"Sverige befinder sig i krig"

af Judith Bergman
21. Juli 2019

• I 2017 viste den svenske politirapport "Utsatta områden 2017" ("Udsatte områder 2017"), at der i Sverige er 61 af sådanne områder – også kendt som no-go zoner. Områderne omfatter 200 kriminelle netværk, der vurderes at bestå af 5.000 kriminelle. Størstedelen af beboerne er ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere.
  
• Sveriges nationale kriminaltekniske center vurderede i marts, at antallet af skyderier klassificeret som mord eller mordforsøg er steget næsten 100% siden 2012.
  
• "Sverige befinder sig i krig, og det er politikerne, der bærer ansvaret. Fem nætter i streg er biler blevet sat i brand i universitetsbyen Lund. Sådanne vanvittige handlinger er foregået ved hundredvis af lejligheder forskellige steder i Sverige de seneste femten år. Fra 1955 til 1985 blev der formodentlig ikke sat ild til en eneste bil i Malmø, Gøteborg, Stockholm eller Lund... Ingen af disse kriminelle sulter eller mangler adgang til rent vand. De har tag over hovedet og de er blevet tilbudt gratis skolegang.... De bor ikke i faldefærdige huse.... Det kaldes opdragelse, og det savnes for tusindvis af piger og drenge i svenske hjem i dag." -- Björn Ranelid, svensk forfatter, Expressen, 5. juli 2019.
  
• "Meget få ting var bedre i Sverige [førhen].... Vi har opbygget et stærkt land, hvor vi tager hånd om hinanden. Hvor samfundet tager ansvar og ingen svigtes." – den svenske statsminister Stefan Löfven.
  
• Desværre føler mange svenskere sig nok frygteligt svigtet i et land, der i stigende grad ligner en krigszone.

Der var i 2018 et rekordhøjt antal dræbte ved skyderier i Sverige, 306 i alt. På landsplan blev 45 dræbt og 135 såret, og de fleste skuddrab skete i Region Syd, hvor Malmø ligger. Sveriges nationale kriminaltekniske center vurderede i marts, at antallet af skyderier klassificeret som mord eller mordforsøg er steget næsten 100% siden 2012. 

Centret fandt også, at det mest populære våben benyttet ved skyderierne er Kalashnikov-stormgeværet. Det er et af verdens mest producerede våben, og det anvendes i mange krige", siger centrets gruppechef Mikael Högfors. "Når der ikke længere er brug for dem... smugles de ind i Sverige."

I de første seks måneder af 2018 fandt næsten hvert andet skyderi sted i et "udsat område", også kendt som no-go zoner, ifølge politiet. I 2017 viste den svenske politirapport "Utsatta områden 2017" ("Udsatte områder 2017"), at der i Sverige er 61 af sådanne områder. 

Områderne omfatter 200 kriminelle netværk, der vurderes at bestå af 5.000 kriminelle. Størstedelen af beboerne er ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere.

Politiet skrev i rapporten for 2017, at globale etniske konflikter gentages i de udsatte områder:

"... [det svenske] retsvæsen og resten af [det svenske] samfund forstår ikke disse konflikter og har ingen svar på, hvordan de kan løses. Politiet har derfor brug for at få mere viden om verden og forståelse af begivenheder for at kunne tolke, hvad der sker i områderne. Tilstedeværelsen af hjemvendte, folk, der sympatiserer med terrorgrupper såsom Islamisk Stat, al Qaeda eller al-Shabaab og repræsentanter for salafist-orienterede moskeer bidrager til spændinger mellem disse grupper og andre beboere i de udsatte områder. Siden sommeren 2014, hvor et kalifat blev proklameret i Syrien og Irak, er sekteriske spændinger øget, særligt mellem sunnier, shiiter, mellemøstlige kristne og nationalister af kurdisk oprindelse." (s. 13)

Politiet offentliggjorde den 3. juni en ny liste, hvoraf det fremgik, at der nu er 60 af sådanne områder, mod tidligere 61. Det betyder dog ikke, at meget er blevet bedre. Tværtimod.

Skyderierne fortsætter i 2019 i en lind strøm. I Malmø – en by med mere end 300.000 indbyggere, hvoraf en trediedel ifølge byens statistikker blev "født i udlandet" – blev en 25-årig mand skuddræbt udenfor et socialkontor den 10. juni, mens politiet samme dag ved Malmøs centralstation skød en mand, der sagde, at han havde en bombe i sin taske, og han skulle have opført sig truende. Samme aften blev to mænd beskudt i Malmøs bydel Lorensborg. Senere, samme nat, rystede to eksplosioner byen.

