KULTURSAMMENSTØDENDE MELLEM INDVANDRERE OG DET DANSKE SAMFUND ER UDE AF KONTROL..

Fra slutningen af forrige århundrede åbnede Danmark for en masseindvandring fra ikke-vestlige, især muslimske lande. Et hastigt voksende antal fik ret til at slå sig ned her, fordi de blev tilkendt asyl eller familiesammenføring.

 

Mange danskere var bekymrede over udviklingen. Men de ansvarlige politikere belærte dem om, at det ikke var noget problem.

 

Når indvandrerne havde opholdt sig nogen tid i Danmark, ville de blive lige som os. Både i deres værdier og deres adfærd.

 

Og hvis der skulle vise sig problemer, kunne de overvindes med en aktiv integrationsindsats, hed det sig.

Man opfandt masser af puljer, projekter og kurser, som inden for overskuelig tid skulle gøre somaliere, palæstinensere, tyrkere, marokkanere og andre fra den muslimske verden til danskere.

 

Kultursammenstødene er ude af kontrol

Men i dag står det klart, at disse fine integrationsplaner er brudt sammen. Med grupper som vietnamesere og folk fra Sri Lanka går det væsentligt bedre.

 

Der findes et antal personer fra den muslimske verden, som bliver integrerede. Men ser man på det samlede billede, er situationen dybt alvorlig.

 

Kultursammenstødene mellem disse indvandrere og det danske samfund er ude af kontrol.

 

Høj kriminalitet

Forleden (19.2.) omtalte Den Korte Avis en undersøgelse af kriminaliteten i grupper af unge indvandrermænd. Undersøgelsen er gennemført af tænketanken Unitos.

 

Unitos kan blandt andet afsløre, at over halvdelen af unge mænd med somalisk, libanesisk (palæstinensisk) og marokkansk baggrund er blevet straffet for kriminalitet, inden de er fyldt 30 år! Dette til trods for, at alle disse unge har boet i Danmark siden de var 14 år.

 

62 procent af somalierne er blevet dømt for kriminalitet (overtrædelse af straffeloven).

 

Det samme gælder 60 procent af libaneserne, der stort set er palæstinensere.

 

Blandt de marokkanske unge er 54 procent blevet dømt for overtrædelser af straffeloven.

 

Til sammenligning har ’kun’ 18 procent af danske unge fået en dom, inden de fyldte 30 år.

 

Indvandringen fra de pågældende lande har således bidraget til væsentligt højere kriminalitet og større utryghed i det danske samfund. De fine integrationsideer er brudt sammen.

 

Ballade på gymnasier

Det ser man også på et andet område, der er blevet heftigt debatteret på det seneste:

 

Ifølge politikernes integrationsideer skulle gymnasieelever med indvandrerbaggrund bare glide ind i gymnasiernes liv side om side med danske elever. Men sådan er det langt fra.

 

De unge indvandrere søger i høj grad mod gymnasier, hvor der i forvejen er mange indvandrere. Det skaber etniske parallelsamfund, der i en række tilfælde optræder dominerende og forstyrrende i forhold til de andre elever.

 

Viby Gymnasium er et af de gymnasier, der har fået stor tilgang af indvandrerelever (”tokulturelle” elever).

 

Resultatet er uro og konflikter – både i forhold til danske elever og mellem indvandrereleverne. Mellemøsten er flyttet til danske gymnasier.

 

Udover larm og konflikter fører det også til, at undervisningsniveauet bliver trukket ned.

 

Kultursammenstød, så det brager

Viby Gymnasiums rektor, Lone Sandholdt Jacobsen, forsikrer over for Jyllands-Posten, at der ikke så meget er tale om et angreb på danske værdier fra indvandrerelevernes side. Hun hævder, at ”det, der foregår nu, er nok mere et udtryk for sociale skel”.

 

Avisen kan dog citere en ganske anden vurdering fra en ekspert, integrationskonsulent Henrik Kokborg.

 

Han udtrykker bekymring for, at konflikter i det kriminelle miljø er flyttet med ind i gymnasiet.

 

I modsætning til gymnasiets rektor, der søger at nedtone kultursammenstødene, taler Kronborg også om ”velkendte kulturelle konflikter, der sker på en række andre gymnasier og ungdomsuddannelser”.

 

Kokborg føjer til:

 

”Mange tosprogede, især fra udsatte boligområder, kommer med et helt andet værdisæt end det, danske unge normalt lever under. Det er et kultursammenstød.”

