsministeren kan passende finde en bolig i Bagenkop

...og så fremdeles. I alle disse lokaliteter bor der alt for få ministre, og hvorfor skal ministre egentlig bare sådan uden videre have lov at bestemme, hvor de vil bo?

Det er så sandt som det er skrevet. Politikerne virker temmelig desperate. De tror stadig på at de ved tvangsforanstaltninger kan gennemtrumfe en eller anden form for fælles "mangfoldighedskultur".

Det tidspunkt hvor indvandrerne kunne assimileres i den danske kultur er for længst passeret. Dertil er de nu alt for mange. De vil kunne videreføre deres forfædres kultur uændret i deres egne enklaver, uden ret meget kontakt til det omgivende "gammeldanske" samfund, bortset fra den økonomiske livline.

Det der vil ske i de tvangsblandede gymnasier, er blot at eleverne vil splitte op i to adskilte grupper der lever hver deres liv. Politikerne har haft magt til at ødelægge landet, men deres magt rækker ikke til at tvinge kulturerne til at elske hinanden.

https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mariehoegh/ECE13051114/leger-lige-boern-ogsaa-bedst-hvis-de-ikke-selv-maa-bestemme/