Frankrig. Militærfolk og politibetjente advarer om, at statens autoritet forvitrer. De taler om borgerkrigslignende sammenstød i forstæderne, der er i islamisternes vold. Er der noget om snakken, og vil det få betydning for præsidentvalget til næste år?

FRANKRIG   PÅ   RANDEN   AF   BORGERKRIG

 ASKE MUNCK

 

Debatten om vold, kriminalitet, islamisme og usikkerhed er gået helt over gevind i disse dage i Frankrig.

Årsagen er intet mindre end tre åbne breve til præsidenten, som er blevet offentliggjort i løbet af de seneste uger, og som i mere eller mindre enslydende termer advarer mod »Republikkens forvitrede autoritet« og risikoen for »en borgerkrig«, der allerede ulmer i forstæderne og de socialt belastede kvarterer, som i alt for lang tid er blevet overladt til islamister og kriminelle.

Budskabet er voldsomt, og brevene har fået vægt i Frankrig, fordi de alle tre har højst usædvanlige afsendere:

Det første – der blev offentliggjort i det konservative nyhedsmagasin Valeurs Actuelles – var affattet af ikke færre end 20 generaler, de fleste pensionerede, men enkelte stadig i aktiv tjeneste, samt 1.000 andre soldater. Magasinet havde ikke uden en vis sans for dramatisk iscenesættelse valgt at publicere deres brev på årsdagen for det fejlslagne kupforsøg mod præsident Charles de Gaulle i 1961, da fire generaler forsøgte at modsætte sig de Gaulles løfte om at give den franske koloni Algeriet uafhængighed.

Ifølge en undersøgelse ville 60 procent af landets soldater og politibetjente stemme på Marine Le Pen som præsident, hvis valget stod mellem hende og Macron. Her er fransk politi i aktion i denne måned under en demonstration i Paris mod en ny lov, der giver politiet flere beføjelser til overvågning af borgerne. Foto: Pau de la Calle, Getty Images

Det næste brev fulgte få uger efter og var denne gang affattet af soldater, der havde gjort tjeneste i Mali, Irak, Centralafrika og havde taget del i Opération Sentinelle, de tungt bevæbnede militærpatruljer på gader og pladser, der er led i antiterrorberedskabet i Frankrig. De optrådte anonymt, da soldater – både i aktiv tjeneste og sidenhen – ikke må udtale sig offentligt.

Og sidst men ikke mindst kom forleden et åbent brev fra 93 tidligere politibetjente af forskellig rang, der bønfaldt præsident Macron om »at genetablere statens tabte autoritet«. Brevet blev offentliggjort kort tid efter, at to gerningsmænd på 19 og 20 skød og dræbte en politibetjent i Avignon.

Brevene har skabt en hidsigt blussende debat, for det er forståeligt nok chokerende, når de, der skal sikre statens, borgernes og selve demokratiets sikkerhed, råber op i så direkte termer.

Men hvor velbegrundet er denne frygt for en borgerkrigslignende konfrontation? Kunne det ske for et land som Frankrig, eller er ord som »borgerkrig« og »omstyrtelse« – som historikeren Jacques Marseille skriver i sin veldokumenterede bog Du bon usage de la guerre civile en France (Om anvendelsen af borgerkrig i Frankrig) »blot retoriske greb i dette land, som ikke kender til ordet konsensus?«

»Borgerkrig i Frankrig? Absurd. Kommer ikke til at ske.«

Så klar lyder meldingen fra Gilles Dorronsoro. Han er professor i statskundskab ved Université Panthéon-Sorbonne og ved Det Europæiske Center for Sociologi og Politologi, CESSP, i Paris. Og han har forsket i borgerkrige i over 30 år.

»Vi har set og vil igen se både opstande, optøjer i forstæderne og flere terrorangreb – men ingen borgerkrig. Det er ren retorik,« siger han til Weekendavisen.

Men han er til gengæld ikke overrasket over udviklingen i retorikken i hverken hæren eller politiet.

Volden er blevet mere brutal, udtalt og afstumpet, og det har givet især ordensmagten og militærfolkene en følelse af, at statens og dermed deres autoritet er blevet undermineret.

LUC ROUBAN, POLITOLOG VED DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FORSKNINGSCENTER CEVIPOF

»Der er et meget stærkt holdningssammenfald mellem Rassemblement National på det yderste højre og medlemmerne af hæren og politistyrkerne,« forklarer han.

Det bekræftes af politologen Luc Rouban. Han er forskningschef ved det samfundsvidenskabelige forskningscenter Cevipof, som netop har offentliggjort en større undersøgelse af tilslutningen til de politiske ekstremer i hæren og i politistyrkerne:

60 procent af landets soldater og politibetjente agter således ifølge undersøgelsen at stemme på Rassemblement Nationals leder Marine Le Pen, hvis præsidentvalget til næste forår igen ender med en duel mellem hende og præsident Emmanuel Macron.

Luc Rouban tilføjer dog, at »tallet sagtens kan være højere« og derfor »bør opfattes som et minimum«.

Han forklarer sympatien over for Le Pen med en blanding af de seneste års terrorangreb, jævnlige optøjer i forstæderne og ikke mindst gadedemonstrationerne, der især med De Gule Veste er blevet mere og mere præget af grov vold mod ordensmagten.

»Der har ikke været nogen statistisk stigning i kriminaliteten, men volden er blevet mere brutal, udtalt og afstumpet, og det har givet især ordensmagten og militærfolkene en følelse af, at statens og dermed deres autoritet er blevet undermineret,« siger Luc Rouban til Weekendavisen. Og tilføjer, at utilfredsheden også gælder deres ringe arbejdsforhold, forældet udstyr, nedslidte kontorer og elendige køretøjer, »der nogle gange er så gamle, at de ikke kan indhente de kriminelle«.