 

Den slags kultursammenstød sætter danske værdier under alvorligt pres, og de er ødelæggende for sammenhængskraften i det danske samfund. Vi får et langt mere konfliktfyldt samfund, hvor en voldskultur slår stærkere igennem.

 

Indvandrerkvinder lader sig forsørge af os andre

På det seneste har endnu en side af kultursammenstødene været i søgelyset:

 

Indvandrerkvinder smyger sig således uden om at arbejde for i stedet at indkassere offentlige ydelser. Nogle tvinges til det af familiens mænd, andre er selv med på det. Kvinder gøres under alle omstændigheder til noget andenrangs.

 

Ideen om integration er død

Ideen om integration er død, når det gælder indvandringen fra især den muslimske verden.

 

Nogle kan blive integrerede i vores samfund. Men store grupper lever deres eget liv efter deres egne værdier, som ligger langt fra de danske.

 

Hvis man vil have bedre styr på udviklingen, må man tage langt stærkere fat på anden vis:

 

Der skal lukkes meget mere af for den uorganiserede ikke-vestlige tilstrømning til landet – herunder det betydelige antal, der kommer illegalt ind i landet eller bliver her illegalt. Grænsekontrol er her afgørende.

 

Der skal langt kraftigere gang i hjemsendelser, når forholdene i hjemlandet tillader det. Det bør gå hånd i hånd med en langt mere restriktiv holdning til uddeling af dansk statsborgerskab.

 

Betingelserne for familiesammenføring skal strammes.

 

Vi er nødt til at erkende, at den meget omtalte integration i stort omfang er slået fejl. Vi er nødt til at erkende, hvor stærke kultursammenstødene bliver, hvis vi lader stå til.

 

https://denkorteavis.dk/2020/nu-er-langt-over-halvdelen-af-unge-somaliere-med-flere-fra-bestemte-aargange-har-begaaet-kriminalitet-endnu-inden-de-er-fyldt-30-aar/

 

Kommentar:

Hvis vi skal undgå at Europa bliver et nyt mellemøsten, så skal vi standse indvandringen total, og forbyde al praktisering af Islam. At der allerede nu er 4-5 millioner muslimer bare i Tyskland viser med gru, at kampen mod udbredelse af Islam ikke kan vente, men skal starte nu.

Men hvem tror at europæiske politikere kan blive enige om at starte en fælles europæisk deportering af muslimer fra de vestlige demokratier – ingen.

Derfor fortsætter Europa mod afgrunden og den uundgåelige konfrontation som vil komme. Kampen bliver måske ikke udkæmpet af os, men af de slægter der følger os. Og de vil med rette kunne bebrejde os for ikke at tage ansvar og handle, mens tid var.

Så lad os fortsætte mod afgrunden – åbne grænser - fri indvandring og integration.

Ser ud til at det vil lykkedes for Tyskland at smadre Europa for evigt denne gang, hvis der ikke meget snart bliver udvist ægte og helhjertet handlekraft. 
Viste sig at "humanisme" er et langt mere effektivt våben end kampvogne og bombefly. 
Med humanismen er den angribende part offeret, så vi lægger os fladt på maven for det som er værre end nazismen.

Visse grupper har gyldne tider. Dem der tjener på indvaderingen, dem som nyder "mangfoldigheden", og dem som ser en eller anden pervers retfærdighed i ødelæggelsen af land og kultur. 
Disse grupper har urineret i bukserne for at holde varmen, hvilket ligesom deres dagsorden, er dumt og kortsigtet. 
Yderlige er disse grupper hensynsløse, modbydelige, dobbeltmoralske og hykleriske.

KRONIKKER

HVORNÅR GIK DET AF MODE AT KALDE EN SPADE FOR EN SPADE, POLITIKERE..?

Når eufemismer bruges opportunistisk af politikere til at bagatellisere og fortie problemer i samfundet, for at fremstå i et bestemt lys eller tækkes egne vælgere i stedet for at arbejde for det, der tjener samfundet bedst – så er det et stort problem.
Helle Birk, lektor, cand.mag. et jur.

Malmø kaldes Nordens Chicago. Men Stefan Löfven står ikke tilbage for sin forgænger, når han eufemistisk taler om trygghet i en ny tid. Statsministeren fastholder, at han er stolt af det velfærdssamfund, socialdemokraterne har skabt.

Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

En eufemisme er et retorisk greb til at fremstille tingene i et bedre lys eller som mere trygt og godt, end de i realiteten er.