På grund af det stigende antal skyderier er kommunalt ansatte nu tilsyneladende så utrygge ved at arbejde i Malmø, at kommunen har udstukket retningslinier for, hvordan kommunalt ansatte – især dem, der arbejder i hjemmeplejen, med rehabilitering og midlertidig boliganvisning – sikrest færdes i byen i forbindelse med deres arbejde.

Under overskriften "Personlig sikkerhed – tips og råd til, hvordan du undgår at havne i uønskede situationer" giver kommunen sine ansatte råd som "Planlæg din færden – kend dit område.... Forsøg at minimere tiden fra du parkerer din cykel/bil til du går indenfor hos brugeren". Endvidere: "Inden du forlader en trappeopgang, kig da først ud og vurder omgivelserne for at undgå at havne i en uønsket situation.... hold afstand til personer, der vurderes som potentielt truende eller farlige og øg afstanden, hvis der ikke er andre personer i nærheden".

En kommunalt ansat, der modtog retningslinierne, beskylder kommunen for hykleri: "I medierne går kommunen ud og siger, at alt er godt, selv om det ikke er det. Derefter udsender de denne slags mail til sine ansatte".

Kommunens retningslinier vedrørende sikkerhed ville være passende i et område hærget af borgerkrig, sådan som Beirut engang var, fremfor i den engang fredelige by Malmø.

Tanken falder også på Beirut i forbindelse med den svenske by Linkøping, hvor en eksplosion i begyndelsen af juni bortsprang dele af en boligblok, så man skulle tro, at den lå i en krigszone. Som ved et mirakel blev ingen dræbt ved eksplosionen, men der var 20 sårede. Politiet har mistanke om, at det er bande-relateret. Få uger senere blev to mænd beskudt i Linkøbings bydel Skäggetorp, der er på politiets liste over "udsatte områder" eller "no-go zoner".

Herefter var der den 30. juni igen banderelaterede hændelser, hvor tre skyderierfandt sted i tre forskellige forstæder til Stockholm. To personer, hvoraf den ene blev skudt i hovedet, døde. En af de myrdede mænd var rapperen Rozh Shamal, der tidligere var blevet dømt for blandt andet overfald, røveri og narkoforbrydelser. I år er 11 mennesker allerede blevet skuddræbt bare i Stockholm – det er samme antal som for hele 2018. I år er mere end 20 menneskerforeløbigt blevet skuddræbt i Sverige.

"Udviklingen er uacceptabel", udtaler lederen af politiets nationale operative afdeling (Noa) Mats Löfving. "I mange tilfælde bruges der militære automatvåben. Vi ser en nedgang i antallet af sårede ved skududvekslinger, men antallet af drab går ikke ned".

Den 1. juli udtalte rigspolitichef Anders Thornberg, at situationen er "overordentlig alvorlig". Han hævdede imidlertid, at politiet ikke har mistet kontrollen over banderne og at den vigtigste opgave er at standse væksten i antallet af unge kriminelle. "For hver unge mand, der bliver skudt, er der 10-15 nye, der er rede til at træde til", sagde han. Blot få dage senere tilføjede han dog, at svenskerne skal vænne sig til skyderierne i de næste mange år:

"Vi mener, at det her [skyderierne og den grove vold] kan fortsætte fem-ti år i de særligt udsatte områder", sagde Thornberg. "Det handler også om narkotika. Narko er udbredt i samfundet, og det er almindelige mennesker, som køber det. Der findes et marked, som banderne vil fortsætte med at slås om".

Lederen af oppositionspartiet Moderaterna, Ulf Kristersson, kalder situationen for "ekstrem for et land, der ikke er i krig".

Det er ikke kun bombede bygninger og skyderier, der plager Sverige. Herudover bliver der jævnligt sat ild til biler. Den lille idylliske universitetsby Lund, der ligger tæt på Malmø, har for nylig været udsat for omfattende bilbrande. Politiet har endnu ikke identificeret mistænkte.

