Covid. Selvom
lukningerne af skoler under pandemien var stærkt omdiskuterede, ved vi endnu
ikke, om de var kloge.
Blind nedlukning
Det var, som man vil huske, i strid med anbefalingen fra
Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, da regeringen i marts 2020, kort
efter at corona fik tag i Danmark, lukkede folkeskoler, daginstitutioner og
ungdomsuddannelser for at begrænse smitten.
Uenigheden mellem den politiske ledelse og de
sundhedsfaglige eksperter har, godt hjulpet på vej af minkskandalen, siden
holdt liv i diskussionen om S-regeringens magtudøvelse under pandemien. Men når
det gælder substansen i beslutningen, altså om det var rigtigt eller forkert at
sende landets børn hjem fra skole – ikke blot i foråret 2020, men også i den
følgende vinter – mangler regnestykket at blive gjort op.
Børnene savner stadig et klart svar på, om
deres lange ufrivillige hjemsendelser, med ensomhed og afsavn, var ulempen
værd. Den fortsat manglende viden om de langsigtede konsekvenser for elevernes
mentale helbred rejser et prekært spørgsmål: Betalte børnene og de unge for høj
en pris for den politiske forvaltning af pandemien?
Jes Søgaard, professor ved SDU,
sundhedsøkonom og medlem af den faglige referencegruppe for håndtering af
covid-19, kalder det »et godt spørgsmål«, når han skal svare på, om
skolenedlukningerne var fornuftige eller ej. Det har været diskuteret i
referencegruppen, fortæller han.
»Vi hælder til, at det ikke var nødvendigt at
hjemsende de yngste elever, altså 0. til 4. klasse. Men det er bagklogskab,«
siger Jes Søgaard og tilføjer: »Der findes ikke et systematisk overblik over
konsekvenser af hjemsendelsen for sundhed og trivsel. Men der er forskning, der
viser, at det ramte de fagligt svageste elever. Den information havde man dog
først senere.«
Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix
Når politikerne lukkede skolerne, kan det
helt enkelt skyldes, at det var nemt, vurderer Jes Søgaard.
»I første bølge af pandemien handlede alt om
at nedsætte kontaktfrekvensen i befolkningen. Så man kan mistænke, at
nedlukningen af skolerne skete, fordi det var juridisk let at opnå målet på den
måde,« siger Jes Søgaard og konkluderer: »I dag ville jeg, hvis jeg var
politiker og skulle gøre det hele om, ikke sende børn i 0. til 4. klasse hjem.«
En anden fremtrædende sundhedsøkonom,
professor ved VIVE Jakob Kjellberg, problematiserer også hjemsendelsen af de
små. Vil man have et klart svar på, om det var fornuftigt, skulle man have
lukket ned på Sjælland og ikke i Jylland, siger han. Så kunne man sammenligne.
»Børnene betalte en høj pris, det er
indiskutabelt. Særligt i lyset af, at deres sundhedsproblem ved covid-19 var
til at overse,« siger han.
Ifølge Jakob Kjellberg vil det være »naivt«
at tro, at det ikke får langtidskonsekvenser.
»Jeg synes personligt, det var ret
problematisk med de skolenedlukninger. Hvad fik vi ud af det? Måske en mindre
kaotisk start på pandemien end i Sverige, hvor det ikke har været sjovt. Men
samlet er dødeligheden herhjemme ikke endt med at være så forskellig fra
svenskernes. I det sene forår 2020 vidste man med stor sikkerhed, at effekten
af skolenedlukninger var begrænset.«
En tredje førende sundhedsøkonom er
SDU-professor Kjeld Møller Pedersen, der har afhandlet håndteringen af
pandemiens første faser i bogen Smittetryk og samfundssind.
Grundlæggende var det rigtigt at nedlukke skolerne i perioder, mener han.
»Man kan diskutere varigheden og omfanget,
altså hvilke klassetrin der skulle have været omfattet. Det kalder jeg huller i
osten. Men jeg tror ikke, at man kunne have gjort så meget andet af hensyn til
smitteinddæmningen. Efterfølgende har vi set, at der var trivselsproblemer hos
nogle af eleverne. Men hvad havde alternativet været?«
En sidste udvej
Ifølge professor og ledende overlæge Lars
Østergaard, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, var
skolenedlukningerne efter alt at dømme nødvendige. Der er dog stadig mange
ubekendte, påpeger han. Vi ved ikke, hvad hjemsendelsen af eleverne betød for
eksempelvis antallet af indlagte patienter på intensivafdelingerne eller
antallet af døde. Han har også til gode at se danske studier af, hvad
isolationen derhjemme kan have betydet for forekomsten af depressioner og selvmordsforsøg
blandt børn og unge. Men samlet set var det rigtigt at sende eleverne hjem,
vurderer Lars Østergaard.
»Indtil vi i foråret 2021 fik vaccineret en
meget stor andel af dem i risikogruppen, har skolenedlukningerne som et redskab
til at begrænse den uønskede effekt af en stor smittespredning været rimelig,«
siger han.