I privatlivet kan det være en god ide at kalde sit hjertes udkårne for diskussionslysten i stedet for kværulantisk, erfaren og ikke udbrændt eller at omtale kærestens rengøringsvanvid som renlig- og ordentlighed.

Men i politik er det problematisk, at formen skal være så inkluderende, politisk korrekt og ikke-krænkende, at den efterhånden er totalt udvandet. Mange af politikernes udtalelser har åbenlyst været igennem en eller flere spindoktorer, og hvem ved, måske også et embedsværk, der har forsøgt at udarbejde forslag til, hvad den irriterende fjerde statsmagt nu kunne tænkes at spørge om.

Alvorlige problemer i samfundet omtales ofte som udfordringer. Jeg vil gerne udfordres, men problemer er jeg helst fri for. Det er problematisk at bruge de to ord i flæng og gøre udfordringer til eufemisme for problemer. Men de fleste politikere mestrer disciplinen at tale i eufemismer om f.eks. inklusion og inkluderende fællesskaber på folkeskoleområdet, der reelt nok mest er en spareøvelse.

Det grå guld

Den ældre dame er, som alle ved, gammel. Min farmor kaldte sig for aldersrentenyder og det, hun qua denne status levede af, aldersrente. I dag hedder det folkepension og alderen for, hvornår man kan nyde godt af den, er sat op.

Alderdomshjemmet er omdøbt til plejeboligen, hvad det vist ikke er blevet bedre af.

Der tales ikke meget om seniorerne, som de ofte benævnes i valgkampe. Bred enighed er der dog om, at de skal behandles værdigt, og at det skal være trygt at blive gammel.

Samtidig kan man læse i medierne, at 90-årige ikke kan få en plejehjemsplads samt kun kommer i bad og får gjort rent med ugers mellemrum.

Ældrebyrden, det grå guld, om De vil, vokser. Men da radioværten Torben Steno offentligt ytrede ønske om at blive aflivet, hvis han blev dement, vakte det et ramaskrig. Steno selv mente, at det at tage livet af ham således var ganske poetisk. Og at foretrække fremfor at ligge samfundet til byrde.

Men døden er et tabu – og flere og flere kalder det at gå bort.

Ordkrig på Tinge

Ordvalget, da bl.a. lovforslag L 83 om ændring af lov om dansk indfødsret m.v. blev fremsat, var sigende for, hvor på det politiske spektrum ordførerne befandt sig. Forslaget blev stillet i kølvandet på, at fremmedkrigere med dansk pas, der har kæmpet for Islamisk Stat, og disses børn, står for at skulle til Danmark. De er rejst til Syrien, selvom der ifølge bekendtgørelse om forbud mod indrejse eller ophold i visse konfliktområder er indrejseforbud for personer med dansk indfødsret eller bopæl i Danmark. Udgangspunktet er, at der har danske borgere intet at gøre.

Under den ophedede debat om lovforslaget, der har til hensigt at fratage folk med dansk statsborgerskab og deres børn statsborgerskab, refererede Enhedslisten til denne persongruppe som fremmedkrigermistænkte. Da talen faldt på gruppens børn, kaldte Dansk Folkeparti forældrene  jihadistforældre og forældre, som formentlig er jihadister. De Radikale sagde om børnene, at hvis man føler sig dansk, så er man dansk.

Boligminister Kaare Dybvad vil ikke bruge ordet ghetto som begreb. Ikke desto mindre bliver der i hans ministerium udarbejdet lister over ghettoer og hårde ghettoer, hvor der også kan forekomme visitationszoner, og ghettoplanen vedtaget under den tidligere regering gennemføres fortsat. Angiveligt findes der ikke no go zoner i Danmark som der gør i Sverige, hvor man ikke siger ghetto, men utsatta områder.

Det har - som alle efterhånden ved - ikke ændret problemerne med bilafbrændinger, bombeeksplosioner og fænomenet polisfishing, hvor politiet lokkes i baghold og bliver angrebet med stenkast og sågar granater. I disse områder er politietatens magt- og voldsmonopol ikke udfordret. Det er nærmere tabt.

For nylig fik rigmandsghettoen Östermalm i Stockholm en brat opvågnen, da en bombe eksploderede og forårsagede massive skader.

Sverige som humanitær stormagt

Daværende statsminister Fredrik Reinfeldt opfordrede i sin nu så berygtede tale fra 2014 det svenske folk til at åbne deres hjerter (for flygtninge og migranter.)

