KØBENHAVNER – MOSKÈ AGERER SOM ISLAMISK DOMSTOL: NU VARSLER MINISTER OPGØR MED SHARIA RÅD I DANMARK.

Islamisk Center for de Europæiske Lande, der holder til på Bispevej i København Nordvest fungerer efter eget udsagn som en art Sharia-domstol, der »udsteder legale islamiske domme og besvarelser i alle sager vedrørende den islamiske tro, regler, ægteskab, skilsmisse, handlemåde, arv samt halal/haram spørgsmål«.

Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Toppolitikere har i flere år krævet et opgør med islamiske sharia-domstole. Nu viser det sig, at en moské i København udsteder »legale islamiske domme« i eksempelvis skilsmissesager, ligesom to andre moskeer fungerer som sharia-råd. Imamernes indblanding i skilsmissesager udgør en af de »store« udfordringer for muslimske kvinder, siger imam.
»Jeg tog altid ud til nye steder, som andre fortalte mig om, men det var det samme, jeg fik at vide alle steder,« har Samira, der er anonym, for nylig udtalt i forbindelse med en omfattende rapport om problemerne med som muslim at opnå en religiøs skilsmisse:

»Jeg talte med rigtig mange imamer og bad dem alle sammen om at give mig noget dokumentation på, at jeg var skilt islamisk, men de sagde alle sammen, at de ikke kunne det,« sagde Samira.

Samiras ægteskab var indgået uden om de danske myndigheder, og derfor var det så heller ikke muligt for myndighederne at annullere ægteskabet. Det kan kun en islamisk autoritet, men her blev der blandt andet henvist til, at også den mandlige del af det muslimske ægteskab skulle godkende skilsmissen.

Samiras historie blotlægger et fænomen i muslimske kredse, som statsminister Mette Frederiksen (S) tidligere har advaret imod: Sharia-domstole og sharia-råd.

»Jeg vil ikke have det i Danmark,« har Mette Frederiksen blandt andet sagt.

Fænomenet findes i Danmark, kan Berlingske nu fortælle. Ifølge en ekspert er der tale om såkaldte sharia-råd, hvor imamer eksempelvis kan vende tommelfingeren op eller ned i forhold til, om en kvinde kan blive skilt fra sin mand.

Således fremgår det af oversigten over anerkendte trossamfunds »centrale ritualer«, der er at finde på Kirkeministeriets hjemmeside, at Islamisk Center for de Europæiske Lande på Bispevej i København efter eget udsagn fungerer som en art sharia-domstol.

»Derudover udsteder Centeret legale islamiske domme og besvarelser i alle sager vedrørende den islamiske tro, regler, ægteskab, skilsmisse, handlemåde, arv samt halal/haram spørgsmål, alt baseret på Al-Qur´an, Sunnah og muslimske lærdes enighed og analogislutninger,« skriver trossamfundet blandt andet.

De nye oplysninger får udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til at bebude et opgør med moskeer i Danmark, som har etableret særlige sharia-domstole eller sharia-råd:

»Hvis man ønsker et land med sharia-domstole, er der masser af lande, man kan rejse til. Der er ingen, der tvinger den slags mennesker til at blive her. Jeg bliver virkelig harm langt ned i maven over at høre om den slags. Vi har ikke særlige domstole for muslimer, og det skal vi heller ikke have. Det er tværtimod kernen i det danske samfund, at vi har fælles domstole, der gælder os allesammen,« siger Mattias Tesfaye.

https://www.berlingske.dk/hovedstaden/koebenhavner-moske-agerer-som-islamisk-domstol-nu-varsler-minister

Kommentar:

Den trojanske hest!

Politikerne har berøringsangst. De røde fordi de, som de humanister, de regner sig selv for, ikke kan få over deres læber at kritisere fredens religion og deres tro og deraf lovbundne levevis. Her ofrer de deres medsøstre på globaliseringens alter, for de har lært, at alle er lige gode, bare vi giver dem lov. Så de lader alt passere, og når der dukker grimme sandheder op, er det vores skyld, fordi vi er intolerante og ikke har et bankende hjerte for anderledes tænkende.

