Kommentar. Det er håbløst at søge en dybere politisk mening i voldelige optøjer.
Meningsløshed
Hver gang nogen går amok og sætter ild i gaden, går folk, der ikke har været i nærheden af begivenhederne, i gang med at »forklare«, hvorfor det er sket. Og pudsigt nok kan de altid finde årsagen i netop deres egen politiske overbevisning. Venstreorienterede giver altid politiet, uligheden, højrefløjen og racismen skylden. Højrefløjen bebrejder islam og venstrefløjen.
Da det var højreradikale, der førte an i ødelæggelser i den tyske by Chemnitz i 2018, var det ikke på grund af politiets vold, men derimod på grund af nogle indvandreres. Her kunne venstrefløjen sjovt nok ikke se optøjerne som en politisk reaktion på et strukturelt problem. Højreorienterede derimod kunne i netop de optøjer pludselig se volden som et naturligt udtryk for en dybere social indignation over indvandringen og dens konsekvenser.
Her kommer en afsløring: Dette er blot reproduktion af ideologi. Intet andet. Det gælder også denne gang, hvor Frankrig har oplevet uroligheder i flere byer, og hvor både franske og danske avisledere hævder, at det hele må skyldes noget strukturelt, gerne ulighed, boligpolitik og politiets racisme. Højrefløjen på de sociale medier ser derimod islam og indvandring som årsagerne. Det er naturligt at prøve at skabe mening ud af voldsomme begivenheder, men hvad nu, hvis der ikke er nogen? Hvad nu, hvis netop meningsløsheden er det tætteste, vi kommer på en forklaring?
At optøjer er fede at være en del af, bliver næsten aldrig nævnt, når det hele skal forklares efterfølgende, skriver Søren K. Villemoes i denne kommentar. Foto: Philippe Lopez, AFP / Scanpix
Som beboer på indre Nørrebro har jeg selv oplevet voldelige optøjer på nært hold. Senest da Rasmus Paludan besøgte Blågårds Plads i 2019, og en bizar alliance af venstreradikale og unge, vrede muslimske mænd gik amok i fællesskab. På den venstreorienterede hjemmeside peculiar.dk kunne jeg efterfølgende læse to forskere, Lene Myong og Michael Nebeling, forklare, at kampene skulle forstås som en reaktion og modstandsform mod en bredere social virkelighed, der handlede om bolig- og udlændingepolitik og ikke mindst »statsracisme«.
Jeg tvivler på, at de to var til stede den dag. Jeg var der som sagt, og det eneste, de unge muslimske mænd talte indigneret med hinanden om, inden det hele brændte sammen, var det faktum, at Paludan ville brænde en koran. Kan det så forklares med islam? Måske indledningsvis, ligesom politivold måske kan forklare de første reaktioner i Frankrig. Men der skete det samme den dag i 2019, som jeg har oplevet tidligere under Ungdomshusets optøjer. Uanset hvilken politisk dagsorden der afføder de første voldelige reaktioner, bliver det lynhurtigt irrelevant, da optøjer får deres helt egen indre logik.
Man opsluges og opløses i det anarkistiske virvars fællesskab og fyldes af en intens adrenalininduceret ekstase. Folk gør ting, de normalt aldrig ville gøre. Personer uden nogen politisk eller religiøs interesse kaster pludselig med sten. Hvorfor dog? Fordi det er fedt! Alle kan mærke rusen, om de deltager aktivt eller ej. Og her ophører alt politisk og religiøst, nu er det alene denne destruktionsrus, der styrer begivenhederne.
At optøjer er fede at være en del af, bliver næsten aldrig nævnt, når det hele skal forklares efterfølgende. Men enhver, der har været på gaden under sådanne begivenheder, ved, at dette er en afgørende, drivende kraft. Man skal derfor være ekstremt varsom med at udlede nogen dybere politisk mening af den slags begivenheder.
Kilde: https://www.weekendavisen.dk/2023-27/samfund/meningsloeshed
Ingen kommentarer:
Send en kommentar