I 2018 blev samme Reinfeldt leder af Trygghettskommissionen, der skulle analysere udviklingen i hverdagskriminalitet i Sverige og komme med forslag til, hvordan man kunne bekæmpe den, og - som det hed i kommissoriet - mindske utrygheden i samfundet.

Her mere end fem år senere er det ikke alle, der er lige begejstret for et Sverige som humanitær stormagt. Malmø kaldes Nordens Chicago. Men Stefan Löfven står ikke tilbage for sin forgænger, når han eufemistisk taler om trygghet i en ny tid og siger, at välfärd og trygghet går altid først. Statsministeren fastholder, at han er stolt af det velfærdssamfund, socialdemokraterne har skabt.

Der er lidt »Nero, der spiller på harpe, mens Rom brænder« over broderlandet for tiden.

Löfvens argeste modstander, Jimmie Åkesson, der roser sig af at kalde en spade for en spade, taler om fejlslagen indvandringspolitik og masseindvandring. Om kommuner i knæ og volden, der spreder sig. Om problemer, der som han så malerisk beskriver det, ikke er vokset op som svampe af jorden. Om utrygheden.

Ingen kan beskylde lederen af Sverigedemokraterne for at være eufemismernes mester, når han med egne ord skildrer den kolde, grimme virkelighed.

Men i skrivende stund er der et flertal blandt vælgerne, der kan lide hans politik og – det er da en nærliggende tanke – også hans retorik. Regeringen, anført af Stefan Löfven, oplever derimod vælgerflugt.

California dreaming

I 2017 vedtog Californien the State Sanctuary Law, som gav illegale immigranter et såkaldt fristed i staten, så de ikke bliver udleveret til ICE, immigrationsmyndighederne, hvis de har begået mindre lovbrud.

Californien, the Sanctuary State, har ikke overraskende oplevet en stigning i antallet af hjemløse. Og i visse typer af kriminalitet.

I sin tale til nationen bad præsident Trump Kongressen om at vedtage den lov, der skal sørge for retfærdighed for ofrene for Sanctuary Cities. I utvetydige vendinger talte Trump om, hvad disse ofre havde været udsat for. Til jubel for den ene halvdel af Kongressen.

I San Francisco, der er hårdt ramt af den førte politik, forsøges sproget saneret, så en hård kriminel nu skal omtales som en retsinvolveret person og en ungdomsforbryder som en ung person, der har været involveret i retssystemet.

Da det demokratiske kongresmedlem fra Minnesota, Ilhan Omar, sagde, at »Some people did something«, vakte hendes måde at udtrykke sig på voldsom kritik. Med »Some people« mente hun  Al-Qaeda terrorister og det »something«, de gjorde, var terrorangrebene 11. september 2001. Eufemistisk omtale af det værste terrorangreb i USA har vakt vrede. T-shirts med ordene har været brugt i protestdemonstrationer.

Når eufemismer bruges opportunistisk af politikere til at bagatellisere og fortie problemer i samfundet, for at fremstå i et bestemt lys eller tækkes egne vælgere i stedet for at arbejde for det, der tjener samfundet bedst – så er det et stort problem. Og spørgsmålet er, om ikke det giver bagslag – og politikerlede?

Jeg påstår ikke, at der er en direkte sammenhæng mellem den tendens, der er til at tale i eufemismer og det faktum, at Donald Trump, en mand, der talte om at »grab them by the pussy«, er blevet valgt til USAs præsident. Og heller ikke, at det er grunden til, at han nok går hen og bliver genvalgt.

Helle Birk er lektor, cand.mag. et jur.

Kommentar :

Det er ingen nyhed, at politikere ikke er bedre end andre mennesker. Men det ville være en nyhed, hvis de indrømmede dette faktum.

En nyhed, hvis især de radikale holdt op med at prise deres egen godhed.

Også andre som Uffe Ellemann og Birthe Rønn Hornbech var i deres karriere så glade for deres fine menneskesyn, at de ikke delte det med hvem som helst, det vil sige pøblen, som først og fremmest omfatter Dansk Folkepartis vælgere.

Og Inger Støjberg er ondskaben selv, fordi hun vil beskytte danskerne mod indvandringens følger, såsom kriminaliteten og udgifterne, der betyder færre penge til behandling af syge og gamle danskere.

De radikale - hvoraf ingen har stået på et slagteri i 40 år - kræver pensionsalderen sat op for at skaffe mere "økonomisk råderum", som naturligvis skal gå til yderligere import af muslimer.

Det er kvalmende.