Borgerkrigsromantik

Rassemblement Nationals leder Marine Le Pen har haft travlt med at opfordre de utilfredse røster fra såvel politiet som de væbnede styrker til at slutte sig til sin kamp for at »retablere republikkens værdighed og autoritet«.

Og det undrer ikke Jean-Yves Camus. Han er politolog og leder af L’Observatoire des radicalités politiques ved tænketanken Fondation Jean-Jaurès i Paris.

Han afviser også kategorisk, at det nogensinde skulle kunne komme til en decideret væbnet konflikt: »Husk på,« siger han emfatisk, »der er altså over 270.000 mand i aktiv tjeneste i det franske militær, så det nytter ikke at lægge for megen vægt på et brev fra velkendte pensionerede generaler.«

Han er til gengæld temmelig rystet over dét, som han over for Weekendavisen tydeligt forarget betegner som »en slags borgerkrigsromantisme blandt nogle politiske røster, som tilsyneladende aldrig har oplevet, hvad borgerkrig egentlig er«. Jean-Yves Camus er dog overbevist om, at brevene primært er et lumpent forsøg på at puste sig op og skade præsident Macron og hans regering på et tidspunkt, da der er under et år til næste præsidentvalg.

Ikke desto mindre vurderer Gilles Dorronsoro, at der er sket »et autoritært skred i Frankrig de senere år«:

»Ved hvert attentat bliver de borgerlige rettigheder indskrænket, og flere og flere af de midlertidige tiltag, der normalt hører til nødret og undtagelsestilstande, indbygges pludselig i den almindelige lovgivning,« siger han. Senest har Frankrigs øverste administrative myndighed, Statsrådet, givet grønt lys til ordensmagtens »registrering af politisk, religiøs og fagforeningsmæssig orientering« hos borgerne i sin overvågning af potentielle trusler mod statens sikkerhed. Et skridt, der ifølge flere rettighedsorganisationer »sætter Frankrig i Big Brothers skygge«.

Træder man to skridt tilbage og ser det hele lidt på afstand, bliver det imidlertid også tydeligt, at det »autoritære skred« ikke ser ud til at blive bremset foreløbig.

Først og fremmest fordi usikkerheden ser ud til at blive en fast bestanddel af den politiske dagsorden. Ifølge en opinionsmåling fra meningsmålingsinstituttet Elabe stikker ængstelsen for republikkens autoritetstab nemlig dybt: 85 procent af franskmændene synes, at udvandingen af statens og myndighedernes autoritet er et alvorligt problem, og over en tredjedel af dem mener, at sikkerhed bør være hovedtemaet ved næste præsidentvalg.

Det har allerede længe ligget helt oppe i toppen hos Emmanuel Macron og hans hovedkonkurrent på den yderste højrefløj Marine Le Pen. Og nye potentielle præsidentkandidater ved, at de næppe vil have en chance i kapløbet mod Élyséepalæet med holdninger, der er mere moderate end i hvert fald præsident Macrons. Således forsøgte den tidligere franske centrumhøjre-udenrigsminister og EU-Brexitforhandler Michel Barnier forleden at køre sig i stilling til et kandidatur med et løfte om at lukke Frankrigs grænser hermetisk til for immigranter fra tredjelande de næste tre-fem år: »Der er en forbindelse mellem migrationsstrømmene og terroristnetværk, der forsøger at infiltrere dem,« sagde Barnier.

Le Pen vinder frem

Regeringen har indtil videre kategorisk afvist at indlade sig på en grundigere diskussion af de omdiskuterede breves indhold, for som forsvarsminister Florence Parly sagde til BFM-TV: »Det er utrolig vanskeligt at diskutere med nogen, når man ikke ved, hvem de er ...«

Et udsagn, der minder påfaldende om den valne og afventende holdning, regeringen udviste over for De Gule Veste, før oprøret for alvor greb om sig, og det pludselig var for sent.

Den manglende lydhørhed over for især politifolkenes ængstelse risikerer at øge utilfredsheden med præsident Macron, der i forvejen døjer med sløje meningsmålinger. Imens æder Marine Le Pen langsomt procentpoint i målingerne, så den endelige holmgang mellem hende og Emmanuel Macron ser mere og mere jævnbyrdig ud.

Ifølge Luc Rouban er det på lang sigt ikke længere usandsynligt, at den yderste højrefløj kan komme til magten i Frankrig:

»Mange analytikere har stirret sig blinde på det, de kalder Rassemblements Nationals catch-22: at de ikke kan få flere vælgere, for hvis de bliver for rabiate, mister de deres moderate vælgere, og omvendt. Men de analyser overser sofavælgerne, som repræsenterer ’det største parti i Frankrig’,« siger han og pointerer, at Cevipofs analyser tydeligt viser, at der er et sammenfald mellem Rassemblement Nationals vælgere og dem, der plejer at blive på sofaen.

»Så det er altså dem, hun skal fokusere på,« tilføjer han. »Og gør hun det, kan hun vinde valget.«

Den analyse deler Gilles Dorronsoro: »Vi må erkende, at der er en fare for, at Rassemblement National vil vide at udnytte de nu indførte indskrænkninger i de borgerlige rettigheder, som vi har accepteret i kampen mod terror etc. Og derfor risikerer vi inden for en overskuelig fremtid at se Frankrig udvikle sig i retning af et nyt Polen eller Ungarn – to regimer, som Marine Le Pen ikke skjuler sin beundring for.«

https://www.weekendavisen.dk/2021-20/samfund/frankrig-paa-randen-af-borgerkrig

Aske Munck

(født 1970) er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og Institut d'Études Politiques d'Aix-en-Provence. Aske er korrespondent i Frankrig, men skriver også om sikkerhedspolitik, europæiske forhold og økonomi, samt sprog, litteratur, kunst, kulturhistorie, mad og (natur)vin. Han har tidligere været korrespondent i London for Information, assisterende udlandsredaktør på Politiken og har siden 2003 arbejdet i Frankrig for blandt andre, Politiken og P1 Orientering og siden 2011 som Weekendavisens korrespondent. Sideløbende har han været kommentator på de franske tv-stationer France24 og iTélé. Han har skrevet og bidraget til flere bøger heriblandt Kernevåben i knibe (1998), Turen går til EU (2001), Turen går til Paris (2009) og Den rystede Republik - hvad i alverden er der galt med Frankrig? (2020).

