Leder. Danmark vil føre sag om landsskadelig virksomhed mod en tidligere forsvarsminister i hemmelighed. Mener nogen seriøst, at Claus Hjorts brøde kan retfærdiggøre dette enorme brud på retsstatens grundlæggende principper?

Hvis dørene lukkes

DEN kortfattede meddelelse fra anklagemyndigheden tikkede ind fredag og burde have fået offentligheden til at svømme over i hidsig debat: Anklageskriftet mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen er klar. 

Det er ikke nyt, at anklagemyndigheden vil rejse sag mod ham. 

Heller ikke, at sagen drejer sig om en række udtalelser (29 for at være præcis), hvor Hjort i forskellige situationer (fem helt nøjagtig) har udtalt sig om Danmarks samarbejde med USA om at tappe internationale kommunikationskabler. 

Men nu er det konkret lagt frem: 

Anklageren går efter fængselsstraf. Og sagen skal, mener anklagemyndigheden, foregå bag lukkede døre. Altså: Danmark vil føre en sag om landsskadelig virksomhed mod en tidligere forsvarsminister i hemmelighed.

MØRKLAGTE retssager, hvor anklageskriftets detaljer er hemmelige, vil være helt skelsættende i moderne retshistorie. Hjort har oplyst, at anklagen drejer sig om interview i medierne, herunder, kan vi med sikkerhed antage, i Weekendavisens podcast. Det fandt sted, kort efter at vi afslørede baggrunden for hjemsendelsen af hele ledelsen i Forsvarets Efterretningstjeneste i eftersommeren 2020: uenighed med FE-tilsynet om netop kabelsamarbejdet med USA.

Hjort kritiserede denne hjemsendelse i hårde toner, fordi den, mente han, skadede efterretningstjenestens arbejde. Siden viste det sig, at han havde ret i, at kritikken af FE-ledelsen havde været grundløs.

RETSSIKKERHED for Claus Hjort er, kan man forstå, ikke lige så vigtig som det hensyn til FE, der pludselig vejer tungere end alt andet. Alene dét gør sagen absurd: 

Hjorts motiv var at beskytte FE mod en politisk overreaktion. Konsekvensen for ham: et hemmeligt anklageskrift og en lukket retssag. Igen må man understrege, hvor skelsættende det vil være.

 Forsvaret vil være meget hæmmet, fordi man skal respektere, at sagen er lukket, ligesom anklagemyndigheden kan forsøge at begrænse forsvarets spørgsmål til vidner, der måtte risikere at afsløre mørklagte detaljer. Endnu mere absurd: Dommens præmisser vil forventelig blive søgt holdt hemmelige, hvorfor offentligheden ikke kan få at vide, hvorfor Hjort kendes skyldig og muligvis skal i fængsel eller frifindes.

Den 3. maj skal en enkelt dommer i byretten tage stilling til anklagerens ønske om at lukke dørene til sagen mod Claus Hjort Frederiksen. Det bliver den vigtigste beslutning i vedkommendes karriere, skriver Martin Krasnik. Foto: Rune Øe, Scanpix

Det afgørende spørgsmål lyder derfor: Er Hjorts handlinger af en karakter, der retfærdiggør dette enorme brud på retsstatens mest grundlæggende principper? Svaret er et stort og rungende nej. En enkelt dommer i byretten skal 3. maj tage stilling til anklagerens ønske om at lukke dørene til nyere danmarkshistories mest opsigtsvækkende sag. Det bliver den vigtigste beslutning i vedkommendes karriere.

Kilde: https://www.weekendavisen.dk/2023-16/samfund/hvis-doerene-lukkes

 

MARTIN KRASNIK (f. 1971) er chefredaktør. Han er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet med studier på Hebrew University og London School of Economics. Han kom til Weekendavisen som praktikant i 1995 og blev derefter korrespondent i Jerusalem og London, udlandsredaktør og dækkede USA i årene under Barack Obama. Efter afstikkere til DR2s Deadline kom han tilbage til avisen i 2016 og blev chefredaktør i januar 2017. Han har skrevet De retfærdige - en islamisk stafet, Min amerikanske drøm – på jagt efter stjernerne, Ritt og Søren - samtaler om krig og kærlighed, Pundik og Krasnik - og resten af verden og senest Fucking jøde.

 

KRAS@WEEKENDAVISEN.DK