"Vi ser en stigning i antallet af bilbrande lige nu, det er naturligvis bekymrende", siger Patrik Isacsson, der er det lokale politis områdechef i Lund. Han bemærker, at antallet af bilbrande normalt stiger i sommermånederne, men antallet er også steget hen over årene. "Vi ved endnu ikke, hvem gerningsmændene er, så jeg kan kun spekulere, men denne type ildspåsættelser begås normalt af unge mennesker. At det sker i sommerperioden kan skyldes, at unge mennesker er arbejdsløse og færdes meget udendørs".

Retssociolog ved Malmø Universitet Ingela Kolfjord, udtaler: "Jeg tror bestemt at det her er unge mennesker, som ikke har fundet deres plads i samfundet. Som føler, at de ikke accepteres, at klimaet er blevet hårdere og at de konstant betragtes som 'de andre'. Bilbrande er ikke kun en måde at vise sin utilfredshed, men også en måde at vise, at man er frustreret, fortvivlet og vred."

Den svenske forfatter Björn Ranelid er uenig. "Sverige befinder sig i krig, og det er politikerne, der bærer ansvaret", skriver han i Expressen.

"Fem nætter i streg er biler blevet sat i brand i universitetsbyen Lund. Sådanne vanvittige handlinger er foregået ved hundredvis af lejligheder forskellige steder i Sverige de seneste femten år. Fra 1955 til 1985 blev der formodentlig ikke sat ild til en eneste bil i Malmø, Gøteborg, Stockholm eller Lund... Når en kvindelig sociolog ved Malmø Universitet forklarer forbrydelserne med, at de unge er frustrerede... så vrøvler hun... Hun gentager ting, der kunne være blevet sagt af en papegøje. Ingen af disse kriminelle sulter eller mangler adgang til rent vand.

De har tag over hovedet og de er blevet tilbudt gratis skolegang i ni eller tolv år. De bor ikke i faldefærdige huse. De har alle... en højere materiel standard i deres hjem end adskillige tusind børn og unge mennesker, der voksede op i Ellstorp i Malmø, hvor jeg boede med mine forældre og to søskende på 47 m² i to små rum og et køkken fra 1949 til 1966".

Ranelid konkluderer:

"Det kaldes opdragelse, og det savnes for tusindvis af piger og drenge i svenske hjem i dag. Det handler ikke om penge eller hvor man måtte være født i verden. Det har ikke noget at gøre med politik eller ideologi. Det handler om etik, moral og samværet mellem mennesker".

De jævnlige og udbredte bilbrande er blot et af de nye aspekter ved livet i den førhen så idylliske by Lund. I januar prøvede en såkaldt uledsaget mindreårig fra Afghanistan, Sadeq Nadir, at myrde adskillige mennesker i Lund ved at køre ind i dem med en stjålet bil.

Selvom han påstod, at han var konverteret til kristendommen, viste materiale fundet i hans lejlighed, at han ønskede at begå jihad og blive en martyr. Han fortalte politiet, at hans intention havde været at dræbe. Hændelsen blev oprindeligt klassificeret som et forsøg på en terroristisk forbrydelse, men det blev senere ændret til en sigtelse for ti mordforsøg. Selv om Sadeq har indrømmet, at det var hans intention at slå ihjel, fandt den svenske byret ikke, at Sadeq kunne dømmes for hverken terrorisme eller mordforsøg.

Retten fremførte som argument, at han ikke havde kørt "hurtigt nok" til at forårsage en konkret risiko for dødsfald. På samme vis fandt retten heller ikke, selv om det var påvist, at Sadeq havde skrevet tekster om jihad og martyrdøden og påstod at kæmpe Allahs sag, at han havde handlet ud fra noget religiøst terrormotiv. Han blev kun dømt for at være til fare for andre og true dem.

Hvad er den svenske regerings vurdering af den voldelige og ustabile situation? Sveriges statsminister Stefan Löfven fordømte de seneste skyderier:

"Vi har skærpet flere straffe betragteligt, inklusiv straffen for ulovlig besiddelse af våben og sprængstoffer såsom håndgranater. Vi har også givet politiet øgede beføjelser til for eksempel kameraovervågning og informationsindsamling."

Den 2. juli præsenterede regeringen forslag til bekæmpelse af væbnede angreb, herunder hårdere straffe for ulovlig besiddelse af sprængstoffer og nye beføjelser til toldere, så de kan tilbageholde pakker, der mistænkes for at indeholde våben eller sprængstoffer.

Forslagene er ifølge oppositionen kommet for sent. "Dette kunne også have været gjort for et år siden. Der har aldrig været så mange skyderier i Sverige. Jeg tror, at det for de fleste er åbenlyst, at det, som regeringen har gjort, ikke er nok", sagde Johan Forssell fra oppositionspartiet Moderaterna.