 

 

Mikael Jalving

HVAD CÆSAR KAN LÆRE OS OM MODTAGERCENTRE I RAWANDA,ETIOPIEN OG TUNESIEN..

Europæerne – og Socialdemokratiet – kan med fordel studere deres egen historie lidt mere.

I den store folkevandringstid omkring år 400 drog hele stammer af germanere og anglere til det, vi i dag kalder England. De var inviteret af de stedlige romere, der havde boet der og koloniseret det sydøstlige hjørne af øen, siden Cæsar og hans hær krydsede Den Engelske Kanal i 55 f.Kr.

Germanerne skulle hjælpe romerne med at forsvare sig mod skotter, irere og pictere fra nord. Hele stammer blev lastet på skibe – våbenføre mænd, kvinder og børn – og sejlet i land i velanlagte romerske havne på den engelske østkyst.

Men det blev langtfra bare ved det. ”Hjælperne” tog nye sprog og vaner med sig, giftede sig indbyrdes og lod sig ikke assimilere i den romano-britiske kultur. Da immigranterne ikke fandt noget, der var værd at efterligne det nye sted, holdt de trygt fast i deres egen kultur og blev flere og flere. Hvad gjorde den gamle elite? Ja, den tilpassede sig de nye tider, opsat på at redde sig selv.

Erobringen var i fuld gang. Det England, vi kender i dag, er grundlagt på masseindvandring. Det – og meget mere – kan man læse om i James Hawes’ glimrende korte og koncise englandshistorie, som jeg allerede har nævnt på dette sted.

Først kom romerne. Så kom germanerne. Så kom danerne. Så kom normannerne. Og derefter opstod der borgerkrig, revolution og alt muligt andet, som var med til at gøre England til Storbritannien.

Som læserne nok har gættet, kan jeg ikke undgå at bemærke en oplagt parallel til i dag, hvor vi som bekendt lever i en ny folkevandringstid, tusind år efter normannernes erobring af England.

Ligesom Den Engelske Kanal ikke ydede nogen som helst beskyttelse mod erobring udefra, beskytter Middelhavet ikke Europa i dag. Tværtimod. Middelhavet er nøglen til asyl og politiske rettigheder i EU.

Det har de europæiske befolkninger opdaget for længst. Nu er politikerne også så småt ved at fatte, hvad der sker år efter år, årti efter årti. Europa bliver koloniseret udefra.

Til trods herfor er det stadig tabu at sige det højt.

Derfor har det også vakt en del røre på venstrefløjen, Facebook og Danmarks Radio, at der øjensynlig foregår visse forhandlinger mellem den danske regering og myndighederne i Rwanda, Etiopien og Tunesien.

På venstrefløjen, Twitter og Facebook vil man hjertens gerne have mere ikkeassimilerbar indvandring, mens Socialdemokratiet har lugtet lunten og forstår, at vi ikke kan blive ved med at tage imod mennesker med helt andre dagsordener, vaner og værdier. Hvad de borgerlige partier mener, står endnu hen i det uvisse, bortset fra Nye Borgerlige, som er grundlagt på en erkendelse af situationens alvor – og til trods for Dansk Folkepartis historiske fortjenester.

Som en konsekvens af den symbolpolitiske virkelighed er regeringen begyndt at tale om at lave nogle ”modtagecentre” i de pågældende lande i stil med Inger Støjbergs planer. Navnet er stærkt misvisende. Modtagecentrene skal netop sørge for, at Danmark ikke modtager flere migranter. Modtagecentrene er afvisningscentre.

Men, altså, når man ikke vil gribe om nældens rod, vil ukrudtet gro. Når man ikke vil lave et moratorium, altså et stop for indvandring sydfra, må man ty til politiske aftaler med menneskeeksporterende lande som Rwanda, Etiopien og Tunesien.

Så længe europæerne ikke vil forsvare sig med mure og militær, må de betale. Enten med mere ødelæggende immigration eller med bestikkelse af eksotiske regeringer som den i Kigali. En slags mening giver det da.

Cæsar ville nok have forstået det politiske dilemma. Men mon ikke, han havde foretrukket at bygge en mur?

https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mikaeljalving/ECE12955921/hvad-caesar-kan-laere-os-om-modtagecentre-i-rwanda-etiopien-og-tunesien/

Kommentarer:

        

                    Bemærk de mange kvinder og børn på båden....

De sidste 50 års indvandring forårsaget af efter min mening vanvittige politikere, og grådige godhedsindustri vil bringe Danmark ned og forandre befolkningssammensætningen for altid.Men rent demografisk er løbet måske allerede kørt: For 50 år siden i 1971 ca et par tusinde muslimer i Danmark; nu 50 år efter i 2021 ca 650.000 og om yderlige 50 år
flere millioner...Murrays bog Europas Selvmord er fantastisk. Det er verdenshistoriens største eksperiment vi har været vidne til som arme europæere de sodste 40-50 år med en langsom men sikker total udskiftning af en befolkning.Og tempoet vil snart accellerere med den Marrakech lov Løkke skrev under på for et par år siden.Efter min mening:
En forbrydelse mod menneskeheden.