Dansk politik blev påvirket af opløsningen af normer efter 1968 og afspejler for så vidt kun samfundets forfald. Der har været undtagelser - Knud Heinesen, Poul Nyboe Andersen, Svend Jacobsen og et par stykker til, men de blev mast af hele den vulgære generation, der voksede frem i løbet af 1970erne.

Jeg husker 50 år tilbage og tør godt vove den påstand, at vi har de ringeste politikere nogen sinde, også før min hukommelse. At det ikke ser bedre ud i Tyskland, Frankrig og de øvrige skandinaviske lande, er en ringe trøst.

Jeg tror såmænd godt, at mange danske politikere ved den er gal med indvandringen. Men frygten for at miste levebrødet og pladsen i det gode selskab bestemmer. De siger for eksempel, at der er grund til at se på konventionerne, men ingen af dem kunne drømme om at gøre noget. Så hellere optræde i "Vild med dans" eller et bageprogram.

Man kan tydeligt mærke at en ulmende oprør er på vej hos flere og flere danskere som har fået nok af tossegodhed og sødsuppe fra uansvarlige politikere som igennem mange år har solgt ud af vores danskhed, sikkerhed og værdier og som tager mere hensyn til nogle utidssvarende FN-konventioner og et ikke-fungerende overstatsligt EU - istedet for at tage hensyn til danskernes velfærd, demokrati og ikke mindst fremtid! 

Og nye partier som Nye Borgerlige kunne sagtens profitere af dette oprør!

En politiker kan stræbe efter at forstå samfundet og alle dens mekanismer med den hensigt at kunne danne den politik, der skaber forbedringer. En politiker kan desværre også orientere sig efter sin egen karriere og sin såkaldte ”personlige udvikling”, sådan som nutidens ”erhvervsmode” forskriver, og så får man en taktisk politiker, der kan fremme sin egen karriere og remse politiske værdier op, men som er ligeglad med hvordan samfundet fungerer.

Det er desværre den sidst nævnte politikertype, der er flest af, men det gælder ikke kun politikere, der gælder inden for stort set alle fag. Det er kun de få, der med passion forsøger at udforske verden og forstå den, mens flertallet har nok i at dyrke sin egen person. Der eksisterer et narcissismeproblem, der kalder på at blive løst, og som blokerer for evnen til at perspektivere i en større kontekst.

Befolkningen efter politikere, der tør stå frem, rumme krisen og give svar, som ikke alle er enige i, men som bunder i deres samvittighed.

Måske er det der, problemet ligger. Mange af dem lader ikke til at have nogen."

https://www.berlingske.dk/kronikker/hvornaar-gik-det-af-mode-at-kalde-en-spade-for-en-spade-politikere?fbclid=IwAR12PzbrS_Y-YdsRBOkGY_bt6phF6RsiQmqYqn3YVtJDo6iZPqLwfckLtYo

KOMMENTARER

JØDEHADET ER UDBREDT HOS MUSLIMER – AT PÅSTÅ ANDET ER ØNSKETÆNKNING FRA POLITISK KORREKTE..

Jødehadet i Mellemøsten bliver dagligt legitimeret af politikere, meningsdannere og medier ved at påstå, at det skyldes Israels undertrykkelse af palæstinenserne. Og det er naivt at tro, at Mellemøstens antisemitisme ikke eksisterer i Europa hos indvandrere fra muslimske lande.

Hanna Ziadeh, ph.d. i menneskerettigheder

»Må Allah forbande Hitler,« sagde ekspedienten ved Libanons officielle luftfartsselskab, MEA, efter at jeg forklarede hende, at jeg ikke modtog min elektroniske billet.

Hun havde glemt at sætte punktum mellem mit fornavn Hanna og mit efternavn Ziadeh, og derfor blev min mail blokeret, da den så kom til at hedde han(nazi)adeh@gmail.com.

Jeg forklarede, at enhver form for ordet »nazi« er forbudt som mail. Hun tilføjede nonchalant, så mit smil stivnede »Hitler burde have udryddet alle jøderne. Jøderne står bag al verdens ondskab.«

Jeg blev mundlam, mens mit løftede øjenbryn nåede min hårkant.

»Det kan du ikke bare sige,« mumlede jeg. Jeg så mig om i lokalet efter lidt støtte. Der sad to piger ved sofaen bag ved, som fulgte muntert med i vores samtale, som om vi talte om udryddelse af insekter og ikke mennesker. Jeg kom ud, mere rystet over min svage reaktion end over ekspedientens racistiske udtalelser. Men det er kutyme at høre hadefulde udtalelser om jøder i den arabiske verden, og jeg ved, at hvis jeg markerede min foragt for disse udtalelser mere tydeligt, ville jeg stå for skud.