De blå har også berørings angst, for de skal på den ene side leve op til det nye Tusindårsrige EU, hvor Kejser Merkel sidder og leger dukkefører for EU´s tidligere ledere Juncker og hans tro væbnere udenrigschefen og præsidenten. De kan desværre ikke lukke grænsen permanent, for det strider mod konventionerne og EU's menneskerettigheder.

Resultatet er en zigzag kurs hen over virkelighedens forfærdende realitet, at vi har lukket en trojansk hest ind i vor midte. Vores åbne samfund kan ikke på nogen måde undgå at bukke under, når bugen åbner sig på hesten og ud vælter nye 1000 vis af indvandrere, hvis tro aldrig vil tillade en assimilation.

Det allerværste er, at der ikke vil gå mere end max 10 år, så har vi et nyt nordisk kalifat. Det muslimske samfund behøver ikke at blive valgt ind i vores demokrati. De skal blot undlade at følge vores regler, det sker der nemlig intet ved. De har deres parallelsamfund, hvor de dumme danskere servere alt på et sølvfad, samtidig med at ganske almindelige danskere må gå fra hus og hjem og leve for småpenge, fordi migranter, østeuropæere og udlicitering underminerer vores arbejds og boligmarked.

Problemet er, at ikke blot vore politikkere men også vi som samfund er ekstremt naive. Vi tror, at alle religioner inkl. Islam bare er en anden religion på ligesom vores allesammens folkekirke. Vi har vænnet os til, at religion er tandløst, fordi vi i det store og hele sætter lighedstegn mellem religion og folkekirken, der som statskirke er gjort bevist tandløst, - hvilket ikke er det samme som, at det er staten/politikkerne der kan diktere, "hvad præsten prædiker".

Vi har vænnet os til, at det verdslige samfunds love står over religionen, og i al vores naivitet tror vi, at andre ser ligesådan på det, eller at de kommer til det, når de kommer til vort skønne land. Vi og vore politikkere vil ikke se virkeligheden i øjnene, nemlig den virkelighed at i mange lande, - især i de muslimske lande, - står religionen over loven eller religionen er loven.

Naivt tror vi, at de nytilkommende naturligvis kan forstå det, for det er jo soleklart for os, at sådan må det være. Men sådan er det bare ikke for de fleste af de muslimer, der kommer hertil, og vi og vore politikkere har undladt at slå i bordet og gøre dem klart, at den går bare ikke i dette land. 

I stedet lukker vi øjnene, lader stå til i "humanismens" navn, som vi ynder at kalde det, for vi skal jo være åh noget så gode og menneskelige.

Men vi er alt andet end gode og menneskelige, vi er godtroende og tåbelige, ligeså godtroende og tåbelige, som de politikkere vi har valgt. 

Det eneste de kan er at skræppe op og snakke om "sociale" problemer, men handling ser vi ikke noget af, altså lige ud over, at de bruger vores penge på såkaldte integrationsprojekter.

Morten Uhrskov Jensen

Tommy Robinson idømt 13 måneders fængsel for at stå på gaden

Storbritannien er ikke længere et retssamfund.

Tommy Robinson stiftede i 2009 English Defence League, der ville protestere mod den stigende islamisering af det britiske samfund. Tommy Robinson forlod EDL i 2013, fordi højreekstremister havde infiltreret organisationen. Siden da har Tommy Robinson først og fremmest arbejdet selvstændigt, men også i et samarbejde med ”Rebel Media”, hvor canadiske Ezra Levant er kendt for sin ætsende kritik af bagsiden af det multikulturelle og –etniske.

Tommy Robinson har på det seneste dækket de uhyggelige grooming-sager i Storbritannien i bl.a. Rotherham, Rochdale, Oxford og Newcastle, hvor voksne mænd har drevet en sexring, hvor unge kvinder og piger ned til 11 år er blevet systematisk voldtaget. Næsten alle ofre er hvide piger, næsten alle gerningsmænd muslimer.