Danmarks politikere kan/vil ikke forhindre, at muslimerne - stille og roligt – overtager regeringsmagten i Danmark. - Indvandrenes andel af befolkningen øges kraftig - især gennem enorme børnefødsler. Denne udvikling vendes ikke – trods spidsbelastninger i de danske fødeafdelinger.

Den islamiske trussel er især en følge af sit enorme befolkningsoverskud. Islams magtfulde våben er fertiliteten som, defineret af den algierske leder Houari Boumédienne, i 1974 i en tale i FN: "En dag vil millioner af mænd forlade den sydlige halvkugle for at tage til den nordlige. Og de vil ikke tage dertil som venner. De vil tage dertil for at erobre den. Og de vil erobre den med deres sønner. Vore kvinders skød vil give os sejren."

OG - Den afdøde muslimske diktator oberst M. Gaddafi sagde: "Europa og Vesten skal ikke besejres med krudt og kugler, men med barnevogne"! - ”Fjerner i mig, så fjerner I den sidste bastion mod en voldsom indvandring fra Afrika.

Andreas Kamm, fhv. generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp, siger: ”DER ER GRÆNSER FOR, HVOR MANGE FLYGTNINGE ET LAND KAN OPSLUGE, OG VI ER IKKE FORPLIGTEDE TIL AT ØDELÆGGE VORES EGET SAMFUND.”

Dalai Lama: ”DE VESTLIGE LANDE BURDE IKKE SMADRE EGNE LANDE, FOR AT KUNNE TAGE IMOD FREMMEDE.” - Men denne visdom ignoreres eller modarbejdes af de politisk korrekte politikere.

”TAKING CARE OF OUR PLANET IS TO LOOK AFTER OUR OWN HOME”, siger Dalai Lama. - Men de "politisk korrekte" tier.

Under alle omstændigheder så er det jo såre logisk at vi for de penge som vi bruger herhjemme på flygtningeområdet p.t. kan hjælpe langt flere af disse asylansøgere og fattigdomsflygtninge i deres nærområder - men det er hele godhedsindustrien herhjemme jo imod da det jo kan overflødiggøre disse højtlønnede mennesker i branchen....

Politikerne har stadig ikke fattet, at de såkaldte migranter fra Mellemøsten og Nordafrika ønsker at komme hertil for at opnå en bedre tilværelse - i ly af lallegode og naive politikere - og meget gerne uden at yde noget som helst til fællesskabet !
-at det betyder en møllesten om halsen større end Rundetårn på det danske samfund plejer heller ikke at interessere de venstresnoede, radigale og utallige ligesindede !

 

 

Mikael Jalving

MELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE ER VENSTREFLØJENS FORLÆNGEDE ARM – OG ALLE FINDER SIG I DET..

Engang var organisationen noget med udviklingen i de varme lande. I dag handler det om udviklingen i de kolde lande.

Når der i disse dage lyder kritik af Danmarks Naturfredningsforening for at være venstrefløjens forlængede arm, kan man passende rette præcis samme kritik mod Mellemfolkeligt Samvirke.

I gamle dage, da jeg var ung, interesserede Mellemfolkeligt Samvirke sig for udviklingen i de varme lande, ulandshjælp, Opration Dagsværk og den slags. Sådan er det ikke længere. I dag er fokus drejet over mod udviklingen i de kolde lande. Helst noget med de kolde landes mangler. Det er vores samfund, der skal forandres eller skamme sig.

Det kan man forvisse sig om ved at læse den kronik, som organisationens generalsekretær Tim Whyte forleden skrev i asylavisen Politiken. Her gør han sig til talsmand for det synspunkt, at Danmark er ved at udvikle en brun underklasse.

Den pæne mand må have slugt en kamel eller to. Danmark er ikke ved at udvikle en brun underklasse. Danmark har importeret en brun underklasse, særligt fra muslimske lande, igennem snart 40 år, altså næsten lige så længe som Tim Whyte har levet på denne klode.

Hvordan det er forbigået hans opmærksomhed, er lidt af et mysterium, men måske skyldes det, at aktivisten, der blev generalsekretær, er vokset op på Østerbro i København og vistnok i dag bor i en husbåd ved en fashionabel bådebro, hvor man ikke behøver forholde sig til globaliseringen af den danske velfærdsstat. Eller også skyldes det, at han er sådan en, der ”vil verden”.

Derfor vil han da også have »samlet en handlingsplan mod diskrimination uanset ofrenes hudfarve, tro eller etniske herkomst«, altså i Danmark, ikke i Tyrkiet, Irak, Libyen eller Somalia. Hvis du synes, det lyder bekendt, så tager du ikke fejl. Thi sådan et fjoget-aktivistisk forslag kunne lige så godt komme fra Det Radikale Venstre, Enhedslisten eller Frie Grønne. Det er politik, dvs. uvirkelighed.

Som om diskrimination er problemet. Danmark er sammen med få andre vestlige lande blandt verdens mest åbne og privilegerede lande at vokse op i og indvandre til. Aldrig nogensinde før i verdenshistorien har indvandrere og efterkommere haft bedre udfoldelsesmuligheder end i de vesteuropæiske liberale demokratier. Aldrig. Alligevel himler den skatteyderfinansierede indvandringsindustri rituelt op om rettigheder, diskrimination og handlingsplaner hele vejen til Mars ved enhver given lejlighed.

Nej, problemet, hr. Whyte, er ikke sproget, tonen eller den ”strukturelle racisme”, men derimod, at årtiers vanvittige asylindvandring er ved at sprænge den sammenhængskraft, som tidligere generationer møjsommeligt har bygget op.