Jødehadet blandt araberne er så udbredt, at det værste skældsord er at kalde en person »jahudi«, jøde. Jødehadet bliver dagligt legitimeret af politikere, meningsdannere og medierne ved at påstå, at jødehadet skyldes Israels undertrykkelse af palæstinenserne. Utallige er de gange, hvor jeg har set Hitlers »Mein Kampf« og »Zions Vises Protokoller« pryde boghandlernes vinduer i de fleste arabiske hovedsteder. Den udbredte opfattelse i den arabiske verden er, at det antisemitiske, konspiratoriske falsum »Zions Vises Protokoller”, som påstår, at jøderne har en plan for at opnå verdens overherredømme, er et sandt værk.

Til mindedagen for Holocaust for to uger siden bemærkede jeg, at ingen, som i overhovedet ingen, arabiske medier markerede dagen. Arabisksprogede internationale medier, såsom CNN Arabic og Sky News Arabia, nævnte de events, der blev holdt for at minde jødeudryddelsen i Europa. Der var ingen seriøse diskussioner om arabernes alliance med Nazityskland, hvor bl.a. Jerusalems mufti, Sheikh Al Husseini, blev æresgæst hos Hitler, som araberne gav kælenavnet Abu Ali. Meget af jødehadet i den arabisk-muslimske verden skyldes det udeblevne opgør med antisemitismen, som næsten hele verden gennemgik som følge af Holocaust.

»Saudi Arabien og Iran påkalder sig begge retten til at repræsentere det sande islam, og begge dyrker en særlig form for jødehad, der kaldes islamisk antisemitisme.«

---

Det letteste er at argumentere, at de ovennævnte eksempler er anekdotiske og mangler »videnskabeligt« belæg for at bevise, at jødehadet er udbredt blandt araberne og muslimerne i Mellemøsten og deres medbrødre, som udvandrede til Europa. Men dette er ønsketænkning for de politisk korrekte. Der er evidens-baseret grundforskning foretaget over hele Europa, der beviser at »antisemitisme er signifikant mere udtalt blandt muslimerne end blandt andre segmenter i de europæiske samfund«. Den ledende institution inden for monitorering af antisemitisme, the Anti-Defamation League, viser, at 74 pct. af befolkninger i Mellemøsten nærer antisemitiske holdninger. Det er det højeste i verden.

Men hvorfor slår disse argumenter ikke igennem i den danske debat om emnet? Det skyldes, at der er en herskende tendens i Danmark til at se på indvandrerproblematikken, som om det er adskilt fra de sammenlignelige situationer i den europæiske omgivelse og fra de relevante påvirkninger fra de mellemøstlige oprindelseslande. Som om arabiske og muslimske indvandrere er særligt dansk, som grundtvigske højskoler eller andelsbevægelsen. Heldigvis er den tendens ved at blive udfordret i den senere tid, hvor flere artikler kunne bevise hvordan herboende muslimer bliver udsat for en indoktrineringsindsats fra mellemøstlige regeringer, især Saudi Arabien og Iran.

Saudi Arabien og Iran påkalder sig begge retten til at repræsentere den sande islam, og begge dyrker en særlig form for jødehad, der kaldes islamisk antisemitisme. Iran er det eneste land i verden, der dagligt benægter, at jødeudryddelsen har fundet sted, samt opfordrer for udslettelse af Israel. I Saudi Arabien er det kutyme, at fredagsbønnen, selv ved Kaabaen i Mekka, rundes af med et såkaldt »duaa«, en hellig påkaldelse, der forbander »de forbryderiske jøder«.

Det er fredag fem år siden, 15. februar 2015, at den dansk-palæstinensiske terrorist Omar el-Hussein angreb synagogen i Krystalgade under en bar-mitzva, hvor mange børn befandt sig i synagogen, hvor Dan Uzan blev likvideret, og hvor to betjente blev såret.

Det var et af de mest alvorlige og mest blodige angreb mod jøder i Europa i det sidste årti, og det var foretaget af en danskfødt med indvandrerbaggrund, der voksede op med jødehadet som en norm. Nægter vores politikere på Christiansborg at se i øjnene, at vi skal bekæmpe det jødehad, der bliver systematisk dyrket både i Mellemøsten og blandt mellemøstlige indvandrere i Danmark, dømmer vi vores jødiske landsmænd til flere voldelige angreb.