Den 25. maj stod Tommy Robinson så foran en retsbygning i Leeds, hvor en lignende sag er under oprulning. Tommy Robinson fik for kort tid siden en betinget dom for foran en anden retsbygning i Canterbury at konfrontere de formodede gerningsmænd, inden de skulle ind i retsbygningen. Det skete med kamera, mikrofon og en række spørgsmål. Klassisk opsøgende journalistik, men ikke i Storbritannien, hvor det som nævnt udløste en betinget dom.

Tommy Robinson blev arresteret den 25. maj for, ser det ud til, en anklage om ”breach of the peace”, som i dette tilfælde er at forsøge at påvirke udfaldet af en retssag, herunder oplæsning af navnene på flere af de tiltalte, skønt disse navne er offentligt tilgængelige. Det er meget svært at se, at der er begået en kriminel handling her. Tommy Robinson har ikke forsøgt at påvirke nævninge i sagen. Han har alene dækket disse sager som journalist, og han har modigt spurgt nogle af de anklagede – ude på gaden – om de var skyldige.

I tilfældet Tommy Robinson ser det ud til, at det britiske retssystem har handlet hurtigt. Ifølge kilder er Tommy Robinson blevet idømt 13 måneders ubetinget fængsel uden at have haft adgang til advokat.

Som om denne drakoniske dom ikke var nok, forbød dommeren medierne at skrive om sagen og dommen. Det førte til, at de etablerede medier måtte fjerne historien fra deres hjemmesider.

Tommy Robinson har tidligere fortalt, at han, da han afsonede to ugers fængsel, blev placeret i en fløj af fængslet med mange muslimske indsatte, og at der blev lovet en større dusør, hvis man slog ham ihjel.

Jeg er ikke jurist og da slet ikke en engelsk sådan, men meget tyder på, at de britiske myndigheder slår skånselsløst ned på Tommy Robinson. At give en mand 13 måneders fængsel for at stå uden for en retsbygning i Leeds og reportere fra sagen er vildt og en reel ophævelse af retsstaten. Til sammenligning har man mere end svært ved at forestille sig, at det samme var sket for en journalist ved et etableret medie.

Det er meget skræmmende. Ret beset burde alle med hang til demokrati og retsstat være dybt foruroligede over dette. Heldigvis ser det ud til, at der har været mindst én støttedemonstration for Tommy Robinsson.
, ligesom en politiker fra UKIP og hollandske Geert Wilders har udtrykt forfærdelse.

Noget er råddent i Storbritannien, engang den fornemste forpost for frihedsrettigheder, i dag et krybende land, der gør livet surt og farligt for nationalt sindede, mens man lefler for særligt ét religiøst mindretal.

https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mortenjensen/ECE10635931/tommy-robinson-idoemt-13-maaneders-faengsel-for-at-staa-paa-gaden/

Kommentar :

Han er dømt efter en paragraf ,som kun kan bruges i civile sager i Storbritannien. Han har desuden ikke haft adgang til sin advokat som heller ikke var til stede i retten eller ved "strafudmålingen". Det burde være noget hans advokat får omgjort rimeligt let, men hvor længe kommer det til at tage? Vi taler om manden, som var den første der rapporterede om grooming skandalen i England - en skandale hvor myndighederne ingenting foretog sig i næsten 40 år trods kendskab til sagen. Sagen hvor over 1000 piger helt ned til 11 år blev seksuelt udnyttet af hovedsageligt muslimske bander. Storbritannien er ikke længere noget retssamfund, og han har hverken overtrådt loven eller begået en kriminel handling - det vil hans frigivelse også vise, når den kommer.