Her er jeg enig med statsminister Mette Frederiksen, som under en debat i Folketinget i januar udtalte følgende:

»Jeg vil være helt ærlig og sige, at handlingsplaner har jeg helt principielt utrolig stor modstand imod. Jeg er så træt af handlingsplaner.«

Så er vi to.

https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mikaeljalving/ECE12919667/mellemfolkeligt-samvirke-er-venstrefloejens-forlaengede-arm-og-alle-finder-sig-i-det/

Kommentar:

Det danske tillidssamfund er afgået ved døden. Det forstår man tydeligt når man bevæger sig rundt i f. eks. København. Her er der ingen sammenhængskraft at spore. Der er det alle mod alle. 

Hvide gammeldanskere kigger mistroisk mod indvandrerkvinder i flagrende gevanter med en hale af børn efter sig, og tænker at her forsvinder mange af deres skattekroner hen. Langskæggede fundamentalister skuler mod de vantro i en blanding af underlegenheds- og overlegenhedsfølelse. 

Tiggende romaer får Danmark til at ligne et tredieverdensland. Illegale migranter, der lever af flaskesamling og smårapserier uden for samfundet, skaber utryghed blandt bedsteborgerne. 

Underbetalte pizzabude på turistvisum, der knokler for at dovne danskere kan slippe for selv at hente mad, håber på en bedre fremtid. Narkohandlere i dyre, sorte muskelbiler gasser larmende op, og skræmmer fredelige mennesker ind på fortovet i stor hast. 

Unge idealistike venstreorienterede studerende demonstrerer for et regnbuefarvet, mangekulturelt land, hvor alle taler hvert sit sprog. Travle erhvervsledere ønsker Danmark omdannet til et internationalt luksushotel, og må kigge på GPS-en for at finde ud af hvor i verden de nu er.

Hvor længe endnu vil skatteyderne blive ved med at indbetale deres skat frivilligt til dette dysfunktionelle samfund igang med en opløsningsproces.

Mellemfolkeligt Samvirke burde ikke tage sig af at bekæmpe diskrimination i Danmark. Det burde være en samfundsopgave. Diskrimination koster penge og strider mod de principper vores samfund er bygget på. (Jeg nævner pengene først, da de nok er vigtigere end principper for dem der ikke kan lide indvandrere.)

Argumentet om at der ikke er diskrimination i Danmark holder ikke. Det er veldokumenteret at elever med udenlandsk baggrund bliver diskrimineret i folkeskolen og at ansøgere med udenlandske navne bliver diskrimineret, når de søger arbejde. Hvis der er nogen som ønsker det, vil jeg gerne både forklare og komme med dokumentationen.

Til gengæld er jeg glad for at Mikael Jalving bruger udtrykket "har importeret en brun underklasse". Det dækker faktisk udmærket over, hvad der var formålet da de borgerllige partier for fyrre år siden var ivrige efter at få dem der dengang blev kaldt fremmedarbejdere til Danmark.

De " iih så humane" organisationer Mellemfolkeligt Samvirke og Læger uden Grænser er udpræget højrøde, frelste og yderst vensreorienterede - - de udmærker sig i MS ved udpræget kammerateri, ansættelser af ligesindede personer o.s.v.
- Læger u. Grænser hiver ligefrem afrikanske lykkeriddere op på eget betalt skib - til videresendelse til Europa og til evig forsørgelse !
-Galskaben er grænseløs i de 2 organisationer !

 

OPINION

LÆGE: CORONAHÅNDTERINGEN ER DEN STØRSTE SUNDHEDSSKANDALE I MIN LEVETID..

SKREVET AF INDBLIK OPINION.15.04.2021

 

Det her forløb og regeringens politiske håndtering er den største sundhedsskandale og den største politiske skandale, jeg har oplevet i min levetid, skriver Søren Schifter i dette debatindlæg.

 

Af Søren Schifter, læge, dr. med.

 

Der er gået et år siden coronaepidemien startede, og den politiske håndtering er bare blevet værre og værre i løbet af året.  

 

Fra starten skræmte statsministeren på pressemødet den 11. marts 2020 befolkningen fra vid og sans med dommedagsfantasier og paniknedlukning. 

 

De værste skrækscenarier blev stillet i udsigt, medmindre der blev handlet resolut med nedlukning og restriktioner. Også selv om den type indgreb aldrig tidligere har været anbefalet, selv fra WHO, og selv om indgrebene var og er uden videnskabelig evidens. 

 

Mange borgere blev skræmt fra vid og sans, og man må gå ud fra det har været formålet. I modsat fald har alle de ansvarlige brug for intensiv kommunikationsuddannelse. 

 

Coronaepidemien er den eneste erklærede pandemi i denne sammenhæng, men i Danmark og internationalt har politikernes og sundhedsmyndighedernes kontinuerlige skræmmekampagner oven i coronaepidemien induceret en slags pandemisk massepsykose, som specielt har ramt de autoritetstro og derfor modtagelige, skræmte borgere. 

Skadevirkningerne vil det i bedste fald tage mange år at få repareret blot nogenlunde og en del af skaderne er irreversible. 

 

Pressen har igennem det år, der nu er gået, overvejende været understøttende for regeringens historiefortælling om, hvor godt nedlukninger og restriktioner virker.

 

Det bidrager til at holde den forfejlede håndtering af epidemien i gang. 

 

I denne sammenhæng har begrebet kritisk journalistik været svær at få øje på det seneste år, med enkelte undtagelser. 

 

Et eksempel på ukritisk journalistik er en artikel, der for nylig blev delt bredt i pressen. Den viderebragte en af regeringens “eksperters” historiefortælling om, at restriktionerne har afværget 35.000 dødsfald. Det er ca. 2,6 gange det antal dødsfald med en positiv coronatest, der indtil nu er registreret i Sverige. 