Så sent som den 6. juni, på Sveriges nationaldag, bemærkede statsminister Stefan Löfven, mens han anerkendte, at Sverige "stadig har alvorlige samfundsmæssige problemer", at "Meget få ting var bedre i Sverige førhen":

"Men selv om vi kan tænke på gamle dage som en idyl med røde hytter og grønne enge, så var meget få ting bedre førhen. Ved fejringen af nationaldagen synes jeg, at vi skal fejre netop det, hvor meget vi har opnået som land. Vi har opbygget et stærkt land, hvor vi tager hånd om hinanden. Hvor samfundet tager ansvar og ingen svigtes."

Desværre føler mange svenskere sig nok frygteligt svigtet i et land, der i stigende grad ligner en krigszone.

Judith Bergman, klummeskribent, jurist og politisk kommentator, er Distinguished Senior Fellow ved Gatestone Institute.

Tirsdag d. 9. jul. 2019 - kl. 12:04 

Mettes magtmand bryder reglerne

Statsministeriet går til kanten og over, når Martin Rossen får chefansvar

Udnævnelsen af den nye magtmand i toppen af Danmark, Martin Rossen, er sket i strid med reglerne.

Og det kan i værste fald betyde, at embedsfolk bliver presset til at føre partipolitik, advarer en professor.

Statsministeriet fremhæver ellers selv den såkaldte betænkning 1537 som stedet, hvor ansættelsen af hele tre særlige rådgivere - frem for en eller to - retfærdiggøres.

Men et nærmere dyk ned i dokumentet fra 2013 viser, at Mette Frederiksens udnævnelse overskrider mindst to retningslinjer.

Chef for embedsfolk

For det første får Martin Rossen i sit nye hverv titel af stabschef og skal lede et nyt politisk sekretariat i Statsministeriet, hvor han skal bestemme over 'et antal medarbejdere fra Centraladministrationen,' lyder det i pressemeddelelsen.

Dette strider imod reglerne, hvor det bl.a. lyder, at særlige rådgivere skal arbejde 'uden instruktionsbeføjelser over for almindelige embedsmænd'.

For det andet oplyser Statsministeriet over for Ekstra Bladet, at Martin Rossens ansættelse trådte i kraft 28. juni.

Dermed har Statsministeriet holdt ansættelsen af Mette Frederiksens nære ven og kollega skjult i en uge. Pressemeddelelsen om hans ansættelse blev først meldt ud torsdag 4. juli - altså en uge senere.

Fri for bøvl

Tim Knudsen er professor emeritus og forfatter til flere bøger om dagens orden i Centraladministrationen.

Han finder ansættelsen af Martin Rossen problematisk på flere punkter.

- Det mest tossede er i mine øjne, at hun (Mette Frederiksen, red.) ikke har udnævnt ham til minister for samordning eller vicestatsminister - jeg er ligeglad med titlen. Så havde vi været fri for al det bøvl.

Han fastslår, at ansættelsen ser ud til at bryde reglerne.

- Den pressemeddelelse, hvor ansættelsen blev offentliggjort, indeholder en overtrædelse af de regler, man har forsøgt at udstikke i betænkninger: Han må ikke være chef for almindelige embedsmænd, påpeger Tim Knudsen.

- Der står tydeligt, at han skal være stabschef for et politisk sekretariat, hvor almindelige embedsmænd indgår. Det kan jeg ikke få til at rime med de regler, der er udstukket.

- Hvorfor er det et problem?

- Hvis særlige rådgivere begynder at være chefer for almindelige embedsmænd, så kan de presse almindelige embedsmænd til at gå ud over grænserne for, hvad de må gøre partipolitisk.

- For det andet, hvordan skal han være underlagt departementschefens instruktionsbeføjelse, når han indgår i udvalg på linje med ministre, spørger Tim Knudsen.

Hvorfor undres verden over magtmisbrug fra Statsminister Mette Frederiksens side. Hun er kun en simpel frontfigur. Martin Rossen er dullefører, han styrer Mette Frederiksen på samme måde som han har gjort siden hun indtrådte på den politiske scene.