Hanna Ziadeh er ph.d. i menneskerettigheder

https://www.berlingske.dk/kommentarer/joedehadet-er-udbredt-hos-muslimer-at-paastaa-andet-er-oensketaenkning

GYMNASIEHYKLERI FRA REKTORER..

Klanen står langt over fucking Danmark.

MICHAEL JALVING.

Det er nedslående at opleve gymnasierektorer sætte danmarksrekord i forsætlig blindhed, når det gælder de såkaldt ”brune gymnasier”. Efter at JP og andre medier har skildret nogle af de problemer, der opstår på gymnasier med en høj andel af ”tosprogede” elever, er det nu rektorernes tur til at udtale sig. Og hvad svarer de så om uroen og de faglige udfordringer på deres skoler? Ja, rigtigt gættet. Alt er godt. Vi, de intolerante, herunder folketingsmand Henrik Dahl, ser spøgelser.

Rektorerne kan selv være spøgelser. Den gymnasiale virkelighed anno 2020 er med garanti ikke så evigglad, som rektorerne foregiver i pagt med multikulturalismens trossætninger om gensidig forståelse og lagkage til alle.

Det har de unge da også for længst erfaret på egen krop. Det er ikke bare deres forældre, der er ”fordomsfulde” og foretrækker skoler uden alt for mange fremmede. De ”hvide” elever vender selv ryggen til multikultiskolerne, mens de ”brune” elever søger mod dem. For begge parter gælder det, at de hellere vil være sammen med nogen, der ligner dem selv. Hvorfor? Fordi mange af dem er blevet tvunget til det modsatte i grundskolen. Nu, hvor de endelig kan bestemme selv, vælger de etnisk og kulturelt.

Selvsegregering, hedder det med et fint ord, som jeg lærte i Rådet for demokratisk dannelse. Også her kom hykleriet frem. Mens vi talte løs om dannelse, og hvor vigtig den er, var rådets medlemmer fuldstændig på det rene med, at den voksende andel af muslimske, arabiske og somaliske elever på ungdomsuddannelserne skubber en stedse større pukkel af problemer foran sig, herunder ballade, mangel på respekt for lærere, negativ social kontrol med både drenge og piger, faglige tabuer, kulturkonflikter og ”udadreagerende” Ali'er og Hasan'er. Lagt sammen med de lave adgangskrav giver en høj andel af elever med ikkevestlig indvandrerbaggrund kort og godt lavere kvalitet i gymnasieskolen, fagligt såvel som socialt. Man må bare ikke sige det højt.

Man kan spekulere over årsagen til sidstnævnte tabu. Jeg hælder mod den fortolkning, at hvis man indrømmer, at den er gal, indrømmer man også indirekte, at årtiers massive tilvandring hertil har været et fejlslagent socialt eksperiment, som det formentlig er umuligt at omgøre. Indvandrerne og deres efterkommere er her allerede og bliver flere og flere. Nu må vi bare få det til at køre, hvor ”køre” er nydansk for at lukke øjnene og tænke på noget andet, herunder jobbet og den latente trussel mod karrieren, hvis man galper for meget op.

Jeg ved det, fordi jeg har bekendte, der arbejder i gymnasieskolen, som udmærket ved, hvad kulturkonflikten handler om, men ikke ønsker deres navne frem. Hvis de siger deres mening, sker det altid anonymt eller over et glas. Efter to glas bliver de som regel endnu mere ærlige. Men de skal fandme ikke have klinket noget. Er du da rigtig klog?

Jeg forstår dem godt. Få er i en så privilegeret situation, at de kan ytre sig så frit, som jeg kan takket være min uafhængige platform. Det er andre ikke, og jeg misunder dem ikke deres prekære situation.

I sommer blev jeg kontaktet af en gymnasielærer, som tidligere var helt almindeligt venstreorienteret, sådan som man plejer at være på lærerværelset. Det eneste, der pinte hende, da hun fandt ansættelse på et ”brunt” gymnasium, var, at hun skridt for skridt måtte revidere sine Uffe Elbækagtige synspunkter og erkende, at unge andengenerationselever i det store og hele var ligeglade med Danmark og temmelig uvidende om landet og dets kultur. De var desuden fagligt ringe. Selvfølgelig var der enkelte lyspunkter, glædelige overraskelser osv. Men generelt stod det grelt til, især blandt drengene.

