Sol og vind er ikke svaret på klimakrisen. Hvorfor foregøgler politikerne os det?

»Vi har behov for en ny energikilde, der ikke udleder CO2, hvor strømmen er billigere end fra et kulkraftværk, og hvor ingen lande er forfordelt. Kun kernekraft kan møde det behov,« skriver civilingeniør Stig Lerche.

»Politikerne skal holde op med at bilde den danske befolkning ind, at det, vi kalder den grønne omstilling, kan udbredes til resten af verden, og at det er løsningen på den globale klimakrise. Det kommer ALDRIG til at ske,« skriver kronikøren. På billedet ses lastbiler holde klar til at køre mod et kulkraftværk ved Mpumalanga i Sydafrika.

Foto: Mads Claus Rasmussen

Vi befinder os for øjeblikket i en energi- og klimakrise. Men hvorfor foregøgler politikerne og klimaaktivister den danske befolkning, at det, vi kalder den grønne omstilling, er løsningen på den globale klimakrise?

Klimakrisen og global opvarmning hænger nøje sammen med behovet for energi til elektricitet, opvarmning, transport, Industri etc. I dag dækkes det globale behov for energi især af fossile brændstoffer og dermed udledning af CO2. Vind og solenergi dækker, ifølge World E-conomic Forums rapport for 2021, kun 10 procent af det globale behov for energi, så der er lang vej at gå endnu.

Man kan undre sig over, at der ikke er sket mere. Danmark har vedtaget en klimalov, hvor vi forpligter os til at reducere vores CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990 inden 2030.

Vi har ikke løsningen

I år har vi hørt politikere tale varmt om den grønne omstilling og Danmark som et foregangsland, underforstået at det, vi gør, kan udbredes til resten af verden.

Lavede man en brugerundersøgelse i Danmark vedrørende klimakrisen, ville
mange danskere sikkert give udtryk for, at hvis vi kan reducere vores udledning af CO2 med 70 procent, så kan andre lande gøre ligeså. Dette er en misopfattelse.

Sol og vindenergi er ustabile energikilder. De producerer ikke energi, hvis solen ikke skinner, eller det ikke blæser. Læser man årsrapporten for 2021 udgivet af Forsyningstilsynet, fremgår det, at Danmark siden 2011 har været netto importør af energi, selvom vi har udbygget meget med sol og vindenergi.

To blæsebælter

Danmark er placeret et sted på vores jord, hvor det ofte blæser. Der findes to bælter på jorden, hvor det ofte blæser. Et på den nordlige halvkugle og et på den sydlige halvkugle. Det gør, at Danmark kan komme langt med vindenergi, og vi er så heldige, at vi kan importere energi fra vores naboer, som har vand energi og atomkraft, når det ikke blæser.

Flere andre lande i Europa kan også komme langt med det, vi kalder den grønne omstilling, men det gælder langtfra alle lande verden. Ifølge tænketanken Carbon Tracker har Kina, Indien, Indonesien, Japan og Vietnam planlagt at bygge mere end 600 kulkraftværker. Hertil kommer behovet i Afrika og resten af verdenen. Medtages deres behov, er tallet endnu højere.

Så hvorfor vælger de ikke den grønne omstilling, som vi definerer den?
Det er der tre grunde til: For det første blæser det ikke ret meget i disse lande. For det andet er det ustabile energikilder. Og for det tredje er de ikke alle steder omgivet af naboer, der kan levere energi fra vandkraft eller atomkraft, når det kniber.

Vær ærlige om den grønne omstilling

Politikkerne skal holde op med at bilde den danske befolkning ind, at det vi kalder den grønne omstilling kan udbredes til resten af verden, og at det er løsningen på den globale klimakrise. Det kommer ALDRIG til at ske.

Som sagt hænger klimakrisen nøje sammen med vores behov for energi. Verdens energibehov vil stige og ikke falde de næste 50 år, så hvorfra skal al den energi komme fra?

Fossile brændstoffer skal udfases, fordi de gør kun klimakrisen værre, så vi er nødt til at finde en anden energikilde, der ikke udleder CO2. Sol og vindenergi er som sagt ikke løsningen.

Spring fremad

Hvis vi går tilbage i historien, har verden bevæget sig fremad, hver gang vi har taget en ny energikilde i brug. Først var det kul i industrialiseringen, senere fandt vi olie, og økonomierne gik fremad, sidst har det været gassen.