I Storbritannien findes der tilsyneladende ingen større, organiseret modstand mod islamiseringen, hvilket formentlig skyldes landets fortid. Englænderne har altid levet i deres egen verden, og det gør de den dag i dag. Hvad skulle vi frygte? tænker de, alt imens det gamle imperium nu også smuldrer på eget territorium. Da jeg sidst var i London for 40 år siden, var byen et etnisk kaos. Jeg tør ikke tænke på, hvordan der ser ud i dag. For turister eller priviligerede borgere i visse kvarterer har byen sikkert stadig meget at byde på, men under overfladen er en forrådnelsesproces i gang som i andre europæiske storbyer.

Det er 10 år siden "hvide" eller etniske briter kom i mindretal i London. Frit efter hukommelsen 14 år siden "Muhammed" blev det mest populære drengenavn. Men i London er der også områder domineret af russiske oligarker, og du har en stor polsk og baltisk gruppe osv. Den muslimske borgmester for London Sariq Khan affejede forrige års terrorangreb med: Det er "part and parcel' of living in a major city". Islamisk terrorisme er simpelthen noget vi skal opfatte som et vilkår. Han udmærkede sig i øvrigt ved at hans kone fremtonede vestlig og moderne under valgkampen. samme aften som sejren var i hus trak hun i tørklædet. Hun har ikke taget det af siden ...

Kommentar.

EN BEKYMRET BORGER….

Af: Peter Qvistgaard   14. december 2019, 22:00

Nørrebro. Foto: Steen Raaschou

Forleden dag havde jeg et ærinde i min nærmeste by. Min destination var en bank, der ligger midt i hovedgaden. Klokken var 12. Og banken havde naturligvis middagslukket til kl.13. Suk. Nå, men jeg gik så lidt rundt og kiggede på butiksvinduer, mens jeg ventede. Jeg kiggede også på de mennesker, jeg mødte.

Så blev jeg overrasket.

For kiggede jeg til højre op ad gaden, så jeg nogle få etniske danskere, der besøgte de traditionelle danske butikker. Det overraskede mig ikke, idet de fleste danskere klokken 12 om formiddagen jo enten er i skole eller på arbejde.

Men kiggede jeg til venstre, opdagede jeg, at gaden her var indtaget af arabere, der myldrede foran de mange arabiske butikker. Spredte flokke af unge gik forbi mig. Men også voksne mænd, hvis koner gik flere meter bag dem. Længere henne holdt en bil, hvor fire mænd i fyrreårsalderen sad og diskuterede højlydt. Og foran flere butikker stod flokke af andre fremmede, der højrøstet snakkede. Overalt i denne halvdel af gaden blev der talt et sprog, som jeg ikke forstod.

– Hvorfor er disse mennesker ikke i skole eller på arbejde, tænkte jeg?

For jeg har jo læst, at indvandrere skal i skole for bl.a. at lære det danske sprog, og jeg har jo læst, at dansk erhvervsliv skriger efter arbejdskraft.

Så satte jeg mig på en bænk – og tænkte. Tænkte på, at vore politikere konstant fortæller os om integration.

Nu stammer jeg godt nok fra Sydfyn, og jeg skal da med det samme indrømme, at vi fra denne egn ikke er de skarpeste knive i skuffen. Men bare ved at vende hovedet henholdsvis til højre og til venstre kunne jeg bogstaveligt talt se, at selv i en mindre by betyder integration åbenbart, at danskerne holder sig til den ene ende, og araberne til den anden. De lever begge i separate boligkvarterer og de foretrækker egne caféer, klubber, butikker etc.

Kort sagt, både danskere og arabere vælger fortsat at leve i den kultur, som de er opvokset med.

Det hedder ikke integration. Der hedder parallelsamfund.

Da jeg senere kørte hjem, tænkte jeg, at der er uhyggeligt, at vore politikere ikke kan forstå, at arabisk kultur aldrig vil kunne forenes med en demokratisk kultur. Og derfor vil Danmark om føje år være endnu mere splittet – i to dele: Det religiøse samfund og det frie. To diametrale modsætninger, der allerede nu kæmper om det samme lille stykke land.

Men hvad ved jeg om de lokale, undskyld, globale lyksaligheder?

PQ – en mand fra provinsen.