Hvor havde det været nærliggende og en god idé, hvis nogle journalister havde overvejet, om det lød realistisk. 

 

Et andet eksempel, der for nylig er viderebragt uden nogen form for kritisk journalistisk interesse, er en modelberegning foretaget af regeringens “eksperter”. 

Den finder, at der med de planlagte genåbninger må forventes 870 indlagte med COVID-19 medio april. Pr. 15. april 2021 er der 191 indlagte med en positiv coronatest.

 

Og som det må formodes bekendt har langt fra alle af dem COVID-19. 

Selv hvis der var 870 indlagte, kan det aldrig være argument for at gennemføre samfundsskadelige restriktioner, som ikke virker.

 

Ingen beregningsmodeller er bedre end deres forudsætninger.  ”Garbage in, garbage out”. Hvorfor lader den danske presse den form for skræmmekampagner passere ukritisk, når det er helt åbenbart, at forudsætningerne for beregningerne i bedste fald er at sammenligne med gæt, og at man med modelberegninger kan få et hvilket som helst resultat, man ønsker? 

Det eneste formål, jeg kan forestille mig med modelleringerne, er, at de skal bruges til legitimering af regeringens politik. Det er ikke en opgave for “eksperter”, og det burde journalister og pressen generelt se kritisk på.

 

Men intet sker.  

 

Der er absolut ingen evidens for, at nedlukninger af samfundet virker. Det var der ikke for et år siden, og det er der ikke i dag. Alligevel tog man dette yderst samfundsskadelige indgreb i brug, og man fik endog de sundhedsfaglige myndighedspersoner til at legitimere det. 

 

En af de seneste videnskabelige artikler, hvor problemstillingen er undersøgt, er publiceret i Nature, 5. marts 2021. Heri undersøges “the association between staying at home (%) and the reduction/increase in the number of deaths due to COVID-19”. 

 

87 lande/regioner over hele verden er undersøgt med i alt 3.741 parrede sammenligninger. I 98,4% af sammenligningerne fandtes ingen signifikant sammenhæng. Og det her drejer sig vel at mærke om objektive data – ikke mere eller mindre subjektive modeller. 

 

Adskillige andre videnskabelige artikler finder lignende resultater uden holdepunkt for effekt af nedlukninger. 

 

Der er heller ingen evidens for effekt af ansigtsmasker ved luftbårne virusinfektioner. De 15 randomiserede undersøgelser, jeg har kendskab til, er alle uden signifikant effekt. Randomiserede undersøgelser er det højeste kvalitetsniveau af kliniske undersøgelser. 

 

Men et bestillingsarbejde fra WHO, som organisationen fik publiceret i The Lancet uden inklusion af én eneste af de randomiserede undersøgelser og udelukkende baseret på observationsstudier – det laveste kvalitetsniveau af kliniske undersøgelser – er af Sundhedsstyrelsen brugt som legitimering for brug af ansigtsmasker. 

Heterogeniteten imellem de inkluderede undersøgelser er så stor, at forfatterne selv beskriver validiteten i beregningerne som lav. Desuden fremgår det, at sponsor, WHO, helt usædvanligt har foretaget review af manuskriptet, før det blev indsendt. 

 

Søren Brostrøm kaldte undersøgelsen evidens. Men artiklen er ikke i nærheden af begrebet evidens. I bedste fald ved Søren Brostrøm ikke, hvad man forstår ved evidens, og i værste fald taler han mod bedre vidende. 

 

Evidens for en hypotese opstår ud fra den akkumulerede viden fra pålidelige undersøgelser, som ikke forkaster hypotesen, sammenlignet med de undersøgelser der forkaster den. WHO-artiklen er da også efterfølgende blevet mødt af faglig kritik, bl.a. her.

 

Det værste i alt det her er imidlertid, at regeringen og sundhedsmyndighederne med skræmmekampagne strategien har ødelagt tillidsforholdet imellem politikere, myndigheder og store dele af befolkningen. 

 

De skader er for mange borgere uoprettelige, eller de tager i bedste fald mange år at genoprette. -“Trust takes years to build, seconds to break”.

 

Hvordan burde coronaepidemien så håndteres? Det er glimrende beskrevet i The Great Barrington Declaration, som er formuleret af tre top-epidemiologer fra universiteterne Harvard, Oxford og Stanford. Du kan læse deklarationen her, hvor du også kan skrive under, hvis du er enig.

 

Det her forløb og regeringens politiske håndtering er den største sundhedsskandale og den største politiske skandale, jeg har oplevet i min levetid. Aldrig, mig bekendt, har en regering på så kort tid gennemført så mange meningsløse og virkningsløse foranstaltninger med så store samfundsskadelige effekter. 

 

I mange år fremover vil vi alle komme til at slæbe på denne klods om benet. Det er en regning, vi overlader til de næste generationer at betale. 

Tænk engang, hvad vi kunne have investeret i, i stedet for denne meningsløse nationale selvdestruktion. Hvis du altså kan holde tanken ud. 

 

Vi kunne have fået veldimensionerede, apparaturmæssigt up to date og personalemæssigt velnormerede nye “supersygehuse”.

 

Vi kunne have igangsat tiltrængte infrastrukturprojekter. Vi kunne have finansieret grøn omstilling.

 

Og vi behøvede ikke engang at vælge imellem investeringerne, hvis vi havde disponeret over de eksorbitante beløb, der nu fuldkommen meningsløst er smidt ud ad vinduerne.   

https://indblik.net/laege-coronahaandteringen-er-den-stoerste-sundhedsskandale-i-min-levetid/

Kommentarer:

Jeg er slet ikke i tvivl om, at denne artikel fortæller sandheden om de sidste 13 måneder. Men det er ufatteligt for mig, at så få kan se det. 