Vi har behov for en ny energikilde, der ikke udleder CO2, hvor strømmen er billigere end fra et kulkraftværk, og hvor ingen lande er forfordelt. Hermed mener jeg, at alle lande skal have lige adgang til energi, og ingen lande er specielt begunstiget.

Hvad er så den nye energikilde? Jeg tror, svaret er kernekraft, ikke som vi kender den i dag, men en ny type kernekraft, som går under navnet smeltende saltreaktorer, på engelsk Molten Salt Reactor (MSR).

Smelt salt

Spørger man politikerne på Christiansborg, om vi skal have kernekraft i Danmark, så svarer de fleste nej. Mange begrunder det med, at kernekraftværker er dyre, at det tager 10 til 15 år at opføre dem, at affaldsproblemet er ikke løst, og at der er en risiko for nedsmeltning, som det skete i Chernobyl og Fukushima.

Disse problemer er rigtig nok til stede for eksisterende kernekraftværker, men hvad hvis disse problemer er løst for MSR kraftværker?

Affaldet fra et MSR-kraftværk er cirka 1000 gange mindre end fra et konventionelt atomkraftværk.

83 procent vil være fri for radioaktivitet efter 10 år og 17 procent efter 300 år. Det skal sammenlignes med, at noget af affaldet fra et konventionelt atomkraftværk først vil være fri for radioaktivitet efter 100 tusinde år. En fordel
for MSR er tillige, at man vil kunne brænde/nedbryde affald fra de nuværende atomkraftværker.

LON97:ENVIRONMENT-NORDIC-BRITAIN:SELLAFIELD, ENGLAND, 23DEC98 - FILE PHOTO 1997 - Cows graze in pasture near the nuclear power plant at Sellafield, Cumbria September 9, 1997. Nordic environment ministers, in a protest letter to British Environment Minister Michael Meacher, have accused the Sellafield nuclear waste reprocessing plant of discharging radioactive waste into the sea and urged the London government to prevent it. Ministers from Sweden, Denmark, Norway, Finland and Iceland said in the letter that the plant released large amounts of the metallic element technetium-99 (Tc-99) into the sea, which was then transported by ocean currents into the Nordic Marine environment. clh/Photo by Dan Chung REUTERS

Foto: DAN CHUNG.

En MSR kan ikke nedsmelte, den er jo allerede smeltet, og sikkerheden er enklere og lettere at etablere. Smeltede saltreaktorer kan leveres i forskellige størrelser. Så alle de nævnte ulemper ved kernekraft er faktisk løst med et MSR-kraftværk.

Hovedingrediensen i en MSR er Thorium, som er et grundstof. Med de kendte forekomster af Thorium vil der være nok til at dække verdens nuværende energiforbrug i 1000 år.

Et MSR-kraftværk vil foruden at levere energi til elektricitet også kunne benyttes til afsaltning af havvand og til elektrolyse, hvorved man får brint, og ved at trække kvælstof ud af luften eller CO2 ud af røggas, kan man lave henholdsvis metanol og e-diesel, som kan benyttes i skibe og tung transport. Et MSR kraftværk behøver ikke vandkøling og vil sådan set kunne stå i en ørken og levere energi.

Flere lande har fået øjnene op for MSR teknikken. Kina har i august i år startet test af et MSR kraftværk. Det er Kinas ambition, afhængig af udfaldet af testen, fra 2030 at udskifte alle deres kulkraftværker med MSR kraftværker inden 2060.

Tænk, hvis energi bare er noget vi har nok af, og at alle lande har lige adgang til det, og at det er billigt? Det vil ikke blot løse klimakrisen, men bringe velstand til mange flere lande. Så i disse tider med mangel på energi og høje energipriser er der måske lys for enden af tunnelen, men der går nok circa ti år, før MSR-kraftværker kan rulles ud i større antal.

Pointen er, at det, vi i Danmark kalder den grønne omstilling, som er energi fra vand, vind eller sol, ikke løser det fremtidige globale behov for energi, og dermed er det heller ikke løsningen på klimakrisen – desværre. Men sol og vind kan være nyttige i lande, hvor det ofte blæser, og som kan få energi fra sine naboer, når det ikke blæser.

Stig Lerche er civilingeniør

Kilde: https://www.berlingske.dk/kronikker/sol-og-vind-er-ikke-svaret-paa-klimakrisen-hvorfor-foregoegler