Før skulle vi døje med en statsminister, som drak øl. Nu skal vi leve med en rabiat socialdemokrat, som har sat det demokratiske system fuldstændigt ud af drift og som har omdannet et upartisk embedsværk til et super rødt organ, udelukkende for Martin Rossens skyld. Sidst de havde en kvinde på "toppen" var det Corydong og Vestager der kørte butikken, så det var vel ikke for meget forlangt at de fandt en kvinde som selv kan, denne gang, men det kunne åbenbart ikke lade sig gøre..?

Er Martin Rossen Danmarks nye statsminister ? 

Hvad laver en politiker og minister i dag....jo ser du, de vedtager rådgivernes love og regler. De har ingenting at sige andet end det de bliver bedt om af selvsamme dukkeførere.Danskerne er til grin når det kommer til demokrati. For rådgiverne er i lommerne på de store selskaber ,dem med penge og hele den kulturradikale elite.

Mette Frederiksen blev statsministeriet på løgne.. De første løftebrud på indvandrerpolitikken er lavet..nu har hun nedgjort demokratiet ved at forgylde en ven... Magtlidetlidetlighed er kendetegnende for S og resten af venstrefløjen.. Kun tåber stemmer på S og resten af venstrefløjen.

Danskerne skal bruges langt mere som skaffedyr til indvandrerne, der vil komme langt flere af.. Syge, ældre, handicappede, hjemløse, folkepensionister og resten af velfærden bliver taberne, samtidig med, at statsgælden vil vokse... Utroligt så dumme danskerne er, ved at stemme rødt..

Stuerene bliver de ALDRIG 

Kan det virkelig komme som en overraskelse at rød side lider præcis lige så meget af nepotisme og korruption som blå? Prøv at grave jer lidt ned i beslutningsprocessen i de større danske byer, som har en rød borgmester, og I vil konstatere at de også lader sig smøre i en grad som er betænkelig ud fra et demokratisk synspunkt.

Eller også er det bare den måde at verden fungerer?tsm

Det kunne være interessant at høre, hvad departementschef Chr. Kettel Thomsen mener om denne konstruktion. Jeg tror desværre ikke, vi får det at vide, da han nok ikke vil/kan udtale sig. Men jeg vil ikke blive forbavset, hvis han pludselig en dag er stoppet.

Den røde regering med støtte fra de endnu mere røde partier fik solgt varen omkring miljø. Der var de blå ikke skarpe nok. Nu ser vi til gengæld hvad der lurede bag. Tilbagerulning af udlændingepolitikken og en storstilet pamper strategi. Lad os håbe at regeringen får en meget kort løbetid. Det vil være det bedste for Danmark,

Er det ikke bare et bevis på at de politikere vi har i dag ikke selv magter opgaverne. Vi har det mest uerfarne Folketing og de dummeste politikere i historien. Derfor oversvømmes systemet af hjælpere og rådgivere. Når vi taler om vores store offentlige sektor, så er det her den vokser, og her der skal sættes ind hvis den man vil have flere varme hænder.

in

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/mettes-magtmand-bryder-reglerne/7702360isteriet går til kanten og over, når Martin Rossen får chefansvar

Demokrati og islam er som ild og vand

Vi har i Danmark en smuk tradition for at tillade totalitære partier og bevægelser, der målrettet arbejder på at erstatte folkestyret med et diktatur.

Asger Aamund, bestyrelsesformand

Siden folketingsvalget har der været en debat i medierne om, hvorvidt det nu var godt eller skidt, at muslimske vælgere på imamernes bud havde stemt massivt på Enhedslisten og de Radikale. Østergaard og Skipper glædede sig og hævdede, at de mange stemmer viste, at man godt kunne være en god muslim og en god demokrat. Andre mente, at de Radikale og Enhedslisten var taget som gidsler og nu ville blive presset til at tage hensyn til islamiske særinteresser.

Overfladisk set er der jo ikke noget at sige til, at vælgerne stemmer egennyttigt. Arbejderen stemmer således traditionelt på Socialdemokratiet, skolelæreren på de Radikale, journalisten på SF, landmanden på Venstre og den klimafortvivlede på det grønneste parti, hun kan løbe op. Så det er naturligt nok, at muslimske vælgere stemmer på partier, som beskytter deres parallelsamfund uden forringelse af de sociale ydelser. 

Danske medier og politikere betragter islam som fredens og kærlighedens religion, der dog er sprinklet med stumper af gammel arabisk kultur, som rummer et andet syn på familien, kvinder og levevis end det gængse i de vestlige retsstater. I løbet af et par generationer forventes det, at muslimer bliver en aktiv del af det samarbejdende folkestyre på samme måde som gammeldanskerne. Denne opfattelse stemmer imidlertid ikke med realiteterne.