Mange der nu må erkende ...HVEM var det der fik ret ??? man glemmer vist at disse såkaldte sølvpapirs hatte ikke kommer sovende til detes viden .. de undersøger tingene ebdda HELT tilbunds netop fordi regeringen og myndighederne Kan man ikke ha tillid til .... så snart man kommer lidt ned i overfladen..så begynder man at kunne se og gennemskue eb hel masse ting. og Jeg vil gerne personligt give DIG garanti for ar vores samfund her i Danmark hele vores system lige fra enhver kommune ..en hver borgmester post og HELE vejen op til vores såkaldte RETS system er så bund hamrende råddent og KORRUPT ..der er

MANGE mange mennesker der burde få sig en forstyrret nattesøvn ... de BURDE skamme sig for de må ha solgt deres sjæl til Danmark . og jeg Vil også garantere dig at Danmark er færdig som velfærds samfund vi kendte INDEN Corona ankom ..der er mange der glæder sig til vi får hverdagen tilbage .danskeren er NØDT TIL AT INDSE intet BLIVER som før det der var før ER og bliver fortid ... Den er ikke rar nej ikke for nogen af os men det er sandheden . Jeg håber ikke at man har ladet sig vaccinere fordi man er i den tro at vi kommer tilbage det det gamle .

Dejligt at der stadig er læger der tør komme med deres mening om det unødvendige KAOS Mette har bragt os i..
Som du skriver har jeg også undret mig over hvor de ellers kritiske journalister var blevet af.
Men de var tavse underlag censur.

 

»Tosprogede« står ifølge borgmester bag høje smittetal i Ishøj: »Mange af dem forstår heller ikke engelsk. Det er et stort problem«

Borgmesteren i Ishøj, Ole Bjørstorp, har i mere end et halvt år kæmpet for at få kommunens borgere med indvandrerbaggrund til at forstå alvoren i covid-19-pandemien og de tilhørende retningslinjer. Ishøj har gennem hele anden bølge været den kommune i Danmark, der har været hårdest ramt.

Der er efterhånden ikke nogen vej uden om. Siden anden bølge ramte Danmark, har boligområder med en høj andel af beboere med anden baggrund end dansk været overrepræsenterede i statistikkerne.

Især i Ishøj er smitten konstant høj. Lige nu er den rekordhøj.

Styrelsen for Patientsikkerhed har i samarbejde med kommunen gået fra boligblok til boligblok, men lige lidt hjælper det, og borgmester Ole Bjørstorp og Ishøj Kommune har i mere end et halvt år forsøgt at rulle en kæmpe sten op ad et bjerg. Den kommer ingen vegne, men det er ikke en mulighed at indstille sisyfosarbejdet.

»Men vi er nødt til at mase videre. Der er ikke andet at gøre. Vi har rigtigt mange tosprogede, og selvom de siger, at de overholder retningslinjerne, så må vi konstatere, at det kan ikke være rigtigt, for smitten bliver ved med at være høj. Som det ser ud nu, så kommer vi ikke til at åbne skolerne på den her side af sommerferien,« siger borgmesteren.

»Vi kan se på smittetallene, at de fleste af dem, der er smittede, er de tosprogede befolkningsgrupper. Vi har 125 forskellige etniciteter. De forstår ikke de ting, der bliver sendt ud på dansk – heller ikke når de indkaldes til vaccination – og mange af dem forstår heller ikke engelsk. Det er et stort problem,« siger Ole Bjørstorp.

Hvad gør I ved det? Har I været ude og ringe på døre? Har I været opsøgende nok?

»Ork ja. Og nu genoptager vi de her spildevandsprøver, så vi kan se, præcist hvilke områder der er specielt inficerede, og så kan vi sætte en speciel indsats ind i området. Det har virket meget godt tidligere,« siger Ole Bjørstorp.

»Men det der med at ringe på døre er ikke altid sagen. De tager ikke så godt imod det. De bliver irriterede og afvisende, så vi prøver at finde en måde at kontakte dem på. Vi ringer oftest til dem,« siger borgmesteren.

Hvor længe har I gjort det? Smitten har jo været høj meget længe. Ishøj har i et halvt år suverænt været den kommune med mest smitte, og det ser ud som om, at det bliver ved og ved?

»Jamen, det har vi gjort i et halvt års tid efterhånden, men det bringer jo ikke smitten ned. Der må være et eller andet specielt i luften blandt forskellige befolkningsgrupper, som gør, at smitten spredes mere, end hvis det kun var danske statsborgere. Jeg kan ikke give dig anden forklaring. Vi kan se, at det er blandt de tosprogede, at smitten breder sig. Vi er i en speciel situation, og vi vil altid ligge højt i smittetal, fordi vi er et meget koncentreret område med mange tosprogede mennesker, som bor tæt sammen, og som ikke overholder retningslinjerne, og det gør selvfølgelig, at vores incidenstal har ligget højt. Det har været højt hele tiden, og nu ligger det ekstraordinært højt.«

Imamer prædiker retningslinjer

Ishøj er ikke den eneste kommune, som har problemer med »tosprogede« og covid-19. Vollsmose i Odense har også været hårdt ramt, og allerede i maj kom det frem, at smitten var tre gange så høj blandt yngre med indvandrerbaggrund. Problemet er ikke nyt.

Og Danmark er ikke det eneste land, hvor borgere med indvandrerbaggrund driver smittetallene i vejret. I Norge kunne Aftonbladet for nylig fortælle, at 57 procent af de indlagte på landets covid-19-afsnit havde indvandrerbaggrund.

Kombinationen af covid-19 og borgere med indvandrerbaggrund har givet problemer mange steder – også i andre lande. Har I i Ishøj afsøgt erfaringer fra andre lande?