Kommentar :

medfølelse for børn på Sjælsmark, som vel har det mere end rimeligt set i relation til at deres forældre nægter at rejse ud af landet. Derimod mindes jeg ikke, at den samme Morten Østergaard er ude og udtrykke sin medfølelse hver gang en kvinde bliver gruppevoldtaget, eller en mand bliver gruppeoverfaldet af de kulturfremmede. Men det er selvfølgelig heller ikke så belejliget for Morten Østergaard, da han så skulle gøre det stort set dagligt, og det måske ville være ilde set af hans vælgersegment. Modløs, ja i den grad.

Efter ca. 40 års massiv propaganda er det så småt ved at gå op for politikerne og journalister at folk med mellemøstlig baggrund kommer til Danmark ikke for at blive integreret og selvforsørgende men for at leve i sin egen kultur og på overførselsindkomst. Det koster det danske samfund ufattelig stort beløb, når man regner udgifter grundet manglende integration. 

Pengene går ikke til de fattige i tredje verden, men bare til dem, der har fået opholdstilladelse i landet. Alt imens deres søstre og brødre lever i ufattelig fattigdom i tredje verdens lande. Er det en fornuftig politik? Som tak for det, har vi også fået problemer der skyldes import af tilbagestående kultur, med vold, kriminalitet m.m.

https://www.document.dk/2019/12/14/en-bekymret-borger/?fbclid=IwAR31xtQQa2JNYFmkMdjfUN6KwpyrGm0L5xA_4IriLSO02ZsP9gzpKLGyGiY#.XfZuXqq5Z4A.facebook

Henrik Dahl, sociolog, forfatter og MF (LA)

ENHEDSLISTENS FEJL ER MANGE – MEN DET ER SMÅTING VED SIDEN AF DET RADIKALE VENSTRES..

I kølvandet på masseanholdelserne onsdag i sidste uge fik man bekræftet, at partiet og dets leder tilsyneladende opholder sig permanent i et parallelt univers.
13 dræbte. Alle som følge af islamistisk terror. Det er hovedresultatet af Europols årsopgørelse for 2018.

Bedømmer man terrorisme ud fra antallet af angreb, er det med 56 anslag separatisterne i Nordirland, der er de farligste. Når man tager konsekvenserne i betragtning, giver det dog kun mening at forstå islamisme som den største trussel mod sikkerheden i Europa i 2018. Nøjagtig som i resten af dette århundrede.

Hvad så med den yderste højrefløj? Med ét angreb (uden dødelig udgang) i hele 2018, klarede den lige akkurat den terroristiske spærregrænse. Dermed blegner den fuldstændig i forhold til den yderste venstrefløj, der i alt begik 19 angreb.

Det er vigtigt at holde sig til kendsgerningerne, når man taler om terror i Europa. Og de er, at uden for specifikke og forholdsvis afgrænsede konfliktområder som Nordirland, Baskerlandet og den kurdiske del af Tyrkiet står der nogenlunde uafgjort mellem islamisterne og den yderste venstrefløj, når det gælder terroristiske angreb. Mens der kun er én aktør af betydning i Europa, når det gælder effekten af angrebene: Islamisterne.

»At Det Radikale Venstres forståelse af alt, hvad der har med migration at gøre, er totalt værdiløs, er der intet nyt i. For det har den altid været.«

Enhedslistens fejl er mange. For det første er det meget tæt på umuligt at få partiet til at tage klar og entydig afstand fra venstreradikal vold i Danmark. Den utvetydige fordømmelse af den såkaldte Antifa-bevægelse, der navnlig slår sine folder på Nørrebro, hører man aldrig, selvom bevægelsen med sine voldsomme angreb på den i demokratisk henseende fuldkommen legitime Rasmus Paludan fortjener den hårdeste kritik fra et parti, der er repræsenteret i Folketinget.

For det andet er det lige så umuligt at få Enhedslisten til at erkende, at et lokalområde som Nørrebro er sunket ned i lovløshed. Drevet af en fusion af etnogangsterisme, parallelsamfund og Antifa.