Islam er en samfundsmodel, en religion og et retssystem (sharia). Enhver bestemmelse eller lov i islam skal have sin rod i islams tre hellige skrifter, der består af Koranen, bogen om traditionerne (hadith) og Muhammeds biografi (sira). Koranen er hellig, fordi den er Allahs egne ord sendt direkte, komplet og uforanderlig til den troende muslim. De to øvrige skrifter anses også for hellige og bindende for enhver muslim, for nok er de ikke Allahs direkte diktat, men de er udtryk for Allahs vilje. Dette fastlåser islam og muslimer i et politisk system, der blev udviklet, inden Gorm den Gamle blev konge i Danmark.

"Der er sikkert mange, som tror, at Koranen er lidt ligesom den kristne bibel, der som bekendt beskriver og diskuterer forholdet mellem mennesker og Gud.
Størstedelen af Koranen handler hverken om Allah eller Muhammed, men derimod om, hvad fromme muslimer skal gøre ved de foragtede og forhadte vantro. I Koranen er der ikke noget med at vende den anden kind til. Her bliver der gået til stålet: »Dræb de vantro, hvor end du finder dem!« (9:5) »Bekæmp de vantro indtil islam er enehersker!« (8:39).

Islams hadeliste er lang. Den omfatter hinduer, buddhister, jøder, kristne, ateister og frafaldne samt alle andre mennesker, der ikke er muslimer. Forfølgelser af kristne er vekslet i intensitet siden islams erobring af Mellemøsten, Nordafrika og dele af Europa.

Perioder med massiv undertrykkelse er blevet afløst af andre tider, hvor kristne har kunnet overleve som ydmyge undermennesker i et islamisk apartheid-samfund uden rettigheder til meget andet end selve livet.

I begyndelsen af forrige århundrede kulminerede den islamiske terrorbølge med folkemordet på 1,5 millioner kristne armeniere.
Herefter var der relativt fredelig sameksistens mellem kristne og muslimer, indtil ayatollah Khomeini i 1979 kom til magten i Iran. Samme år holdt Khomeini en tale på Teherans teologiske fakultet, hvor han sagde:

»Islam er blodets religion for dem, der ikke tror. Jihad betyder drab på alle vantro overalt på kloden!«

Khomeini var en ordholden mand. Han indfriede sine barbariske politiske løfter og har ifølge historikeren Bernard Lewis haft afgørende indflydelse på nutidig islamisk justits og sharia-loven i praksis.
Når homoseksuelle i Brunei i dag bliver dømt til døden ved stening, kan de takke Khomeini for deres smertefulde afsked med livet.

Kristenforfølgelserne er kommet op i gear. Alene i 2017 blev over 3.000 kristne myrdet, 1.250 blev bortført, over 1.000 blev voldtaget og 739 kirker blev vandaliseret ifølge »Open Doors«-organisationen, der kortlægger vold mod kristne. I dag lever 215 millioner kristne i højrisiko-områder, hvor de udsættes for vold, voldtægt og mord. Det er islamiske lande som Afghanistan, Pakistan, Irak, Iran, Saudi-Arabien og Somalia, der topper listen, som består af 50 lande, hvoraf de 45 er islamiske stater.

Og hvad gør vi kristne samfund så ved det?
..... Tja, bum-bummelum, vist ikke noget, man sådan lige kan få øje på. Der er jo mode i så meget også i mediernes terrorprioritering.
Det er lidt kikset at skrive om islamisk terror mod kristne. Hvem gider læse om sidste måneds islamiske nedslagtning af 100 kristne nigerianere, når nu man havde en vaskeægte Breivik-dobbeltgænger i Christchurch til at dominere sendefladen?

Hvis nogen havde håbet på, at pave Franciskus ville komme de kristne ofre til undsætning, vil man blive skuffet. Denne hjælpeløse karikatur af en Herrens Stridsmand rejser rundt i Mellemøsten og forbrødrer sig med islamiske ledere, der griner ad ham bag hans ryg. 

Pave Franciskus, hvis titel også er Pontifex Maximus, altså den største brobygger, taler ustandseligt om, »at vi skal bygge broer, ikke mure«. Paven har nægtet at forholde sig til den accelererende forfølgelse af kristne i islamiske samfund.
For 100 år siden udgjorde kristne 14 pct. af befolkningen i Mellemøsten. I dag kun fire pct. og ifølge FN blot 3,5 pct. i 2025.

