Dagens kommentar. Hizb ut-Tahris offerfortælling spises råt, mens hadtalen belejligt ignoreres.

Afledningsmanøvre

 

Hizb ut-Tahrir glemmer gerne at fortælle, at organisationen faktisk er forbudt i store dele af den islamiske verden,men tillades i Vesten, skriver Thomas Hoffmann.

I kølvandet på den midlertidige aflysning af et debatmøde på Københavns Universitet arrangeret af studenterforeningen Muslim Student Association at Søndre Campus med undertegnede og en talsperson fra Hizb ut-Tahrir (herefter HuT) har en fortælling vokset sig stor i det muslimske miljø.

Fortællingens kugler er støbt af HuT og går grundlæggende ud på, at KU – og i bredere forstand hele samfundet – gør sig skyldig i regulær cancelkultur. Den vigtige detalje, at KU havde bedt om en samtale, allerede inden politikere og ministre havde udtalt sig om sagen, forties strategisk. Anledningen for KUs midlertidige aflysning var alene bekymring om eventuelle sanktionerede kønsopdelte arrangementer i universitetets regi, sådan som et tidligere arrangement med søsterforeningen MSA City Campus gav indtryk af. Derfor er HuTs fortælling afledning og fordrejning.

Netop ved at udelade denne vigtige oplysning sættes affæren nu i scene som en fortælling om undertrykkelse og forfølgelse af HuT. Og eftersom HuT også gerne iscenesætter sig som repræsentanter for den muslimske verden tout court, er det ikke bare HuT, der undertrykkes, men muslimer generelt. Især i det materialistiske og åndløse Vesten. Et eklatant eksempel på vestligt hykleri om demokrati og ytringsfrihed. HuT glemmer gerne at fortælle, at organisationen faktisk er forbudt i store dele af den islamiske verden, men tillades i Vesten (med undtagelse af Tyskland).

Problematisk er det, hvor let den HuTske offerfortælling kolporteres og annammes i såvel muslimske som ikkemuslimske kredse. Flere har slået på, at HuT ikke er en ulovlig forening, der virker ved vold. Så hvad er problemet? Det er sådan set sandt nok. Dog tilføjer det unægtelig en nuance til organisationen, at den såkaldte »Løbeseddelsag« figurerer som undervisningscase på Folkedrab.dk, der er Dansk Institut for Internationale Studiers læringsportal. På løbesedlen fra 2002 blev der ved brug af korancitater opfordret til drab på jøder, og man anklagede jøder for at være løgnagtige og mordere. Det kom der en betinget racismedom ud af. Et kommunikativt fejltrin for 20 år siden? Næppe, én af bevægelsens imamer fik så sent som i 2019 en dom for at billige drab på jøder.

Taimullah Abu-Laban, der var taler ved det tidligere muslimske studenterarrangement på KU City Campus, har mig bekendt ingen domme, men er blandt andet kendt for at have udtalt sig i prosa som dette: »Det er kun muslimerne, det er hæren, det er sværdet, som jøderne forstår. De forstår ikke andet. Dræb.« Sådanne udtalelser skal dog ikke forstås antisemitisk, men blot som kras kritik af Israel, har Abu-Laban forklaret.

I fredagens Weekendavisen kunne man så læse et debatindlæg fra Peter Kuzmanovski, der signerer sig som historiker og debattør. Pudsigt nok signerer han sig ikke som konsulent for CEDA, Center for Muslimers Rettigheder i Danmark, en ngo, der hvert år udgiver en rapport om den grasserende islamofobi i Danmark.

Kuzmanovski optrådte også som taler til samme arrangement som Abu-Laban. I Kuzmanovskis indlæg bliver Abu-Laban præsenteret som offer for årelang »hetz« og »stigmatisering«. Men, konkluderes det, det er de hårde vilkår, hvis man er »tro mod værdierne om sandhed og retfærdighed«. Sådan var det for Sokrates og Jesus … og nu også Taimullah. Et ret empatisk defensorat i betragtning af, at én af CEDAs mærkesager er kampen mod racisme og hadtale.

Man kan synes, at Kuzmanovskis sammenligninger med Jesus og Sokrates er rammende eller lettere megalomane. Det er en smagssag. Det er derimod beskæmmende at iagttage, hvordan den fordrejede offerfortælling spises råt, mens HuTs tendens til regulær hadtale og racismedomme belejligt ignoreres for nærværende.

https://www.weekendavisen.dk/samfund/afledningsmanoevre