Men Enhedslistens fejl er småting ved siden af Det Radikale Venstres.

I kølvandet på masseanholdelserne onsdag i sidste uge fik man bekræftet, at partiet og dets leder tilsyneladende opholder sig permanent i et parallelt univers.

Højreekstrem terror er noget, vi skal være opmærksomme på. Ingen tvivl om det. Men det, vi skal prioritere, er bekæmpelsen af islamistisk terror. Det er den, der slår mennesker ihjel. Det er den, der har magtfulde bevægelser som Islamisk Stat og al Qaeda i ryggen. Det er den, der har støttestrukturer til rådighed, hvorigennem der både kan hentes råd og vink til gennemførelsen af angreb og foretages pengeoverførsler.

Og så er det beklageligvis også den, som trives i det, man under den røde terror i 1970erne på tysk kaldte »der Sympathisanten-Sumpf«. Altså den sump af sympatisører, der for eksempel dukkede talstærkt op til Omar el-Husseins begravelse i 2015.

Det Radikale Venstres forståelse af de problemer, der knytter sig til migration fra Stormellemøsten, til radikalisering og til terrorisme generelt, er simpelthen værdiløs.

At Det Radikale Venstres forståelse af alt, hvad der har med migration at gøre, er totalt værdiløs, er der intet nyt i. For det har den altid været. Men at partiet – sammen med Enhedslisten – har indflydelse på den danske regering, er dybt ubehageligt.

Den mindretalsregering, mit eget parti var medlem af, blev presset til tossede ting som at lukke Radio24syv af sit støtteparti. Det var ærgerligt, ingen tvivl om det. Men trods alt ikke farligt for landets og borgernes sikkerhed. Som at ville være at tage Det Radikale Venstre alvorligt.

Kommentar:

Enhedslisten

Det er en skidt ide at forbyde Enhedslisten, for hvor skal alle de normløse, der er ligeglade med vores land, vores værdier og som ivrigt og ustoppeligt sparker til vores ældste kulturbårne institutioner så gå hen? Der er ikke plads til flere forskruede hos de radikale, og cirkuspartiet er ved at lette som en gasballon.

Jeg forstår og har sympati med forslaget om at forbyde de rabiate, men man ændrer ikke noget ved at ødelægge et par platforme, når de troende stadig tror, hvad de tror.

Enhedslisten er ikke et demokratisk parti, de accepterer kun demokratiet
for at kunne stille op, komme ind og få indflydelse, de arbejder for den røde revolution,genindfører alt det der spillede fallit ovre øst på.
Venstrefløjen alias de autonome, håber kun på væbnet oprør på et tidspunkt mod kapitallist samfundet.

Radikale

Der er ikke grænser for hvor langt de Radikale vil gå for at beskytte fremmede udefra i forhold til den danske befolkning. Man vil redde alt og alle - men for andres penge.

Blæse være med offentlig utryghed, udplyndring og trusler mod hjemløse og helt åbenlyse brud på loven. Blæse være med stoltheden over at klare sig selv og de værdier om hårdt arbejde og den civilisation som vore forfædre og vi har brugt århundreder på at bygge denne nation på.

Ingen pris er for høj. Bare de Radikale kan sole sig i selvgodheden og den selvudnævnte titel som denne Verdens Eneste Rigtige Barmhjertige Samaritanere. Så længe det sker for andre folks penge og med evig forandring af vores kultur og erosion af vore værdier mod det endelige Radikale mål formuleret af Xenia Stampe:

Et 100% multietnisk samfund hvor alle Xenias venner kan boltre sig i mangfoldighed.

Jeg har draget den konklusion for mange år siden, at danskerne trods vores påståede "homogene" samfund, er og lever vidt forskellige fra hinanden, og derved kommer vi til vidt forskellige livserfaringer. Det lover ikke godt for fremtiden, for det "Danmark vi kender" er under fuld afvikling. Vi vokser stærkt fra hinanden.