Det er en skændsel, at det kristne Danmark har vendt ryggen til vore nødstedte trosfæller. Bibelen fortæller os, at vi skal elske vores næste som os selv. Den næste er den, der står os nær og nærmest. Det er ikke alle mennesker, overalt, til alle tider. Vores næste er vores familie, vores venner, vores meningsfæller og vores trosfæller. Hverken den danske folkekirke, politikerne eller medier gider gøre en indsats for at hjælpe vores kristne næste i nød. 

Naturligvis skal vi prioritere flygtningearbejdet således, at kristne flygtninge står først i køen til ophold, som foreslået af Marcus Knuth og i modsætning til mange migranter med arabisk kulturbaggrund accepterer kristne flygtninge med glæde den demokratiske retsstat. 

To store pan-europæiske meningsmålinger, PEW og WZB, har klart påvist, at et flertal af muslimer bosat i EU ønsker den demokratiske retsstat udskiftet med en islamisk formynderstat. Hvem er mon vores sande næste i den sammenhæng?

I år 846 og igen i 849 forsøgte en islamisk invasionshær at indtage Rom med det formål at myrde paven og ødelægge Vatikanet, som imidlertid var beskyttet af høje mure, der frelste paven og kristendommen. Hvis den daværende pave Leo i stedet havde fablet om at »bygge broer, ikke mure«, havde islam sat en brat stopper for vores kulturelle udvikling hen imod vor tids folkestyre og frie retsstat."

https://www.berlingske.dk/kommentatorer/demokrati-og-islam-er-som-ild-og-vand?fbclid=IwAR3Gv36_uECmor-jgMh8VunWSReWTTYWwfFmd3T_O1F_mt0yggLrTTR1-sE

Kommentar :

Asger Aamund i Berlingske:
Vi har i Danmark en smuk tradition for at tillade totalitære partier og bevægelser, der målrettet arbejder på at erstatte folkestyret med et diktatur. Disse partier har dog aldrig været store nok til at true folkestyrets grundfjeld i vort land. Måske skulle vore politikere tænke over, hvad der sker, når 30 procent af vælgerkorpset ønsker sig et sharia-domineret samfund. Man burde nok lytte til, hvad Tyrkiets kække præsident Erdogan har at sige om den sag:

»Demokrati? Det er ligesom at køre med sporvogn. Når man kommer til endestationen, står man af.«

DE RADIKALE OG JENS ROHDE HAR MISTET ENHVER FØLING MED VIRKELIGHEDEN..

Man skal være radikal, dum, stære blind og hedde Jens Rohde hvis ikke man kan se at ”fredens religion” er ved at smadre det danske samfund, ødelægge enhver form for samhørighed, den danske kultur og vor kristne religion. Den danske befolkning vil ikke have en invasiv religion i landet, en religion hvis medlemmer over en bred front IKKE bidrager til det danske samfund, men udelukkende sidder som parasitter og suger VELFÆRD ud af landet.

Før man taler om integration skal være være klar over, at stort set alle ikke-vestlige kulturer har intet civilsamfund. Antropologerne Carl Salzman og Charles Lindholm har i hver deres bøger berørt om, der er et civilsamfund i den muslimeske verden. Det er der ikke. De gifter sig ikke med hinanden, de mødes ikke i foreninger med hinanden, de laver intet frivilligt arbejde.

De er altså hverken integreret eller assimileret med hinanden hvor de kom fra, fordi de ser ikke-relateret som fremmede. Harvard prof. Robert Putnam har set på affekterne af multikultur på civilsamfund i USA. Det forsvinder. Folk har ikke tillid til folk, der er forskellige for dem selv.Man vender samfund ryggen i et ikke-familært miljø. Hele ideen med integration er jo påstanden om et civilsamfund på trods af forskellighed. Så, det virker som om det nok aldrig vil lykkes.

Civilsamfund måles på tillid til andre generelt men også på aktiviteter som et foreningsliv, samarbejde mm. Syditalien har ikke et civilsamfund og dette har faktisk relation til, at de har en endogame familietype som mellemøsten.Det er almindeligt i klansamfund,at ikke relateret anses som fremmede. Japan har et civilsamfund og de er også exogame.