»Ikke fra andre lande, men vi følger meget med i, hvad man gør i andre områder i Danmark, og vi ved lidt om, hvad der virker. Vi har været helt nede på 150 per 100.000 på et tidspunkt, men problemet er, at så går det op igen. Så det, der virker, virker desværre ikke særligt længe,« siger borgmesteren.

Det aktuelle incidenstal er 411,2 per 100.000 indbyggere, og det redskab, der virker bedst, er desværre ude af kommunens hænder.

»Det virker rigtigt godt, når et højtstående medlem af familien eller af miljøet bliver rigtigt syg. Så kan folk godt forstå, at de skal passe på, og at det her altså er alvorligt. Men så glemmer de det igen,« siger borgmesteren og sukker.

»Vi holder møder med de forskellige grupper, og vi taler også med imamer. Jeg ved, at imamerne fortæller om retningslinjer til fredagsbønnen. Vi gør virkelig, hvad vi kan,« siger han så.

Styrelsen for Patientsikkerhed tager hjem igen

Nu er skolerne lukkede, og du siger, at de nok ikke åbner på denne side af sommerferien. Tosprogede har vel også en interesse i, at deres børn går i skole. Har I prøvet at forklare det?

»Jamen, det har vi da. Men vi har jo nærmest ikke haft nogen smittede skolebørn, og hvis man mest reagerer på, hvad der sker i sin egen familie eller inden for sin egen gruppe, så kan det jo være svært at forstå. Det er det faktisk også for mig. Vi kunne sagtens åbne skolerne, for i Ishøj er det jo ikke børnene, der bliver smittet,« siger Ole Bjørstorp.

Borgmesteren kæmper videre, for han har ikke noget valg, men han føler sig ikke særligt godt hjulpet af de nationale myndigheder. På de store pressemøder er der tegnsprogstolke på, men der er ingen oversættelse til de tosprogede i Ishøj, og det er der heller ikke i de officielle breve fra de danske myndigheder.

»Vi har vel omkring 20-30 forskellige sprog herude, så jeg kan godt forstå, at man nogle gange bare sender breve ud på engelsk. Men det hjælper ikke, for vi har mange, der ikke engang forstår engelsk,« siger Ole Bjørstorp.

»Styrelsen for Patientsikkerhed har været her med en indsats, og så går vi fra dør til dør sammen. Det hjælper i en periode, men så tager Styrelsen for Patientsikkerhed hjem igen. Jeg synes ikke, at vi er særlig godt hjulpet af de nationale myndigheder,« siger borgmesteren.

»Men vi må bare blive ved med at prøve. Der er ikke andet for. Lige nu er det et stort problem, at vores tosprogede borgere ikke forstår deres indkaldelses til vaccination, så det skal vi hjælpe med,« siger han.

Kommentar:

Danmark og ikke mindst den danske befolkning er rent til grin. Medens vi kæmper en kamp for at komme Covid19 til livs, sidder en stor flok indvandrere i deres parallelsamfund og gør nøjagtig hvad der passer dem. De lader hånt om alle de tiltag der gøre, bliver ovenikøbet smask fornærmede hvis man ringer på deres dør for at hjælpe og vejlede.

Vi er efterhånden så langt ude at det kun kan være et spørgsmål om kort tid før man  skal opleve en reaktion fra etnisk danske borgere, INGEN, absolut ingen vil, på hverken kort eller langt sigt blive ved med at finde sig i at vi har en stopr befolkningsgruppe der absolut INTET bidrager med.

En stor del af dem arbejder ikke, de taler ikke dansk, de gør kun hvad deres imamer siger de skal, de bidrager absolut ikke med noget som helst til det danske samfund. Giv dem 3 måneder til at finde et arbejde - både mænd og kvinder - efter 3 måneder bortfalder ALLE sociale ydelser og de må enten klare sig selv eller forlade landet.

Nok må være nok. Danmark kan ikke brødføde alverdens velfærds migranter, hvis ikke de vil arbejde, skal de ikke være her.

 

HVORFOR IKKE SENDE ROSA LUND OG RESTEN AF VENSTREFLØJEN PÅ BETALT STUDIETUR TIL MOZAMBIQUE.?

Medens hele venstrefløjen stråler af godhed og kæmper for at få endnu flere medlemmer af Islamisk stat til Danmark, er der nu en mulighed for, ved selvsyn, at få bekræftet de gode intentioner og ved selvsyn få klarlagt hvad det er for et skræk scenario man har gang i.

Almindelig sund fornuft har for længst sagt farvel og nu kæmpes der fra ”hus til hus” med partiets ideologi og mangel på almindeligt overblik, det hele handler nu om følelser og intet andet.

Giv de pågældende partier en frirejse til det nye kalifat i Mozambique, det er tilsyneladende de rene facts der skal på bordet for at banke sund fornuft ind i hovedet på venstrefløjens amatør politikere.

Rigtig god tur.

Islamisk Stat har taget kontrol over olierig by Palma i Mozambique

Professor kalder kontrol over Palma i Mozambique »strategisk ganske forfærdeligt«.

 

Halshugninger, belejrede hoteller og angreb på bilkonvojer. Scenerne fra byen Palma i det nordlige Mozambique ligner et regulært blodbad, efter at hundredvis af militante islamister knyttet til Islamisk Stat onsdag i sidste uge angreb byen.

Mandag erklærede de væbnede oprørere kontrol over banker, regeringskontorer, virksomheder og militære barakker i byen i den olierige provins Cabo Delgado. Hundredvis af mennesker er flygtet ind i skoven til nærliggende landsbyer eller er blevet fragtet væk.

https://jyllands-posten.dk/international/Afrika/ECE12866206/islamisk-stat-har-taget-kontrol-over-olierig-by-palma-i-mozambique/