Og hvad er der så i vejen med det, Morten Østergaard? Det er jo den form, der giver færrest konflikter og mest tryghed. Den radikale dyrkelse af mangfoldighed nærmer sig religiøst vanvid, og jo mere mangfoldighed der trækkes ned over hovedet på folk - med alt hvad dertil hører af vold, trusler og islamistiske særkrav - desto mere vil disse folk forskanse sig i enklaver, hvor andre har samme værdier og opfattelse af verden.

Hvis de Radikale vil have brune eller hvide kvoter på skolerne, så kan de starte med deres egne børn. Det er for nemt at prædike tolerance og multikultur når man selv bor inden for hegnet.

https://www.berlingske.dk/kommentatorer/enhedslistens-fejl-er-mange-men-det-er-smaating-ved-siden-af-det?fbclid=IwAR3TUMlqPXdyr7-Zr14vdEG-UbAWSPzIcMhp9S8kLO6N2PISLU7MwC08kPk

TÆNK, HVIS KLIMATOSSERNE VIRKELIG ER GALT PÅ DEN ..

Politikerne kan ikke forudse den næste tsunami, næste økonomiske krise eller bare deres egen skilsmisse. Hvordan skal jeg så kunne stole på, at de med ufatteligt store milliardinvesteringer kan afværge klimakatastrofer om 10, 20 eller 30 år?

Bent Falbert, fhv. chefredaktør, danmark@jfmedier.dk

Jeg er født med en indbygget svaghed for dem, der ikke render i rumpen på den største flok. Dem, der insisterer på at tænke selv.

Jeg afskyr samtidig det halehæng af medløbere, som selvtilfredse ser ned på enhver, der tillader sig at stille kritiske spørgsmål til det herskende flertals politik og pengeforbrug.

VALGKAMPEN medførte en latterlig overbudskonkurrence. Vinderne var de partier, der fromt lovede den største reduktion af drivhusgasser. Hver en milliard, der kunne presses ud af statskassens såkaldte rådighedsbeløb, blev reserveret klimakampen. Rådighedsbeløb stilles sjovt nok aldrig til rådighed for skatteyderne.

Vore folkevalgte spidser kan ikke forudse den næste tsunami, næste økonomiske krise eller bare deres egen skilsmisse. Hvordan skal jeg så kunne stole på, at de med ufatteligt store milliardinvesteringer kan afværge klimakatastrofer om 10, 20 eller 30 år? Vi taler om politikere, der er så langsynede, at de ikke engang kan finde ud af varigt at fjerne afgiften på elbiler.

TVIVLEN OM, hvad der er rigtigt at gøre, nager mig, hver gang jeg læser rapporter fra Copenhagen Consensus Center (CCC). Det er den nu delvist nedlagte tænketank, som Bjørn Lomborg stiftede.

I dette øjeblik, hvor hans navn er nævnt, kan jeg mærke, at jeg mister tusinder af læsere. For den veltalende, evigtunge mand i T-shirten irriterer den store, selvbevidste flok af sagkyndige jakkesæt, der bilder sig ind at vide mere end andre om, hvordan kloden kan reddes. Det lykkes dem i reglen at umuliggøre Lomborgs beregninger.

HAN AFVISER i øvrigt at være ophavsmand til dem. Han er "bare" koordinatoren. Cand.scient.pol.en, der samler de resultater, som hundreder af eksperter - herunder flere nobelpristagere - forsyner ham med. For det er kun i Danmark, han er ugleset.

Senest sår han tvivl om den danske regerings plan om at formindske udslippet af drivhusgasser med 70 pct. i 2030.

BASERET PÅ FN's klimapanels forudsigelser vil udledning af 3,7 milliarder ton CO betyde en temperaturstigning på 1,65 grader celsius i 2070. Hvis den danske regering - plus Venstre, der nødig vil virke umoderne - gennemfører sin store klimaindsats, vil klodens opvarmning ifølge CCC-forskerne blive formindsket med cirka en titusindedel grad om 80 år. Hu hej, hvor vi danskere går i spidsen!