Historiske klansamfund/endogame har intet civilsamfund. Indien har ikke har det ikke. Kina har heller ikke et civilsamfund og er et gammelt klansamfund. De stoler ikke på hinanden og er faktisk ligeglade med ikke-relateret. Kineserne er lidt som introverte muslimer hvor der er hensyn mellem dem, men de er ikke inkluderende.

Jeg har hørt om ejendomme i Kina hvor hvor pæren ikke skiftes i en elevator fordi de kan ikke samarbejde om udgiften til en pære. Latinamerika har heller ikke et civilsamfund. Mange lever i gated communites osv, stor etnisk fragmentring. Amerikanerne ser ikke på latinamerikanerne som vestlig indvandring.

Ja, det ville virkelig være befriende, omsider at komme ud af "integrationsjerngrebet", der årligt koster skatteyderne kassen - liv, ære og velfærd for andre - og omsider se egentlig assimilation, ligestilling og ligeværdighed indfinde sig, som noget helt naturligt.

Men det synes især vanskeligt for herboende med forankring i medbragte og helt fastlåste, alternative forestillinger om "ret og rimeligt", der til stadighed udfordrer samfundet. Her i landet, ganske mange andre steder i Europa - og sådan set i resten af Verden. 

Vil man være trekantet, er det selvsagt vanskeligt at passe ind i de runde huller. Og selvfølgelig skal integrationspolitikken holde fokus på de besværligheder der eksisterer, med at få et så åbenbart håbløst projekt til at lykkes. Især når assimilsation på forhånd er så helt og aldeles udelukket som tilfældet er, blandt (alt for mange) ikkevestlige herværende.

Konstant får man den tanke, at medier og politikere over en bred kam har skrevet deres udlændingepolitiske konklusioner på forhånd, og at der aflires en meget simpel politisk drejebog:

1: Pisk en negativ stemning op om borgere der ytrer kulturel og økonomisk kritik af befolkningsudskiftningen!

2: Foreslå på den baggrund en række udlændingepolitiske indrømmelser til velfærdsturismen og agendaen med befolkningsudskiftningen.

3: Gå tilbage til punkt 1.

Desværre er de radikale og ikke mindst Jens Rohde igen ude at føle sig krænket på alle muslimernes vegne - igen, igen, igen.

Hvis alle medlemmer af ”fredens religion” opførte sig med bare en lille smule respekt over de danskere, der der har taget imod dem. Passet og plejet dem og betalt for dem i hoved og r*v, så ville I vinde vores respekt hurtigere end du kan nå at sige krænket.

Vi er trætte af hele det radikale slæng og deres ligesindede. I gider intet, men ødelægger og smadrer vores samfund fuldstændigt.  Alle andre indvandrere kan skabe sig et godt liv her i Danmark.

Bare ikke muslimer. De sidder på deres flade og forlanger og forlanger. Når vi danskere er så forfærdelige, så fatter jeg ikke, i vil være her.

Rejs dog hjem!

Det radikale slæng og specielt Jens Rhode  er bare so yesterday. Han kører stadig efter drejebogen

1. Foregøjl at integration er mulig

2: Brug på den baggrund en masse penge, tid og energi på "integrationsfremmende" politik

3: Gå tilbage til punkt 1

"Integration" er et akademisk sludrebegreb der vandt frem dengang man indså, at der findes visse indvandrergrupper som står i opposition til samfundets herskende orden. I stedet for at erkende at vand ikke løber opad blev begrebet "integration" så opfundet.

Kinesere er t.ex ikke bedre "integreret" end stokkonservative sunniislamister, men ingen taler om integration af kinesere. De glider bare ind, og får lov til at have deres kultur og særheder i fred. Der er gensidig respekt.

Vi er hinsides det punkt hvor typer som Jens Rohde har nogen som helst vægt i deres stemme. Jeres tid er forpasset. At Danmark ikke skal blive et nyt Libanon er der bred enighed om, selv ind i de socialistiske rækker.

Gak hjem hvis ikke du kan lide lugten i bageriet.

Hvis ikke det i forvejen var et håbløst projekt, ville jeg foreslå at Jens Rohde fik et pratik ophold hos den nye ungdomsorganisation Generation Identitæer, men,men det ville næsten være synd og en uoverskuelig opgave for organisationen.

https://www.bt.dk/samfund/professor-vil-stoppe-indvandringen-vi-skal-bygge-mure-omkring-europa