Det hører med, at nedlukningen af skoler, der
som bekendt var et globalt fænomen, ikke fik varme anbefalinger fra alle
internationale organisationer. Umiddelbart op til julen 2020, da alle
skoleelever herhjemme var blevet sendt hjem for anden gang, betonede Det
Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), at
lukning af skoler for at inddæmme smitten burde være en sidste udvej. Som et af
nøglebudskaberne fra agenturet lød:
»Den negative fysiske, mentale og
uddannelsesmæssige virkning på børn af forebyggende skolelukninger, såvel som
den økonomiske skadevirkning på samfundet, vil sandsynligvis opveje fordelene.«
Politikerne herhjemme fulgte faktisk heller
ikke anbefalingerne fra Statens Serum Institut (SSI). I et notat, som
Folketinget modtog 16. februar 2021, konkluderede SSI:
»På baggrund af de foreløbige erfaringer samt
international litteratur vurderes det, at proaktiv lukning af skole- og
dagtilbud bør være et af de sidste tiltag der implementeres for at kontrollere
smittespredningen i samfundet, og noget af det første der genåbnes, når dette
kan gøres på en sikker måde.«
På det tidspunkt var kun de yngste elever
kommet tilbage i skolen efter den anden nedlukning af skolerne. De ældre elever
måtte vente indtil 15. marts. Store dele af detailhandlen, udendørsidrætten og
udendørs kulturinstitutioner blev genåbnet 1. marts. Skolerne blev altså ikke noget
af det første, der genåbnede, som SSI ellers havde tilrådet.
Momentant læringstab
Med en veludviklet it-infrastruktur i
skolesektoren stod Danmark med et forholdsvis bedre udgangspunkt end mange
andre lande, da eleverne blev sendt hjem for at få fjernundervisning. Alligevel
oplevede størstedelen af elever og lærere, at undervisningskvaliteten faldt, at
eleverne ikke lærte så meget som normalt, og at det kneb med motivationen.
Det fremgår af publikationen Skolen
under coronapandemien, som fire forskere udsendte tidligere i år.
Resultaterne byggede på svar fra cirka 1.300 elever i 8. klasse og 500 lærere,
og de blev indsamlet som led i en international undersøgelse på tværs af 11
lande.
En af konklusionerne er, at de danske børn
følte det særligt svært at sidde hjemme og modtage onlineundervisning: »Danske
elever tilkendegiver en oplevelse af at have været mere udfordrede i forhold
til deres læringsforudsætninger og læringsprogression under skolenedlukningerne
end elever i de andre lande.«
Det er svært at sige, hvad nedlukningerne har
betydet for børnenes faglige udvikling. Men afgangskaraktererne i folkeskolen i
år indikerer, at de ældste elever i 9. klasse måske er blevet fagligt mærket af
coronaskolen. Gennemsnitskarakteren faldt, efter at den var steget uafbrudt de
fire foregående år.
Taler vi om et læringstab?
»I hvert fald momentant. Om det så sætter sig
spor på den lange bane, vil vi først se, når eleverne bevæger sig op gennem
ungdomsuddannelserne og videre hen,« siger forskningschef Andreas
Rasch-Christensen fra VIA University College.
Værre end forventet
Samtidig tyder noget på, at tiden med
skolenedlukninger og indskrænkede sociale aktiviteter i øvrigt gjorde flere
børn mentalt syge. Februar i år påviste Indenrigs- og Sundhedsministeriets
Benchmarkingenhed, at flere børn og unge søgte behandlingshjælp i psykiatrien i
første halvår af 2021 sammenlignet med perioden inden covid-19-epidemien. Det
var særligt blandt de 11-14 årige og de 15-18 årige – altså elever i
grundskolens ældste klasser og på ungdomsuddannelserne, som blev hjemsendt i
længst tid – at flere kom i kontakt med psykiatrien.
Hvad skolenedlukningerne har afstedkommet af
trivselsproblemer blandt børnene, er der divergerende opfattelser af i de
pædagogiske forskningsmiljøer. De fire forskere, der var involveret i den
føromtalte internationale undersøgelse, finder således, at de danske børn
generelt havde en god trivsel på trods af de radikalt anderledes vilkår under
pandemien.
»Mindre grupper af elever har været særligt
udfordrede,« anføres det, »men langt de fleste danske elever tilkendegiver ikke
store trivselsmæssige udfordringer under nedlukningen.«
Kollegaer kan med andre undersøgelser påvise,
at det stod værre til. Ifølge et større studie med svar fra cirka 6.000 elever
fra 3. til 9. klasse og 5.000 forældre savnede ni ud af ti børn for eksempel
deres venner og kammerater. Syv ud af ti savnede at være i skole. Omkring hver
femte af eleverne var så udfordret, at de befandt sig i en egentlig
risikogruppe.
Professor Karen Wistoft fra DPU på Aarhus
Universitet var med til at foretage undersøgelserne, og i dag siger hun om
skolenedlukningerne:
»Eleverne fik en hverdag med isolation, som
blandt andet producerede ensomhed og gav dem et negativt selvbillede. Jeg vil
mene, at det var værre for børnene, end vi havde regnet med, og jeg kan ikke
lade være med at spekulere over, hvad skolelukningerne har betydet for børnenes
trivsel i dag. De langsigtede negative konsekvenser kender vi jo endnu ikke.
Men jeg er meget i tvivl om, hvorvidt skolenedlukningerne var det rigtige at
gøre. Det vil jeg sætte et stort spørgsmålstegn ved.«
Kilde: https://www.weekendavisen.dk/2022-51/samfund/blind-nedlukning
Ingen kommentarer:
Send en kommentar