Med sin irriterende præcision gratulerer Lomborg med, at vor nationale satsning med andre ord vil forsinke Jordens opvarmning i 31 timer hen mod næste århundrede. Omkostningerne ved at opnå det komiske resultat med 70 pct. reduktion i 2030 udgør ifølge Cepos 26 milliarder kroner. Andre tænketanke lander på langt højere tal med skuffende ringe resultat.

DER BLIVER TALE om et anseligt tab af velfærd, hvis så mange penge skal investeres i umærkelige klimaindsatser.

Det lyder langt mere resultatsikkert at bruge penge på grøn energi og sygdomsbekæmpelse. Den danske satsning på vores helt egen energipolitik giver derimod en yderst tvivlsom effekt.

Men det bliver svært at omkode hovederne på vores energipolitikere. For de har nu engang sat sig for at forsinke jordklodens opvarmning - om det så bare går hen og bliver en brøkdel af et sekund. Tænk, hvor voldsomt Pia Kjærsgaard kom af sted, da hun på valgaftenen kaldte dem "klimatosser". Den betegnelse skal man være journalist for at turde gentage.

DER ER GÅET PRESTIGE i tæskedyre miljøindsatser. Alle er bange for at blive hængt ud og miste vælgere, hvis de ikke virker grønne nok. De luftige planer bliver næppe ændret, før der om nogle år er spildt formuer uden målbare resultater.

Man skulle tro, at politikere, der fyrer milliarderne op i luften, bilder sig ind, at de er Gud. Nå, et eller andet forbillede skal de vel have ...

https://jv.dk/artikel/t%C3%A6nk-hvis-klimatosserne-virkelig-er-galt-p%C3%A5-den?fbclid=IwAR1jBQfpBDMHZVdcXK5XQRygrXlWsDrXAGpOCdQFKVXiaKPmMvAVXG7vmQE

Kommentarer:

Fantastisk artikel der skriver det som vi er mange der tænker og mener :-)

Kunne bare godt lige have tænkt mig at Bent Falbert havde nævnt FN's og dets klimapanels modelbaserede krystalkugle der helt er på højde med da konger og andre bestemmende i den tidlige civilization investerede i anordninger og magikere der kunne og ville fremstille guld.

Hvad har Nostradamus i øvrigt forudsagt om dette her? Hvorfor er der ingen politikkere der henviser til ham :-) :-) :-)

Hvad gør et Danmark der hopper hovedkuls med på denne klimatosse-bølge og starter med at være firstmovers i at fremstiller knapperne af guld til kejserens nye klær - hvis det viser sig at alle dem der havde ret ikke blev hørt og at FN og dets klimapanels modelbaserede krystalkugle ikke er i stand til at modellere fakta?

Kunne godt tænke mig at Bent Falbert i kommende artikler præsenterede den række af danske og nordiske forskere der har en anden mening om klimaforandringerne end den som den modelbaserede krystalkugle er baseret på.

Det er 26 mia om året. Væsentlig pointe at få med.

Dette er et citat fra en skrivelse offentliggjort 27.11.19 af "New Zealand Climate Science Coalition": "For at understrege sin påstand, at der ikke findes noget bevis for, at CO2 forårsager temperatursvingninger ud over de naturlige, der altid er blevet observeret og registreret, har "New Zealand Climate Science Coalition" udlovet "Professor Augie Auer"- prisen på 10.000 $ til den, som er den første til at levere beviset for, at den menneskeskabte brøkdel af CO2 i atmosfæren skaber farlig global opvarmning".

Det er der ingen, der kan!

Men danske politikere er altså fast besluttet på at bruge 26 mia kr. årligt frem til 2030 på at gøre DK CO2-neutralt. Man gør det med henvisning til "videnskaben", som altså ikke findes! Mere CO2 i atmosfæren er gavnligt for naturen, for CO2 er ikke giftigt, det er næring for planterne.

Jorden er blevet så meget grønnere, at det kan ses fra satellitterne. Så CO2-vanviddet skader ikke kun pengepungen; men også naturen.