Snart kom der klankonflikter til, hvor den ”tabende” klan måtte forlade skolen. Det fik hende til at tænke over tingene, mens andre arabiske erfaringer førte den anonyme gymnasielærer frem til følgende generalisering:

De ikkevestlige elever ligger fagligt i bunden af klassen. Er der tre eller flere ikkevestlige elever i en klasse, er første skillelinje køn, sådan at samme køn finder sammen. Er der mellem 8 og 10 ikkevestlige elever i en klasse, sker adskillelsen på både køn og etnicitet. Pauser og frikvarter foregår adskilt. Kun meget sjældent er der kontakt med danske elever.

Konklusionen er klar og negativ. Integrationen er aldrig kommet i gang på gymnasiet, selv om alle snakker om den, især ledelsen. Efterkommergenerationen går typisk rundt med et meget negativt billede af Danmark, mens de intuitivt forsvarer islam, hvis emnet kommer op – uden at vide noget nævneværdigt om islam ud over, hvad de måske har hørt på satellit-tv. Endelig er efterkommerne unaturligt optagede af danske partier, som sætter spørgsmålstegn ved ikkevestlig indvandring. Men igen: Efterkommerne ved ikke meget om de pågældende partiers egentlige politik. Derfor er emner som islam, kulturmøder og integrationsproblemer meget svære at undervise i og kan føre til konflikter og dominansadfærd blandt arabiske drenge, selv over for lærere.

Dominansadfærd og klantænkning er, som jeg forsøgte at beskrive det i sidste uge, oversete begreb, når vi taler ikkevestlig indvandring. Begge dele giver identitet og tilhørsforhold, bare ikke til Danmark.

Klanen er ophavet, derfra deres verden går. For klanerne eksisterer staten, kommunen, skolen eller andre offentlige instanser slet ikke. Der findes kun territorier. Hvor en klan befinder sig, må den herske, kræve ”beskyttelsespenge”, afvise eller bøje de herskende normer og ressourcer i deres retning. Støder de sammen med en anden klan, opstår der konflikt. Det er derfor, at unge klanmedlemmer render rundt i gaderne; de er klanernes spioner og politi. Og det er derfor, de modsætter sig kulturen og traditionen på de danske skoler. Klanen står langt over fucking Danmark.

P.S. Hør den svenske iagttager og nationaløkonom Hans Jensevik introducere begrebet ”klan” i sidste halvdel af dette interview. Det var efter et besøg i Zimbabwe, at det gik op for ham, hvor stor forskellen er på klanens logik og statens logik. Hvor klanerne vokser frem, svinder staten.

https://www.youtube.com/watch?v=_cYonfDJb70

KOMMENTAR :

Vi skal nok ikke håbe på gymnasierektorerne og -lærerne. Hos dem er lukket tæt af for virkeligheden. Men vi kan håbe på, at de danske gymnasieelever på et tidspunkt får nok og gør oprør ...

Margrethe Vestager gik skam foran i 2008, med ikke "at skulle eksperimentere med sine børn" i den lokale sorte skole på Amager. Hun satsede på folk geografiske uvidenhed, og påstod at Den Classenske Legatskole lå på vejen fra hjemmet til Christiansborg.

Senere fulgte som bekendt adskillige socialdemokrater og politiske multikulturalister hendes eksempel helt frem til skattejongløren Thorning..

Hvem er de mest "fordomsfulde" for ikke at sige - hykleriske? Danmarks nomenklatura skal ikke nyde noget af "mangfoldighed," men i Sverige ser man at samfundsopløsningen har nået de finere klasser på Öster- og Södermalm, nu hvor de ædle vilde har udvidet deres jagtmarker til røverier og voldtægter af overklassen.

Det er derfor først nu, det hele bliver lidt spændende, men de flytter formentlig til Jersey, Cayman Islands eller Martinique. 

https://snaphanen.dk/.../domstole-underkender-afslag-pa.../

Gymnasierektorerne kender udmærket mega-problemerne på de brune gymnasier -
- de tør dog ikke sige sandhederne - hvad ville kolleger, undervisere og folk fra Ministeriet dog ikke tænke/reagere på fremkomsten af sandhederne ?!
- så hellere fortsætte skønmaleriet - og fortsat agere lallegod !

https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mikaeljalving/ECE11933888/gymnasiehykleri-fra-rektorer/?fbclid=IwAR1l49H8aKxoXr5_Za_zkw6kqeP8vu5dGgT8H9qW4l-k1Wq39zdVK1GyVpE